-
Antal indlæg
4.037 -
Medlem siden
-
Senest besøgt
Indholdstype
Profiler
Forummer
Artikler
Hunderacer
Alt der er opslået af Dina
-
For mig er det væsentlige i historien faktisk ikke, hvor længe en hund skal gå i kort snor eller ej. For mig er selve humlen, at det er en tilfældig politimand, der - som det jo også siden viste sig - plaprede op uden at kende loven. Og igen kan jeg kun sige, at SÅ autoritetstro skal man ikke være. Hundeføreren kunne formentlig have forkortet ventetiden helt utroligt ved selv at tage sagen i egne hænder....advokat, henvendelse til Justitsministeriet, DcH, aviserne OG ikke mindst, troppe op hos den tilfældige politimands chef. Hundeføreren arbejdede jo i eftersøgningssammenhænge lidt sammen med politiet, så vidt jeg husker. Havde det ikke været naturligt at kontakte disse personer først? Intet af dette blev forsøgt. I stedet adlød hundeføreren omgående den udstukne dom og reagerede først, da bøden kom. Det er da ikke meget forståeligt?
-
Hvis politimandens "dom" havde været korrekt og endelig. Men i dag må hundeføreren sidde og tænke, at det da VAR forgæves. Havde han undersøgt sagen og fået hjælp af DcH i tide, så ville hunden stadig være i live. Det må være en grim viden at sidde med.
-
Der er sådan lidt "Ups Trofast - det må du s'gu undskylde, men far troede mere på en tilfældig politimand end på sin egen viden om hundeloven". Også lidt underligt, at hundeføreren først stejler, da bøden kommer?! Som om det først var der, at sagen rigtigt gik op for ham eller hvad? Jeg forstår ikke den historie (men jeg tvivler ikke på den!).
-
Man skal bare ikke glemme, at det var en tilfældig politimands afgørelse. Så autoritetstro behøver man vel ikke at være, trods alt? Det ville også komme noget bag på mig, hvis jeg var i en lignende situation, men hundeføreren kunne trods alt have valgt at sige ja til line og mundkurv. Og så ellers i en helvedes fart have undersøgt sagen selv og naturligvis også have skaffet sig til en advokat. Jeg er muligvis uretfærdig, men jeg synes stadig, at den hundefører var alt for hurtig på aftrækkeren - om jeg så må sige. Det finder jeg altså lidt mærkeligt.
-
En pitbull og blandinger af denne race er ulovlig og har været det i mange herrens år. En amstaff er ikke ulovlig, såfremt den er over en vis alder. I mine øjne er det altså ikke ret synd, at hunden bliver aflivet. Det er derimod meget synd, at den skal leve som den gør. Så ja - hvis det er en daglig belastning for dig, så må du skyde hjertet op i livet og gøre noget. Pøj-pøj.
-
Rolig nu. Ingen beskylder hverken dig eller DcH for at fare med usandhed. Men jeg fik også selv den tanke, at der manglede "noget", for hvorfor i alverdens riger og lande valgte hundeføreren uden protest at følge en tilfældig politimands "dom" om enten aflivning eller livslang snor og mundkurv? Som det siden viste sig, var der jo masser i historien, der tilsammen frifandt såvel schæferhund som hundefører. Og det kunne han vel næppe selv have været i tvivl om, allerede da politiet dukkede op? Jeg ved da, at om så justitsministeren hamsæl troppede op på min bopæl, så ville jeg aldrig i livet lade min hund aflive uden ordentlig rettergang. Desuden var hundeføreren i følge artiklen nøje bekendt med indholdet af den nye hundelov i modsætning til mig, der bare har skimmet den, men jeg ved da, at det er politimesteren og ikke en af hans svende, der skal tage afgørelsen om, hvorvidt en hund skal aflives eller ej. Jeg tror, at det er dét, som man kan finde påfaldende.
-
Hvis du er sikker på, at det er en pitbull, så er det en ulovlig hund. Politiet er desværre ikke altid de allerbedst uddannede i dette samfund, så måske du skulle være parat til at oplyse dem om denne kendsgerning? Og se så at komme i gang, for sagen piner dig jo daglig.
-
Der kan jeg godt være med i "ulækkerheder". Jeg piller altid lidt hist & pist, mens jeg samler op. Gad vide, hvad folk egentlig tænker, hvis de ser det?
-
Da jeg gen-læste indlægget, blev jeg faktisk selv i tvivl. Men ork, der er skam frit valg på alle hylder og noget for enhver smag. Dit kursus med gammeldaws lokum minder mig om barndommens glade ferieophold. Jeg tror, at jeg præsterede at holde mig i tre uger. Forkælet københavnerunge, tsk tsk.
-
At dømme efter lugten, når jeg samler op efter Sofus, så lever han udelukkende af silderester og strandvaskere. Kæft, det stinker. Men jeg bruger de tykkere hundeposer fra Brugsen, og så snart jeg har bundet (tæt) knude, er stanken forsvundet. Jeg har ikke nerver til at bruge fryseposer. Det må se heftigt ud. Men jeg har som sagt brugt de helt tynde poser og det gør jeg for eksempel aldrig mere.
-
Så forstår jeg bedre indvendingen om stanken. Jeg bruger de kraftigste. Jeg har en gang (for meget) haft fornøjelsen af at skrabe op fra asfalt med en tynd pose. Aldrig er jeg kommet så hurtigt hjem igen. Føj for psatan, når der går hul på sådan en én. Det har jeg aldrig risikeret med de kraftige poser - og de holder desuden hørmen inde. JÆS.
-
Men slår du en grundig knude på posen, inden du kyler den ned? Hvis du kommer forbi på en sommerhed dag, så skal jeg invitere dig på kaffe og blødt brød i indkørslen - lige ved siden af spanden. Du får lov at æde det hele, hvis du kan lugte noget. :banan:
-
Nu skrev vedkommende jo altså også, "hvis jeg en sjælden gang gør", så vi kan da i det mindste kalde det halvanden-moralsk. Nu har jeg flere gange læst, at hundeposer i skraldespanden lugter og det undrer mig altså. Langt de fleste af Sofus' efterladenskaber ender i vores skraldespand, der står ude ved hækken, hvor vi flere gange daglig går forbi på vej ud eller ind. Og selv i sommervarmen kan jeg ikke lugte en - øh - skid, for låget er jo på? Jeg er berygtet for at være en reinkarneret sporhund, for jeg kan normalt lugte både røg og gamle bananskræller på en kilometers afstand, men der kommer ingen lugt fra min skraldespand? Jeg forstår, at det generer mange mennesker, at der ryger en pose i fremmed spand i ny og næ og indrømmet - helt lovmedholdeligt er det da sikkert heller ikke. Men jeg ville nu vælge at smile glad til en fremmed hundeejer, der pænt samlede op efter sin hund ude ved min indkørsel, OGSÅ selvom vedkommende sluttede af med at smide posen i min skraldespand.
-
Eller måske endnu bedre - hvis politiet fortsat ikke vil gøre noget, så skriv en harmdirrende mail til vores nye justitsminister. Undertiden må man gå til hovedet i stedet for til rø...
-
Hvad sagde jeg! Øh - men hvorfor skal jeg sige det? :klovn:
-
Jeg har selv en stor hund og jeg er ikke spor bange for, at han skal møde en løs, lille hund. Jeg kan nemlig til hver en tid holde ham ultratæt ind til mig og om nødvendigt sparke en lille aggressiv hund væk. Jeg er mere bange for en stor, aggressiv hund, for i et sådant tilfælde kunne jeg ikke drømme om at holde min egen hund tæt ind til mig. Det ville jo nærmest være at forære den anden hund en god luns at tygge i.
-
Jamen, det er du da også i din fulde ret til. Så siger jeg sådan set bare
-
Lad os smutte tilbage til emnet - nemlig hvad TS kan gøre for at få en mindre skrækblandet dagligdag. Og der mener jeg, at dyreværnsforening eller politi må være sagen. Narkomanen ville jeg helt og aldeles og ganske fordomsfuldt opgive på forhånd.
-
Selvfølgelig har du og alle andre lov til at udtrykke en mening, både om stort og småt.
-
Jeg har MEGET svært ved at tro på, at noget som helst dyreværn har været involveret i den sag, for de er noget mere sarte mht dyrs velfærd end fx en travl politimand. Prøv for hundens skyld at kontakte dyreværnsforeningen selv, og smut endelig ind på nærmeste politistation og fortæl, at hunden - når den ikke sidder bundet i haven i hele og halve døgn - render frit rundt på gader og stræder. Lad endelig være med at slå dig til tåls med, at politiet er "ligeglad", for du kan kræve, at de optager rapport, hvis du føler dig i fare på dine daglige spadsereture. Mht min sammenligning mellem en pitbull og en gravhund, så var det helt uden fordomme udelukkende størrelsen (og de medfølgende langt flere kræfter), jeg tænkte på. Det er bare ulige sværere at afværge et angreb fra en stor hund i forhold til en bette gravmand.
-
Hvorfor er du bekymret for din søn? Kun flaprende skøre hunde er farlige for mennesker, og eftersom denne pitbull render frit omkring, så har den haft rig lejlighed til at bevise, at den er fredeligtsindet over for mennesker? Men derfor skal den jo alligevel ikke rende rundt og skræmme hundeejere, så i stedet for at skrive flere breve til narkomanen, skulle du nok hellere melde det til politiet, såfremt problemet stadig eksisterer. Du ved jo, hvor manden bor, kan jeg forstå, så det kan vel ikke være så svært for politiet at kontrollere, om hunden render for lud og koldt vand. Og selvfølgelig vil enhver da hellere møde en løsgående gravhund fremfor en pitbul. En gravhund er meget, meget svær at tage alvorligt som en trussel. Det er en pitbul for eksempel ikke. :scared:
-
Som sagt så ser jeg, de 1-2 gange om ugen jeg selv anvender andres skraldespande, ingen hundeposer udover min egen, så i hvert fald i mit område er problemet ret fiktivt. Væltede det derimod med hundeposer, ville jeg - og sikkert næsten alle andre - bide i det sure æble og fortsætte turen med såvel hund som hundepose. Undertiden er sammenligninger gode til at minde en om, hvilke ting man i grunden synes, at det er værd at forarges over. :slem:
-
Vi behøver jo heller ikke alle at have samme grumme form for humor, så du er da tilgivet. Jeg forstår på dit indlæg, at du er lidt småforarget over, at vi er nogen, der kan hitte på at smide en lortepose i andre menneskers affaldsspande, men for mig er det altså et mikro-mini-problem. Til gengæld bliver JEG så forarget over jævnligt - også på denne liste - at læse, hvordan folk i flæng kasserer deres hunde, der pludselig er blevet til mere besvær end fornøjelse. Det burde i mine øjne kunne trække den store forargelse frem for fuld skrue....sgutte en enkelt lortepose i ny og næ.
-
Jeg tror, at du skal læse alternativet til at smide i spanden med et gran af humor. Det er selve idéen, der er sjov, ikke handlingen udført. Og så ER der altså stor mængdemæssig forskel på at smide "McDonald skrald" og en lille, forsvarligt lukket lortepose i andre menneskers skraldespande. Jeg benytter mig kækt af andre folks skraldespande, hvis der ingen offentlige er i nærheden og jeg er ude på en meget lang tur. Og hver eneste gang er MIN pose faktisk den eneste, der ligger der, så det malende argument med, at "tænk, hvis alle smed poserne i samme spand". holder ikke vand i virkelighedens verden, for på kortere ture gør de fleste nok som jeg og tager bæen med hjem.
-
Aaaarrhh...What's stopping you!? :slem: