Shii

Det er da også uheldigt! Jeg kender en hvis barn også var ude for sådan en fødsel, og hun indrømmede blankt (da barnet var omkring 1-2 år), at hun det første stykke tid havde været flov og dybt ked af det indvendigt over at have et grimt barn... På grænsen til at give et fødselsdepression fordi det var så tabu at sige det, så hun holdte det inde, og gik bare og fik det dårligere og dårligere fordi hun oveni at være ked af at have et grimt barn, skammede hun sig over at synes han var grim... I dag er han også super skøn skal det siges og hun skammer sig jo ikke mere... Men jeg synes det er synd og skam at det skal være tabu at synes man har et grimt barn...

Måske er det bare sådan... Ej det kommer til at lyde forkert, men opdragelse? Her tænker jeg ikke "rigtig/forkert", men at vi alle jo har et værdigrundlag der er forskelligt, og jeg er altid blevet fortalt at mennesket er mere værd en dyr.. Og uanset hvor meget jeg tænker "ligeværdig", så tror jeg bare i situationen at jeg ville falde helt tilbage til mine "grundværdier" og de ting "mor sagde da jeg var barn"... Og derfor altid vælge menneskets overlevelse fremfor et dyr... Det er faktisk lidt interesant!

Jeg ville afgjort også få levende først ud, og det ville også inkl. Dexter... Men stod jeg og skulle vælge imellem Dexter og svigerinden (som jeg ikke kan lide9 ville jeg uden tøven (forhåbentlig) vælge svigerinden, selvom jeg elsker Dexter LANGT højere! Jeg håber alle mennesker ville tage det valg hvis de stod og skulle vælge imellem et menneske og deres egen hund... Alt andet ville i mine øjne være helt forkert... Jeg ville nok ikke være så forståelig hvis det var min kæreste der havde måtte lade livet for en hund... Uanset hvor dejlig hunden er... Årh alle de kommentar man får... Jeg bliver spurgt ved ALLE familie ting "Skal I ikke snart have børn?" "Er det så jer der er næst?"... Og har veninder som sidder og siger "Ja, det kommer bare rolig"... "Du skal bare være moden nok"... Jeg håber uanset om det er sandt at børn bare er det BEDSTE... At jeg aldrig bliver en af de nedladende mødre (som, undskyld, virker til at være størstedelen ). Jeg er helt enig i at det garanteret er en helt anden kærlighed man har til sit barn... Men jeg undre mig stadig over den blindhed der medfølger som forældre... Det faktum at ens barn bare er perfekt... Altså jeg så engang en som havde lagt et billede af sin babydatter på 10 mdr. op på et forum og sagt "Er hun ikke smuk, tror i ikke hun kan blive babymodel?"... Barnet var GRIMT! Ikke bare sådan kikset grimt.. Nej hovedet var KUGLErundt, barnet var skaldet og havde stritøre, øjnene sad HELT tæt og næsen lignede en lille fedtklump... Vær dog realistisk, man må da som forældre kunne se at jo vist er barnet sikkert sødt "indvendigt" men udadtil skulle man måske ikke opfordre til en modelkarriere (Det værste var at alle der selv havde børn synes at barnet var SKØNT og fantastisk og helt bestemt kunne blive model!! (Ja unik var barnet i hvertfald!!!!)... Nå.. OT! Sorry!

Det er netop også min holdning... Min hund er ikke en "erstatning" for noget.. Det er min hund, og jeg har valgt den uafhængig af min lyst eller mit behov for at få børn...

Nej sådan har jeg det også.. Og ærlig talt hvis vi taler "værdi" på sådan et koldt og kynisk plan, så synes jeg at et menneskeliv er mere værd end et hundeliv... Jeg ved godt det nok er dybt forkasteligt at tænke sådan, men ja... Det tror jeg ikke... Du ser jo netop de fleste af dem som heller ikke har børn sige at de heller ikke ville ofre deres liv for deres hunde... Og havde hunden fået barnets plads ville mennesket jo gøre alt for det (Som i tilfælde med Amocca og Karla). Jeg tror det er en typisk misfortolkning fra folk med børn, der tror at folk der fravælger børn og har hund bruger hunden som "erstatning" for et barn....

Jeg synes faktisk det er lidt pudsigt at mange skriver at deres ansvar som mor gør at de ikke ville risikere livet for deres hund, betyder det at havde i ikke haft børn så havde I risikeret jeres liv for jeres hund?

Stress... Det er i hvertfald mit bud... Ved at have hunden i snor er den blevet tvunget til at "slappe af", hvor den før har været, som du siger manisk, over alle de nye ting og "mulighederne"... Det kan desværre give stress hos nogle hunde, og nogen hunde kan ikke selv finde ud af at "falde ned igen"...

Jeg ville gå langt, og jeg ville gøre alt hvad jeg kunne for at redde min hunds liv... Men jeg vil aldrig risikere mit liv for en hund, heller ikke jordens dejligste... Der kommer min kyniske mors ord ind i hovedet, fra den ene gang hvor jeg reddede min første hund... "Vi kan få en ny hund, men vi kan altså ikke få en ny Kristina" (Og det er jo lidt noget pjat, for man kan jo heller ikke få DEN hund igen, men hun har jo nok ret). Mmmhhh.... Hvis du altså ikke døde selv! -- Hvad så hvis I skulle vælge? Jeres hund eller en fremmede gammel mand? I kan kun nå at redde en af dem... Jeg så Stargate den anden dag, og der satte han dette scenarie op: Et tog kommer kørende og banen kan gå ud i to baner... På det ene spor vil den slå en gruppe voksne mennesker ihjel hvis den rammer, på den andet spor ligger en lille baby.... Alt i din magt er at du kan få toget til at skifte spor imellem de to.... Nå ja, det er en af dem man aldrig kan svare på, men det er nu facinerende at tænke over at man ofte tror man vil vælge en ting, og de (heldigvis) få gange man oplever at stå i en liv/død situation reagere man helt anderledes!

Jeg kender sagtens følelsen :lun Jeg var helt som dig da jeg var barn også Det er også super spændende at forberede sig på at få hund DU kan jo også sagtens begynde at shoppe hundeting allerede

Årh jeg husker stadig vores hvalpetid med mixet følelser Og jeg er altid så irriteret over alle de fejl jeg kan se tilbage på at vi har lavet Dejligt at høre at det går godt, og nej endelig ikke stop træningen, selvom han er renlig er det vigtigt at holde det fast til det er 110% kørt ind! Og hvor er billederne om jeg må spørge

Men problemet opstår jo så hvis du har en hund der reagere "overglad" hver gang du nærmer dig døren eller tager fat i snoren... Og hver gang det ringer på døren, eller nogen går forbi.. Og hver gang du tager en bold og kaster den, så har du jo netop den "gode stress", mere eller mindre konstant, og det er DET der er farligt! Hvis hunden, som du siger, får lov at falde ned og slappe af så er det jo absolut ikke skadeligt... Og hvis det sker en eller to gange om dagen er det jo absolut heller ikke noget man skal være urolig overfor.. Men der er altså hunde(racer f.eks. min gamle DSG), som konstant blev stresset for meget op pga. "glæde"... For at få hende træt brugte min eks-kæreste jeg at spille fodbold med hende, hvilket jo logisk nok endte med at gøre hende endnu mere stresset! Og jeg siger absolut ikke at man skal undertrykke hundens glæde når den ER opstået, jeg siger at man i mine øjne bør undgå at få hunden op på det niveau flere gange dagligt, men at man bør undgå det, for at få en mere harmonisk hund, plus i det fleste tilfælde som du siger når hunden først er "overglad" får man en dybt frustreret hund hvis man forsøger at dæmpe den... F.eks. i en situaton hvor man får gæster på besøg ender det ofte i kaos (og altså negativ stress for hunden), fordi den er overglad og ejeren forsøger at undgå at den hilser vildt på gæsterne. Denne situation synes jeg alle bør forebygge fordi den i 90% af alle tilfælde ville ende negativt.

Selvfølgelig er der forskel på hvor selvstændig en hund er... Men du skriver at en slædehund skal kende sin leder nok til ikke at ville gå ud på tynd is.... Det har i mine øjne intet med lederskab at gøre om hunden fravælger at gå på tynd is eller ej, men om instinkter og samarbejde. Det er ganske få hunde du vil få til at sætte sig selv i farer, på trods af "kommando" fra sin ejer, det er et instinkt de har at sige fra, det har intet med "lederskab" at gøre... Det er netop der selvstændigheden i racen giver et kæmpe plus! Nå men min pointe er at du sætter selvstændighed og dominans/afprøvning af grænser til at være det samme! Og jeg vil hjertens gerne indrømme at vores husky kan være en håndfuld og han kan prøve grænser af, mere end jeg ville ønske, men han er ikke og har ALDRIG været dominerende eller "alfahan"... Det er tydeligt at hans grænsesøgende adfærd handler om at vi ikke har været konsekvente nok... Og det er der vores holdning skiller, hans grænsesøgende adfærd, som ER pga. racen er super selvstændig og kræver super stor konsekvens i opdragelsen har INTET med at afprøve mig som "leder"!

Ja det var bare porno... Jeg er dybt forarget over at man vil skilles paa saa lille et baggrund... Fair nok hvis det havde vaeret boerneporno, eller saadan noget... Men... Det var bare saadan.... "normalt" porno... Saa maa man altsaa lige smutte i parterapi eller et eller andet

Jeg er altsaa ikke enig... Vi har en husky og han har da proevet graenser af, men absolut ikke mere end en hvilken som helst anden race... Men jeg tror saa heller ikke helt paa leder begrebet paa samme maade som du goer kan jeg se....

Vi har bur til Dexter, det fik han da han var omkring hmm.. 8 mdr måske? Vi bruger det som hans fri-hule, hvis vi har besøg af små børn eller nogen der er bange for ham, så får han et kødben derinde, og så er alle glade :blink: Vi bruger buret som en del af hans træning, og det er en sjov "leg", f.eks. hoppe ud og ind af buret, sidde i buret, ligge i buret, løbe ind i buret og ligge sig osv... For os har det været super sjovt og han er aldrig som sådan blevet trænet til at være i buret i længere tid af gangen, og har aldrig været der særlig længe..

Jamen så er det jo fordi vi snakker forbi hinanden.. Det er jo klart at en hund der er glad EN gang før EN gåtur ikke "bam" får stress... Det er klart det er noget der skal ske igen og igen... Det synes jeg er "logik" at det er det underlæggende i denne sammenhæng..

Du sagde bare vi var uenige i hvad stress så var Eller hvor skadeligt stress kan være...

Kan ske, men det er nu et faktum at hunde pumper adrenalin ud i kroppen når de bliver "overglade", og dette adrenalin er ekstremt stressende for en hund! Her er et link som i mine øjne beskriver det rigtig godt: Stres hos hunde

Mjah igen er vi ikke helt enig... Du siger "Om den er glad eller stresset"... Og pointen er jo netop at den er glad.. eller "mere glad"... Nogle hunde bliver stort set aldrig stresset og andre har super let ved at blive stresset... Men hunden er jo stadig "glad" selvom den skubber sigselv op i den stressede situation... Problemet er netop at den bliver så glad at den ikke ved hvad den skal gøre af sig selv... Det er der man ser hunden der f.eks. begynder at gø uden grund, rende manisk frem og tilbage fra ejer til døren osv.

Dexter får også "almindelig is"... Men jeg ville aldrig give ham is for at køle ham ned, så ville jeg vælge at lave is specielt til ham, uden sukker osv...

Mjah jeg er ikke helt enig... Der er glad og så er der "hyper-glad" som jeg kalder det Det er helt okay at hunden logre med halen og står og er glad... Men når du ser de hunde som f.eks. nærmest får helt OCD adfærd går frem og tilbage imens de hopper og danser.. Denne adfærd er stressende (og super trættende) for hunden... Så du tager helt fejl.. Stress kan sagtens fremprovokeres af at snoren kommer frem.. Ligesom at det kan fremprovokeres af at det ringer på døren, eller at nogen går forbi vinduet... Det handler om at finde en mellemvej... Hunden må selvfølgelig gerne være glad, men den må ikke gejle sigselv op, for det er når den når dertil at det er "stress"... Der hvor man slet ikke kan få kontakt til dem, fordi de er kørt helt op i det høje gear... Det er ikke sundt for en hund. Selvfølgelig må den være glad... Men min hund må aldrig komme "derop" og jeg gør mit bedste for at han skal slippe for at komme i den tilstand...

Det er jo ikke sådan.. skadeligt, altså de kan ikke dø af det, men der er jo ufatteligt meget sukker og skidt i de fleste af de is... Hvis man har en hund som min, så er almindelig oversized isterninger også et kæmpe hit

Dejligt med en opgradering Men kan vi få dagens indlæg tilbage Lige nu er private beskeder hvor det plejede at være

Jeg ville også ændre på rutinen... Lige nu er det sikkert rutine der får hende til at reagere på denne måde! Nu ved jeg ikke "hvor besværligt" det er at få børnene i seng, men kunne en idé være at hun var ude i haven og lege med din mand? Eller på en gåtur? Vi bruger fuld ignorering herhjemme når han en sjælden gang imellem ramler ind i sin irriterenheds-periode der om aftenen.. Der er ingen skæld-ud, ingen ros ingen "gå hen og læg dig", eller noget som helst... Og hvis han bliver helt slem kommer han i et rum for sig bag lukket dør i 3-5 sekunder... HVER gang han er irriterende! Det tager super lang tid (lidt samme princip som da min veninde lærte sin søn at han skulle bliv ei sin seng.. Hun hentede ham nok 50 gange og lagde ham i seng igen.. Til sidst fattede han det!)...

Min kæreste har været sådan lidt "fy agtigt", og filmet at han afleverede post til et hus hvor der var hund... Klippet er kun 4 sekunder, og alt man ser er ham stoppe et brev ind ad brevsprækken og en hund (det er glasdør) springe op af døren og hive brevet til sig og rive det i 1000 stykker Han har før fortalt sin chef om episoden (som sker HVER gang), og spurgt om ikke der bør gøres et eller andet, det er jo ikke holdbart at hunden æder alt posten Men chefen mener ikke at det er rigtigt, så derfor har min kæreste optaget det så chefen kan se, og de evt. kan "sende et brev" (jeg var ved at dø af grin da han sagde at chefen havde foreslået det), så de måske kan finde en anden løsning end at hunden skal æde posten, men i bund og grund er det jo ejerne der skal sørge for det selv... Min kæreste synes nu det er meget hyggeligt... Han siger hunden sidder klar foran døren og logre så snart han står af cyklen, og så snart han tager fat i brevsprækken går det HELT amok