Audrey

Jam... Det... What?!?!?

Jeg er også selv svært imponeret over mig selv. :slem: Har egentlig ikke tænkt mig ikke at gå der mere. Hvis folk vil bruge deres tid på at følge efter os, så bevares. Man vænner sig vel til det på et tidspunkt...

Da Audrey og jeg var ude på vores morgentur (vi går meget tit ad en sti, som ligger bag 5-6 boligblokke, og ender nede ved stationen), kom en lille ældre mand gående bag os, og råbte på mig. Jeg stoppede, og det er lidt nemmere at skrive samtalen op i manus-form.. :blink: Vred ældre mand: "Du går her med din hund næsten hver dag!" Mig: "Ja, og hvad så?" Vred ældre mand: "Der ligger hundelorte overalt på stien! Folk siger, at de har poser med, men ingen samler op!!" :evil: Mig: "Jamen det er ikke os der er skyld i det. Jeg samler altid op efter min hund." Meget vred ældre mand: "Det er noget svineri og vi (?) vil godt bede dig om at holde dig ovre på den anden side af vejen!!" :evil: Lettere irriteret mig: "Ej du skal da ikke bestemme hvor jeg skal gå tur med min hund. Hav en rigtig god dag hr.!" Vi gik videre og han vendte tilsyneladende om imens han mumlede noget jeg ikke hørte. Dog fangede jeg: "Det kan jeg godt sige dig!" ... Da vi havde passeret den blok, som vi stod ude foran, da jeg blev overrumlet, kom manden gående ude fra parkeringspladsen og ind på stien. Selvom vi stoppede op flere gange for at Audrey kunne snuse, blev vi pudsigt nok ikke passeret af manden, som ellers virkede til at have travlt.. Han blev ved med at følge efter os, og på et tidspunkt havde jeg faktisk lyst til at stoppe op ved nogle håndværkere, som er igang med at renovere nogle af blokkene, og som vi hilser på når vi går forbi. Dog virkede manden ikke som om han ville gøre mig noget (omend det var superubehageligt at blive forfulgt på den måde. ), og jeg har god lungekapacitet, så håndværkerne ville i hvert fald kunne høre mig om nødvendigt... Jeg vendte mig om flere gange for at se, om manden stadig var efter os. Til min forbavselse så jeg, at han ved hver blok vi passerede gik ind bag den, for at gemme sig for mig.. Ret ineffektivt idet han vendte tilbage til stien imens jeg stod og kiggede på ham. Han gik tydeligvis og ledte efter den hundebæ, som han tilsyneladende var HELT sikker på vi havde efterladt... Vi nåede enden af stien og fortsatte ad vejen væk fra stationen. Jeg blev ret målløs, da manden dukkede frem fra stien, og fortsatte efter os et lille stykke af vejen. Da han stoppede op vinkede jeg til ham, og sagde, at jeg håbede han ville finde på noget at lave resten af dagen, idet jeg ikke regnede med at benytte stien mere i dag. Indeni vidste jeg ikke rigtigt om jeg skulle grine eller græde. Men jeg er glad for at i dag har været en dag, hvor jeg har haft mit temperament under imponerende (for mit vedkommende) kontrol.

Jeg er vist dum og kedelig hundemor, som ikke giver min hund slik og is etc. Audrey får tit rester (hun gider faktisk ikke rigtigt spise, hvis der ikke er lækker mad på menuen ), dog ikke pasta. Laver tit retter med kød og grøntsager og det får hun som regel lidt af. Hun gider ikke samle op hvis jeg taber et stykke rå porre på gulvet, men er det tilberedt er det ganske spiseligt. Hun kan godt lide de fleste grøntsager og frugt. Er begyndt at give hende lidt rå kylling, når jeg står og skærer ud. Passer på med at hun ikke skal have for stærkt krydret mad (hun er ikke vant til det), men hun har da fået noget thaigryde med ris oven i tørfoderet. Når jeg skal have ris koger jeg altid, så hun kan få i maden en dag eller to. En gang imellem får hun en chip(s), et par popcorn el. lign, men oftest får hun sit eget guf. Det er hun nu også ret glad for.

Hov!?! (Hvor har du søgt om den tilladelse henne??? :hmm:)

... Og hvem ejer Zita?

Har stemt på billede 9. Hvem er det......?

Det er saftpeterknusemig nogle ordentlige basser!! Men synes ikke det ser fake ud..

Åååååårh, lille Misja-bebbe!

Vi stod på plænen i ca. 30 minutter og prøvede flere gange at komme tættere på hunden. Jeg roste hende meget når den kom tæt på hende, uden at hun gøede (det var altså imens den lå ned). Der kom også en voksen springer spaniel forbi. Den var heller ikke vildt begejstret og gøede også lidt men tog det dog lidt bedre end Audrey. De var lige ved at komme op at slås (testosteron) så ejeren gik lidt væk og kom tilbage igen. Imens holdt Audrey og jeg os på afstand, men jeg gik ikke hjem med hende. Jeg tænkte faktisk flere gange, at jeg burde gå hjem med hende, for hun var tydeligvis ikke tryg, men blev alligevel nede lidt længere. Til sidst syntes jeg dog ikke det var til nogen nytte, at vi blev ved. GD'en blev jo også frustereret over at den skulle dække hele tiden...

De har lige fået ham her ja, men har haft en FB, som blev aflivet. Tror slet ikke jeg behøver gøre dem opmærksom på at han har gøet, det er jeg sikker på andre nok skal gøre, omend nok ikke i en specielt pæn tone. :hmm: Jeg ved godt, at min adfærd smitter af på Audrey, men jeg er på ingen måde bange for GD'er (gravhunde er en anden historie derimod... ) og har prøvet at vise hende, at han er sød ved at snakke med ham og ae ham, men hun er bare mega utryg. Den første GD hun mødte udløste samme reaktion, så det er altså ikke pga. den specifikke hund. Jeg føler jo, at jeg har passet på min hund, i det her tilfælde ved at respektere at hendes grænse blev overskredet. Du har helt ret i at jeg ikke er i strålende humør, især pga. vores møde i forgårs... Jeg vil sgu ikke belæres på den måde og synes måske man skal vurdere sin egen baggrundsviden inden man begynder at adfærsanalysere andres hunde uden at have opserveret dem... Har i øvrigt Ninjamors ord for, at hun hverken er forsigtig eller usikker... Jeg er vist kølet ned igen, men man kan jo ikke slette tråden...

Slettet

Slettet....

Nej men sådan er vi jo så smålige i lille Danmark... :5up: Nu er jeg faktisk selv blevet en smule irriteret på min nabo, men det har nu ikke så meget at gøre med, at hunden er utrænet. Vi mødtes med hundene igen igår. Elliott kom løbende for at hilse og det faldt ikke i god jord hos Audrey, som igen reagerede ved at gø og faktisk peb hun også et par gange. Hun var virkelig ikke tryg og sad mellem mine ben når jeg stod og gik i meget tæt plads hvis jeg bevægede mig. Da jeg sagde at jeg ikke ville blive ved, fik jeg sådan nogle kommentarer som: "Jamen hun lærer det jo aldrig hvis du overbeskytter hende" og "det er i hvert fald ikke MIN hund, som er et problem. Han er så rolig" :stupid: Hun følte derud over et behov for at adfærdsvurdere min hund (på baggrund af de to gange vi har mødt hende og hendes hund), som usikker og forsigtigt og meget morsyg. :stupid: Sagde så afslappet som muligt, at hun hverken var det ene eller det andet (jo hun er morglad men det er som regel ikke noget, der kommer til udtryk når vi går tur), men at hun ikke var tryg ved GD'er, og at jeg ikke ville presse hende til noget hun ikke er tryg ved. Det er nok heller ikke den bedste figuranthund når det endelig skal være... Så må hun sgu synes, at jeg er et uvidende pyldrehovede som ødelægger sin hund, men det vigtigste for MIG er, at min hund stoler på, at jeg passer på hende! Nå det var jo lige noget helt andet...

Se når du siger sådan noget får du mig til at føle mig totalt gammel og barnløs...

Det er alle indlæg du skriver, så når der står 50 på din oversigt over indlæg, kan du begynde at poste billeder. Bare kommentér en masse billedtråde. :blink: Og tusind tak. Det er så dejligt når andre er enige med mig i at hun er superskøn. :kys:

Sådan havde jeg det også med en af Audreys brødre. Han var bare SÅ dejlig og var jeg blevet ved beslutningen om en han var der ingen tvivl om hvem det skulle være. Han var jo ved at havne hos en forkert familie, men opdrætterfamilien fortrød heldigvis og fandt en anden køber. Jeg tænker også nogle gange, at nogle af dem måske vil blive omplaceret eller aflivet pga. sygdom, men tror opdrætter får det at vide hvis der sker noget, og dem er jeg jo i rigtig god kontakt med (læs de passer mit kræ når jeg skal i skole/på arbejde )

Ja der er virkelig nogen, som tager den med ytringsfrihed meget bogstaveligt Er du ikke også voksen? Tror altså det gør en kæmpe forskel. Okay jeg er 25, men næppe voksengodkendt af mangt en pensionist, som direkte taler ned til folk de selv vurderer til værende grønskollinger. Tror mig hvis jeg kom gående med dine hunde (i hvert fald her hos mig) ville jeg få rigtig mange blikke og kommentarer, for herude blander man sig helst i andres liv.

Der var ikke engang tale om nogen specifik race så der var på tidspunktet hvor jeg blev "afvist" ikke nogen begrænsning på udvalget ift. race.. Jeg kunne jo også have købt en omplaceringsvov fra DBA, men det var jeg bare ikke tryg ved. Folk siger jo hvad som helst for at komme af med deres hunde. Halleluja for ansvarsløst hygge-køkken-tavleløst-blandingsopdræt :5up:

Nej, det var sørme heller ikke mit mål at trashtalke Dyreværnet. De gør et fantastisk arbejde og jeg ville jo selv gerne have støttet det. Nu var det sådan set en labradorblanding jeg gerne ville have, og sådan en jeg endte med at få, men jeg var bange for det var for stor en hund at have i en lejlighed. Jeg har selvfølgelig sat mig ind i hvad typen kræver og nyder at træne lydighed og apport. Vi har for nyligt været ude at gå spor, og det er helt klart noget, vi kommer til at gøre jævnligt. Men ja, labben er blevet fremstillet som en hund alle kan have, og den kræver ingenting af sin ejer. Næh, den løber ikke på væggene hvis den ikke bliver stimuleret, men til gengæld brænder den inde med al den energi og opmærksomhedsbehov den har. Og så er der jo ingen hunde, som er født lydigheds-, alene hjemme- og renlighedstrænet.. Dog tror jeg, at tiderne har ændret sig lidt til, at det er "røvsygt" at eje en labrador (især i sort) fordi sådan en har alle jo, og man vil nu have en anderledes hund med udfordring i.

Dejlige smukke, stooooore Maya :hjerte: Audrey og jeg glæder os rigtig meget til at passe hende på mandag :banan:

Måske tiderne er skiftet? Men igen, det er jo hvad man har erfaring med. Som mig, der for eksempel kun har haft uheldige episoder med Græske Hunde, selvom der heldigvis er mange succeshistorier om de hunde. Nej det blev ikke sagt direkte, men det fremgik altså rigtig tydeligt, at hun syntes det var en meeeeeget dårlig idé, og så ville det jo være mærkeligt hvis jeg stadig ville have hund fra deres internat efter at hun så ihærdigt havde prøvet at spore mig væk fra min idé. Vi nåede slet ikke at komme ind på noget som helst mht. hvilken type hund det skulle være. Da hun havde spurgt ind til alene hjemme var den ligesom lukket for mig. Selvfølgelig blev jeg ked af det, men jeg synes ikke, jeg har været nærtagende i denne situation. Da jeg ringede til DKK for at spørge hvilken race de ville anbefale, fik jeg bare sagt at jeg boede i lejlighed, og at jeg godt kunne lide store hunde, før damen i røret foreslog en labrador.... Der er godt nok en verden til forskel fra to institutioner, som begge har kærlighed til hunde i højsædet. :hmm:

Nej det er ikke hende. Men det du beskriver er nok grunden til at så mange hunde står til omplacering på internater og DBA/Gul&Gratis.. Hunden bor vist nok i Jylland nu, sammen med sin bror. Det er i hvert fald det sidste jeg ved. Det er en del år siden.

Ville du også fraråde en som mig helt at få hund? Eller ville du fraråde mig at få en omplaceringshund? For da jeg havde snakket med hende fra Dyreværnet, sad jeg tilbage med en følelse af skam over at jeg havde overvejet at få hund med de forhold, jeg ville kunne tilbyde. Og helt ærligt, så tror jeg ikke, at jeg er en dårlig hundeejer, fordi jeg muligvis vil komme til at gå fra min hund to gange på en dag en gang imellem. Som sagt, så er der jo ikke tale om "Hej hunni! Farvel hunni!", men jeg vil være hjemme nogle timer imellem. Det er naturligvis nemmere/mere optimalt hvis man er flere i familien, men sådan er det nu en gang ikke her. Er det hunde fra Dyreværnet? Jeg har jo også set og hørt om græske hunde, som har skullet skifte hjem igen, og selvfølgelig kan formidlerne ikke se ind i fremtiden, lige så vel som køberen. Der er jo ingen hundeejere, som regner med at hunden skal omplaceres, når de køber den og jeg ved godt, at de forskellige organisationer gør deres bedste og mere kan man ikke gøre. Men min erfaring er jo så bare, at selvom jeg havde regnet med, at jeg meget gerne måtte adoptere en internathund, så var virkeligheden en anden. (Der blev ikke decideret sagt: "Du må ikke få en af vores hunde", men det var måske kommet op hvis damen ikke havde overbevist mig om, at det var helt forkert af mig at få hund. Det kan jeg godt forstå. Selvfølgelig skal man ikke bare adoptere en hund fordi "man gør en god gerning", og kan godt forestille mig at mynder ikke er så udbredte på danske internater, men hvis man nu ikke er ude efter en specifik race, tror jeg der er rigtig god chance for at finde en hund, som passer ind i ens liv her i Danmark. Det kunne det sagtens. Men nu har jeg kun erfaringer med Græske Hunde, og desværre kun dårlige...