korvis

Glemte lige lidt... At man træner uden halsbånd er helt ok. Der er en reel risiko for at hundene kan hænge fast, og det kan gå gruelig galt. Vi har dog valgt at beholde halsbånd/sele på i nogle tilfælde, netop hvor hunden har en tendens til at stikke af. Men så har vi øjne på alle fingre, og er meget obs på hund og forhindringer... At A'et og balancen er på fuld højde behøver ikke at være noget problem. Alle balancebomme kan f.eks. ikke sættes ned. Men det vigtigste er at man har gjort det forberedende arbejde godt og grundigt, så plejer det ikke at være noget problem at overføre det på forhindringerne i fuld højde. De fleste A-bræt kan sættes lidt ned, og det kan være en god idé, så det ikke er så stejlt de første gange.

Jeg synes heller ikke du er sart. Jeg er selv agilitytræner, og på vores begynderhold arbejder vi kun med en hund løs ad gangen, indtil hundene er parate til at vi kan træne med to samtidigt. Og det indtræffer jo ikke samtidig for alle, så der tilpasser vi det efter hundene. For mig er det supervigtigt at ingen af de nye hunde får dårlige oplevelser, i deres første erfaringer med agility. Men jeg tror desværre ikke at man tænker sådan i alle klubber, eller synes at man har tiden/overskuddet til det. Så længe der ikke er optræk til ballade (aggression/slåskamp), men "bare" en hanhund der render efter tæverne, ser man det måske ikke som et reelt problem. Hvilket selvfølgelig er noget vås, for det er jo et kæmpe problem for mange tæver, der kan bli' meget utrygge og trykkede. Det ville jo være det rene spild for den der er i din situation, I får jo intet ud af træningen hvis det hele går ud på at du skal beskytte din hund! En snak med træneren er hvad jeg også ville gøre, og har h*n ingen forståelse/løsning på problemet så ville jeg overveje at skifte klub...

Ja, det er Iso og MissMis! Tak!

Sådan har jeg det også... Der har jeg det så helt omvendt. Skulle jeg ta' en omplaceringshund ville jeg så absolut hellere ha' en hvalp, end en voksen hund. Ikke mindst pga. det træningsmæssige. Ellers synes jeg det er et svært spørgsmål. Selvfølgelig har folks tanker bag det sin grund i at den nye ejer skal kunne sørge for hunden, som regel mht. dyrlægebesøg/-behandlinger. Og det kan jeg sagtens forstå. Men jeg tror ikke at en høj pris sikrer det. Jeg tror faktisk slet ikke man kan sikre sig noget i den retning, medmindre personen i forvejen er i ens netværk. Jeg og min søster har hinanden, vi ved at vi ta'r hinandens hunde hvis der skulle ske noget, og det er virkelig rart at man ved at man har den i baghånden.

DM i min baghave!!! :banan: Og hvor er jeg den weekend?? I Kbh... Regner dog med at komme tilbage så jeg kan se noget om søndagen, der går agilityfinalen vistnok, som jeg jo meget gerne vil se. Men sender masser af krydsede fingre til alle HF'ere til den tid, om jeg så er her eller i Kbh!!

Jeg tror meget på at det er gener. Og at vi kan forkorte/forlænge en smule via miljø. Mht. hvornår grænsen går før man siger stop, så er det jo et virkelig svært spørgsmål... Nogen skrev tidligere at en hund skal være tryg, og det tror jeg egentlig er en ret afgørende ting for mig. Jeg ville sagtens kunne leve med en hund på smertestillende, og min første hund havde mange gode år hvor hun faktisk var nærmest blind (hvilket hun også blev til sidst). Men er hunden så mentalt mærket af sin sygdom (eller alderdom) at den ikke mere er tryg, så er tiden nok inde, synes jeg. Og når jeg tænker tilbage så var det også derfor min første blev aflivet, hun var senil, og da hun begyndte at vågne om nætterne og være desorienteret, og ikke kunne genkende mig, så sa' jeg stop. Lidt det samme med Frostie, hun var så mærket at hun begyndte at slås med Iso, hvilket vel også var et udslag af utryghed...

Så sejt LL!! :klap:

Eller at træningslegetøjet mister værdi...

De aller, aller bedste trænere underviser jo meget tit i privat regi! Så det er da at lukke sig selv ude fra noget rigtig god undervisning, hvis man ræsonnerer på den måde. Selvfølgelig er der også mange der ikke er gode, og som bare prøver at skovle penge ind, men jeg synes absolut ikke man skal gå ud fra at privat træning er noget der handler om penge. Men når det er sagt, så er det en jungle, der er jo kommet vildt mange hundetrænere/-skoler i de seneste år. Det bedste man kan gøre, synes jeg, er at høre sig for blandt andre hundefolk, som f.eks. herinde. Eller at ta' ud og se stedet med egne øjne.

Det blik der siger "Jeg har ikke fået mad i 14 dage... Vil du ikke være sød og gi' mig noget at spise, søde menneske...? " Ejjj, hvor er hun bare sød...

Juhuuu!!! Ved hvor frustrerende det er, når man har de der gennemgående "problemområder", så forstår også hvor glad du må være nu!! Dejligt!! :5up:

Hmm, tror sq det er svært at få en hudafskrabning lige dér, så jeg ville nok stemme på "noget andet"... :hmm: Kunne måske være noget hudirritation pga. fugt?

Nu ved jeg jo ikke noget om jagttræning og dummyapportering, men hvis jeg skulle sammenligne TS' problem og en LP-apportering så er det for mig to ret forskellige størrelser. Men det er muligt at man indlærer dummy på en anden måde? At komme tilbage med sit legetøj er én af de der basis-grund-ting, som er en del af grundlaget for at træne hund i det hele taget (og dog, det er jo lykkedes mig at lære Iso en del ting uden at hun nogensinde har kunnet komme tilbage med noget... ). En apportering er en øvelse, som man indlærer i små bidder - og måske belønner ved at kaste et legetøj, som hunden så gerne skal komme tilbage med. Iso har fra lille bitte hvalp af stukket af med legetøjet, og jeg har været for doven til at lære hende det ordentligt. Men nu til klikkerkurset har vi fået nogle hjemmeopgaver for, og søreme om ikke det er bl.a. "dead or alive" og "return to sender" (som Ninkamus skriver om), hvilke er grundlæggende øvelser for at komme tilbage med legetøjet. Og lige pludselig kommer Iso tilbage med sine ting, efter at kun ha' trænet de to øvelser i ganske kort tid! Så jeg stemmer helt klart på den løsning. :5up: Jeg har ikke umiddelbart noget link til øvelserne, men mon ikke de begge kan googles, evt. sammen med hundetræning eller et andet godt ord...

Nurj, hvor er vi enige...

Få tæven passet udenfor hjemmet så længe hun er i løbetid. Det er jo desværre risikoen når man har hanhunde og tæver sammen, nogle hanhunde bli'r bare virkelig hårdt ramt, og kan ikke fungere med en løbetæve i huset. At dine hanhunde kommer op at slås er jo sandsynligvis også pga. løbetæven, det er ikke usædvanligt. En mere "kronisk" løsning er selvfølgelig at neutralisere én eller flere af dem, men går ud fra at det er råd til her og nu du søger. Og så ville jeg nok få tæven ud af huset indtil det er overstået.

Det er jeg aldeles ikke enig i. Den negativitet der er puttet i ordet "lederskab", indenfor hundeverden, er i den grad berettiget IMO. Ordet er (i hundeverden) misbrugt igennem mange år, og hænger nu uløseligt sammen med gammeldags metoder. Typiske "lederskabsøvelser" som at hunden skal gå sidst ud af døren, spise sidst, ikke må ligge højere end en selv, man må ikke hilse på hunden når man kommer hjem, ikke ae den hvis den be'r om det men kun når man selv bestemmer det, etc. etc. - de ting hænger bare uløseligt sammen med ordet "lederskab" i hundeverden. Og det kan vi vel takke div. hundetrænere for, som gjorde "lederskab" til en modeting i sin tid, og brugte ordet flittigt i træningsmetoder og systemer. Det er dumt og ærgerligt - ja. Men ikke så meget at gøre ved. Som Siri skrev tidligere, så bli'r ord indimellem "forgiftede", måske bli'r de ugiftige igen med tiden, måske ikke.

Jamen det er der vel ingen der modsiger dig i? Men netop i hundeverden ER "lederskab" i dag et ødelagt ord. Det er ikke noget der overhoved bli'r påvirket af om du står ved dine tanker eller ej - ordet er allerede stemplet, som noget der har med et gammeldags syn på hunde at gøre. Når en ny bruger (især en førstegangsejer) skriver om "lederskab", får det derfor folk op af stolene herinde. Og det er da kun positivt? Selvfølgelig har vores hunde brug for en et menneske der ta'r sig af den og lærer den at begå sig i menneskeverden. Men du må nok bare acceptere at selv om det sprogligt set er rigtigt, så kan man ikke mere bruge ordet "lederskab" i hundeverden, uden at der opstår tvivl om hvorvidt man er til alfarulninger og des lige.

Det der forstår jeg simpelthen ikke... Sådan som jeg læser det, mener du at hunden ikke bruger sin hjerne hvis man bruger godbidder i træningen? Det kan jeg slet ikke være enig i! Forleden var jeg til klikkerkursus med min hund, hvor hun fik så mange godbidder som hun aldrig har fået før (jeg belønner oftest med trækkeleg). Og hun fik da i den grad brugt sin hjerne, selv om der blev belønnet med godbidder. Jeg ville personlig aldrig finde mig i at nogen anden bestemte hvad jeg skulle bruge som belønning til min hund - det bestemmer min hund selv nemlig suverænt!

Lige præcis hvad jeg også gør. Lægger også kropsbevægelser på, og prøver at friste hende ud af position på alle måder. Det kan simpelthen ikke overtrænes nok!

Jada, jeg kunne sagtens få hende til at gøre det, vha. kommandoer eller tegn. Men så tænker hun ikke selv, er ikke bevidst om hvad det egentlig er hun laver - og udover det så er det jo ikke i tråd med klikkerkonceptet... Til gengæld har vi haft et gennembrud med snudetargeten! :5up: Jeg ved jo efter hånd at Iso tit sjusker hvis hun synes noget er "for nemt". Så jeg prøvede at gøre det lidt mere udfordrende for hende. Ikke noget vildt og voldsomt, men jeg satte bare hånden lidt højt, så hun blev nødt til at anstrenge sig lidt for at nå den, hun skulle lige løfte forpoterne lidt. Og så begyndte der at ske ting og sager! Lige pludselig fik jeg klare og tydelige "dutter". Så varierede jeg højden, fra knæhøjde og op til så højt at hun skulle stå på bagbenene. Til sidst kunne jeg endda holde klikket inde og få et dobbeltdut, hvilket burde være et tegn på at et fastholdt dut er på vej. Så fedt! Nu må jeg så prøve at finde ud af noget lignende til den skide elefant...

Hej og velkommen til! Der ligger masser af tråde om alene-hjemme-træning her på forummet, sammen med renlighedstræning er det nok det mest almindelige problem for førstegangsejere. Sådan lidt kort ridset op, så begynd med sekunder, og forøg det ganske langsomt. Hvis hvalpen begynder at hyle, så har du været væk for længe - du skal nå at komme tilbage igen før hvalpen hyler. Andet der kan spille ind er området hvalpen har medens den er alene hjemme. Nogle hvalpe er mere trygge på et lidt mindre, begrænset område, som f.eks. et køkken - andre har det bedst med at ha' adgang til det hele. Der må man lidt prøve sig frem. Det kan også ha' betydning hvis hvalpen er mere tryg i et rum end i et andet. Men prøv lige at søge på "alene hjemme" i søgefeltet, så er der rigtig mange tråde der går mere i dybden med problemet. Held og lykke med træningen!

Det er da helt vildt???!!! Kender slet ikke mærket, er det almindeligt i DK?

Okay? Ja, jeg ved virkelig ikke ret meget om hyrdning, det var bare et gæt. Aner ikke hvilke opgaver islænderen helt præcist har haft, har de decideret hyrdet, eller har det mere været vogte/passe på-opgaver? Har altid troet at de gøer fordi de skulle skræmme rovfugle væk...

He he, der har vist været lidt trådhikke på spil! Det handler jo om hvilket kriterier man sætter, og de skal nok være tilpasset den enkelte hund. For Iso og Karla fungerer det med "du må godt løfte numsen/rejse dig - så længe du ikke går" - for andre hunde ville det måske slet ikke fungere, de er nødt til at skulle bli' i en bestemt position. Men uanset hvilket kriterie man sætter, så skal man bare være superkonsekvent, og bli' ved med at vedligeholdelsestræne det. Iso valgte lidt selv sin position. Jeg begyndte med at træne det allerede som lille hvalp, i sitposition. Men da vi gik i gang med decideret agilitytræning, begyndte Iso at lægge sig ned. Og det var ok med mig, jeg var ligeglad med om hun sat eller lå, og det så også ud til at passe hende fint at starte fra liggende. Efter kort tid begyndte hun så på sin citroen-numse, og så var det at jeg blev meget opmærksom. Men hun har faktisk ikke prøvet at ta' den videre derfra, så det har fungeret fint indtil videre. De tyvstarter hun har haft sammenlagt, både træning og stævne, kan vist tælles på ti fingre, måske endda kun fem. Og så er jeg tilfreds. Men jeg ville absolut stadig starte fra en fast position, med en ny hvalp. En ny hund ville måske heller ikke kunne følge Iso's temmelig velfungerende "produktudvikling", og så ville jeg heller ikke tillade hunden at ændre startpositionen.

Hjæææælp!!! Jeg kommer sgutte videre med den skide snudetarget og elefant! Mht. snudetargeten så får jeg bare vildt sjuskede små dut, prøver jeg at holde klikket inde begynder hun bare at slikke mig i hånden, eller at løfte en pote samtidigt... Elefanten er gået helt i stå. Iso er overhoved ikke bevidst om hvad hun gør. Hvis jeg gør som vi fik at vide på kurset - at placere sig lidt strategisk bagud - kan jeg snildt få hende til at gå en halv omgang, men hun fatter hat af det. Jeg er lidt inde på at hun bare placerer sig i forhold til mig? Som om hun tror hun bli'r klikket for at placere sig i balance med mig, eller noget... Tænker at det sidder så indgroet i hende at jeg normalt kommunicerer med hende vha. kropssprog/-tegn, at det automatisk "slår til"? Lader jeg være med det, ta'r hun måske et par små skridt til siden, men begynder ret snart at trampe rundt med alle fire fødder... :stupid: Nogen der har input???