Ninjamor

Jeg fatter ikke hvad du mener men skidt med det. Selv om man lufter foddomme kan det vel gøres i en forholdsvis neutral tone - tænker jeg, men jeg fedter bare af.

Der tænker jeg så anderledes for jo dygtigere en hund bliver des mindre forvirret bliver den. Mine hunde har altid kunne gøre tingene upræcist med andre og meget præcist med mig. Situationerne er så forskellige fra hinanden og netop hunde skelner meget præcist mellem signalerne og de forekommende detaljer i signalet. Det er jo netop derfor mange hundeejere ikke kan få en øvelse til at virke, når de tror de giver hunden et signal, men hunden har opfattet flere detaljer som det gældende signal Ja eller noget så nemt som håndtarget, det er super nemt at lære og meget nemt for din datter at gøre korrekt. Håndtarget kan hun endvidere bruge til rigtig meget. Ja da

Skulle vi ikke tage og holde fred?

Hun skal da være med. Lige som hun kan forstå nemme regler i en leg eller et spil, kan hun også forstå nemme regler omkring træning. Lad hende lære vovse noget, som kun er deres f.eks. "pote", at komme op på skødet mens hun sidder på gulvet og den type hyggelige ting, som det er totalt ligegyldigt om indlæringspsykologien bliver anvendt korrekt med. Det primære er, at begge parter hygger sig. Jeg legede "hund" med min datter, da hun var lille. Hun var hunden, som jeg fik til at gøre ting og sager med småslik eller rosiner som belønning. Det var sjovt for os begge og så røg der faktisk noget pædagogik ind ad bagvejen. Man må heller ikke undervurdere sit eget eksempels betydning, ingen af mine børn har for eksempel kommanderet eller hundset med vore hunde, de har brugt lavmælte ord, som ikke er blevet gentaget i det uendelige som kommandoer. De har jo set hvordan jeg har været omkring hundene. Børn vil så gerne vise at de kan, de skal bare vejledes lidt pædagogisk, så kan de rigtig meget med hundevennerne

Dit link fungerer ikke Ideen har været vendt herinde tidligere og jeg ser det som en god ide i teorien, men ikke god nok. Hvis et antal hundeejere i et område vælger at gå med denne sløjfe og de øvrige hundeejere i nærområdet vænner sig til dens betydning, vil der stadig være mange, som ikke aner hvad det drejer sig om og som slet ikke ser sløjfen. Lige sådan kan hundeejere som ikke selv anvender sløjfen, men kender signalet, tro at hunde uden sløjfen må kontaktes. Jeg tænker at dette kan blive et oplæg til øget frustration for bærerne af sløjfen. Hvis tiltaget skal blive godt nok, skal det op i de store medier på daglig basis så folk får tudet ørene fulde og det ligger som en baggrundsviden hos alle på linie med badereglerne.

Hesteverdenen er altid langt foran hundeverdenen både hvad indstilling til foder, træning, behandlingsformer mm. angår. Når det så er sagt, er det ikke ualmindeligt at et barn får en pony, som allerede har nået et stykke i konkurrence. En pony "bruges" mere end en hund gør og ponyen er ofte en aflagt konkurrencepony, som barnet skal lære af. Hunde er lidt vanskeligere at have med at gøre hvad træning angår, da barnet ville skulle starte fra bunden med hunden. Man køber ikke bare en konkurrencehund til sit barn, som man gør med heste Konkurrencer for børn kommer snart er jeg helt sikker på. Børn er rigtigt dygtige til at træne hund, når de får den rette vejledning, ofte langt dygtigere end voksne

Så enkelt og skematisk kan man ikke forklare en hunds hukommelse. Selv om hjernen er skruet ens sammen på hundene er der forskellige faktorer, som afgør hvad og hvor længe en hund husker. Tidligere talte man altid om 3 sekunder reglen, som sagde, at en hund skulle opleve konsekvensen af sin handling indenfor 3 sekunder, hvis konsekvensen skulle kobles sammen med handlingen - i træning altså at et øvelsesmoment skulle belønnes indenfor 3 sekunder, hvis der skulle ske en læring af det ønskede. Eller at en straf skulle tildeles indenfor samme 3 sekunder. Hvis en hunds engangsoplevelse er stærk nok, husker den denne for altid medmindre man bevidst arbejder på at slette mindet. Oplevelsen behøver ikke være traumatisk bare stærk nok. Det vil sige, at den hund som har held til at nappe ribbenstegen fra køkkenbordet vil forsøge at gøre dette igen. Læring er jo ikke kun det vi kalder øvelser, men alt det en hund oplever og får erfaring for. Der er en enorm forskel på hvad der hæfter sig i en hunds hukommelse afhængig af, hvor hundens fokus er og ejerens timing af belønningen (konsekvensen). Derfor må mange hundeejere gentage et øvelsesmoment i det uendelige, før hunden synes at forstå, hvorimod hunden som er 100% fokuseret lærer utrolig hurtigt. Til Maloujan, hvis din skideballe har gjort indtryk vil hun huske den. Muligvis lærer hun ikke af den, det kommer an på din timing og hvad det var, hun blev skældt ud for. Hvis skideballen var hård og urimelig vil hun huske det som noget meget negativt og eventuelt blive usikker på dig i en lignende situation.

Så enkelt og skematisk kan man ikke forklare en hunds hukommelse. Selv om hjernen er skruet ens sammen på hundene er der forskellige faktorer, som afgør hvad og hvor længe en hund husker. Tidligere talte man altid om 3 sekunder reglen, som sagde, at en hund skulle opleve konsekvensen af sin handling indenfor 3 sekunder, hvis konsekvensen skulle kobles sammen med handlingen - i træning altså at et øvelsesmoment skulle belønnes indenfor 3 sekunder, hvis der skulle ske en læring af det ønskede. Eller at en straf skulle tildeles indenfor samme 3 sekunder. Hvis en hunds engangsoplevelse er stærk nok, husker den denne for altid medmindre man bevidst arbejder på at slette mindet. Oplevelsen behøver ikke være traumatisk bare stærk nok. Det vil sige, at den hund som har held til at nappe ribbenstegen fra køkkenbordet vil forsøge at gøre dette igen. Læring er jo ikke kun det vi kalder øvelser, men alt det en hund oplever og får erfaring for. Der er en enorm forskel på hvad der hæfter sig i en hunds hukommelse afhængig af, hvor hundens fokus er og ejerens timing af belønningen (konsekvensen). Derfor må mange hundeejere gentage et øvelsesmoment i det uendelige, før hunden synes at forstå, hvorimod hunden som er 100% fokuseret lærer utrolig hurtigt. Til Maloujan, hvis din skideballe har gjort indtryk vil hun huske den. Muligvis lærer hun ikke af den, det kommer an på din timing og hvad det var, hun blev skældt ud for. Hvis skideballen var hård og urimelig vil hun huske det som noget meget negativt og eventuelt blive usikker på dig i en lignende situation.

Ja og det jeg svarede på Bestemt Det er da også vældig fint og godt, men med deres arbejdsbaggrund vil jeg stadig påstå, at de to nævnte racer ikke egner sig som familiehunde i DK.

Du kan ikke drage direkte paralleller mellem din anatolske hyrdehund og kaukasisk/centralasiatisk ovtcharka, som jeg fornemmer du gør. De to sidstnævnte er op til i dag avlet til selvstændigt at beskytte, det vil sige træffe beslutninger om angreb, når de føler nogen truer deres "flok". Jeg mener afgjort ikke disse to racer har deres berettigelse i DK. Vil man have en stærk og ubestikkelig vagthund er der andre racer at tage af. I øvrigt, når du skriver "hyrdehunden", så er det betegnelsen for en bred vifte af racer med hver deres speciale. Nogle er vogtende, andre drivende og samlende. Sidstnævnte er nemme at opdrage og få gjort lydhøre netop fordi de er avlet til at samarbejde med hyrderne hvorimod de vogtende selv skal træffe beslutninger og derfor har en langt større selvstændighed, som gør dem vanskeligere at opdrage til at indordne sig ejerens beslutninger.

Centralasiatisk ovtcharka (FCI-nr. 335) og Kaukasisk ovtcharka( FCI-nr. 328) er ikke den samme hund. Førstnævnte er ikke meget kendt udenfor sit hjemland hvorimod den anden er. Der er lavet en blanding af kaukaseren og Skt. Bernhard, netop for at få en hund som er mere velegnet til at bo i tætbefolkede områder. Dens navn er Moskauer Wachhund og den er ikke FCI godkendt. At man laver sådan en blanding fortæller en del, synes jeg. Udover det uhensigtsmæssige ved at have sådan en hund i et tæt befolket område, må man også tænke på hunden. Den er jo på job konstant, når den hele tiden skal passe på parcellen og sine mennesker.

Jah, den var grum

Så var slavepiskerne på plantagerne måske ikke så gale endda

Jeg tog det ikke for mere end det var

Fordomme holder som regel ikke. Der vil altid være nogle de passer på, det er vel derfor de er kommet til, men, nej de holder ikke, hverken de positive eller de negative fordomme. I en anden tråd blev rottweileren diskuteret og det blev hurtigt besluttet at "sådan er rottweilere nemlig". Nix, sådan "er" rottweilere ikke, de kan være sådan ligesom alle andre racer kan være sådan. Jeg kan have en fordom overfor vildt tatoverede, piercede og skaldede mænd. De "er" nogle hårde bananer. Ind i mit TV træder så denne store, piercede og skaldede, meget tatoverede mandsperson, som så viser sig at være adfærdsbehandler for katte og faktisk sidder og får våde øjne, når han bliver berørt og det bliver han ret ofte. En fordom jeg tit hører er, at små hunde er hysteriske. Det har naturligvis intet på sig, deres kropsvolumen giver dem bare denne skingre gøen. Hvis en GD, rottweiler eller anden stor hundefætter gøede på samme måde (eksplosivt og vedvarende) ville dens kropsvolumen få den til at lyde anderledes. Hysterisk ville nok ikke lige være det ord, der faldt folk mest naturligt at anvende.

Jeg er ikke ekspert på emnet, men vi ved sikkert alle sammen, at hunde som udelukkende avles efter deres brugsegenskaber ikke kan begå sig i en udstillingsring. Lige sådan ved vi, at udstillingslinierne ikke har de egenskaber racen er avlet til at bruge. Eller hur? Der er en årsag, til at f.eks. jagthundene har fået deres egen kategori med FT, formel 1 og hvad de ellers kaldes. En race jeg har fulgt lidt er basenjien og her så man, at individer hentet direkte fra Afrika, ikke havde de stramt oprullede haler man af en eller anden årsag gerne vil have. Til gengæld var de langt mildere i sindet. Det jeg vil ind på er, at man ikke ved, hvad der følger med, når man avler efter en specifik egenskab eller et bestemt eksteriør.

Jamen så blev jeg da lige kategoriseret som en ikke god hundeejer og Pelle blev frustreret og stresset, da han hverken går til spor, agility eller på jagt Øjøjøj... Man skal altså bare holde sig fra de dersens labber og deres snoskedumme ejere Det er godt nok nogle grove generaliseringer, du der har lavet dig Hmm... "Langhåret golden"? Findes der også en kortåret eller måske ligefrem ruhåret golden? D-)

Jeg har kun fået sovet 3 timer i nat, muligvis derfor ser jeg ikke sammenhængen mellem vores kommentarer Ja, TF

Jo, men jeg synes egentlig det lyder reelt nok i og for sig også at brune labber kunne være dårligere til jagt for der er jo hæftet forskellige egenskaber op på eksteriøret og omvendt. Hvorfor så ikke alene på farven?

Nå sådan. Du mener "TF" så? Pelles far var brun og en eminent jagthund, så fordommen holder ikke 100%

Okay... Et kuld kan indeholde både sorte, gule og brune hvalpe. Skulle lige præcis de brune mangle jagtevnen?

Hvad er fordommen her?

Jeg har været en meget dedikeret konkurrenceudøver med mine hunde og haft mand og to børn samtidig. Det er min overbevisning, at man skal give sig lov til at dyrke en interesse som ikke involverer resten af familien, noget hvor man ikke er enten kone/mand eller mor, men bare sig selv. Det er ren mentalhygiejne. Da min datter var lille, gik jeg til træning i Beredskabet om søndagen og da var min mand hjemme alligevel. Jeg kunne sagtens have haft mine børn med på træningspladsen, da jeg startede i DcH, men er skruet sådan sammen at jeg er 100% på hunden, når jeg træner. Så enten kunne jeg ikke være fuldt på hunden eller også kunne jeg ikke holde øje med min søn, så for mig var det enten eller. Ingen børn med til træning for mig, ikke før de blev så store at de kunne bruges som figuranter og ikke behøvede et øje på sig konstant. Indtil da passede min mand eller mor dem de få timer det drejede sig om. Den daglige træning lagde jeg ind som det passede bedst. Hvis begge parter vil, kan man godt få det passet ind.

Schäfere har ekstrem dårlig hørelse. Det må de have, siden der råbes sådan til dem, når de skal lave noget

Der er også træning at tænke på. Det er ikke særligt motiverende at være til træning i hårdt vejr og selv om du kan lave snefri stier i din have hvis der kommer sne, er der sikkert ikke ryddet sne på træningspladsen. Jeg har haft hvalpehold hvor vejret valgte at smide tonsvis af sne et par dage før holdstart. Heldigvis var der ingen småhunde på det hold, de havde intet fået ud af det.