Ninjamor

' Det er ikke fordi jeg vil dunke dig oven i hovedet, eller overtage Jespers tråd, men kan vi ikke blive enige om, at hver person hver sin baggrund og dermed behandling? Jeg synes det er utroligt dejligt, at du kan finde ro i naturen og til træning og jeg ønsker dig al mulig held og lykke videre frem, men nu har jeg haft stress i to år med samtlige PTSD symptomer og din model virker ikke gunstigt på mig. Vi har alle forskellig ballast og "lig i lasten" og derfor reagerer vi ikke ens på forskellige påvirkninger såsom ro og hundetræning

Traditionel rækketræning, som i indlæring på række er altså passé, hvis man skal tage hensyn til hundenes individualitet både mentalt og hvad motivation angår. Pivpiv, for mig indebærer god træning, meget nedkogt, dels at instruktøren har planlagt et overordnet indlæringsforløb dels at h*n kan give individuel instruktion og vejledning, så den enkelte hund og ejer bliver mødt lige der hvor e er og får mulighed for at udvikle og dygtiggøre sig. Ligesådan er god træning en variation af forskellige elementer, så der både arbejdes med varieret tempo og varieret afstand ml. hund og ejer samt variation i øvelser/aktiviteter. I min verden skal der også være en del fritræning, så man som instruktør sikrer sig, at hundeejeren kan træne uden konstant vejledning. Det optimale synes jeg, er at instruktøren bevæger sig rundt mellem hundene og har et øje på hver finger og et i nakken, så h*n ser og hører stort set alt, hvad der sker på pladsen.

En hund kan i den grad sætte struktur på ens hverdag og da hunde som regel også har behov for faste rutiner, virker det som en god ide. Agility, er det noget du ville fortsætte med?

Du Godeste, jeg troede (håbede) at denne type træning ikke længere eksisterede i DcH! Det er at dræne al motivation i en ung hund at træne, ja jeg vil sq ikke engang kalde det for træning, på den måde. Rækketræning er et ganske udmærket supplement til individuel træning, når hundene har lært øvelserne og skal provokeres lidt. Ellers har rækketræning ingen funktion overhovedet andet end at det er det nemmeste for trænerne! Jeg sidder og bliver sådan #"#!§/&%¤??=¤#"§!! over din træners udmelding med at din hund ikke kan slappe af på holdet fordi han ikke ved, det er dig, der bestemmer. Bestemmer hvad i øvrigt?? Det er en forstokket holdning til hunde og træning og hører ingen steder hjemme i disse tider, hvor man ikke kan undgå at lære en masse om adfærd og træning, hvis man interesserer sig bare en anelse for emnet. En ung boxer kan og må ikke sammenlignes med retrieverne, din hund har brug for noget ganske andet end den træning retrieverne desværre ofte godt kan håndtere. Din krudtimåsen hund har intet at gøre på dette hold så tillykke med at du tog ansvar for egen træning :5up: Hvordan fungerede det så, kunne han koncentrere sig på afstand af de andre?

Kommer der mere, så vil jeg lige poppe nogle corn og nuppe lidt af Henriks cola?

Velkommen til Tak for din indsats for freden ude i verden, jeg beklager den høje pris du har måtte betale for at yde denne i indsats for os alle:ae: Alle hunde kan rumme - og give - en masse kærlighed. Jeg tænker lidt på om din PTSD giver bestemte symptomer, f.eks. angstreaktioner, som din kommende hund skal kunne rumme og her vil nok netop en spids eller en anden lidt selvstændig hund være rigtig god. Har du specielle aktiveringsformer eller hundesport i tankerne?

Jeg har en Dyson Animal Pro. Den suger ad helvede til godt, men er dårlig at manøvrere med og slangen drejer ikke med rundt ved påsætningen. Muligvis er de nyere modeller bedre hvad disse ting angår, min er snart 10 år gammel. Turbinemundstykkerne er geniale!

Min argumentation går på at når det ikke er nødvendigt, er der igen årsag til at bruge indendørs toilet. Hvis vi skal vænne vore hunde til at kunne fungere i alle situationer som kan blive aktuelle, skal vi godt nok se at få trænet dem til at gå villigt med fremmede mennesker, opholde sig i bur/hundegård, spise andet end det de er vant til hjemme osv. osv. for vi ved aldrig hvad livet vil sende af udfordringer. For mig at se, er det at vænne sin hund til at bruge et indendørs toilet unødvendigt for langt de fleste hunde og underligt nok er det vist mest ejere af miniracer som oplever, at det er nødvendigt

Det er ikke uacceptabelt i mine øjne, bare helt unødvendigt, så hvorfor bruge indendørs "toilet"?

Jeg er ikke til at voksne hunde skal besørge indenfor, men når det er sagt, så er det lige så unaturligt for at kat at gå på bakken som det er for hunde, vi er bare vant til, at det er ok at katte gør det. Det ville være et problem for de hunde jeg har haft, medmindre rummet var megastort. De fleste hunde har ikke lyst til at opholde sig tæt på deres afføring. Medmindre en hund er syg eller meget i aktivitet, kan den som regel uden problemer holde sig, mens dens menneske er på arbejde. Denne tid sover den formentlig alligevel. Jeg har haft hunde som lige kikkede på vejret om morgenen og så takkede nej til at komme ud og i stedet lagde sig tilbage i sengen. De har af egen vilje ventet til de syntes de gad vejret og det har nogle gange været mange timer. Ham jeg har nu, var faktisk renlig fra dag 1 forstået sådan at han bare gik ud i haven, når han skulle. Samme hund undrede jeg mig meget over sov igennem også fra dag 1 (heldige mig )og det har altid været sådan, at han har kunne finde på at holde sig over ½ døgn hvis han "kun" kunne komme i haven.

Tæven kan kun socialisere på hundevis og igen, det kræver en tæve med overskud. Den overhovedet bedst hundeopdragede hund vi har haft blev opdraget af en voksen han, vi havde i forvejen. Jeg har også haft beholdt en tævehvalp, som både havde sin mor og far i hjemmet og morhunden var så utroligt overskudsagtig at hun faktisk aldrig satte snothvalpen på plads før den rundede de to år, så jeg ved ikke rigtigt hvad jeg skal sige til at tæven altid er den bedste. Det må komme an på flere forskellige ting. Jeg har kun haft tre hvalpekuld, men ingen af tæverne blev på noget tidspunkt trætte af deres hvalpe. Vi havde så også 1 - 2 andre voksne hunde i hjemmet samtidig og det gør nok en god forskel.

Ikke i tal, men som jeg skrev, kræver det enten at tæven stadig vil være mor og opdrager eller at andre hunde overtager hendes funktion, så det er de med at der skal være andre voksne hunde omkring hvalpene, som er vigtig.

Okay Det er slet ikke min opfattelse, at det generelt hænger sådan sammen. Som adfærdsbehandler og instruktør har jeg haft rigtig, rigtig mange hunde "gennem hænderne" gennem en hel del år efterhånden og min oplevelse er, at det snarere er opdrætterens tilgang til projekt hvalp, der afgør om hvalpene er klar eller ikke klar til et skift. Hvis en tæve ikke "gider" hvalpene længere, kan det hænge sammen med at hun ikke har haft mulighed for at søge væk fra hvalpene, for bare at tage et eksempel. Sådan en tæve giver ikke hvalpene ret meget fordi hun ikke har overskud til det. Omvendt vil den tæve som er blevet aflastet og har haft frihed til at søge væk fra hvalpene give hvalpene uendelig meget. Jeg synes ikke, man konsekvent kan sige, at det ene eller det andet ( 8 eller 10 uger) er bedst, da der er alt for mange faktorer, som spiller ind.

Det var princippet jeg spurgte til

Tilbage til startspørgsmålet. I kr. og øre ved jeg ikke, hvad det koster at beholde hvalpene to uger længere, men i tid, vil jeg sige det kræver rigtig meget! De to uger ekstra hos opdrætter bør anvendes på den socialisering og miljøtilvænning, hvalpene ville have fået hos den nye ejer samt en masse en til en tid med mennesker og fremmede hunde, så hvalpene også oplever at kunne noget uden at være i flok. Da hvalpene ikke først skal vænne sig til det nye hjem, før den kommer ud i fremmede miljøer, mener jeg opdrætteren virkelig kan og skal arbejde med de ydre ting disse to uger, samt adskille hvalpene nogle timer dagligt hjemme. Det er vist Kerstin Malm som har studeret hvalpe som forlod opdrætteren hhv. 8 og 12 uger gamle og resultatet var, at sidstnævnte hvalpe lærte utrolig meget social adfærd ved at blive sammen med tæven og resten af kuldet, men at det kræver at alle hvalpe bliver i kuldet, at tæven har overskud til hvalpene (eller at andre hunde i hjemmet overtager) og at opdrætteren gør et seriøst job vedr. socialisering og miljøtræning. Da jeg havde hvalpe var det stort set et fuldtidsjob de sidste par uger bare at have 6 hvalpe, som hver især skulle socialiseres, stimuleres og lige snuse til fremmede miljøer. Vi boede på landet, så jeg følte det var mit ansvar at tilvænne hvalpene bystimuli. Der var stort set ikke tid til andet end "hvalp".

Hvad så i den situation, hvor du ikke ville synes hvalpen var klar, men opdrætter og forholdene ikke var gode nok? Jeg synes, det er en ret firkantet holdning, idet hvalpe er så forskellige - ligesom opdrættere er

Malle123 har ikke været her på forum siden sit sidste indlæg i denne tråd. Det kan du se ved at gå ind på hans profil

Dette lyder i mine øren tåbeligt, for i dette tilfælde er det hunden, som skal passe til ejers skema og ikke skemaet som tilpasses hunden. Nu er det træningsøvelser du er inde på, men i princippet er det det samme, som at tilrettelægge et træningsprogram for eksempelvis en angst hund og herefter nøje følge programmet selv om hunden ikke viser de fremskridt, man havde regnet med. Det ville vel de færreste gøre. Her tænker jeg, at hvis man elsker lydighedsøvelser, skal man ikke vælge molosser - eller i det mindste sænke sine krav væsentligt i indlæringen. Der er nemmere måder at få en trykket hunds hale op end at påtvinge den noget, den i situationen ikke er parat til. I mine øjne er denne hund ikke parat til træning på træningsplads og dette skal ændres først. Jeg har set alt for mange hunde som tilsyneladende klarede kravet trods trykkethed og de fleste af dem har fået større problemer senere. En hund skal naturligvis ikke skride fra træningen, men det at den gør det viser bare, at den ikke er parat og det er dette der skal arbejdes med - ikke øvelser. Jeg mener, at en del urutinerede hundeejer for hurtigt kaster armene mod luften og opgiver, for eksempel hanhundeejere hvis hund lige har opdaget duften af lækker hundedamerøv, men jeg mener ikke, at man skal påtvinge hunden træningsøvelser, men derimod arbejde på at ændre hundens motivation og fokus med positive midler. Dette gøres bedst hjemme som en grundlæggende del af en hunds opdragelse og syn på at samarbejde. Hvis tvang kan indebære et "hallo du!" til en konkurrencehund som mister fokus og derfor irettesættes med lignende ord, så mener jeg ja. En ung hund som først er ved at lære øvelser, skal motiveres, motiveres og motiveres positivt, hvorimod en gammel rotte at en konkurrencehund godt kan tåle at blive irettesat og få at vide, at nu er det altså nu, hvis den går lidt for nonchelant til opgaven. Hvis der er behov for at irettesætte den rutinerede hund, ofte skal man imidlertid altid se på, hvorfor motivation og fokus smutter og gøre noget ved dette.

Jeg kender intet til, at tendensen til adfærden skulle være racebetinget. Man ved at tævens adfærd, synet af at hun æder lort, og som du selv siger lugten af lort samtidig med at hun viser hvalpene omsorg og pleje, nemt påvirker hvalpe til at æde lort. Ligesådan manglende plads på kennelen og følelsesmæssige forstyrrelser som stress. Omvendt skriver Steven Lindsay (Applied Dog Behavior And Training Vol.1), at hos unge sportslige "hyperaktive" hunde som labrador, golden og chesapeeke bay retriever er det almindeligt at se pica, altså at de æder stort set alt på deres vej, så muligvis kan der være en sammenhæng der? Jeg har hørt det samme, sikkert fra den samme person, omkring denne opdrætter og det kunne være interessant at vide, hvordan hun kan se om en hvalp vil udvikle adfærden.

Hvis opdrætteren bor ude på landet og jeg i midtbyen, ville jeg foretrække, at min hvalp havde været på småture ind mod byen, så den ikke gik i chok, når den mærkede trafikken suse den om ørene. Ellers har jeg det sådan lala med det for hvis opdrætteren ikke deler min opfattelse af god socialisering, vil jeg hellere stå for det selv, evt. ved at besøge hvalpen ofte og få lov at tage den på småture, hvis muligt. Ellers tager jeg den fra hvalpens niveau, når den kommer hjem. Min personlige erfaring er, at hvis man opnår en god tillid fra sin hvalp, så tager den de fleste ting som de kommer, når den præsenteres for dem

Hopsa hvordan forholder du dig selv til emnet?

I min verden er den eneste acceptable tvangstræning, den som man påtvinger sin hund i en situation, hvor den er blevet grundigt skræmt og helst vil flygte fra stedet eller af andre årsager kører voldsomt op som f.eks. hunden i "Panisk angst tråden" I denne situation tvinges hunden, ikke til decideret træning i første omgang, men til at forholde sig til ejeren for derved at skifte fokus fra det, som skræmmer den til ejeren. Denne tvang kan være noget så simpelt som at skulle følge med ejeren i en hurtig "lineføring" med meget hyppige retningsskift, så hunden tvinges til at koncentrere sig. Derved opnår man, at hunden falder til ro og så kan lave nogle simple øvelser, den kan belønnes for med godbidder, hvilket får den til at slappe endnu mere af og således arbejder man, til hunden er igennem krisen og kan forlade stedet den blev skræmt uden at tage oplevelsen med sig og få en varig traume. Det der adskiller denne tvang med det Hopsa nævner er, at min model er til hundens bedste og ikke fordi ejeren har en dagsorden h*n for sin egen skyld påtvinger hunden.

Jeg har heller ikke set/hørt om det. Hvis det er noget som sker, tager jeg umiddelbart afstand fra det. Hvad skulle man få ud af det?

Udover positiv afledning, mener jeg at man skal fortælle sin hund helt klart, at man ikke vil tolerere denne opførsel. Vi kan komme mægtigt langt med afledning, men en del af en hunds opdragelse medfører, i mine øjne, også, at man kan få hunden til at opgive en adfærd, når man kræver det og når det er et rimeligt krav. Jeg mener at kravet er yderst rimeligt i denne situation.

Velkommen til Det er vigtigt at sikre el ledninger og andre farlige anordninger mod hvalpetænder, huske at døre kan smække i ved gennemtræk og sikre at dette ikke sker ved f.eks. en dørstopper eller et håndklæde lagt over dørhåndtagene på begge sider eller evt. lagt oven på kanten af døren Visse planter er giftige for hunde, så der skal I også sikre, at I ikke har sådanne planter ude og inde i hvalpehøjde, hvalpe drages naturligt til jorden i potteplanter. Hvalpe tygger i ting og derfor skal en hvalp være under opsyn og ting som kan splintre eller på anden måde gøre skade enten fjernes eller man skal sørge for, at hvalpen ikke kan komme til dem, uden man ser det. Jeg ville bede opdrætteren køre nogle småture med hvalpen, så den har prøvet at køre i bil forud for hjemturen, også så I ved om den har tendens til at blive køresyg. Muligvis lægger jeres hvalp sig bare til at sove og sover hele vejen hjem. Som PMJ skriver, skal I ikke forvente at hvalpen tisser i kørepauserne, da det er fremmede steder, men paus alligevel hvis hvalpen er vågen. Bliver den urolig på turen kan I have en rå knogle helt uden kød med som afledning og beskæftigelse, det kan godt klares selv om den sidder på skødet. Hjemkomst: Her ville jeg, hvis muligt, give adgang til et rum af gangen til undersøgelse i ro og fred og uden gæster. Følg med hvalpen rundt mens den inspicerer sit nye hjem og lad den gøre dette i fred. De første dage ville jeg sørge for ro i hjemmet uden gæster og efter 4 - 6 dage ville jeg invitere gæster. Disse ville jeg personligt foretrække kom ind og satte sig ned, kom i ro og derefter ville jeg hente min hvalp ind til beundring. Hvalpen skal selv tage initiativ til at undersøge gæsterne og i mit hjem, ville de få besked på ikke at overgramse hvalpen, men bare kort sige hej til den og derefter ignorere den. Derved lærer hvalpen tidligt, at gæster er fine nok, men at den ikke behøver køre op i det høje gear fordi de kommer. Det er vældigt charmerende når en 8 ugers hvalp gør dette, men når den som voksen vejer 30 kg+ og slet ikke kan have det i sig, ryger charmen og folk bliver irriterede. Det vil jeg gerne skåne min hund for. Ellers er mit bedste (opdragelses)råd at se langt frem, vurder hver situation og beslut om det hvalpen gør lige nu, er noget I gerne vil se igen og igen de næste 10 år. Hvis det ikke er noget I gerne vil se eskalere og blive mere intens med tiden, skal hvalpen stoppes i adfærden og helst gennem afledning med noget positivt, som ikke er socialt, f.eks. at man kaster en guf eller legetøj lidt bag hvalpen, uden den ser det, men reagerer nysgerrigt på lyden og dermed er situationen blevet brudt og man kan byde ind med andet. Ift. jeres spørgsmål er det disse ting jeg ville tænke mest på i hjemmet de første par uger.