Ninjamor

En 6 måneders unghund humper, sådan er det og dette har absolut intet med "allerede" at gøre eller forudsiger noget om hans sexualitet som voksen At omgås tæver er almindeligt for de fleste hanhunde uden at dete giver anledning til problemer Jeg sætter kopierer et indlæg fra en tidligere debat om emnet.

Fra DB: "Den 13. marts 2013 havde fødevareminister Mette Gjerskov (S) inviteret en bred kreds af organisationer med interesse i hundeloven til en snak om, hvad de hver især synes, der skal gøres og hvorfor. Dyreværnschef Jens Svenningsen deltog på vegne af Dyrenes Beskyttelse og var efter mødet ved godt mod. Jens Svenningsen var rigtig glad for at have fået mulighed for igen at understrege Dyrenes Beskyttelses holdninger og argumenter overfor ministeren, som f.eks. vores ønske om at ophæve raceforbuddet. Dyrenes Beskyttelses grundlæggende holdning til sagen er, at man kan tale om adfærdsproblemer, men ikke raceproblemer. Derfor vil Dyrenes Beskyttelse meget gerne have ophævet raceforbuddet. Desuden vil vi meget gerne have revideret skambidningsparagraffen, så hunde ikke kan kræves aflivet, hvis leg mellem hunde bliver lidt for vild, men ikke har aggressiv karakter. Det mener vi desværre der er mulighed for, sådan som loven er udarbejdet på nuværende tidspunkt. Jens Svenningsen oplevede, at der var bred opbakning til begge dele på mødet og var endvidere glad for at finde ud af, at ministeren ønsker at skrive både hund og kat ud af Lov om Mark- og Vejfredning. Loven giver jordejere lov til at skyde dyr, der færdes på deres ejendom, hvis jordejeren en gang indenfor det sidste år har advaret dyrets ejer om, at dette skal holde sig væk fra den pågældende ejendom. Dyrenes Beskyttelse mener, at det strider mod al sund fornuft, at hunde og katte skal være omfattet af denne lov, da det desværre sætter gode familiedyrs liv på spil, alene fordi ejeren ikke formår at holde styr på sine dyr. Vi kan derfor kun bakke op om ministerens indlæg på dette punkt. Dyrenes Beskyttelse ser frem til, at hundeloven kommer til høring i Folketinget, hvilket ministeren lovede ville blive i efteråret, eller allersenest i foråret 2014."

Fra DB: "Den 13. marts 2013 havde fødevareminister Mette Gjerskov (S) inviteret en bred kreds af organisationer med interesse i hundeloven til en snak om, hvad de hver især synes, der skal gøres og hvorfor. Dyreværnschef Jens Svenningsen deltog på vegne af Dyrenes Beskyttelse og var efter mødet ved godt mod. Jens Svenningsen var rigtig glad for at have fået mulighed for igen at understrege Dyrenes Beskyttelses holdninger og argumenter overfor ministeren, som f.eks. vores ønske om at ophæve raceforbuddet. Dyrenes Beskyttelses grundlæggende holdning til sagen er, at man kan tale om adfærdsproblemer, men ikke raceproblemer. Derfor vil Dyrenes Beskyttelse meget gerne have ophævet raceforbuddet. Desuden vil vi meget gerne have revideret skambidningsparagraffen, så hunde ikke kan kræves aflivet, hvis leg mellem hunde bliver lidt for vild, men ikke har aggressiv karakter. Det mener vi desværre der er mulighed for, sådan som loven er udarbejdet på nuværende tidspunkt. Jens Svenningsen oplevede, at der var bred opbakning til begge dele på mødet og var endvidere glad for at finde ud af, at ministeren ønsker at skrive både hund og kat ud af Lov om Mark- og Vejfredning. Loven giver jordejere lov til at skyde dyr, der færdes på deres ejendom, hvis jordejeren en gang indenfor det sidste år har advaret dyrets ejer om, at dette skal holde sig væk fra den pågældende ejendom. Dyrenes Beskyttelse mener, at det strider mod al sund fornuft, at hunde og katte skal være omfattet af denne lov, da det desværre sætter gode familiedyrs liv på spil, alene fordi ejeren ikke formår at holde styr på sine dyr. Vi kan derfor kun bakke op om ministerens indlæg på dette punkt. Dyrenes Beskyttelse ser frem til, at hundeloven kommer til høring i Folketinget, hvilket ministeren lovede ville blive i efteråret, eller allersenest i foråret 2014."

Jeg har ikke på noget tidspunkt forsvaret Thors handling. Jeg ser dette billede for mig: Jeg kommer gående med Pelle på en dag hvor han indtil da ikke har vist tegn på overbelastning af nervesystemet. Det har været en god tur, muligvis lidt længere end vi plejer at gå. Vi runder hjørnet med de tre små hunde bag hækken og de kommer fisede og gøende og vi bliver begge forskrækkede. Pelle kommer i line, vi går videre og 3m længere henne fra den anden side af villavejen kommer kareleren stæsede og gør højlydt, samtidig kommer 2 skolebørn som har været hjemme i frikvarteret cyklende tæt forbi i høj fart bagfra og den ene kaster en sodavandsdåse lige bag os. Nu er der opbygget så meget opkørthed og parathed i Pelle, at da den løse pomeranian som løber forud for teenageren der cykler i høj fart, runder næste hjørne, hakker Pelle ud - og får fat. Jeg får ham til at slippe, men den lile hund går på ham og han hakker igen. Sådan noget må ikke ske. Det er et tænkt scenarie, men de personer og hunde som optræder i historien er ikke fiktive, vores ture ser ofte sådan ud. Af samme årsag runder jeg aldrig hjørner uden oversigt uden at gå ud på kørebanen, jeg vil se hvad der evt. kommer rundt om hjørnet. Jeg tror ikke Pelle ville bide, men hvem ved hvis der løber tilpas meget adrenalin i årene på en hund? I den beskrevne situation ville Pelle have kunne bide den lille hund selv om han var i line og da han er væsentligt højere, ville han med stor sandsynlighed have fået fat hen over ryggen og lavet samme skader som Thor gav cairn'en. Jeg påstår ikke, at det var sådan det gik til, da Thor bed den lille hund, bare at ting kan ske lynhurtigt og at skadevolderen ikke behøver at have vist tegn på aggression tidligere.

Det er almindeligt at hunde desværre kommer værre til skade ved redningsforsøg end det bid de bliver reddet fra ville give. Stakkels lille hund, godt det er en terrier når alt kommer til alt, de har ofte så robust en psyke at de kan klare det meste. Jeg kan ikke forstå dyrlægens udtalelser om at han var chokeret. Det lyder som et grimt bid, men absolut intet de fleste dyrlæger nok ikke har set fra tid til anden når en stor hund tager fat. Det bør heller ikke være en dyrlæges udtalelse om chok der afgør om en hund skal leve eller dø. Som du skriver er det en subjektiv udtalelse som man ikke kan bruge til noget.

Jeg kan ikke lade være med at tænke på den skambidningsregel der er. Som Thorsagen er blevet fremlagt, kom terrieren først til dyrlæge efter der var gået betændelse i sårene, så der måtte lægges dræn og hunden derfor måtte syes. Hvis skambidning defineres ved at der skal sys, ville Thor muligvis ikke være blevet anklaget som skambider hvis den lille hunds ejer var taget til dyrlæge og have fået renset sårene inden de blev betændte. Hvis det er sådan, risikerer vi alle at hvis vores hunde påfører en anden hund et sår, som i starten ser fredeligt ud, men siden skal behandles med dræn mv. fordi såret ikke blev holdt rent, har vores hunde skambidt og kan kræves aflivet. Det er da ikke rimeligt.

Der kan faktisk være en del forskel fra land til land. Basisegenskaberne er naturligvis de samme, men forskellige egne/folkegrupper kan have forskellige krav. F.eks. er de amerikanske hunde ofte langt mere sociale end samme race her og mange hanner ligeledes større end samme race her i landet. Hvis man avler efter et stærkt kønspræg følger der andre ting med. Egenskaberne bliver ikke ændret, men temperamentet kan ændres en del med f.eks. kortere lunte, lavere tærskel for aggression hos hannerne og dermed lavere tærskel for at ville slås. Der sker også ændringer, ift. andre hunde af samme race, hvis en race avles snævert i stedet for bredt eller hvis man i et område avler efter et bestemt eksteriør.

Men ikke lørdag? Jeg sidder med en fornemmelse af at det kan være alenehjemmesituationen som ikke er helt på plads alligevel. Sådan at hun bruger lørdag, hvis I har fri lørdag, til at falde til ro og så kan slappe af søndag?

Det vil sige at hun er helt afslappet når hun er alene hjemme? Hvis du skal finde ud af hvad årsagen til hendes uro om søndagen er, skal du se på hvilke forskelle der er på denne dag og ugens øvrige dage.

Hvor længe har det stået på?

Okay. Var der ikke noget med alene hjemme problemer på et tidspunkt?

Dejligt du vil gøre en forskel Det er min erfaring at hvis man vil gøre en forskel som kan mærkes, skal man ikke håbe, men lige ud sige sin mening, når forholdene nu er som du fortæller. Du sidder lidt som en lus mellem to negle og må desværre vælge hvilken side du vil gå til. Vil du beholde dit job for alt i verden, må du nok finde dig i at være med til at behandle hundene mindre godt. Man kan godt sige hvad man mener uden at sige det grimt og muligvis skal pensionens ejer bare lige ruskes lidt i for at se sagen fra hundenes side. Hvis ingen af hundene har ville tage godbidder, har disse enten været super kedelige eller også fortæller det at hundene i situationen har været for opkørte. Bidmærket fortæller sin helt egen historie. Det er synd for hunde at skulle opholde sig et sted de ikke er trygge ved at være og de har kun dig til at være deres advokat

Det sidste: At hun har brug for noget der findes i det tomme rum (eller noget hun vil være fri for) i det rum hun er i : En bestemt liggeplads, temperatur, ro, cigaretrøg, hvad der nu er forskellen på det rum hun forlader og det sted hun søger hen Er det dagligt hun har svært ved at falde til ro og hvordan reagerer I på det?

Vi skal skelne mellem opkørthed og stress Stress er den tilstand hunden er i, når den oplever ikke at kunne håndtere en situation (mental stress) eller den reaktion den får fysisk af for meget aktivitet f.eks. overdrevet kaste- eller løbelege. Begge tilstande påvirker hinanden så tilstanden dels bliver fysisk dels mental, hvis den varer ved. Opkørthed er når hunden typisk er blevet overstimuleret af aktiviteter og/eller oplevelser og derfor bliver "vild", ikke kan falde til ro, men som rimelig hurtigt bliver sig selv igen efter hvile. Tilstandene ligner hinanden meget og grænsen mellem overopkørthed og egentlig stress er hårfin. Den hund, som er kortvarigt overopkørt/stresset vil falde til ro efter nogen tid med hvile og uden yderligere påvirkning. Den hund som er stresset pga. længerevarende overbelastning af det sympatiske nervesystem, f.eks. pga. pres, krav, overaktivering, understimulering, smerter, sygdom mv. kan have forskelige symptomer koncentrationsbesvær manglende appetit eller spiser godt men tager ikke på dårlig mave kedelig pels/skæl sover enten som en død eller sover uroligt og skifter ofte plads overreagerer i både glæde, vrede, frygt mv. Der er flere symptomer og en hund kan vise flere symptomer eller kun vise et, det sidste er dog usædvanligt Er du i tvivl om din hund er stresset?

Schäferen elsker ikke at slås, som i at slås med andre hunde Dette er ikke korrekt. Visse hunderacer er avlet til at have en meget lavere tærskel for at reagere aggressivt end andre racer, uden de skal hverken pines eller plages til at slås.

Schäferen er ikke en vogtende race, det er en samarbejdende hyrdehund, hvorimod de vogtende racer er selvstændigt arbejdende hyrdehunde som ikke behøver en hyrde for at reagere.

Selv tak At lave noget sammen med hvalpen f.eks. vise hende spændende ting du finder som godbidder der "gror" på buske og træer, en spændende pind, legetøj mm. Ting I kan kave det sjovt med sammen. Du kan med fordel dele turen ind i tre dele: Hvalpens del hvor hun går op i det hun synes er spændende, din del hvor du har struktur på så du vælger ruten (for ældre hvalpe også tempo og lydighedstræning) og en fælles del hvor I øverkontakt, ja/nej, tricks, ro osv. Sådan at jeres begges behov bliver opfyldt. Tidsmæssigt ville jeg lade hvalpens del være de 50% for hun skal have tid til at opleve verden og hvad der sker omkring hende. Du kan evt købe eller låne min bog "Sjov på turen med din hund" for at få ideer. Hehehe.. Det er også vigtigt Slut, mener du Jeg har gjort det at jeg har givet godbidder og når sidste godbid var slugt, sagde jeg SLUT og lavede en vandret bevægelse med hænderne med håndfladerne nedad, fra navlen og ud hvorefter jeg forlod stedet. Det gjorde det

Først og fremmest mener jeg du og din mand skal være enige om reglerne ellers er det som at spytte mod vinden at forsøge at ændre noget. Altså at det er ham der skal "opdrages" eller dig der skal give dig Mens jeg læste dit indlæg tænkte jeg, at børn skal lære at spise ved spisebordet sammen med deres forældre og ikke sidde i sofaen og gnufle (evt. mens de ser TV). Og jo, jeg har haft børn i den alder Naturligvis kan der være smuttere og hurtige løsninger ind imellem, men når det skaber et problem, er det ikke en nem løsning i sidste ende. Hvis din mand er med på det kan han lukke hende ud eller tage hende i line under spisningen. Vi kan sagtens klikke sådan noget væk, men hvis hun ligefrem snupper maden fra børnene uden de har givet hende lov, mener jeg det er no go opførsel og at der skal sættes grænser. Men det er bare min holdning

Så kan nr to hund hedde Man(d) så når man kalder bliver det til LudoMan Det er også sådan jeg har det med det

Hvorfor så ikke få en professionel til at hjælpe?

Det bedste råd jeg kan give dig er at få en adfærddbehandler til at rådgive dig. Din hund skal ses hvis de råd du får ikke kun skal være overordnede. Du behøver ikke at have gjort noget forkert. Hvordan reagerer du, når han gør?

Det bedste råd jeg kan give dig er at få en adfærddbehandler til at rådgive dig. Din hund skal ses hvis de råd du får ikke kun skal være overordnede. Du behøver ikke at have gjort noget forkert. Hvordan reagerer du, når han gør?

Der er en grundlæggende forskel på dyr i naturen og hunde i bur: I naturen kan dyret frit gå ud og ind som det passer dem. Jeg taler ikke om hvad der er synd og hvad der ikke er synd, jeg taler om at der skal lægges lige så meget træningstid i at lære en hund at være i bur eller et lille rum, som når den skal lære at være alene i boligen. Det kan være noget anderledes hvis en hvalp fra ganske lille har vænnet sig til at være i bur, men hvis den har brug for et bur for at kunne føle sig tryg, mener jeg reelt det er noget der bør arbejdes med. Jeg ville være grumme ked af det, hvis mine hunde ikke følte sig trygge nok i deres hjem til at kunne have hele boligen eller det meste til rådighed, når de var alene. Pelle, for at tage et eksempel, ville have det rigtig skidt med at blive begrænset til få kvadratmeter eller et bur i timer af gangen, da han skifter ligge/soveplads mange gange i løbet af en dag. Noget andet er, at har man bare en gang oplevet hvor ulykkelig en hund kan være over at have overskidt/overbrækket sit opholdssted, så har man ikke lyst til at sætte hunden i den situation igen.

... og på Strøget er der rigtigt mange mennesker, så konceptet godbid/mennesker er i princippet fin nok, men ikke på er meget befærdet strøg. Hvad er hans baggrund, hvorfor kan han ikke lide fremmede mennesker?

Jeg kan slet ikke forstå sådan noget. Jeg kendte engang en hundeejer hvis hunde, altid schäfere, fik samme navn. Hvordan skelner man lige hvilken hund man taler om bagefter? Og de kan ikke allesammen "være" det givne navn.