Hop til indhold

Ninjamor

Members
  • Antal indlæg

    5.919
  • Medlem siden

  • Senest besøgt

Alt der er opslået af Ninjamor

  1. Et af problemerne med hunde der reagerer som din er, at den ved disse hastige og tilfældige "møder" forlader situationen i opkørt tilstand. Når der ikke finder en afreaktion sted, vil næste møde starte på samme niveau det sidste sluttede. Ikke nødvendvis den synlige adfærd, men hundens stemning, mistroen. Derfor kan gåture med andre hanhunde, en ny hund af gangen, være en del af terapien. Hundene må ikke komme så tæt på hinanden at der udløses uhensigtsmæssig adfærd, men skal alligevel være så tæt at de følges ad på tur. På sådan en tur skal den aggressive/frygtsomme hund gå bagest, hvor den kan snuse i vinden og de steder den forreste han markerer og hvor den hele tiden har den anden indenfor synsfeltet. Som regel vil ½ times tid med gåtur på denne måde få den frygtaggressive hund til at slappe af og man går hver til sit. Begge hundeejere taler aslappes med hinanden imens, det sætter stemningen. Afreaktion er noget af det vigtigste, hvis ikke det vigtigste, at arbejde med når det gælder frygtaggression.
  2. Okay, der kom den så, det er fig. der er problemet for hende
  3. Der bør ses på hvorfor hun stresser op, for det er der en årsag til. Alene det at skulle løbe burde i sig selv ikke overgeare hende. Hun bør efter min mening ikke have lov at starte sin rundering i hylemode. Man kan i en periode prøve at lade hende få fig. få meter fra hf og gradvis øge afstanden til man kan se nøjagtigt hvor der går fejl i det. Er du sikker på det er løbearbejdet og ikke hendes holdning til fig. der er problemet? Er det samme fig, hver gang eller hvordan ser det ud? Video?
  4. Præcist det jeg oplever - også med snusning til tævetis
  5. Ja du må altså undskylde, men det er noget sludder... Teoretisk sikkert korrekt, men i praksis fungerer det fint med snusning eller andet "ud af boblen" belønning. En snusende hund kan have lav intensitet ift. en opgave, ja, og hvad så? Ift. belønningen, snusning, og her taler jeg om tævetis ikke bare hyggesnusning, er der meget høj intensitet, jeg ville gerne se hvilken belønning der kan give højere intensitet hos en hanhund, og denne intensitet tager hunden med sig til næste opgave i forventning om at blive belønnet igen, når de har lært systemet. Enig i det meste her. Jeg har i mange år arbejdet med skift i træningen, skift i motivationer, skift mellem lavintense og højintense øvelser, dette giver en god impulskontrol og en tænd- og slukfunktion. Ud fra din betragtning ville dette ikke have været muligt, som jeg har gjort det, da der har været pauser totalt "ud af boblen" involveret, passive pauser og pauser med omgang med andre hunde, herefter direkte fra pause til højintensitet i en øvelse. Det må komme an på hundens forventninger og dens opdragelse til træning, hvad der virker eller ikke. God TRÆNING bør tilrettelægges så hunden oplever succes, klikker eller ej Jeg tror at den grundlæggende forskel her ligger i, om man tænker i 100% tilbudt adfærd eller tænker i træning generelt. Der er klart en forskel på om hunden bliver motiveret af føreren eller selv skal finde motivationen til at byde sig til. Her er det min holdning, at der ikke er grund til at gå over åen efter vand. Det er muligt at få en hund som tilbyder sig uden den er trænet 100% med dette. Min egen træningsideologi er at tage udgangspunkt i den enkelte hund og bruge de/den fremgangsmåde der passer til den og til mig. 100% frishaping i træning bliver sikkert aldrig mig, men derimod et mix af alle de hundevenlige fremgangsmåder jeg har god erfaring med. Her, jeg så først indlægget efter at have postet mit, siger du det også selv
  6. Hvis din følelse af at være utilstrækkelig kommer af at du hører hvad andre gør med deres hunde så skråt op med den! Kommer din følelse derimod af at du er i tvivl pga. det du ser hos Chilli, så er der jo mulighed for at ændre lidt på tingene Hvor gammel er hun? Det er langt fra alle hunde som har brug for timevis af aktivering og formiddagslange ture hver dag, dog synes jeg der med fordel kan puttes lidt mere ind i Chillis hverdag uden det gør noget, nogle spændende aktiviteter som krydrer hverdagen kan alle hunde lide. Hvis du for eksempel rutinemæssigt aktiverer eller går tur nr. 2 med hende før hun viser rastløshed, kunne du undgå denne rastløshed. En del hunde lære at de ved rastløs adfærd kan få ejeren til at sætte ting og sager i gang, så derfor er det også smart at få tingene til at ske inden Chilli lærer dette. Godbidder kunne være kogt (i en anelse vand) hakket kød som derefter smuldres på køkkenrulle. ½ kg kød bliver til hundredevis af godbidder af riskornsstørrelse på denne måde, f.eks magert kyllingekød. Eller kogt kalkunbryst som derefter hakkes meget fint med en kniv. Jeg har endnu ikke oplevet en hund som takkede nej til disse guffer. Aktiveringstips: Drys lidt godbidder på et viskestykke og rul det løst sammen. Med øvelsen kan du rulle det mere stramt og derefter binde det i en løs knude som efterhånden srtammes til i takt med at hun lærer at binde det op. Senere kan viskestykket gemmes forskellige steder så hun først skal finde det. Dermed får du både næsearbejde og problemløsning og du behøver kun være med hende til hun har lært at løse opgaven. Viskestykket kan også lægges i bunden af en kasse, hvor du har samlet alt muligt legetøj og gammelt tøj, sko o. lign. Så skal hun hive viskestykket op. Med tiden presses tingene fastere så hun virkelig skal knokle. Kassen må gerne være så stor at hun går op i den. Du kan også lære hende at åbne små beholdere og så gemme 10 - 12 stykker rundt i boligen. Hun skal så finde dem, åbne og få godbidderne ud. Beholderne kan være rør der har været slik i, plasticpille"glas", kinderæg mv. En stabel af engangskrus med lidt godbidder i hver kan hun også hygge sig med eller en ½ l sodavandsflaske med godbidder i. Kaplsen skal ikke være på. Der er masser af aktiveringsmuligheder uden man skal bruge en masse kr på hundeaktiveringsting, man kan blive nødt til at spise nogle kinderæg, smarties og drikke en sodavand eller yoghurtdrik mv. men det må man jo tage med - alt for hunden
  7. Hej Zarina, godt at se dig igen Er det alle steder Stasia ikke vil gå? Ellers er der den mulighed at du bærer hende ud et spændende sted og så går hjem. Ofte skal en hund i den situation lige "kickstartes" (komme ud over den usynlige barriere) så går det derfra
  8. Okay, så er jeg med. Boblen er ikke begrænset af fysiske rammer, som du selv er inde på, men er i mine øjne en mental tilstand og i følge mine erfaringer bliver en hund i denne tilstand også selvom den får mulighed for at fordybe sig i snusning, hvis den vel at mærke bliver "opdraget" til at snusemuligheden kommer fra ejeren. Jeg mener det er op til ejers dygtighed at få hunden derhen, som med så mange andre ting hunden skal lære og det er absolut muligt for de fleste hunde.
  9. Sådan har jeg det også med det Jeg skal lige være sikker på at jeg er helt med: Når du træner vil du være i denne boble sammen med din hund og belønning ud af boblen er derfor forbudt? Hvis det er det du mener, så ser jeg for mig at du og din hund befinder jer i denne træningsboble f.eks. 1 time eller hvor lang tid du nu træner. Så tænker jeg, at det er vældig lang tid din hund skal være "på dig". Uanset, så er min hund også "på mig" selvom han belønnes på afstand af mig, han ved jo udmærket at belønningen, hvad enten det er at få lov til at snaske i tævetis, leg med mig eller en guf, kommer fra mig og derfor er det mig der er omdrejningspunktet under træning eller andre former for samvær med krav, som belønnes. Jeg er selv et "boble" menneske og har også altid haft "boble" hunde og derfor kan jeg sagtens se din pointe med boblen, bare ikke lige den del der handler om belønning, for hvori ligger samarbejdet i belønningssituationen? Belønningen kommer vel efter samarbejdssekvensen, jeg mener belønningssituationen er vel en pause, et frirum mellem to opgaver?
  10. Tak skal du have..

  11. Klikkertræning kan være så meget ikk? Du tænker vel frishaping her? Jeg har efterhånden kendt eller mødt en hel del hunde som har lært at de kan afbryde et øvelsesmoment, gøre noget andet, tilbyde kontakt og så blive belønnet. Dette har udmøntet sig i hunde som yder når de gider, de lærer at ejeren altid er parat med "kys og kram" når de selv er færdige med det der lige nu var vigtigere end samarbejdet med ejeren. Ideologier er fine, men hvis noget ikke virker, er der efter min mening ingen værdi i at holde fast i ideologien, når en justering kan være hele forskellen på fiasko og succes Hvis vi nu lige pakker klikkeren væk og ser på en anden situation, en hund på sporet. Hunden afviger fra sporet for at tjekke nogle harekugler eller andet der frister 3m væk fra sporet. Hunden får al den tid den har brug for og når den er færdig vender den tilbage til sporet. Ville man tillade dette? Jeg har fuld forståelse for ideologien bag "tilbyd adfærd", men som jeg ser det du beskriver er han egentlig ikke klar til det i den situation du fortæller om på træningspladsen Det vil du absolut kunne! Du skal bare sætte dig udover at tænke træning af øvelser og først bruge tid på at give ham forståelse for konceptet "noget for noget" - at snusning og snasken i tævetis kan blive belønningen for ydet indsats. Dette læres ikke til træning, men er i mine øjne mere "opdragelse", som skal foretages udenfor træningssessionerne. Du kan næppe finde en belønning der kan matche en ung hanhunds motivation for at snaske i tævetis, derfor synes jeg, det ligger lige for at anvende tis som belønning
  12. Da min gravhund blev slingrevorn efter en diskusprolaps genoptrænede jeg hende ved at have et håndklæde under hendes mave, det støtter rigtig godt, nok bedre end selen hvis det især er bagparten som er slidt, det kunne øves først inden det blev brugt til trappen
  13. Velkommen til og glædelig hvalp(e) Auritus har lavet en cd med forskellige daglige lyde, jeg tror DKK sælger den. Den er udmærket og er lavet til hvalpe. Ålborg Fyrværkerifabrik har nogle meget autentiske fyrværkerilyde 49 Skuds Batteri I Trækasse Du tager det forsigtigt ikk? Ud over dette synes jeg det er en rigtig god ide at vænne hvalpe til lyde de selv frembringer ved at lade dem rode i små kasser med alle mulige lydfrembringende sager. Det kan være ting som skramler lidt, rasler, klikker, bimler, ringer, knitrer osv. på det niveau den enkelte hvalp kan håndtere det med succes. Put godbidder ned mellem tingene og lad hvalpen selv gå til og fra. Jeg har erfaring for at mange lydføsomme/forskrækkede hunde kommer rigtig langt ved selv at kunne styre lydene og ikke mindst se hvad der laver lyden.
  14. Præcis. Jeg spørger også gerne forsigtigt, det er en fremgangsmåde der som regel giver pote. Dog mødte jeg engang en stokhalt hund, som jeg spurgte til og ejeren sagde "det er bare gigt og dyrlægen siger det ikke gør ondt" Døøø? Hvorfor halter hunden så? Så siger hun nok bare, at din kiropraktor ikke er dygtig nok
  15. Man kan købe noget rillet gummimåtte og sætte på trinnene Er det muligt at gå/massere hende lidt varm efter hvile før hun skal ned og så ville jeg nok give sele og line på hver gang, så hun ikke kommer ind i at tøve og dermed bekræfter sig selv i at det er ubehageligt. Kunne du lave en slidske i den ene side af trappen så hun bare skulle ned af en "skråning"?
  16. Der er mindre sandsynlighed for overtrædning hos en gammeldags type Frederiksborger hest end hos en Dansk varmblod. Ryggens længde er forskellen.. Selv ville jeg se mere efter skævhed (to spor) og andre uregelmæssigheder, f.eks. slæbemærker, men selv om sne er godt at se spor i kræver det at hunden går lige ud i samme tempo et stykke vej, før man rigtigt kan få noget ud af det.
  17. Find en erfaren adfærdsbehandler! Du kan sagtens få en masse råd her, men aggressivitet/frygt er for farligt at behandle forkert og her kan vi ikke se hund og situation Nu skriver du "afrettet" og "rangorden" hjemme, disse begreber giver gerne et bestemt billede. At en hund er blid og lydig hjemme har intet med udesituationen at gøre, det er jo i helt specifikke situationer han bliver opkørt. Tænk på om din hund muligvis er for lydig og at han bliver låst i en ubehagelig situation når han skal sætte sig og blive siddende, når andre hunde passerer tæt forbi. Alene dette kan vedligeholde følelsen han har overfor disse hunde Hvad er det, du mener med intensiv træning?
  18. Det var en rigtig dum og uprofessionel måde kvinden henvendte sig, og hvor var det ærgerligt du ikke fik hendes navn, men når det er sagt, ville jeg få Carla tjekket - det ville jeg alligevel - tænk på, at hvis hun har gået pasgang efter 1½ times leg, kan det være i netop den situation noget viser sig, noget som ikke viser sig, når hun er udhvilet Måske skal hun lige justeres lidt. At en hund har bevæget sig på en bestemt måde fra hvalp er ingen garanti for at denne måde at bevæge sig på er optimal. Ud over pasgangen kan kiropraktoren have set noget i nakke, forparti og ryg som bør justeres. Hvis din dyrlæge ikke også er kiropraktor mærker hun højst sandsynligt slet ikke de ting en kiropraktor kan se med det blotte øje, så afsted for din egen skyld så du kan blive be- eller afkræftet i at der er en ubalance Totalt enig Det er nu ikke helt korrekt, men det er da klart de finder ting på hunde som dyrlæger og andre ikke kan finde, da de ser helt anderledes på hundens bevægelser end dyrlæger gør. På de massagekurser jeg har afholdt, starter vi altid med at se hver enkelt hund bevæge sig, ganske almindelige sunde og friske hunde uden diagnosticerede skader. Hos i snit 8 af 10 hunde kan vi se ubalancer i bevægemønsteret bare ved at se grundigt og metodisk efter. Som regel er disse ubalancer svære at se, men selv det utrænede øje kan se når man ved, hvad der skal ses efter og her taler vi om ganske almindelige hundeejere som opdager en skæv nakke, et låst bækken mv..
  19. Jeg vil foreslå at du sætter dit et mål, nedskriver i detaljer hvordan det skal ende med at se ud og derefter starter fra bunden og gerne med logbog over hver træningssekvens. Uden et mål når du ingen vegne da træningen bliver alt for tilfældig og ofte uinspireret. Hvis du har mulighed for det, kan du sætte faste træningstidspunkter på dagene så du dels er forberedt mentalt dels ved hvornår og hvor lang tid du vil træne. I perioder hvor jeg har ikke har kunnet overskue noget som helst (pga. angst) og det hele derfor bare har flydt hvad enten det har været aktivering eller rengøring, har jeg set meget, meget TV. Da har jeg brugt (de forbandede) reklamepauser til lige at svinge støvsugeren, tømme opvaskemaskinen, hænge tøj ud til tørre mv. eller til at sætte Pelle i gang med noget. Der behøver man ikke tænke, reklamen er signal til op af sofaen og gør det du har beslutttet på forhånd. Om du kan bruge dette ved jeg ikke, det kræver man ser TV Du kan også få struktur på tidsmæssigt, hvis dette altså er et problem, ved at sætte en timer til at give lyd på bestemte tidspunkter. Af de øvelser I allerede kender, kan du bygge serier op, så han f.eks. skal sendes frem, komme tilbage, stå, sendes frem, sit, komme tilbage, kontaktøvelse. Der belønnes kun for sidste øvelse. Hop over dit ene ben Kravle under dit ene ben Tjekke din krop for bomber (du har gemt en guf på dig og ligger ned) Hviske Twist Se til højre/venstre Kravle På plads: Komme ind på plads Gå på plads Vendinger Langsom gang Hurtig gang Afstand i sit, stå og dæk Blive i positionen under provokationer Positionsskift Impulskontrol Afstandsbelønning ID Servicehund Signalhund er nogle af de ting der lige popper op
  20. Det ligner meget min "legetøjskassen" som går ud på at proppe en kasse med ting og sager og drysse lækre guffer ned mellem. Efterhånden som hunden bliver dygtig til det stoppes tingene fastere og der kommes flere ting i. Kassen må gerne være så stor at hunden kan komme op i den. Senere kan hunden så selv lægge tingene tilbage i kassen
  21. Det har jeg heller ikke, jeg spørger pga. stedet Sune arbejder, det er en flok dyrlæger med en ortopæd i spidsen, som overfor mig ikke har lagt skjul på hvad han mener om kiropraktik.
  22. Hvis der er noget der kan gøre en blid hund utryg er det uenighed om opdragelsen, så fint at I fandt ud af det. Held og lykke med det videre frem
×
×
  • Tilføj...