Ninjamor

Og sådan kan vi blive ved og ved og ved, så længe der mangler definitioner på f.eks. "nogenlunde normal håndtering"... For lige at få det med instinkt og drift på plads, så dækker disse to begreber ikke over det samme og så lige en tanke, som kommer hver gang der diskuteres foder eller som nu avl: Tænk hvis vi mennesker levede efter de regler og kvalitetskrav vi fodrer vore hunde efter eller forsøger at udvælge parringspartnere til. Sikke et fysisk og psykisk rask folkefærd vi så ville være

Det kan man, vi kunne sagtens holde kredsmesterskab i dårlige undskyldninger. Jeg har ikke selv hørt sådanne undskyldninger, faktisk har jeg ikke hørt undskyldninger for at lade en hund lave hvalpe "på trods af"... Men, for at tage det markerede, skal jeg forstå det således, at du mener, at en for voldsom oplevelse ikke bør sætte sig i tæven - eller at hendes parringsinstinkt bør være stærkere end det negative i oplevelsen tidligere? Vi har avlet hundene hen imod en større og større trænbarhed og påvirkning af livet med mennesker og jeg kunne godt tænke mig at vide, hvad du mener om det jeg skrev: "Du kan tage en sund, robust hund og ved din behandling af den få den til at blive uselvstændig. Sådan en hund kan have de bedste gener at give videre, men den daglige påvirkning i negativ retning kan gøre den "pylret" og dermed uegnet til at gennemføre en parring uden støtte". Denne større trænbarhed og påvirkelighed kan netop vise sig i parringssituationen.

I mine øjne er det for "nemt" at bruge det argument. Du kan tage en sund, robust hund og ved din behandling af den få den til at blive uselvstændig. Sådan en hund kan have de bedste gener at give videre, men den daglige påvirkning i negativ retning kan gøre den "pylret" og dermed uegnet til at gennemføre en parring uden støtte. Tæven som er af gode gener, kan være blevet pylret "ihjel" og kan ved en parring få et mindre chok og vil forlade stedet fordi hun ikke var forberedt på evt. ubehag. Er vi så ude i, at kun bestemte typer hundeejere må lave hvalpe med deres hunde? Hvis vi skal bruge argumentet at hunde skal kunne klare det helt selv, skal vi omkring så mange faktorer som gør sig gældende for hunde der lever med mennesker. Menneskets påvirkning kan være såvel god som skidt, men selve avlsmaterialet kan være helt tiptop.

Det er ikke et 100% "alibi", men hvis du tog fotos af hvalpene, mens de diede og blev passet af tæven evt. med farhunden på billederne, hvis han er en del af familien, så måtte en emsig politibetjent kunne se familieskabet. Ellers er der også muligheden for DNA test.

Det markerede: Hvor mange parringer har du overværet? Det er fint nok at tro, men tro er ikke alt. Jeg har jeg overværet 5 - 6 parringer og kun i den ene blev tæven stående på pletten. Alle tæver har været yderst villige, den ene var endda en "tyveparring" som Umulia kalder det og alligevel ville tæven gå. Forud for de andre parringer lå fri leg og samvær i en afslappet atmosfære. Hvis en ejers tilstedeværelse ved parring øger risikoen for at en tæve bliver hysterisk, er der noget galt med deres relation eller hele opsætningen og jeg synes ikke, man kan sammenligne de to situationer du ridser op. Parringssituationen er lystbetonet og frivilligt samvær hvorimod to hunde i et møde i line ikke er frie til at forlade situationen og dette gør en kæmpe forskel.

Stikker af??? Det forstsår jeg ikke som symptom på CBD, men der er vel andre ting også. Jeg ved Lotte er dygtig.

Tillykke

Blues Brothers Bambi..

Årh altså :hjerte: Min, min, min...

Nemlig. Så kort kan det siges. Den med at tvangsparre aht. hanhundens svage haser og bagpart er direkte latterlig. Er hunden ikke stærk nok til selv at kunne, skal hans gener vel ikke videre..

Her er lidt info: http://www.petmd.com/dog/conditions/behavioral/c_dg_compulsive_disorders http://www.whole-dog-journal.com/issues/13_9/features/Dogs-With-OCD_20062-1.html http://www.vetbook.org/wiki/dog/index.php/Obsessive_compulsive_disorder

I min verden skal sådan to kombattanter ikke i nærkontakt i line, men slippes løs, hvis det er det, man vil. Linen er til gåture uden nærkontakt

Som jeg læser situationen var det en som eskalerede med baggrund i løbetid/territorium. Derfor er det slet ikke sikkert, at der efterfølgende bliver noget mellem de to. Men ellers synger jeg med på sangen om at gå ture i line og når de slippes, at dette gøres på neutralt område.

Selv tak

Jeg citerer mig selv Du kan også vælge bare at gå forbi og lade som ingenting, det afgørende er din hunds afreaktion på oplevelsen, at hun er afslappet når hun forlader stedet.

Det jeg skrev var hvordan du kan hjælpe hende i situationen og hvorfor/hvordan det virker. Efterfølgende har jeg skrevet et enkelt indlæg som svar til Lenschow og hvis du synes, at det er at diskutere, så har vi ikke samme definition på hvad en diskussion er. Selv synes jeg, at jeg har givet dig vejledning til den reaktion du beskriver... Den lydtræning jeg har beskrevet vil kunne hjælpe din hund også selvom hun ikke er decideret lydskræmt, idet den giver hende et større lydrepertoire at tage af, når hun står i situationen. Leg med bolden, som gradvist skal afgive samme lyd, som den hun reagerer på, vil også kunne hjælpe. Hvis du stadig ikke synes, du har fået hjælp, vil jeg anbefale at du kontakter en dygtig adfærdsbehandler, som kan se situationerne og gelejde dig videre derfra. I dette medie har vi kun det skrevne at forholde os til hvorimod du har "billederne" oveni. Held og lykke med det

Skade: Mener du. at jeg har misforstået det du skriver?

At halen falder på en ung hvalp betyder intet - det der betyder noget er hvornår halen kommer op igen, som også Ascha er inde på. Hvis Ludvig lige får lidt tid til at se det, som forskrækker ham, vil han forhåbentligt gå i undersøgelsesadfærd og tjekke hvad i alverden det var for noget, det vil være den almindeligste reaktion. At han tager benene på nakken ved en forskrækkelse i sine nye omgivelser, ville ikke få mig op i alarmfeltet - men det ville det derimod, hvis han fortsatte med det. Det er en rigtig god ting bare at sidde og betragte verden og gerne i ½ timer, så det hele bliver taget ind. Det er forståeligt at du bliver forvirret og muligvis lidt ængstelig over Ludvigs reaktion, men se på ham og hans reaktion og bliv de steder, eller tæt på de steder, han reagerer og lad han evt. søge lidt godbidder på jorden som adspredelse fra det "farlige". Reaktionerne skulle gerne blive mindre og færre ret hurtigt

Jeg skrivere strengere end normalt, jeg kunne også have skrevet: "brug en meget bestemt tone" Det jeg har foreslået beroliger hundene idet de bliver nødt til at dele deres fokus Jeg ved udmærket hvad forskning viser og hvis du læser lidt grundigere, vil du se at jeg på intet tidspunkt skriver at hunde bliver mere angste af at blive forsøgt beroliget. Nu har du altså givet dig i kast med en person som desværre selv lider af stress og angst, så jeg ved på egen krop hvordan mekanismerne er ligesom jeg har arbejdet med frygt/angst hos hunde i mange år. Hvorfor sidder jeg med et indtryk af, at du ikke har læst - eller forstået - mit indlæg?

Når en ellers super cool hund bliver forskrækket, skal der arbejdes seriøst på at få vendt bøtten. I øjeblikket efter selve forskrækkelsen - eller i situationer hvor hunden FORVENTER at blive forskrækket er det vigtigt, at du ikke er passiv og dermed spiller situationen over til hunden. Det hunden har brug for er guidance, det vi tidligere med et tåbeligt ord kaldte lederskab, men som egentlig er et ord som lige i denne situation passer fint. Du skal tage kontrol over situationen, fuldstændig kontrol og ikke lade noget være op til din unghund eller tilfældighederne. Du skal skridt for skridt arbejde dig frem mod en fuldstændig afreaktion fra din hund og først forlade stedet, når denne afreaktion er opnået. Dermed når oplevelsen ikke at sætte sig i langtidshukommelsen, men bliver visket ud af de ting, som skete efterfølgende. Det spil er kørt nu, situationen har fæstet sig og det skal du så arbejde dig ud af med et af de foreslåede tiltag. Men du har også brug for et redskab til brug i situationer hvor din hunds forbehold viser sig igen enten fordi der sker noget uforudsigelige eller fordi hun vil inddrage andre lyde som værende potentielt farlige hvilket plejer at være mønstret hos lydforskrækkede hunde. Her kommer det: I situationen må hun ikke have lov at flygte, da dette forstærker indtrykket af fare. Bliv på stedet eller så tæt på stedet du kan, og kommander med hende, ja kommander! Du skal tage styringen og lave noget hun skal forholde sig til, du må ikke sidde og forsøge at lokke med godbidder eller rare ord, det gør situationen social og kan lægge yderligere pres på hende + at du viser, at du tager lydene alvorligt. Lok aldrig en bange hund med godbidder fra hånd eller med lokkeord! Dette kan indebære at du skal bruge en strengere tone end du er vant til, men det er der ikke noget at gøre ved, det er for din hunds bedste. Gå evt. bare frem og tilbage og kræv, at hun følger med, stop ikke op og vent på hende. Gå hurtigt og lav mange rappe vendinger, så hun er nødt til at koncentrere sig om at følge dig. Bliv ved så længe du er nødt til det for at hun begynder at slappe af ift. forskrækkelsen. Skal du gå ½ time, så er det det, der skal til. Din hunds sympatiske nervesystem (speederen, opkørtheden) er i fuldt beredskab, stresshormonerne flyder frit og det parasympatiske nervesystem (bremsen, roen) skal have lidt tid for at nå at virke. Vi er altså ude efter, at hun kommer ud af den akutte stress og begynder at falde ned til normalt leje. Når hun begynder at slappe af, kan du lave kendte, nemme, øvelser med hende. Øvelser som du belønner med godbidder, gerne fra jorden. Godbidderne, det at spise dem, vil få stresssen til at falde yderligere. Gradvis vil du kunne se, at hun vender tilbage til normaltilstanden, men først når hun opfører sig helt almindeligt, begynder du at gå hjemad. Giver det mening? Hjemme kan du forebygge, at hun inddrager andre lyde i det negative lydrepertoire ved, dagligt, at vise hende lyde. Hunde kan blive forskrækkede som alle andre og her ser man ofte efterfølgende at de reagerer på lyd 1 ved at vente på lyd 2, som de dermed er parate til at blive bange for. Vis hende hvordan alt lyder, skuffer, skabe og andre smæld/hvislende. Først på meget lavt niveau og gradvist øges lydniveauet. Kombiner gerne med efterfølgende godbidder på gulvet, men giv hende den aldrig fra hånden da situationen dermed bliver social, hvilket ikke er meningen. Lydene nå aldrig blive så høje, at hun reagerer på dem, men det er vigtigt at hun ser hvor lydene kommer fra. Des flere neutrale lyde hun lærer at kende jo større sandsynlighed er der for, at hun kan kategorisere en ny lyd som noget der ligner en lyd hun kender som ufarlig. Du kan ligeledes gå til boldbanen og indspille boldlydene og hjemme træne med dem, ved at have en fodbold du skubber til samtidig med lydene. Altid på så lavt lydniveau, at hun ikke reagerer. Bolden kan være et vigtigt, positivt, redskab, som hun evt. kan lære at skubbe til selv for at forebygge at hun tillægger fodbolde en negativ betydning. Det kan med tiden udvikle sig til lidt vildere lege med bolden.

Jeg har mødt en hel del hundeejere, som har bebudet, at nogle af de adfærd som er ganske almindelige for hunde, bliver beskrevet som værende et særpræg for en race. Det er som regel opdrætteren, jeg kan faktisk ikke huske, at det ikke har været opdrætteren, som har sagt dette til hvalpekøberen. Da jeg arbejdede på kennel hørte jeg også en hel del af sådanne påstande fra opdrætteren der. Desværre kan det være svært at ændre opfattelsen hos hvalpeejeren, fordi mange ser meget op til opdrætteren af deres hvalp. Omvendt gør det som regel ingen skade at hvalpeejeren har denne overbevisning. H*n kan højst blive ret overrasket over at se nøjagtig samme adfærd hos andre racer

Sexdrift er absolut en mulighed for en hvalp i den alder. Han er på vej ind i en udviklingsfase præget af øget testosteronproduktion, den såkaldte halve kønsmodning, og her sker en ændring hos både hanner og tæver. Legesådan indeholder leg momenter fra alle adfærd, så jeg ville ikke tage det tungt. Din voksne hanhund viser da også overskud og føler sig hverken truet eller provokeret af Murphys opførsel, men prøver at aflede med leg. Jeg ville selv intet foretage mig, medmindre Rasmus tydeligt viser, at han ikke bryder sig om humperiet, men ikke vil sige fra. Så ville jeg som andre også er inde på, fjerne hvalpen og vise ham noget andet at foretage sig. Langt hellere få en kendt voksen hund til at sige fra på hjemmebane end at hvalpen skal have decideret smæk af en fremmed voksen hund på udebane. Raske hanhunde er eminente opdragere udi hundenes takt og tone, langt bedre end vi mennesker er, så jeg ville som nævnt først blande mig, hvis det blev nødvendigt. Hvis du vælger at fjerne hvalpen, så vær opmærksom på at gøre det stille og roligt og uden at sige noget. Et evt. "nej" eller lignende kan af den voksne hund blive opfattet som et forbud imod at irettesætte den lille.

Nej, du skal ikke ignorere at han er destruktiv. Når man har en påhitsom hvalp i huset gælder det om at komme den i forkøbet, så situationerne ikke opstår. På et tidspunkt er der så dannet vane for hvad man gør og dermed også for hvad man ikke gør... Er der for eksempel en god grund til at Murphy skal lege med bold indendørs? Han forstår ikke et nej nogle gange og andre gange ikke. Hvis han ikke reagerer som ønsket på et signal er det ikke indlært, så simpelt er det faktisk han skal generalisere et nej til at gælde i alle situationer, steder, tidspunkter mv. for virkelig at have forstået hvad ordet betyder. Hvis du skal have det optimale ud af opdragelsen, nytter det ikke kun at stoppe en uønsket adfærd, du skal efter stoppet vise ham, hvad han må i stedet. Hvis man skubber et lille barn væk fra en is, betyder det ikke, at isen bliver mindre attraktiv, snarere tværtimod. Du skal have fat i Murphys motivation for at gnaske i sofaen og ikke kun i selve adfærden, hvis det skal blive godt, for eksempel:Hvorfor gnaver han i sofaen? Hvorfor gør han "forbudte" ting for at få opmærksomhed? At han bytter en bold for en sko ville jeg ikke lægge så meget i andet end at en sko er mere lækker at gnaske i.

Okay, hvis du vil besvare et indlæg, kan du gå ned under indlægget og klikke på "besvar med citat" så kommer det du svarer på med, ligesom det er her

Jeg er i tvivl om, hvorvidt dit spørgsmål er til mig? Hvis det er, svarer jeg med et ja