Ninjamor

Samtidig vil jeg sige, at man skal være utrolig påpasselig med ikke at lade sin behandling af hunden påvirke af, at man har ondt af den. Tag udgangspunkt i det du ser hos hunden i situationerne og ikke i hvad han evt. har haft oplevet tidligere. Meget ofte kommer hunde som har haft et hårdt liv ikke videre, hvis de f.eks. skifter hjem til en hundeejer som er pyssenysset i sin tilgang til hunden og ikke kan se bort fra hundens historie. Dette hjælper ikke hunden, det holder den tværtimod i et vakuum af utryghed hvor det ofte mere er ejerens "pyssenyssebehov" det drejer sig om og ikke hundens velfærd og vækst.

Der er som udgangspunkt ingen rask hund der fødes som usikker. Usikkerhed og utryghed er noget der skal læres, måske er det noget andet du mener. Jeg ser slet ikke sikker på hvad du mener med "konfliktsky"? Hvis vi tager den menneskelige betydning af begrebet: At en person ikke siger fra når en grænse er nået pga. det ubehag vedkommende derved muligvis opnår med den anden person, er jeg helt uenig. Hunde, schäfere og andre, som gør ad andre hunde, kan sagtens være i konflikt, men det er min oplevelse at konflikten ligger mellem hunden og dens ejer i situationen og at det er ejeren der er den egentlige årsag - ikke schäferens grundlæggende usikkerhed - men altså en tillært adfærd Jeg er fuldstændigt enig med dig i at schäferen, og visse andre racer, traditionelt er blevet håndteret alt, alt for strengt og hårdt og det er trist

Dette gælder jo for alle racer - og hold så pausen før du ser hunden trænger til det Det er dumt at bruge motivationen op. Når jeg tænker disse store, ofte meget kropsbevidste hunde, tænker jeg noget fysisk som kropskontrol, hvilket er min erfaring de synes rigtig godt om. Balance, "elefanten", rykke måsen ind "på plads", slalom, lyde (snakke), aktivt "passive" ting hvis du forstår? Hvis man ikke tænker i lydighed men bare i at have det sjovt er der masser såkaldte "lydighedsmomenter" der kan tages fat på. Jeg ville elske at have sådan et hold/kursus for det er så sjovt. Som andre har nævnt: øjenkontakt, håndtarget, fodtarget, target andre steder på kroppen som kan føre til rigtigt mange øvelser, target vha pote, det bløde "nej" via øjenkontakt, "vild" leg, påvisning af genstand, "mor har tabt... kan du finde?" Hviken hånd er godbidden gemt? Hvor på kroppen er godbidden gemt? Belønningsfelt Passeringstræning m. kontakt og belønningsfelt Sporoptag og kun optaget, altså det koncentrerede søg Små serier af nemme øvelser For de agile som må: Kravle og rulle "Sove" = Ligge på siden "Sove meget" = Ligge på ryggen Fært ID Aktiv gåtur ala min bog Afstandstræning. Det behøver en hund absolut ikke kunne andet end at æde for at kunne lære: kast en kødbolle fremad og lad hunden gå ud og tage den. Kødbollen skal være synlig for hunden. Straks hunden vender sig om mod ejer kaster denne med en meget tydelig og stram "heil" bevægelse en kødbolle som skal lande lige bag hunden. Armen tages straks ned igen. På denne måde får man hunden længere og længere væk fra sig. Ude på afstanden kører man videre og snart lærer hunden at "heil" bevægelsen = at den lige så godt kan stoppe op for den skal bagved sig selv for at hente godbidden hver gang. Dermed har hunden lært sig selv at den stramme armbevægelse = at den "skal" stoppe brat op. Jeg vil gerne uddybe dette hvis du vil. Der er nogle indbyggede fælder som i næsten alle andre øvelser. Når hunden har lært stoppet og iøvrigt kan andre ting som sit, stå, dæk mv kobles disse på. Det ser vildt imponerende ud at en ung hund kan dette, men det er næsten for nemme point at tage, da det er så nemt at lære hundene på denne måde

Jeg er heller ikke enig. Historien vil vide at børn som vokser op sammen med hunde, lærer rigtig meget om nonverbal kommunikation. Endvidere lærer de hensynsfuldhed, empati mv hvis, naturligvis, forældrene går ind og tager ansvar for både børns og hundes velfærd. Jeg har ikke haft adgang til børn at socialisere Pelle til og derfor ville jeg aldrig stole 100% på ham sammen med små børn. Sikkert uretfærdigt overfor ham men hellere livrem og seler end en ulykke. Selvom han var vokset op sammen med børn ville han ikke blive ladt alene med mindre børn, man ved aldrig hvad sådan nogle kan finde på og da vi havde små børn og hunde samtidig var de heller aldrig alene. Min lille datter lærte hurtigt at "når Didi knurrer siger han NEJ" og det respekterede hun meget tidligt, men alene sammen - nix. Inden nogen falder over mig vil jeg lige sige at Didi aldrig havde lidt overlast, men han advarede med knurren allerede hvis hun kravlede mod ham på flere meters afstand. Tilbage til trådens emne: I 70'erne var en bekendt i min bebyggelse privat dagplejemor for en lille pige som endnu ikke kunne gå. Bekendten var sød, men noget flagrende og ikke så ansvarsbevidst og eftertænksom som ønskes kunne. Den lille pige boede på etagen ovenover os. Bekendten anskaffede sig en colliehvalp og en dag satte hun barnet i hoppegynge og gik på vaskeri! Hun var ikke længe væk, men da hun kom tilbage var pigens små ben oversået med rifter fra hvalpens endnu ikke skiftede tænder. Arme barn, hun har siddet og hoppet og hvalpen har haft en fest Der kan alt for hurtigt ske noget slemt når børn og dyr lades alene...

Du kan ALTID tillade dig at bede andre om at holde sig ude af dit personlige rum!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!! I dette tilfælde er rummet indkluderet den plads du og din hund har brug for for at kunne træne i fred. Bed ejeren om at holde sig væk. Uanset alder har man ret til det. Det lyder som en noget konfliktsky træner som ikke tager ansvar, gør træneren det ikke må du selv. Prøv det og oplev hvor befriende det er at sige fra på en ordentlig måde i stedet for først at gøre det når irritationen tager over. Manden fatter ikke en meter og så må han have hjælp til det Ellers sig hun smitter ved nærkontakt, det hjælper bare ikke på langt sigt....

Jeg hører så til dem der godt kan finde på at tage noget fra min hund uden at bytte ikke under den tillidsskabende oplæring, men når hunden har lært at bytte i tillid. Det er nødvendigt at kunne tage noget potentielt farligt ud af sin hunds mund uden at have noget at bytte med, det mener jeg de fleste hunde kan lære. Ikke anderledes end at kalde på sin hund uden at give belønning hver eneste gang den kommer. I selve situationen du beskriver vil jeg synes et fur ned fra sofaen var i orden. Så Freya lærer at sådan opfører man sig ikke i sofaen, men det er en svær balancegang at gå med en hund som ikke skal føle sig mega provokeret og samtidig kan tilrettevises. Hvis tilliden er opbygget vha bytte, bytte købmand, er der den mulighed at Freya nu er i en alder hvor hun skal prøve sine talenter af og derfor har knurret. I princippet mener jeg ikke, man skal provokere eller få sin hund til at føle sig truet under nogle omstændigheder, men man er også nødt til at tænke lidt på hvad hunde oplever, hvilken type hund det er mv. Hvis hun opdager hun kan jage farmand væk, kan det give hende et boost af selvtillid og hun kan finde ud af at det faktisk er en helt sjov "øvelse" og begynde at knurre bare fordi hun har oplevet det har en effekt. Knurre fordi hun kan. Min Stjerne knurrede når hun fik råt kød og ben og som den pædagogiske hundeejer jeg ellers er kikkede jeg væk og gik i en bue udenom hende. Hun spiste i haven og det kom dertil, at hun stod ude i haven og knurrede ad mig hvis jeg ville ud af døren! Hun var en omplaceringshund som jeg fik da hun var 10 måneder og iøvrigt, viste det sig, aggressiv. Nå men en dag blev jeg træt af hendes knurren og bad hende utvetydigt holde sin mund! Hun var ikke i tvivl om hvad jeg mente om sagen og stoppede fra det ene øjeblik til det andet. Hun havde simpelthen knurret fordi hun havde succes med det. Jeg mener der skal være en balance mellem hensyn til en hund og grænsesætning også selvom sidstnævnte i nogle situationer er helt upædagogisk. Min hund ville helt automatisk ryge ned af sofaen i en ruf hvis han lå der og knurrede af et familiemedlem han ellers altid har vist tillid. Jeg ville slet ikke nå at tænke, bare reagere. Du og din mand kan gøre det at de lækre tyggeting tilbydes af din mand, ved at han holder fast i den ene ende og så får Freya lov at gnaske i den anden ende. Tyggetingen er dermed din mands og han deler den med vapsen. Når han synes hun har tygget længe nok, fjerner han tyggetingen uden drama efter et slutord. Det er iøvrigt en god ting at træne med hele familien når børnene er store nok. Berøring hører ikke sammen med mad/tyggeting, så han skal holde labberne fra hende mens hun tygger Den eneste "ufarlige" berøring hund og hund imellem er tævens vask og rens af hvalpene mens de dier og berøring fra de andre små hvalpe i kuldet. Giver det mening?

Tilbage til trådens start. At være renlig indenfor uanset hvor man er, er noget der skal læres for nogle hunde. Visse hunde vil markere alle fremmede steder de kommer og årsagerne hertil er forskellige. Det der imdlertid er ens for alle hunde er, at man ikke kan lære hunden noget uden at være "på" den konstant under læringsfaserne. I Lajms tilfælde betyder dette, at han ikke får givet muligheden for overhovedet at kunne markere. Det kan betyde line på eller at han kun kan være i det rum du selv befinder dig i og da under konstant overvågning, så du kan stoppe ham. I modsætning til Petrine mener jeg sagtens du kan anvende et "nej" eller lignende indlært stopsignal, hvordan eller give hunden signal til at tisseri er uønsket adfærd? Det vigtige er, at der under opdragelsen til "antitisning" straks belønnes for ønsket reaktion på stopordet, så der kommer en kontrast til stopordet. Opdragelsen kan kræve, at du tager på besøg udelukkende med det formål at lære Lajm at lade være med at tisse indendøre. Ligesom du sikkert opstiller situationer hvor du lære ham andet f.eks. træning af øvelser Du skal være konstant på mærkerne og yde den indsats du ville yde hvis du vidste at hver dråbe han tissede ville koste dig 1000kr, som skulle betales på stedet! Det er den vilje du skal lægge i opdragelsen.

Nix ikke fornærmet, ikke spor, jeg havde faktisk glemt det lige til nu faktisk syntes jeg det var sjovt, sådan lidt altså. Nu kan du så sige til andre: Læs ikke den bog, den stinker Tålmodighed kan købes de rigtige steder...

Der kan skrives tykke bøger om alt det jeg heller ikke forstår og det bliver der såmænd også Såvidt jeg har læst har ingen kritiseret Iben for at have et indkald som funker, men vi har haft vendt træningen Iben fortalte om. Vi har haft diskuteret hvorvidt det er nødvendigt at anvende positiv straf i læringen af indkald. Det var såvidt jeg husker det "kritikken" drejede sig om.

Det kan undgås for en stor del ved kun at holde fast i håndtaget eller lade linen løbe efter hunden. Jeg har stort set ikke fået brandsår af langliner, jeg kan ikke huske nogle, men hvis man, som de fleste hundeejere ynder, går og ruller linen ud og ind bliver risikoen for brandsår stor. Holder man kun i håndtaget skal man højest træde over linen hvis hunden begynder at cirkle eundt om én.

Succesen med langlinen afhænger af hvordan man bruger den. Hvis man anvender den som jeg har beskrevet i din lokumslæsning får man succes

Jeg gør faktisk som du: Når jeg er fremmede steder med Pelle hvor der ikke er god oversigt får han den lange line på - og indkaldet skal vedligeholdes på alle hunde om ikke andet så bare for at bekræfte at man er sammen. Den lange line vil ofte bare slæbe efter ham på jorden, men er nem at træde på ved behov og den giver også et signal til eventuelle personer vi møder om at jeg har styr på min hund - eller at jeg ikke kan kalde min hund til mig og derfor er han i langlinen

Du fornemmer forkert, der er ingen sarkasme, men måske en anelse frustration bag min bemærkning Sådan er det nok også for NOGLE hundeejere, men det var jo ikke tilfældet i det eksempel vi fik her Det er meget firkantet sat op, synes jeg. Hvis man har sin hund løs og ved at en anden hunds løben helt oppe i hovedet på ens egen hund kan lukke ørene på ens egen hund, synes jeg stadig man kan have den løs, man kan som regel nå at tage sin under kontrol før en anden er helt oppe i hovedet på den. Der er altid en grænse, en afstand man kan kalkulere med. Det samme med fuglene. Hvis man ved hunden tænder af på fugle 10 meter væk tager man naturligvis sine forholdsregler ift. dette. Ligesom man heller ikke regner med at en hund som har det som omtalte vizla bliver sat i et område med løse hunde. man har en formodning om at de løse hunde man møder sådan et sted er hunde som ikke har problemer med andre hunde. Det kan jeg godt forstå, jeg mener bare at det er langt mere hovedløst at sætte en stakkels skræmt hund i den situation den blev sat i end det er at en hund går af hånden en gang ud af måske 50. Det bestemmer du naturligvis selv, men jeg synes ikke du bare sådan skal give fortabt

Så kom med opskriften på et 99% sikkert indkald, vi kan sikkert alle lære af det... Naturligvis skal hunde komme når der kaldes, men de kan have en lidt off dag, som du først opdager når du har kaldt og hunden ikke kom. Det er jo ikke maskiner og hvis man skal vide 99% sikkert at hunden kommer på kald før man "må" slippe den løs, kan ingen hunde, som er positivt opdraget, i princippet gå løs, for ingen kender dagen før solen går ned, der kan altid ske et eller andet som kommer bag på én. Hvad med at lade den gode erfaring man har med indkaldet komme hunden til gode? De færreste ansvarsbevidste hundeejere slipper deres hunde uden en forventning, baseret på deres erfaring, om at hunden vil komme når der kaldes. Jeg tilslutter mig Hewletts indlæg #27 lige ovenover dette

Prøv at tænke på problemet, som et træningsmoment der skal læres og tag det derfra. Hunde tænker ikke i "træning" eller "adfærd", alt de gør er bare noget de gør (adfærd) og de oplever alt for ofte at rimeligt uvæsentlige (for dem) adfærd som dæk, rundering, spring, apportering mv honoreres højt og inddeles i delmomenter som læres et af gangen. Herefter lægges der på og sværhedsgraden stiger i takt med at hunden kan klare det - vi lærer vores hund en adfærd (øvelse) og belønner struktureret. Som regel når vi lærer vore hunde øvelser er disse adfærd, som hunden ikke selv på forhånd har høj motivation for. Derfor belønner vi mindste fremsridt så hunden kan forstå, hvad der ønskes af den. Når det gælder opdragelse derimod, kommer der tit andre boller på suppen: Hunden sættes i en situation, den ikke forud har fået vejledning til at håndtere. I denne tråd er det at være i haven uden at reagere højlydt på forbipasserende, men det kan være så mange andre situationer også. Gad vidst om hunde kan forstå hvorfor de vejledes i hoved og mås og belønnes samme steder, når det handler om opbygning af en øvelse, som de ikke har en indre motivation for at udføre, men når det gælder opbygning af den gode opførsel, opdragelsen, som ofte er at undlade at gøre lige netop det hunden har en indre stærk motivation for at gøre, er der ingen vejledning eller struktureret fremgangsmåde? På mig virker det helt skævt... Hvis vi vil lære vore hunde, ikke at stoppe med at gø på signal, men at undlade at gø ved mindre provokationer, må vi være sammen med dem i situationen, de skal lære i. Vi kan ikke med god timing opdrage inde fra stuen, når hunden befinder sig i haven. Vi kan ikke påvirke, vejlede og belønne vore hunde, hvis vi ikke er sammen med dem. Så ud i haven sammen med hende og lær hende dels gennem positiv afledning når hun vil gø dels ved kontroltræning at hendes opgave ikke er at gø i haven

Jeg bruger aldrig andet end almindelig shampoo til hunde. Ja, Pelle er aldrig blevet vasket, men min cairn yndede at tidele sig selv bad ved at rulle sig i de mest modbydelige stinkadores imfamos, så hun måtte ret ofte turen igennem

Jeg kan godt se at jeg nu bliver træls at høre på, men jeg er nødt til at sige det. De oplevelser Motor får nu i sin, skal vi sige lidt nervesvækkede periode, tager han med sig når han igen producerer testosteron i fuldt mål. Derfor er det så ekstremt vigtigt at han ikke får flere dumme oplevelser med andre hunde, i denne periode. Hvis du kan komme til at arbejde positivt med de steder, hvor han er oppe på mærkerne og blive på disse steder til han er helt afslappet før du går, kan du modvirke en potentiel skidt virkning af den fulde testosteronproduktion. Der er den mulighed at Motor bare falder i trit med sit gamle jeg, men der er desværre også en risiko for at han husker disse oplevelser som nogle, han ikke vil finde sig i igen og derfor er der den mulighed, at han kan blive noget børstet i sin tilgang til andre hunde, da han derved tager fuld kontrol med situationen før der sker noget, han ikke kan tolerere. Der er også en hukommelse vi skal tage hensyn til og ikke kun hormonbilledet... Giver det mening?

Det er en, tilsyneladende, nem løsning, men med indbyggede fælder i. Hunden lærer ikke at have det bedre med at være alene og derved kunne slappe af, og helst sove, i stedet bliver den afledt med aktivitet, hvilket er det modsatte af afslapning. Hvis "maskinen" en dag ikke virker, hvad sker der mon så? Hunde har en glimrende tidsfornemmelse, og som mange har oplevet vågner hunde ofte tidligere end vækkeuret ringer netop pga. denne tidsfornemmelse. Det kan få den effekt at hunden vil stå og vente ved "maskinen" og være parat gradvist længer tid før godbidderne udløses. Hunde med lav gøtærskel kan begynde at gø og utålmodige hunde kan på anden måde udtrykke utålmodighed og dermed er hele fidusen med opsætningen røget.

Det lærer hunden heller ikke at kunne slappe af alene hjemme af. Det er netop at holde den aktiv i stedet for afslapppet

Ja, jeg ved Det er også mere tonefalddet jeg tænker på Hvis vi prøver at krybe ind i hans hoved, hvad kunne årsagen være til at de andre hunde skulle se de fremmede hund? Sker det en anden gang så husk at bede Anders blive tæt på stedet til Motor har fået afreageret. Hvis Motor har haft mulighed til at "flygte" bliver oplevelsen langt værre i hans erindring end hvis han når at afreagere Hvad betyder det du skrev, Er han begyndt at gå og spejde efter opdukkende hunde og evt at reagere på synet af en person uden hund? For det gør han. Det er min erfaring at utrygge hunde, altså utrygge overfor andre hunde eller overfor ejerens reaktion, hurtigt lærer at spejde efter hundene sikkert så de kan være forberedt. Dér skal du allerede gribe ind med positive input:"HAR du set den fiiiine mand der går der? bla bla bla" i en meget positiv tone. Måske scorer du noget ekstra mandfolk på den konto men det må du selv rode dig ud af Det næste bliver at hundene studerer personer for at se om der kommer en hund med. Så kommer rollatorer, klapvogne, indkøbsvogne og andre ting som "følges" med mennesker og har hundestørrelse. Okay, du må bare gå til den men tænk på at stress/frustration kan være usynlig for os lige til det når den grænse hvor hunden ikke kan klare det længere. Først da udtrykker den det så vi forstår det. Men gode lange løbeture er en god måde at arbejde evt. stress ud og få noget glæde ind i stedet og det bør han med på selvom han ikke virker som om han lige har lyst

Fint. Har du også FORTALT ham hvad du synes om den adfærd? Det er rigtig godt at bruge sin krop på denne dominante måde og sammen med noget stemme gør det indtryk. Jeg vil gerne have noget stemme indover dels fordi det sender et budskab dels fordi stemme og krop tilsammen nemmere rykker en hund ud af en situation og får den til at fokusere på ejer end kun en af delene. Ja. Det er "terapidelen" hvor det første er håndteringsdelen når reaktionen ikke kan undgås En hund som alarmerer overdrevet har en grund til det. En unghund i den situation ville jeg sige "viste sig" for de andre: Se jeg kan, jeg så den først og gør højst. En voksen hund som Motor burde ikke have det behov Okay, når noget er ude af stil skal man overveje hvorfor det er sådan. Det kan være hormonbetinget pga staven. Men så burde det være ensartet fra dag til dag synes jeg. Jeg kan sige, at når Pelle har dage hvor han bliver forskrækket og eksploderer i gøen over en bevægelse hos naboen, en kat eller en hund ved jeg det er smerter eller mental overbelastning pga. for mange input på for kort tid.

Jeg ville ikke kastrere Motor! Nu er det ganske vist længe siden jeg så jer, men jeg tænker på om du er klar nok i spyttet i dine udmeldinger til ham omkring hans opførsel. En ting er at en hund er usikker eller endda utryg i en situation en anden ting er, om den skal "have lov" til at reagere på dette med aggressivitet. Uden, som sagt, at have set ham længe ville jeg køre en stram linie for hans opførsel i situationerne (ingen afledning, ren lydighed!) sideløbende med en mere pædagogisk træning rettet direkte mod problemet. Ved at gøre dig stærkt gældende og få øget lydighed på ham i situationerne kan du slappe meget mere af overfor uventede møder uden nærkontakt fordi du ved at Motor tør overlade styringen til dig. Hvis Motor er usikker/utryg har han stærkt behov for en stabil, styrende "mor" som utvetydigt fortæller ham, hvad der forventes af ham = du styrer løjerne det skal han ikke tage sig af! Er han usikker/utryg er der sandsynlighed for at kastration forstærker hans følelser og så står du med et endnu større problem. Et spørgsmål: Hvis du er ude at gå med andre hunde i gruppe/flok hvordan reagerer han så ved synet af en fremmed hund på afstand? Hvis du er ude med ham alene, reagerer han så stærkere ved synet af en fremmed hund på samme afstand? Er han begyndt at gå og spejde efter opdukkende hunde og evt at reagere på synet af en person uden hund?

Du skal være opmærksom på at det en hund gør i en given situation vil den associere med denne situation. Som jeg ser det har du to muligheder: Fortsætte til træningen og sørge for at bevare den afstand til de andre hunde, der skal til for at du kan træne med Emil, som andre allerede har været inde på. På denne måde lærer han at forbinde træningspladsen med træning. Den anden mulighed er at holde pause fra træningen mens du lærer Emil, at hver ting til sin tid er den regel der gælder. Uanset hvad du vælger, kan det hjælpe helt fantastisk at tage på træningspladsen på tidspunkter hvor der stort set ikke er andre, så du kan få trænet en masse og på den måde give Emil forventning om at skulle træne når I når stedet. Uden at kende Emil ville jeg med den type adfærd være helt klar i spyttet overfor ham og anvende "noget for noget" tilgangen til træning/opdragelse. Dette passer rigtig også fint til Emils manglende godidsglæde. I praksis vil det få den betydning at stort set intet af det han vil kan opnås uden "betaling"- og betalingen opkræves på forhånd Betaling kan f.eks. være øjenkontakt før indgang/udgang af låge/dør, når dette er noget han vil. Det kan være øjenkontakt/lille øvese før adgang til at snuse til tævetis osv. osv. osv. Vel at mærke øjenkontakt uden hjælp fra dig, det vil sige intet signal til kontakten, han skal selv finde ud af, hvad det kan betale sig at tilbyde. Dette kræver, at han har lært at tilbyde øjenkontakt på forhånd. Sådanne "belønninger" virker langt stærkere på hunde end mad fordi det er det de har i hovedet de faktisk opnår, når bare lige de gør noget først. Jagt (opsnusning) af f.eks. egern eller andet "vildt" kan for nogle hunde være nr 1 på listen over belønninger. Når Emil har forstået systemet øges kravet trinvis, sådan at kontakten/øvelsen/adfærden varer i længere tid før han får adgang til belønningen. Med tiden kan der kobles flere øvelser/adfærd på mellem belønningerne. På længere sigt bevirker denne belønningsform (naturlig forstærker) at hundene bliver roligere idet de hurtigt lærer selvbeherskelse hvilket igen giver dem større koncentrationsevne i situationen. Hundene oplever selv at kunne kontrollere deres belønninger gennem deres opførsel og dette giver hundeejeren særdeles stærke kort på hånden

Nårh med w... :slem:

Velkommen til Når han springer frem og tilbage er det et tegn på at han oplever frygt/angst i situationen og denne følelse skal adresseres hvis du skal have et positivt og varigt resultat. Når han er i denne tilstand lærer han intet positivt, men oplever kun at blive bekræftet i sin frygt, da han jo føler sig presset til at reagere aggressivt. Derfor vil et vigtigt element i en træning gå ud på at holde ham på hans sikkerhedsafstand og ikke overskride denne. For hver overskridelse af sikkerhedsgrænsen der sker, sker der samtidig en bekræftelse og forstærkning af hans adfærd. Uanset baggrund skal vi altid være opmærksomme på, at det en hund gør i en given situation er det den bruger som reference næste gang den kommer i en lignende situation, hvis den oplever at det har den tilsigtede virkning. Altså: Det en hund gør/føler er det den lærer at gøre/føle i tilsvarende situationer. Vælger du at gå til træning er det også vigtigt at hans tryghedsafstand ikke overskrides og det kan sikres ved at han er løs (eller i lang line) og den hund han møder holdes i (kort) line, så din unghund har kontrollen med situationen. Kontrol giver tryghed. Godbidder bør gives på tryghedsafstanden, så han er neutral/nysgerrig overfor den anden hund og belønnes herfor. Hvad hedder han?