Shii

Det er absolut ikke noget man kan generalisere omkring, det har intet med størrelsen på en hund at gøre om de er dumme eller aggressive! Hvad mener du med det er op til ejeren hvis nogen angriber din hund? Du bliver nød til at sørge for det ikke sker igen, og der ikke er muligheden for det... Det er super vigtigt, specielt i hans alder at han har gode oplevelser omkring det! Hvorhenne bor du i Danmark? Det er vigtigt at holde på sin ret, men nogen gange må man også bare indse at verden ikke altid fungere sådan, og vi bliver NØD til at beskytte vores hunde som 1. priotet Også selvom det ofte er den anden ejers uansvarlighed det egentlig handler om!

Men nu har du hevet to ting ind i det... Alle dyr trækker sig ikke ved sansning af mennesket, rigtig mange gør, men jeg tror ikke at du GENERELT vil se flere dyr trække sig overfor et menneske, end overfor en hund.... I denne her tråd snakker vi om dyrene (går jeg ud fra) der findes i Danmark, og om hvor vores grænser går indenfor dette. Altså ikke om hvilke dyr vores hunde i og for sig kan nedlægge, men hvilke vi TILLADER dem at nedlægge! En Siberian Husky kan tilpasse sig i naturen lige så meget som en schæfer eller en labrador! Og de vil have lige så stor chance for at overleve! En husky er ikke mere ulv end alle andre hunde racer! De folk der mener dette er i mine øjne tåber der er forblændet af at en husky "ligner en ulv" (hvilket de faktisk heller ikke går ret meget!)! Vi har haft en tråd omkring det før, hvor det viste sig at vildt i Danmark reagere vidt forskelligt alt efter hvilken landsdel man bor i... Nogle steder farer de op og løber væk, andre ænser de ikke "fremmede"... Helt korrekt, vi har fremavlet egenskaber hos vores hunde og de forskellige racer, og det er selvfølgelig avlet væk at det skal ligge naturligt i vores hunde at de skal fange deres eget mad. Det er derfor jagthunde stadig har et stor jagt instinkt, netop fordi dette jo er et ønsket egenskab. Men derved sagt er det jo f.eks. også et ønsket egenskab at en labrador f.eks. ikke har et hårdt bid, og tager blidt om de dyr den skal hente, derfor burde det jo netop ikke ligge til en jagthund at farer frem og flænse et dyr i stykker. Det er ikke helt sandt... Rovdyr slår ikke per defination andre rovdyr ihjel. F.eks. ser du løver og hyæner på en savanna, begge er rovdyr men de er faktisk ikke umiddelbart hinandens fødekilde. Det sker, men de har andre mål som første priotering. Helt korrekt at hvis de presses ud i en slåskamp så vil dette finde sted, og en løve vil selvfølgelig æde hvad den nedlægge uanset hvad det er. Det er lidt samme skrøne at sige at en hund og en kat per defination ikke kan leve sammen, det kan de godt! Forudsætningerne er bare anderledes end hund-hund eller kat-kat. Nej, der er intet gensidig opdragelse i en ulv/bjørn situation, en ulv har ingen intentioner om at bjørnen skal opdrage på hendes hvalpe, hun er selv interesseret i at opdrage sine hvalpe i omgang med en bjørn, og hvordan den slags skal foregå, men der er intet "gensidig" over det. Det er ren og skær "survival of the fittest" og en mor ulv der lærer sine børn hvordan de skal opfører sig i naturen. Du ser den sender dæmpende signaler konstant til bjørnen, og den viser tydeligt den ikke vil den noget... Det tidspunkt en bjørn vælger at angribe en ulv på er hvis ulven forsøger at stjæle dens mad, hvilket oftest er frugt/grønt... Og den eneste grund til at Bjørnen faktisk er så farlig er ikke dens størrelse, men dens kraftige slag med poten, som har ufatteligt store og skarpe kløer! Bjørne høre dog ikke til denne debat så den må vi tage et andet sted, jeg tror vi hurtigt kan blive enige om at ingen af os herinde ville lade vores hunde (forsøge på at) nedlægge en bjørn

Jeg tror der er to ting her.. Som Petrine-mor oplever at man selv får antændt det her jagt-instinkt og får vist hvor sjovt det er, og så at man "peger" jagt instinket i en bestemt retning... Det er vel lidt ligesom at folk siger at træner man sin polarhund til at trække slæde, kan den ikke lære at gå ordentligt i snor fordi den tror den altid skal trække.. Og det ER jo en myte! Dexter har lært at "trække" (Velo, cykel, ikke slæde), men han går fint i snor (host, næsten!)... Det handler vel om at træne hunden til netop at vide at det her instinkt får den lov at bruge på bestemte tidspunkter, og så undgår man at det ligger og "ulmer", fordi de får den energi brugt på bestemte tidspunkter? Altså Dexter ved udemærket hvornår han skal trække og hvornår han ikke skal (host, nogen gange glemmer han dog!!!!), så monstro man ikke også kan få jagt instinktet til at fungere på den måde? Altså jeg kan huske min kammerat hvis far gik på jagt med deres hund... Den var super doven og jeg tænkte altid det måtte være en elendig jagthund... Så en dag var jeg på besøg hos dem hvor han skulle på jagt og han kom ud i sit "jagt gear", og hunden fik bestemt snor og halsbånd på, og jeg siger dig jeg ville ikke have troet det var den samme hund Som når Dexter ved han skal ud og trække... Han hyler og jammer, hopper og springer og kan slet ikke finde ro De ved bare noget sjovt sker! Men hvis man tog hunden ud, bare os børn så løftede den knapt et øre når den så en kat...

Altså først og fremmest; Det hegn skal fikses og det er DIT ansvar, du har en husky og uanset om han har vist "tendenser" eller ej til at hoppe over hegnet, så er det en grundlæggende viden at husky'er kan komme ud af stort set ALLE indhegninger og man virkelig skal have det i orden, det er helt utopi at tro andet kan gå an, selv for kort tid! Hvis du er blevet bidt så voldsomt af de hunde og du endda har været på skadestuen så må du vel også have meldt det? De hunde skal jo undersøges og evt. aflives, det kan jo absolut ikke passe at de skal rende og angribe mennesker og andre hunde uprovokeret. Dertil vil jeg vove at påstå at hunde ikke kan føle sig "provokeret", hvis ikke de i forvejen har tendensen til at kunne "tænde af" har din hund angrebet en anden hund, uanset hvor meget den har rendt op af hegnet, så har DIN hund angrebet, og det skal du tage seriøst, desværre kan hunde godt "tage skade" af at blive angrebet så mange gange, de kan blive nervøse og usikre, og det vil gøre at nogen hunde kan finde på at tænde af/angribe. Nu ved jeg ikke hvor gammel din hund er, men det er vigtigt at få vendt alle de dårlige situationer, og få en masse gode! Lad være at gå steder hvor der er løse hunde, og hvis det betyder du skal køre en halv time for at komme væk fra dit område, så må du gøre det. Du har en husky jeg vil forslå dig at cykle ud af byen og lufte ham i en skov, ved en sø eller lignende hvor I kan få fred, det gør vi med vores han elsker det! Så kan du arrangere møder med folk der har rolige og søde hunde, og så kan i begynde at træne gode møder stille og roligt. Fiks hegnet, og meld de bidske hunde, hvis de er så angrebsløstne at de angriber mennesker uprovokeret, så er der noget galt!

Nu var mit udtryk "dræber hund" ment lidt som en joke... Dræber hunde er absolut ikke noget jeg tror "findes" når vi taler om alle vores tam-hunde, eller hunde generelt. Faktisk er vild-hunde heller ikke specielt "dræber agtige".... Jeg vil ikke sammenligne ulve og hunde når det kommer til jagt af små dyr, af forskellige årsager, men mest af alt at vores tam-hunde ikke jagter for at få mad, men for "sjov", en ulv jagter for at få mad, og for at nedlægge et dyr. Vores hunde har selve "jagt instinktet", og derfor ligger det meget naturligt (mere for nogle racer end andre), at sætte efter et dyr, du vil ofte se hunde sætte efter et dyr og egentlig ikke vide at det er for at slå den ihjel... Din holdning om råvildt frygter mennesket mere end de frygter hunde, hvad er den baseret på? Der er to forskelle som jeg ser det, råvildt vil ofte "presse sig" i forsøget på at gemme sig for et menneske, og bliver det set af et menneske vil det løbe væk, og hurtigt opdage at vi ikke følger efter.... Hvis de bliver opdaget af en hund, vil de (ofte) blive jagtet væk... Jeg kan ikke se noget der skulle indikere at de er mere bange for mennesker end hunde (eller omvendt). Derudover med hensyn til din video, så er bjørne og ulve ikke naturlige fjender... Det er ikke naturligt for en ulv at se en bjørn som et byttedyr, og f.eks. i Zoos vil du ofte se bjørne og ulve i samme anlæg. Det er dog sjovt at se deres sammenspil, og forsøge at forstå hvad det er de vil have ud af hinandens selskab.

Årh hvor er det bare tåbeligt at man kan sidde og grine af sådan en tråd! Jeg tror jeg ville kalde det tissekonen, og være lidt tøvende når jeg sagde det Jeg har kun haft hanhunde !

Dexter har indtil nu været for klodset til at kunne fange noget som helst... Han elsker at lede efter mus, og det får han lov til... Jeg ville aldrig lade ham dræbe en kat, af mange årsager, min mor har kat og den må han ikke jagte... En kat kan virkelig gøre meget skade på en hund i forsvar, så det kan være drøn farligt derfor skal Dexter generelt holde sig langt fra katte fordi han er alt for overgearet når han ser katte til at han kan møde dem på "neutral måde" Han får lov at jagte fugle engang imellem, det elsker han, men ænderne må han ikke jagte... Hare må han heller ikke jagte, men vi har vidst aldrig mødt :hmm: Jeg ville synes det var mega klamt hvis han åd en mus, men jeg tror ikke jeg ville gå helt i "årh nu har han smagt blod"-mode, og blive bange for han var blevet en dræberhund...

Dexter bruger skam charmeklud... Han har bare også et navneskilt!

Jeg er helt enig, men jeg skal lige sikre mig at vi rent faktisk er enige; En hvalp skal søge grænser, en unghund skal ikke, ja? Hvalpen skal være udadvendt og have mod på at lære nye ting... Hvis man fra starten sætter grænserne, skulle det være nemt at vedholde dem... (Siger jeg som har en hund der stadig forsøger at bilde mig ind det er heeeelt okay at tigge ved bordet bare man sidder helt stille!)

Men... Udtrykket "at prøve grænser af", siger vel i sig selv hvad det er hvalpen forsøger på? Hvalpen forsøger at lære hvor grænserne går.. Ligeså vel som at et menneskerbarn ville gøre.. Eller en kat... Det har jo ikke noget med dominans at gøre at hunden forsøger at finde ud af hvad den må og ikke må... Det har i mine øjne heller intet med stress at gøre at en hvalp starter med at lette ben eller prøver grænser af, men at en naturlig og sund hvalp vil forsøge at finde sin plads i familien.. Den sigter ikke efter "magten", men det er i mine øjne "logisk", at den vil gøre så meget som den må; Ligesom et barn... Hvis et barn får lov at bestemme hvad det vil spise til aftensmad, og at det vil have vinterstøvler på på en sommerdag, jamen så får barnet magten helt automatisk; Men det betyder jo ikke at det var barnets intention fra starten af (Altså barnet/hvalpen forsøger ikke at dominere, men finde ud af hvor meget og hvad de må bestemme).... Må hunden ligge i sofaen, må den sove i sengen, må den hoppe op, må den tigge, må den gå først ud af døren... Alle disse ting er i mine øjne tilvalgte vaner, og en hund bestemmer ikke mere eller har mere magt fordi den går først ud af døren, og jeg tror ikke at den TROR at den har mere magt pga. det... Men hunde er kloge, og det er klart at vi som mennesker skal bestemme om "hunden skal bestemme"... Skal vi tilrette os efter hundens vilje, eller den efter vores? Men en hund SKAL i mine øjne prøve grænser af, og den VIL blive ved med det indtil den finder grænsen! Nogen hunde bliver ved at forsøge et stykke tid, men i sidste ende vil alle hunde altså acceptere grænsen. Dexter ved hvordan han kan "manipulere os", og han ved hvornår vi "mener det"... Han får skam også lov at bestemme engang imellem, f.eks. vælge hvilken bold vi skal lege med, eller hvilken leg vi skal lege. Men det betyder ikke at han har "magten"...

Jeg forstod det bare som at du lavede en charmeklud og hunden ikke havde sit halsbånd på... Der er mange der har halsbånd hvor der er en charmeklud i halsbåndet, personligt synes jeg at det ser tåbeligt ud og hele charmen ved en charmeklud forsvinder, men hvis du kun gør det fordi du ikke kan lide raslelyden fra skiltet så er det jo en okay måde... Alternativt kan man få skiltene i plastik så giver de nærmest ingen lyd!Og så kan man have en RIGTIG charmeklud

Du skal stadig have hundetegn desværre, det kan en charmeklud ikke ændre på...

Hvor er han bare dejlig! Glæder mig til at høre mere om ham når i får ham hjem! Hvis I skal besøge opdrætteren før I får ham, er vi også nogle som elsker at se billeder, og høre historier om hvordan det gik

Jamen er din ikke også det? Eller har du noget videnskabeligt du kan fremlægge omkring ormekur og allergi har noget med hinanden at gøre, vil jeg super gerne se det, så kan jeg da netop fremlægge en grund for min dyrlæge (og ALLE de andre hollandske dyrlæger) til hvorfor man ikke skal forbehandle!

Vi fik decideret skideballe af vores dyrlæge da vi var der til et års undersøgelse, fordi jeg nægtede at ormebehandle Dexter før end der var tegn på at han havde orm... Her i Holland er det normalt at give sin hund ormebehandling 4 gange om året, vores dyrlæge sagde hun ville foreslå os to gange, selvfølgelig vores valg men hun syns vi var direkte uansvarlige fordi jeg holdte fast i at han ikke skulle behandles. Her i Holland er der ikke mange allergi hunde, faktisk på det hollandske forum jeg kommer har jeg set en tråd omkring det, thats it, og forum er lige så stort, hvis ikke større end det her... Så hernede har ormebehandling ihvertfald ikke fået allergi til at ske oftere.. Jeg tror det er umuligt at finde en hvalp hernede der ikke er ormebehandlet, og jeg tror det er umuligt at overbevise en hollandsk opdrætter om at hvalpen ikke skal ormebehandles før salget...

Jeg er til dels enig med dig, men jeg er altså også enig med Hopsa... Jeg synes ikke at en man får en bedre hund "bare fordi" opdrætteren har socialiseret hvalpen, men jeg tror helt bestemt at som førstegangsejer så er man noget bedre stillet hvis man får en hund der har påbegyndt socialiseringen, og jeg TROR at der er større chance for at man får en hvalp med gåpåmod og som er "sikker på sigselv"... Dexter er ikke staldhund, men han havde ikke hørt mange lyde som jeg måske godt kunne ønsket at han kendte... Der er faktisk mange lyde en staldhvalp ikke har hørt og som kan forskrække den det første døgn... vaskemaskine, kaffemaskine, blender, fjernsyn, dørklokke osv... Det er vigtigt, i mine øjne, at man ikke bare tager hvalpen og smider den ud i det... Kan da lige forestille mig et forskrækket lille alene kræ der høre kaffemaskinen første gang, uden at nogen er der og "hjælper den"... Vi brugte de første mange dage på at min kæreste legede med Dexter og jeg rendte rundt og tændte for ting og sager, så Dexter vænnede sig til lydede var "ligegyldige"... Men jeg har en veninde hvis hund STADIG bliver forskrækket hver gang hun tænder støvsugeren, selv når hunden er på en anden etage... Og hunden kan ikke lide dørklokken f.eks.... Og jeg tror simpelthen ikke på at en hund der er korrekt tilvænnet til en dørklokke kan være BANGE for den lyd... Vores næste hvalp håber jeg har prøvet at køre bil, og have halsbånd på... med Dexter var det fantastisk at kunne ligge ham i mit skød på bagsædet og han faldt i søvn med det samme.. Jeg har hørt mange fortælle om forfærdelige hjemture med en urolig og ked af det hvalp. Så jeg er stor tilhænger af at opdrætteren socialisere hvalpen på en korrekt måde... Det vil sige at hvalpen f.eks. møder børn som ved hvordan man omgåes hunde... Socialisering er ikke at børn hiver hunden i halen, og træder på den... Socialisering er for mig at hunden får et POSITIVT førstegangs indtryk af ting, og jeg synes HELT bestemt at det er opdrætterens STØRSTE opgave af sørge for at hvalpen har de bedste forudsætninger for at have haft positive oplevelser i sine første 8-10 uger! Den behøves ikke at have "prøvet alt", men det den ha rprøvet forventer jeg er POSITIVT!

Velkommen til! Det er en dejlig måde at lære dansk på at benytte sig af et dansk forum+ du vil få en masse bekendtskaber herinde, og få gode venner på den måde!

Nogle hvalpe "græder" andre gør ikke... Dexter græd ikke, og var faktisk i rigtig fint humør... MEN han er født på landet, og da vi boede i en stor by og lige i midten, var der nogen der cyklede om natten, og der hørte vi første gang hans "hyl", og det var hjerteskærende! Men kort efter var han glad igen! Men det var faktisk det største problem vi havde med Dexter, der var en masse lyde som han ikke kendte... Når din hvalp er opvokset i en stald skal du huske at socialiseringen er langt helt over på dine skuldre... Det er super vigtigt at du fokusere på at vænne den til nye ting og forandringer... Hvis din hvalp har et stærkt sind, bliver det intet problem!

Verdens smukkeste hund (Måske jeg ikke er helt objektiv!!!)

Nej det synes jeg faktisk ikke er synd... Hvorfor synes du at det er synd? Fordi de gerne vil? Må din hund alt det den gerne vil? Min må ikke i hvertfald!

Helt enig... Hvis hun har fået den blivende tand ville jeg også lige tage afsted og få det undersøgt.. Just in case... Det ville være trælst at hun skulle have problemer resten af livet pga. det!

Synes bestemt ikke du skal gøre det hvis i bor så langt fra hinanden... Hvalpene har generelt godt af at komme ud, blive luftet og se nye steder... Men jeg synes måske 1½ kørsel (og hjem igen) er alt, alt for lang tid for så små hvalpe, og moren vil jo også blive lidt stresset over det. Jeg har ikke andre end de erfaringer jeg havde med det kuld, og der var ikke noget problem.. Rico var hos mig måske 4* 30 minutter de sidste to uger før jeg fik ham, og moren reagerede ikke på det... Da han først var flyttet reagerede hun heller ikke på at møde ham igen, anderledes end hvis det havde været en anden hund hun kendte. Han havde et super godt forhold til sin bror som boede i byen, og de kunne virkelig lege nogle gode lege sammen... Synes bestemt heller ikke man skal fjerne en hvalp under 8 uger fra sin mor i timer ad gangen, men jeg synes det er ganske sundt at tage mor+hvalpe ud og opleve verdenen, og når hvalpene er 6-7-8 uger kan de sagtens komme ud og gå en tur alene.

Min første hund blev købt af en fra samme by (og der boede altså kun ca. 4-500 mennesker i den by), og ejeren til moren boede lige nede af vejen... Der boede tre af hvalpene i byen... Det virkede ikke på mig til at de tog skade af at ses jøvnligt... Da Rico (min hvalp) var få uger uger begyndte han allerede at komme på besøg hos mig(i starten med mor og søskende)... Jeg kunne jo hente ham på 5 minutter, så jeg tog ham med hjem bare en halv time af gangen, så var han allerede tryg... Da han var 6-7 uger begyndte han at komme alene hjem til mig... En god måde i måske kan gøre er det samme... Hvis hvalpen er tryg i dit hjem på forhånd er det ikke et hårdt skift for den. Den vil ikke blive "forvirret" af at besøge sin mors hjem hvis du fra starten har vænnet den til at være væk derfra i kort tid...

Jeg er også ret imponeret over at han ikke får den væltet! Det er jo ikke fordi han ligefrem graver stille og roligt

haha elsker den med trillebøren... Man kan bare høre dit dybe suk af fortvivlelse Han er simpelthen så skøn som han står der og man kan bare se han tænker "Hvad? Jeg havde det lige så sjovt!"