korvis

Og det var det eneste foder min allergihund fungerede på. TS: Som du kan se, så er foder noget virkelig individuelt! Så det bedste du kan gøre, synes jeg, er at prøve det og se hvordan din hund trives på det. Det er noget af en foderjungle vi har i dag, og det er rigtig svært at vide hvad man skal vælge. Der er foder i alle prisklasser, og pris og kvalitet følges absolut ikke altid sammen. Dertil kommer at der bli'r snakket utrolig meget om hvad der er godt og skidt, så man bli'r nemt forskrækket. Jeg syntes på et tidspunkt selv at min hund "fortjente et bedre foder", da jeg indimellem bruger hende ret hårdt, som agilityhund. Så jeg skiftede - og fik en hund med mat og grå pels... Så jeg skiftede tilbage igen, og efter kort tid så hun fin ud igen.

Jow, men vi vil se meeeeere!!! :klap:

Lyder som en god plan! :5up:

Jeg synes der er stor forskel fra Næstved, Camilse! Håber det skrider fremad, og du får dit løb med under 20 fejl næste gang!

Jeg har fodret mine hunde med Henne basic i mange år, og synes det er et absolut fornuftigt foder til en god pris. Mine hunde har altid fungeret fint på det, så jeg kan i hvert fald anbefale dig at prøve det. I sidste ende så er det jo hvordan hunden ser ud til at trives på det, der afgør. Hvis du ellers kan finde det nogen steder, så kan man få Henne basic i en lille forpakning, som er perfekt hvis man lige skal prøve det. Desværre bli'r den ikke solgt alle steder, men evt. kan du kontakte Henne og høre hvor du kan få fat i den. Det er ikke alle hunde der er vilde med smagen, så det er nok en god ting at prøve det af først. Jeg tror ikke man behøver være så kornforskrækket, det er vel mest hvis ens hund er allergisk i forvejen.

Hvis man googler på "købe hund" eller "købe hvalp", så kommer der omgående indtil flere gode sider op, med råd til hvad man skal og ikke skal gøre. Og så er det at jeg ikke begriber hvordan historier som denne sker, gang på gang... Okay, jeg kan godt forstå at det sker for den ældre generation der ikke er vant til at bruge nettet - men yngre mennesker i dag slår jo ikke en skid uden at først google hvordan man gør!!! U-be-gri-be-ligt...!!!

Det var da godt du kunne få en plads der, så! For jo, der er godt nok tit fyldt op i Odense.

Okay, jeg vidste ikke at de havde agility igen? Jeg træner også i DcH, i Odense.

Næ, for "nogen" fortæller det jo ikke her inde... Og lægger ikke videos op og sår'n...

Det ser ud til at ha' været en perfekt Groa-ferie!! :5up:

Uha, det var et værre spørgsmål... Har bare set det i butikker med lidt større udvalg. Biblioteket, skrev nogen? Men det er i hvert fald nr. 7/8 august 2013.

Det ser da fint ud!!! Jeg har garanteret allerede spurgt, men hvor er det du træner??

Det er i det seneste blad, så det kan nås at købes endnu! Har desværre ikke scanner der virker...

Yeessss!!! Sikke en god update!!! :banan:

Aiiiiiiimen alså.... :lun: Hun er jo slet ikke til at stå for! Og dejlige Ozzie, hun bli'r en god storesøster!

Kunsten ligger så i at ikke lade det gå så langt, at han begynder at hyle... I skal hele tiden sørge for at "komme tilbage" før han begynder at hyle. Hold jer hele tiden under hans grænse, så bli'r den med tiden skubbet, så han klarer det i længere og længere tid.

Det gjorde jeg faktisk også med min coton, nu du siger det! Det havde jeg sq glemt (det er også ret længe siden nu...). Og det hjalp også for mig, ikke altid, men mange gange gjorde det.

Først af alt - glem ALT det markerede!! Det er noget VÅS!! At en dyrlæge kan sige noget lignende om en 10 ugers hvalp viser bare at han/hun er mange år bagud mht. hundeadfærd, og jeg synes helt ærligt det er skræmmende! En coton er en klog og aktiv race, og der er masser af krudt i numsen på sådan en lille hvalp! Og din fortælling gi'r mig flashbacks til den gang jeg havde coton - og meget, meget hullede strømper... Jeg kunne ikke rejse mig før hun sad i strømperne eller buksebenene! Men det blev sq en rigtigt fornuftig lille hund af hende, da hun blev ældre. Hvalpe leger, og de leger meget med tænderne, så der er ikke noget unormalt i det. I må så lære hende at I ikke gider lege den leg, men at I gerne leger med en ruskeklud eller andet. Lad ruskekluden være en lille mus på gulvet, som hun kan jagte, f.eks., den skal ikke op i luften og dingle. Hun kan også ha' brug for at få krudte hjernen af. Jeg gjorde ret meget i at gemme godbidder i stuen, kan jeg huske, det har alle mine hunde elsket. Med sådan en lille én skal det selvfølgelig ikke være ret udfordrende, så de skal nok ikke "gemmes" for godt, men så hun ret nemt kan finde dem. Start evt. med at bare lægge en godbid under noget, og byg ud derfra. Og så er det knaldgodt at burtræne... Lære hunden at buret er et sted hvor man slapper af, og hviler. Jeg mener at der allerede ligger en del tråde om burtræning herinde, du kan prøve at søge.

Me too... Til det hele - dog heldigvis minus rulning!

Vores balancer er ikke voldsomt høje, jeg mener de er ca. 130 cm..? Men det er selvfølgelig ikke noget de bare skal springe ned af i tide og utide! De fleste hunde der springer af, gør det allerede på opgangen, nogle få vælger at springe af højere oppe, og det får de lov til 1-2 gange, så finder vi en anden måde at arbejde med det på - f.eks. ved at sætte den ned. Men det har vist ikke været nødvendigt ret mange gange, jeg kan huske et par stykker. Vi prøver aldrig at fange hundene hvis de springer af, så er der nemlig stor risiko for skader, på både hund og fører. Så er det meget bedre at hunden selv får lov at lave et kontrolleret og bevidst "afhop". En hund der bli'r holdt oppe på balancen ved ikke hvordan man hopper af, og går nemmere i "panik" hvis den på et senere tidspunkt mister balancen - én der har prøvet at selv hoppe ned et par gange ved at den bare kan hoppe ned. Det var det jeg mente, ikke at vi lader hundene hoppe ned fra balancen i flæng! Tror også vores A-bræt ser lidt forskellige ud? Agility-A'et er 170cm højt, og kan som regel sættes en smule ned. Jeg ved faktisk ikke hvor højt det så bli'r, men "næste hul" sidder vel 10-15cm fra det andet, så det er ikke meget lavere.

Det er også en ret almindelig måde at træne på, med flere små "træningsstationer", og vi gør det også hos os. Men ikke med de helt nye, de skal jo først lære at kunne træne med andre hunde på banen... Håber at det hele kan løses med en snak med træneren!

Jeg fik lært Frostie at gå rigtig pænt i snor ved at først lære hende "øvelsen at ikke trække" derhjemme. Iso startede jeg også op på samme måde, men fik aldrig fuldført det da hun stort set aldrig går i snor herhjemme... Men havde jeg fuldført, havde hun også lært det, helt sikkert. Det er ganske simpelt, baseret på "noget-for-noget-princippet", helt sort/hvidt og derfor meget tydeligt for hunden at forstå. Man lægger en ting ud, som hunden meeeget gerne vil ha', måske 10 meter væk. Man starter med at gå, fra en tænkt "startlinje", og så snart hunden trækker bakker man tilbage til startlinjen. Man siger ingenting, og har stadig front rettet mod "tingen". Begynd at gå igen når hunden er i ro og gi'r kontakt. Det er også vigtigt at man hver gang går helt tilbage til den samme startlinje. Sådan bli'r man ved og ved, og på et tidspunkt falder tiøren, og når hunden når tingen får den belønning. Det er en fordel hvis ens "ting" er noget der kan kastes, for så kan man senere ta' det med på gåtur. Hver gang hunden har gået en strækning uden at trække, kan man lave en ny startlinje dér hvor tingen før lå, så man hele tiden kommer lidt videre. Men det kræver selvfølgelig at hunden først har forståelse for øvelsen. Det er i hvert fald en øvelse der har fungeret for mig, og for mange andre. I princippet det samme som at bare bakke/stoppe hver gang hunden trækker - men her er det penslet meget tydeligt ud, tydeligt for hunden.

Det må være fordi I ikke er onde nok!! Ej, spøg til side så er jeg benhård med begynderne... Vi lægger altid ud med en gang teori, der bl.a. indholder et kapitel om at alle hunde kan ikke li' andre hunde/her leger vi ikke, vi træner/alle hunde ALTID i snor når de ikke løber, etc. etc. Og når vi så kommer ud på banen bli'r ejerne holdt virkelig hårdt i ørerne, så jeg må sige at vi faktisk ikke har de store problemer den første gang. Det er først når de kommer lidt længere og bli'r lidt mere overmodige at de prøver på at bryde reglerne. Og det gør de som regel kun én gang...

Tror de færreste har to balancebomme. Men nogle har dem der kan sættes ned, det har vi f.eks. Men faktisk sætter vi den sjældent ned... Det forberedende arbejde (hos os, i hvert fald!) foregår på selve nedgangsbrættet, som i starten ligger på jorden, og senere sættes lidt op i højde. Faktisk er det de færreste af vores hunde der har problemer med at overføre det til selve balancen. A'et er faktisk værre, for det er meget højt og meget stejlt. Det er betydeligt mere farligt, hvis hunden prøver at springe fra A'et end fra balancen. De hunde der er usikre på balancen ta'r det i meget langsomt tempo, og vælger nogle gange at selv springe ned fra den, hvilket de gør på en ret velovervejet måde, og det er ok hos os. Faktisk synes jeg det er godt at de lærer at de kan springe af balancen, hvis de får overbalance, frem for at de nærmest i panik prøver at holde sig oppe, og så falder af den. Med A'et går det hele i et højere tempo, da de skal ha' fart på for at komme op, og mange nye hunde vil bare springe af når de vel er kommet over på nedgangssiden. Og det er ikke godt, det kan være rigtig farligt. Man har som fører ikke en chance for at "tage imod" hunden hvis den har besluttet sig for at springe, man risikerer at tvinge hunden ud i et meget risikabelt spring i stedet for. Derfor introducerer vi helst A'et efter at de er nogenlunde fortrolige med balancen. Alt er selvfølgelig individuelt, nogle hunde kan jo bare lunte over både balance og A i første hug, uden at der sker noget ved det.