Det, gør mig virkelig rigtig ked af det, og læse om alle de kære hunde, som deres ulykkelige ejere har måtte sige farvel til... det gør så ondt sådan noget, og man kommer aldrig helt over det, man kan lære at leve med det!
Jeg, har selv prøvet det, så ved godt, hvor hårdt det er, og hvor ondt det gør.
Jeg, har måtte sige farvel til 2 dejlige Labrador-hunde, i hhv. 2006 og 2008.
Den første, hed King, og han nåede kun at blive 8 år... han fik HD, og der gik kun 8 dage fra han blev dårlig, til jeg blev nødsaget til, at få ham aflivet... han var meget syg til sidst, og hans liv bestod kun af smerter, selvom han fik smertestillende i form af Metacam... hans muskler svandt ind i venstre bagben, han kunne ikke selv tisse, uden det løb ned af benet på ham osv. og så måtte jeg tage den meget svære beslutning, for hans skyld....
Jeg, var ved hans side, da dyrlægen gav ham den første beroligende sprøjte, som bedøvede ham, og da han fik den sidste, som fik ham til at sove stille og roligt ind... det foregik stille og roligt og smertefrit, men det var virkelig hårdt for mig, at se på det, men jeg gjorde det for King`s skyld.. Han kendte mig, min duft og stemme, og jeg håber det har gjort King mere rolig ved hele situationen.
Den anden hund, hed Buller, han nåede lige at fylde 14 år ( ham måtte jeg sige farvel til ca. 14 dage efter hans fødselsdag. ) Det, værste ved det var, at jeg dengang var uvenner med min kæreste jeg havde dengang, så jeg var taget hjem til familien, og så ringede han til mig, og sagde Buller var dårlig, og han næsten ikke kunne rejse sig op... vi blev enige om, at han skulle ringe til dyrlægen, og så kontakte mig....
Der, gik ca. 1 1/2 time, så ringede han igen, og sagde..... der kunne ikke gøres noget for, Buller, så han er lige blevet aflivet... tårerne, trillede ned af kinderne på mig, og jeg var bare så ked af det.
Det, værste var at jeg ikke var der for Buller, så det har jeg kæmpet meget med de sidste år, haft meget skyldfølelse, men jeg har altid været der for Buller, så det trøster jeg mig med.
Begge hunde, betød meget for mig, og jeg tror aldrig jeg kommer over sorgen af at have mistet dem, men jeg ved de er et bedre sted nu!
Jeg, føler med andre herinde, jeg ved hvordan I har det, men trøst jer selv med, at I har været der for jeres hunde, og tænk på, de har det godt oppe i hundehimlen.