-
Antal indlæg
5.919 -
Medlem siden
-
Senest besøgt
Indholdstype
Profiler
Forummer
Artikler
Hunderacer
Alt der er opslået af Ninjamor
-
Jeg skal forsøge ikke at få det følgende til at lyde negativt eller kritisk, men mine observationer af hvalpe viser, at hvis en hvalp tidligt bliver trænet meget med, vil træningen ofte overskygge hvalpens behov for leg. Med "meget" træning mener jeg ikke nødvendigvis i tid, men at selve træningen fylder rigtigt meget i hvalpens liv og der derfor ikke rigtigt er "plads" til tant og fjas. Jeg kan nok ikke formulere det mere forståeligt, men kan tage eksemplet med hvalpen hvis første øvelse overhovedet er "sit". Denne hvalp vil sætte sig ved enhver given lejlighed for at opnå noget, idet den tidligt er blevet præget på netop denne position. At sitte bremser imidlertid mange andre initiativer... Giver det mening og kan det være lidt af samme effekt hos Bold? Ellers kan det være at der i Bolds hoved er nogle kasser som ting skal passe ind i: Øvelser for sig og leg for sig. Bortset fra det må der være noget leg andet end bodyslam, han responderer på. Som hyrdehund burde han kunne fås i jagtmode måske ved, at du kører et slaskedyr på tværs foran ham i zigzagbevægelser væk fra ham, har du prøvet det? Jeg har endnu ikke mødt en hvalp som ikke tænder på denne leg på et tidspunkt.
-
Hvis du på 7 uger har "prøvet alt", må træningen have været for uigennemskuelig for din hvalp. En fremgangsmåde skal lige have lidt tid, før man prøver en anden. Du skriver, at lægger sig til at sove, når han er rigtigt træt, så det skal være udgangspunktet, det og at du vender tilbage inden han begynder at hyle og derfra lægger ganske lidt tid på af gangen. Min seneste hvalp fik indlært en serie af ritualer, som lå helt fast i starten. For os så det således ud: Op, ud i haven, morgenmad, morgentur. Hjemme satte jeg mig til computeren samt satte rolig musik på. Først da Pelle havde lært at disse to ting i kombination betød, at han ikke skulle noget foreløbig og derfor lagde sig til at sove i total tryghed begyndte alenetræningen. Det foregik, ved at jeg efter lidt tid ved pc'en bare gik ud og kom ind igen. Pelle vågnede men var stadig i "sovemode" og blev ikke urolig. Dette blev øvet 8 - 10 gange før jeg satte lidt tid på og her taler vi om måske 1 minut for hans vedkommende. Tiden en hund kan være alene er jo individuel, men udgangspunktet bør være afslappethed. Hver ny øgning i tid bør kun øves 8 - 10 gange så hunden ikke lærer at den kun kan være alene i det tidsrum man har øvet. Succeskriteriet er at hunden er afslappet. Ved hjemkomst hilste jeg bare nonchalant og gik videre med forskellige gøremål. Giver det mening?
-
I forvejen egner mit hus sig egentlig ikke til at hunde skal være alene her. Det er bygget så "energivenligt", at her på dage som nu, hvor solen står lavt allerede tidligt på eftermiddagen er 27 - 28 grader varmt. Vinduer fra gulv til loft vendt mod syd i hele husets længde er på papiret måske godt, men i praksis en skidt ide. Jeg havde store kvaler ved at lade Pelle være alene flere timer i den hede - om sommeren er det meget varmere, i bur havde det været ulideligt for ham. Så temperaturen skal man også have med i beregningerne.
-
Jeg tør slet ikke tænke på hvilken temperatur der kan opstå i sådan et aluminiumsbur.
-
Det der kommer først til mig er hvorvidt han har grænser han ellers respekterer samt hvordan han reagerer på en evt. irettesættelse i andre situationer?
-
Det tror jeg ikke, ikke med henvisning til bygningen andet end småændringer. Tillært teknik, jo, sikkert. Hvis en hund ikke har svømmet "korrekt" længe er der jo mulighed for, at den svømmer som den har "lært", omvendt kunne jeg se på Pelle, når det var tid til behandling bl.a. når han svømmede. Efter behandling lå han lige i vandet igen På fotoet svømmer han med moderat tempo, men jeg ved hvad du mener og naturligvis vil en krum ryg rage mere op af vandet end en mere lige, det er nok hele linien man skal se på - om hunden "står" op i vandet eller ligger mere vandret. God info - tak! Ja og jeg har korset mig, når jeg har været i svømmehal og har mere HØRT end set hunde fare vildt rundt efter en bold fuldstændigt oppe at køre! Hvor ejeren faktisk presser hunden i vandet ved at lokke med bold og får den op i et meget højt niveau af opkørthed. Sådan en hund passer ikke på sig selv og får, efter min vurdering, ikke andet ud af svømning end at den bliver træt og muligvis overbelastet. Det får mig til at tænke på et familiemedlem som brugte meget tid på at kaste pind i vandet for "hun er så glad for at komme i vandet" Ved en test (foranlediget af onde mig) viste det sig så, at kunne hunden undgå at gå i vandet gjorde hun det, det var pinden hun bare måtte have og ikke vandet. Talte fyssen også om efterfølgende udstrækning eller anden form for "nedkørsel"?
-
En hund som er i fysisk balance, altså ikke har nogle skavanker skal bære sig selv i vandet, dvs. at kroppen skal ligge lige i vandet. Som Pelle ligger på dette foto. Hvis bagparten "hænger", er det fordi hunden ikke har styrke nok i ryg/bagpart til at holde den oppe, det har jeg lært at mine hundekiropraktorer/dyrlæge. Så, hvis kun hovedet er oppe er alt ikke som det skal være. Det er noget man selv kan se efter
-
Jo behandlere siger, at svømning er godt, men mange overdriver. I svømmehal betaler man for et vist tidsrum og det er min erfaring at rigtigt mange hundeejere vil udnytte al tiden og derfor lader deres hunde svømme længere tid end de reelt er i stand til. Eksempelvis skulle Pelle starte op med to (2!) minutter x to om ugen, da han skulle bedre sin kondition. Det var dyrlægens anbefaling. Dette skulle jeg køre 3 kvarter for hver vej, så det virkede lidt latterligt, men sådan blev det- og Pelle hadede svømmehallen så det blev aldrig godt. Hvis svømningen skal være opbyggende skal hunde stoppes før den bliver for træt og det er kun dig og dit kendskab til din hund, som kan vurdere dette. Bliver hunden overtræt, overbelastes den i stedet for at bygge op og jeg mener, at hunden er overbelastet, hvis den skal bruge timer på at restituere bagefter. Den der nærmest dødlignende søvn som giver mange hundeejere rigtig god samvittighed, for så er hunden tilfreds Jeg tænker du kan tage en snak med en hundefysioterapeut evt. ifm. et tjek? Det er jo individuelt, hvad hundene kan klare
-
Min erfaring er, at ofte er dyb koncentration, især i rolige adfærd, ikke ledsaget af logren. Min cairn logrede ikke når hun arbejdede, hverken med sporsøg eller for sjov øvelser. Kun hvis jeg talte til hende imens, logrede hun. Jeg har egentlig ikke tænkt over dette tidligere. Min lab logrede heller ikke under meget koncentreret søgearbejde alligevel var jeg aldrig i tvivl om at de begge var meget tilfredse med deres job.
-
Enig med Luclyluna
-
I min verden er det ikke i orden at avle hunde, som kører så højt op, at de bliver irrationelle og dermed risikerer skader på sig selv. Som hundeejere har vi ansvaret for, at vi ikke træner hunden op til dette niveau. Jeg har selv haft en yderst fornuftig hund som var kørt op på boldmotivation og det fungerede perfekt, MEN hvis jeg ikke passede på ham, ville han kunne komme til skade for en hund, som kører så højt, magter ikke at passe på sig selv og jeg har set hunde banke ind i parkerede biler, træer og andet når bolden blev kastet forkert. Hvis man ser ulve jage på film, ser man nok det højeste motivationsniveau der findes, nemlig motivationen for at overlevelse og disse ulve er super fokuserede og rationelle i det de gør, alt andet kunne koste dem livet. Når jeg f.eks. ser agility, eller skulle jeg hellere skrive HØRER agility, bliver jeg så ærgerlig over at nogle mennesker træner deres hunde så langt ud (kører dem så højt op) at mange af dem ikke kan holde deres mund - og nogle af disse hunde bliver heller ikke varmet op i musklerne og risikerer også på denne konto at blive skadede.
-
Hunde kan snyde en så gevaldigt. Man tror de kan håndtere noget, men bagefter viser de så, at det kunne de ikke. Med tiden kan man lære at se de små tegn på, at nok er nok, de er forskellige fra hund til hund
-
Jeg har formuleret mig forkert. Jeg mener ikke, at du skal motionere/aktivere din hvalp mere, men at hun i en overopkørt situation, hvis den opstår igen, kan komme af med stressen vha. aktivitet i kort tid. Hvis du tvinger hende i ro, skal kroppen kæmpe med at slippe af med opkørtheden. Aktivitet er den ventil "dampen" slipper ud af. Efter aktiviteten kan hun sikkert blive rolig igen efter lidt søg efter godbidder. Mentalt har det været alt for meget Ja, hvalpeflip er noget helt andet, det er overskudsenergi og livsglæde som skal ud, hvorimod din hvalp har været overbelastet Min erfaring er: Giv tid. Giv hende tid til at konsumere indtrykkene i fred og ro uden også at skulle noget andet f.eks., gå pænt i line samtidig. Hvalpen jeg har nu skulle bruge knap et par uger hjemme og med meget lokale småture før han gik på ukendt territorium uden at ligne en som ventede at få tæsk. Han var så væsentligt ældre end din hvalp, men på mange måder bedre rustet. Nu møder han nyt med højt holdt viftende hale. Havde jeg presset ham var vi ikke nået dertil, allerede. Byd hende ikke flere ukendte "farlige" ting på en gang, men lad hende vænne sig til noget før hun præsenteres for noget andet. Dit måleinstrument er hendes søvn, hvis hun sover som en død flere timer efter en oplevelse har den været for meget for hende. Du kan ikke gøre det perfekt første, anden, tredje eller fjerde gang, så glem alt om det. Du lærer samtidig med din hvalp og du kan ikke undgå at lave "fejl". Selv har jeg haft hunde i 41 år, og flere af gangen, har arbejdet professionelt som adfærdsbehandler og instruktør i mange år og gæt hvad? Jeg laver stadig fejl - og jeg bander ad mig selv og så tilgiver jeg mig selv Dit program lyder fint, synes jeg. Hvad er hun andet en border collie? Og hvor bliver billederne af
-
Velkommen til Hvis du mener, adfærden hænger sammen med overstimulering, og det tror jeg, du har ret i, kan du forebygge dette ved at afkorte de aktiviteter hun kører op af. Hun lyder som en sensitiv hvalp og det skal du tage alvorligt. Denne "efter stress" har en vigtig besked til dig om din hvalps tolerance for stimulering. Du kan i situationen tage hende på skødet og give hende en tyggepind, men det er min erfaring at (især) visse hundetyper kommer bedst af med stressreaktionen gennem fysisk aktivitet. Pt. har jeg en border hvalp i pasning og når han har oplevet noget, som er for meget, kan vi løbe det væk. Andre hunde falder ned ved at bruge næsen og spise, men adrenalinet kræver aktivitet og derfor er dette som regel den bedste kur, hvad din hvalp da også har fundet ud af Din primære opgave er ikke at overbelaste hende med indtryk. Som jeg læser din hvalp ville jeg holde igen med træningsøvelser og lægge mere vægt på bare at lade hende være hvalp - opleve verden omkring sig, lege med andre hvalpe og så tage til træning den ene gang om ugen og trække hende ud af træningen til hvil flere gange. Mht. gåture så kan du lade hende have line på hjemme, så hun vænner sig til den og lad så turene blive mere sanseture end egentlige gåture. En lille hvalp får langt mere ud af at opholde sig et sted og iagttage hvad der sker omkring den end at gå samtidig med at den skal observere hvordan verden hænger sammen. Prøv at tænke på at det at gå i line er en ting hvalpen skal forholde sig til, du er en anden faktor, miljøet en tredje og andre hunde/mennesker/dyr en fjerde og det er meget for en sensitiv hvalp. Giver det mening?
-
Det er også min vurdering at varieret kost holder maven sund, i hvert fald til andet er bevist. Her i huset får hunde alt på nær slik og kage (nå ja så var der lige dengang Trille åd en hel nybagt mazarinkage) og jeg ser på dem dagligt for at vurdere fodermængden. Det har virket i mange år og det gør det sikkert også fremover
-
Herligt med - omsider - en foderdebat, hvor man kan blive enige om, at optimal fodring er individuelt betinget. Pelle kunne ikke optage nok næring fra råt foder og han fik en blanding af tørfoder og hjemmelavet foder (som tørfoderfabrikanterne siger man ikke må) som han trivedes fint på i sine sidste 7 år. Tænderne var alle hans 8 år blændende hvide. Ang. enzymerne i spyttet, så kender jeg hvis tænder er blevet renere og hvidere af hjemmelavet foder. Jeg kendte en, nu afdød, naturlæge, som producerede basisfodre til hund og kat. Hendes (og andres) erfaring er, at når man skifter foder efter længere tids brug af samme foder, sker der en udrensning i hundens tarmsystem". Dette kommer ud som "splatmave", hvilket desværre almindeligvis får hundeejeren til at droppe foderskiftet. Man kan også tænke sig til, at hvis et foder ikke er optimalt for en hund, f.eks. at det mangler bare en enkelt ingrediens i tilstrækkelig mængde, og der så sker et skift, endda til et i teorien dårligere (og billigere) foder, men hvor netop denne ene ingrediens er tilstrækkelig, så vil skiftet give hunden fornyet vitalitet og strålende pels. Men ikke så sjældent oplever hundeejeren, at også dette foder efter et stykke tids brug giver andre ulemper, så nr. 2 foder var ikke nødvendigvis bedre for hunden end det første foder. Den samme virkning må kunne ses på nogle hunde ved råfodring, at det er selve skiftet fra det vante foder, som har gavnet hunden - ikke nødvendigvis det aktuelle foder.
-
Siri "dårligt knæ" kan være så meget og for mig betyder det bl.a. at jeg stort set kun kan gå på plant underlag, ikke kan lave vrid eller drejninger, ikke at jeg behøver forklare mig, men sådan er det altså. Fæhvalpen skal tilbage til ejer på et tidspunkt
-
Renlighed - når hvalpen ikke er renlighedstrænet "hjemmefra"
topic svarede på Ninjamor's Hoppebolden i Hvalpe
Jeg har lige været igennem det samme med en 5 måneders hvalp. han havde heller ingen forståelse for forskellen på ude og inde og var heller ikke vild med at besørge i haven, så jeg ved hvor anstrengende og frustrerende det er. Jeg gjorde det at jeg lagde køkkenrulle med tis på og en "prut" det sted i haven jeg ønskede han skulle gøre sig ren. Så stod jeg ellers bare der og var passiv. De første gange satte han sig bare ned og gloede på mig, men så fik han færten af køkkenrullen og så hjalp det. Uden have kan du blive nødt til, hvor ulækkert det er, at tage det med ned når du er nede med ham, du kan jo ikke rigtigt lade det ligge. Alternativet kan være en overgangsordning med kattebakke eller lignende til han føler sig mere tryg nede. Du kan også løbe lidt med ham, det sætter ofte gang i processen, og så ellers stå og vente et roligt sted til han gør sig ren. Giver det mening? -
Jeg mener, man skal skelne mellem enehunde og flere hunde, når det drejer sig om alenetid. Enehunden er alene, det er flere hunde ikke på samme måde. De har hinanden. En velstimuleret hund uden problemer kan snildt være alene 8 - 10 timer, viser erfaringen, men om det er optimalt at lade den være det, er jo en anden sag. Læg så 8 timers nattesøvn til, så skal man nok ikke være professor for at regne ud, at der skal bruges meget vågen tid på at aktivere og stimulere hunden, men det kan blive en rutine som virker fint for mange hunde. Mine hunde har altid haft hele huset til rådighed, når de var alene. Efter min mening skal de kunne bevæge sig lidt rundt og ikke bare kunne vende sig, når de er alene flere timer. De skal også kunne søge væk fra evt. afføring/urin og opkast, hvis det kommer dertil. Ligesådan mener jeg, at de skal kunne søge hen til et hhv. varmere/koldere sted at ligge. Det er vanskeligt at sørge for i et bur. I pension må boxstørrelsen (udover lovkravene) afhænge af hvor meget hundene bliver taget ud og aktiveret.
-
Atlzå... Indtil omkring år 1900 var lyserød den "officielle" drengefarve, så deet.. Farven er faktisk orange, men dårligt gengivet... meeen han har et rødt navneskilt med hjerte på :klap:et jeg fik lavet til en tøsehund engang, selen er derimod købt til ham
-
Jeg tror egentlig ikke hun opdrætter som sådan. Hun er fårehyrde og instruktør i hverdagen og har lavet et par kuld. Pleje og pleje, jamen det er fordi han ikke er blevet solgt og godt kunne bruge at komme hjemmefra og opleve andet end det sædvanlige og uden de andre hunde i ryggen og jeg havde brug for at have hund mellem hænderne igen. Det må Fæhvalpen så stå model til
-
Han er utrolig lækker, der er intet negativt at sige om ham - overhovedet. Det ville være synd at beholde ham, som kun at køre til bageren i en Rolls Royce. Spild af god hund. Der er så meget i ham, som jeg aldrig ville kunne få i gang pga. min situation (ingen bil, ingen steder at løbe løs osv.) at jeg nærmest ville føle skyld over at beholde ham - og det er ikke fordi jeg fisker efter at nogen skal overbevise mig om andet - jeg ved, jeg har meget at give en hund, men fæhvalpen skal et sted hen, hvor man forstår at anerkende og udvikle hans potentiale. Alt andet ville bare være så forkert. Det en border er god til enten ikke interesserer mig (hyrdning) eller er en mulighed (agility, dogdancing mv.) pga. mit hærgede knæ. Bortset fra det er det morsomt at bo sammen med en hvalp, som ikke spontant samler alt op og som bruger øjnene mere end næsen.
-
Jae, han er en lækkermås, meget medgørlig, følsom og utrolig blid. Det holder hårdt at få ham til at lege vildt med mig, men han er ved at komme efter det oppe i sofaen, dejligt :klap:
-
Han er border collie af arbejdslinier. Jeg skal bare have ham et par uger mere
-
Fæhvalpen som jeg pt. lever sammen med, skal jo også vises, så her er nogle fotos af ham. De er ikke så gode i kvaliteten.