Shii

Godt link, men ja, rimelig langt fra emnet.. Eller har jeg misforstået noget?

Jeg misforstod det også Tænkte, hvorfor give hunden sele på, hvis man ikke vil bruge den Hos os er snoren i selen når vi bruger den. Ellers i halsbåndet. De har altid halsbånd på når vi er ude, kun nogengange sele på.

Ja, jeg må indrømme den sag altså er ganske mærkelig, og i mine øjne er der ingen tvivl om at der bare er sket en frygtelig ulykke, og hundene er druknet, imens ejeren har været uopmærksom. Det faktum at en dyrlæge vælger at en ejer selv kan tjekke om hundene er druknet eller ej, det synes jeg også bare lyder mærkeligt. Og før end hundene er obduceret så er den eneste logiske forklaring at de er plumpet i havedammen, og ikke kunne komme op. Man skal også huske at hunde altså bliver super forskrækket hvis de falder i vand ved et uheld. Penny er faldet i en sø engang hvor hun gled, og det var tydeligt at se at selvom kanten var maks 10 cm høj, så kunne hun ikke selv komme op, hun plaskede rundt og var helt panisk. Normalt elsker hun vand og kan sagtens svømme... Havde vi ikke været der til at hive hende op, er der ingen tvivl om at hun var druknet. Og ja, KimC skriver jo helt fint alle grundene til det her en ulykke, og ikke noget kriminelt. Og personligt ville jeg da også være super flov over at have lavet en kæmpe historie omkring mine stjålende hunde, for derefter at finde dem druknet i min egen havedam... Og helt seriøst: Hvis man har så lidt styr på sine hunde at man kan få to hunde stjålet, på to forskellige dage uden en selv, eller sine andre hunde bemærker tyven... Så skulle man måske overveje noget alarm halløj.. Dernæst; Hvis tyven efterfølgende har fri mulighed for at komme ind og smide hundene tilbage i havedammen, uden nogen opdager det... Så er det altså noget af en listetyv. Hvis min hund blev stjålet, så kan jeg love der aldrig ville være en ukendt der trådte ind i min have uden jeg vidste det!

åååårh Sikke en lille charmetrold

Ja, det tror jeg du har helt ret i. Altså der findes jo rigtig mange folk som forsøger sig med fidusen at tage 3000 kr ekstra eller lignende, fordi de kan kalde blandingen et eller andet fikst.

Der findes rigtig mange opdrættere i Holland af Australian Labradoodles. Du kan se opdrætterne her: Find a Breeder | Australian Labradoodles Association Europe

Ja, eller også er du så opsat på at det du engang læste, stadig er rigtigt i dag. Ting ændre sig. At du mener det ikke er en standard, synes jeg blot tydeligt viser at du er for snæversynet til at indrømme at du tog fejl. Der forefindes en standard, og der er altså et mål med avlen. At der findes opdrættere der ikke overholder den, tjae, det gør der jo indenfor alle racer. Og selvfølgelig kan man have en standard før avlen er stabil, hvordan skal man ellers vide hvornår man har nået sit mål? Jeg læser hvad der står og forstår det på en måde. Du læser det som du vil forstå det. Kan du nævne noget som helst neutralt eller godt? Nej du kan kun nævne negative ting, og fortælle hvor skidt det er og hvor useriøse de er. Sådan læser jeg det du skriver. Jeg vil ikke udtale mig om at de allesammen er seriøse, og lave fantastiske hunde. Jeg kan kun oplyse hvad jeg læser på deres hjemmeside, og hvordan at jeg kan læse at nogen af dem virker til at tage det seriøst. Og det er skam blot det faktum at jeg synes at folk skal ahve lov til at tage deres hobby seriøst, selvom dig og mig måske ikke synes det er specielt seriøst. Men folk har da ved gud ret til at beslutte om de er seriøse eller ej. Det er bare ikke vores job at beslutte. Uanset hvor ringe du synes avlen er, så synes jeg at du tager fejl når du mener at de allesammen er useriøse. Og det kan intet argument du kommer med ændre på, ikke kun fordi du ikke har vist dokumentation for noget af det, men også fordi uanset hvor håbløs du synes avlen er, betyder det stadig ikke at de kan tage det seriøst.

Jeg er bare i tvivl om du måske tror at man kun kan være opdrætter indenfor DKK? Alle kan jo være opdrætter, også selvom man ikke er medlem af en klub eller har noget tilhørsforhold.

Nej, men det virker jo som om at det er det eneste mål der kan være for en opdrætter? At racen skal kunne godkendes og udstilles? Jeg har på intet tidspunkt udtalt mig om hvad deres mål for deres opdræt er, jeg har udtalt mig om hvad der står på deres hjemmesider. Måske du ikke har læst op for nyligt så, for der findes rigtig mange opdrættere ved ganske hurtig søgning som har rigtig mange generationer, og det eneste jeg kan se der frarådes er at avle på hunde der er 50% af en race mod en anden hund der er 50% af en race. Intet andet har jeg set frarådet, hvor er det du ser at det frarådes at avle på alt efter 1st generatinons blandingerne? Nej jeg mente hvis du ikke mente man parrede efter 1st generation generelt, så er det jo slet ikke muligt at lave indavl, for som du netop siger nu skal man jo ned i 2. for at dette er muligt. Jeg er ligeglad med hvor meget indavl de tillader eller ej, for min skyld må folk styrer deres opdræt helt som de selv har lyst til, så længe de opdrætter ansvarsfuldt og bruger hovedet. Før i tiden? Jeg har lige fortalt jeg startede med at læse om dette emne, da denne tråd kom frem. Jeg kan læse hvad der foregår i DAG og hvordan tingene er i DAG. Skal dem der opdrætter i dag bøde for hvordan der oprindeligt eventuelt blev opdrættet? Det synes jeg ikke. Og igen, jeg vil gerne at du styrer mig imod hvor jeg kan finde denne information, da jeg finder den interessant. Men min ellers gode google egenskaber rækker ikke langt nok til at kunne finde informationer om aflivning af labradoodles. The Australian Labradoodle Association Hvad er det så?

Hvorfor skal man have kennelmærke for at være opdrætter? Jeg kan da fint opdrætte f.eks. marsvin uden nogen former for godkendelse. Eller hamstre, katte eller rotte. Hvorfor ikke også hunde? At være opdrætter er jo ikke noget DKK eller FCI har patent på. Det er ikke mit job at sidde og redegøre eller fortælle om en klub jeg intet har med at gøre, og jeg vil ikke stilles til ansvar for deres mål eller andet. Hvis jeg begynder at skrive her hvad deres mål er, så vil der ikke gå længe før end jeg skal forklare det også og stå til regnskab for det, så siger jeg: Det står fint derinde, og det tager maks 5 minutter for dig at klikke linket og læse det igennem, og så ved du helt præcist hvad der står, og jeg behøves ikke skulle blandes ind i forståelighed osv.

Så opdrættere findes kun hvis man laver hunde med stamtavler? Gælder det indenfor katte også? Indenfor landbruget? Definationen af opdræt mener jeg faktisk officiel set er at man plejer og udøver omsorg, og det har vel i bund og grund intet at gøre med om dyret har en stamtavle eller ej ? Og hvorfor SKAL det være et mål at man vil have en FCI godkendelse af racen? Hvorfor skal vi bestemme at det er det eneste rigtige? Hvis du vil vide noget om deres målsætning, kan du læse om det her: The Australian Labradoodle Association Hvem siger det ikke ER det der er deres mål? Har du undersøgt det? Det tror jeg ikke! Læs siden jeg linker til, så vil du måske få svar på nogle spørgsmål, eller kontakt foreningen, så kan de helt sikkert svarer på dit spørgsmål. http://www.laa.org.au/downloads_09/general/ALA%202009%20grading%20scheme%20amended%20Sep%202009.pdf Her kan du læse om hvordan de forskellige racer sættes ind, hvordan pelstyper osv spiller en rolle. Hvordan forskellige parringer kan gøre at de flytter fra at være en ting, til en anden, alt efter hvilken slags parring der er lavet. Her er altså tale om flere generationer, hvor er det at du læser at der aldrig laves mere end 1. generation??? Derudover vil jeg gerne se hvor det står at de påstår deres hunde er sundere end andre? Udover at de har strengere krav vedrørende undersøgelser hundene skal have gennemgået, kan jeg intet sted se at de laver den garanti som du påstår. Nu spørger jeg dumt, men hvordan vil du indavle på labradoodles, når du siger der kun laves 1. generation? Og hvem snakker om aflivning? Kunne der måske være en grund til at man valgte at neutralisere hvalpe før de blev solgt, som en del af at styrer denne process? Og igen vil jeg gerne have dokumentation for at man indenfor labradoodles officielt fra foreningen bruger aflivning som en måde at udvælge de korrekt hunde. (massiv selektion som du siger).

Ganske enig!

Jeg synes bestemt at der burde findes en hund derude der passer til ham. Som Umulia er inde på kunne det f.eks. være en mulighed at få en fra et hjem hvor den nuværende ejer er død, da hunden vil være vænnet til tempoet fra en ældre person. Ellers findes der jo mange hunde som ikke kræver super lange gåture, men bare en masse socialt og selvfølgelig en masse hjernegymnastik. Mit forslag ville være at kontakte et internat og fortælle dem om jeres ønsker. Hvis de ikke har en hund nu som passer til jer, kan de som regel gemme jeres profil, og kontakte jer når de får en hund ind der passer til jeres ønsker. Jeg vil også fraråde at få en hvalp, det er meget arbejde, og måske ikke en stor garanti for succes, i hvert fald det første års tid kræver rigtig meget energi.

Helt enig! En brugt hund, er ikke nødvendigvis en lettere start med hunden, end hvis man får en hvalp. Og der er aldrig garantier, hverken ved en ny hvalp eller en brugt hund. MEN min personlige holdning er som Kleos, at man skal vælge en brugt hund fra en familie som er lidt som ens egen. Det vil sige hvis man selv har børn, er det en god idé at hunden kommer fra et sted hvor der er børn på ca. samme alder. En voksen hund der f.eks. ikke er vant til 3-4-5 årige børn, det synes jeg er risikabelt (Stort ord, ved ikke om der findes et bedre), altså hvis man selv har det. Og en vigtig, vigtig ting når man kigger på brugte hunde. Hvis hunden lyder for god til at være sand, så ER den det sikkert også! Jeg tror alle herinde kan fortælle et eller andet ved deres hund som er negativt i nogles øjne, og det er super vigtigt at der er tegnet et realistisk billede af den brugte hund. Ingen hunde er lette, og hvis hunden beskrives sådan, så ville jeg personligt tænke at der er et eller andet bag, som holdes skjult. Også selvom hunden sælges pga. skilsmisse eller allergi eller hvad grunden nu er. Dernæst ville jeg vælge en voksen hund. Altså en som er over 2, helst 3 år gammel. På denne måde er du ovre de såkaldte teenagehunde, og du ved mere hvilken hund du får. Nogle hunde har en periode lige i ungdomstiden hvor de skifter lidt energi og temperament, derfor er man mere sikker (uden at man kan blive det alligevel) på hvad man får, hvis hunden er helt udvokset.

Jeg mener at man ikke kan dømme alle folk der opdrætter labradoodles til at være useriøse, af de grund at de opdrætter Labradoodles.

Og det gør INGEN Labradoodles opdrættere? De laver bare hvalpe for at tjene penge? Allesammen? Jeg har bare slet ikke overskud nok til at kunne tjekke alle labradoodles opdrættere i verdenen til at kunne sige de allesammen bare opdrætter uden mål eller ønske om forbedringer. Jeg siger skam blot, at jeg at set hjemmesider og det jeg har læst virker det ikke som tomt opdræt, blot for at tjene penge, men som om der sidder opdrættere rundt omkring som ser det som seriøst og har et mål med deres opdræt. Det kan skam også være at jeg tager fejl, men jeg kender jo ikke opdrætterne personligt.

Det er også derfor jeg skriver at nogen hunde ikke bare lige falder tilbage i den gamle rutine. Der er bestemt nogen som gør! Men det ville bare være trist at komme hjem og tro at rutinen var 100% den samme, og så har man en hund der er klistrene, og bliver måske urolig over den ændrede adfærd osv.

Jeg opgiver, jeg gider ikke skulle sidde og retfærdiggøre for en klubs regler og målsætninger, ved noget jeg ikke havde læst en dyt om for en uge siden. JEG mener blot at JEG ikke kan komme og dømme en anden opdrætter til at være useriøs, bare fordi JEG eller andre ikke er enige med dem. Det synes jeg er ufatteligt lavt, og selvom folk så valgte at krydse labradors med pudler og kalde dem labradoodles, så betyder det ikke nødvendigvis at det er useriøst. Det KAN være useriøst, og det er det sikkert også.... Men jeg synes bare at det er ufatteligt trættende at på det her forum er blandinger bare af princip USERIØST. Og det behøves det altså bare ikke være, heller ikke selvom man kalder det et fancy navn. Gucci laver tasker, og tager nok 10 gange så meget for dem, som Friis og Company. Er Gucci mere useriøs fordi de tjener flere penge på det? Nej, de er bare gode forretningsfolk. Hvorfor er det USERIØST af princip, at folk finder ud af hvad der sælger godt og hvordan de kan tjene flest penge? Af princip kan man bare ikke kalde det useriøst, bare fordi det har et andet navn end "blanding". Det kan godt ske at en labrador/puddel blanding og en Labradoodle er det samme, og den ene bare koster 3000 kr mere end den anden. Og det er da helt bestemt KØBERENS eget ansvar ikke at falde for en sådan fælde. Det handler i mine øjne ikke om at fordi nogen folk gør det så er ALT opdræt af labradoodles useriøst. Jeg er helt enig i at hvis en opdrætter sælger en Labradoodle med garanti for at den får diverse egenskaber samt at det er en race og ikke en blanding, så er det useriøst, falks markedsføring osv. Jeg kan bare ikke se det skjulte eller fordækte i hvad der foregår her, og hvor det er at det fremstår som noget andet, eller hvor det er useriøst per defination henne. Det eneste vi diskutere lige nu er skam blot om det er okay at dømme en hel gruppe folk, udfra ens egen holdning. Du siger ja, jeg siger nej. Jeg synes sagtens man kan opdrætte blandinger seriøst, end of story. Med klub, uden klub, med regler, uden regler, salgspris underordnet. Men det du mener er useriøst er altså ikke selve opdrættet, men salget så? For opdrættet vedrører jo kun opdrætteren og dem som er i samme fællesskab (og altså har samme mål), som opdrætteren? Det vil sige det du siger er at det er useriøst at folk som ikke har undersøgt hvad de køber risikere at få andet end det de tror de er blevet lovet? Igen, jeg er helt enig i at hvis en opdrætter af en labradoodle fortæller en køber at hunden er noget den ikke er, eller giver garanti for egenskaber der ikke kan garanteres for, så er det forkert og useriøst. Men det er det jo ALTID, uanset om det er en blanding eller en DKK hund der sælges. Det er uetisk at sælge en hund under falske påstande. Det er ikke useriøst at sælge en labradoodle, bare fordi den er en labradoodle.

Tilbagetilpasning er måske også et stort ord at bruge... Jeg mener blot at de ikke kommer tilbage og bum, så falder de ind i de gamle rutiner og alt er som før. De vil ofte være lidt mere tryghedssøgende, og gerne have lidt mere opmærksomhed, netop som du siger. Så man skal bare være opmærksom på at hunden opfører sig måske en smule anderledes lige de første par dage man er kommet hjem.

Og hvordan ville du have det hvis nogen fortalte dig at du var useriøs med noget du følte du var virkelig seriøs med? Lad os sige jeg virkelig arbejede seriøst med at dyrke agility og mit mål var at skulle vine VM... Med min husky. De fleste ville sikkert tænke, "dream on, så skulle du måske have valgt en anden race". Men betyder det at JEG ikke kan være seriøs med det jeg ønsker at lave? Bare fordi andre synes det er useriøst? Skal DU bestemme hvad mine mål skal være og hvilke mål der er seriøse eller useriøse? Eller hvilke mål der er realistiske for mig? Nej, det er da kun mig der bestemmer hvad jeg finder seriøst. At sidde og skulle dømme over andre folks hobbyer, interesser og mål i livet synes jeg er sørgeligt, egoistisk og super nedladende. Folk bestemmer sgu selv hvornår de forsøger noget seriøst. Og ja hvis det bare er for penge så er det bestemt useriøst i mine øjne. Men at man vælger at generalisere så meget synes jeg er småligt. Jeg kan ikke bestemme om der kun findes useriøse opdrættere af Australian Labradoodles. Af hvad jeg har kunne finde så virke det bestemt til at der er nogen der går op i at opdrætte dem seriøst, og med andre formål end at tjene penge. Derfor vælger jeg at tro på at der findes seriøse opdrættere af Labradoodles. Det betyder ikke at jeg synes en labradoodle er en race, eller andet end en blanding... Eller at jeg synes at de nogensinde bør blive en race. Det betyder blot at jeg anerkender at der er nogen der tror på det de laver, og har et mål med deres opdræt. Og det skal jeg ikke gøre mig til dommer overfor om er seriøst eller ej! Who am I to judge. Im not God.

Jamen jeg er helt enig i at ingen hunde jo er 100% allergi venlige. Det er en puddel jo heller ikke. Men nu sælges labradoodlen jo heller ikke på at være 100% allergi venlig. Og jeg er skam også helt enig at at krydse en Labrador med en Puddel, har man ikke større sikkerhed for noget som helst end ved andre blandinger. Jeg taler som førnævnt om de seriøse opdrættere, men du har jo så lavet en sammenklask af alle der laver blandingshunde og stoppet i samme kategori. Og det er der vi ikke ser ens på tingene. Derudover har jeg endnu ikke set et sted hvor de garantere for hvad hunden indeholder. Men hvad den ideelt set skal indeholde, og hvad der opdrættes efter.

De lover ikke mere end en opdrætter af alle mulige andre hunde lover ? Så du mener at f.eks. en opdrætter som får en hvalp der ikke passer standarden så skal den opdrætter stenes og kaste ud af DKK for de har opdrættet en hvalp der ikke overholdte standarden? En allergivenlig hund betyder IKKE at man kan have allergi og tåle hunden. Det betyder at hunden er allergivenlig... Intet andet, intet mere. Desuden er de jo aldrig blevet lovet at være 100% allergi venlig. Eller er det temperamentet du tænker på? Det kan jo heller ikke garanteres hos en DKK hund? Jeg har da hørt om labradors fra gode forældre som f.eks. ikke kunne bruges på jagt af forskellige årsager.... Er det så også falsk markedsføring? Hvordan kan du bestemme andre folks mål? Det forstår jeg simpelthen ikke. Hverken du eller jeg skal da bestemme hvad andre folk arbejder hen imod. Så fordi der er folkd er stadig arbejder på det og ikke er noget i mål, så er det ikke seriøst? Det vil sige at hvis en opdrætter får en hvalp der ikke passer på standarden, så er de definitivt ikke seriøse eller målrettet? Det er kun opdrættere der får hvalpe der opfølger standarden 100% der er seriøse? Hvad gør en opdrætter seriøs i dine øjne? Jeg kan slet ikke forstå at DU skal bestemme hvornår nogen opdrætter seriøst eller ej. Jeg kan forstå hvis det var folk som opdrættede efter så syge hunde som muligt at du ikke kan tage det seriøst. Men jeg forstår ikke hvordan DU kan føle at DU skal være dommer over hvornår noget kan kaldes seriøst eller ej. Og som du læser reglen er op til dig. "Avl imellem to Australian Labradoodles, der er 50% pudlen (eller 50% af nogen anden race) anbefales afgjort ikke". Du har ikke overvejet at det som ikke anbefales er netop at man selv begynder at sige "labrador+puddel=labradoodle", og parrer disse unger med hinanden? Hvis du læser hvad en Australian labradoodle indeholder vil du kunne læse følgende: Altså anbefales der ikke imod at parrer en hund der indeholder 25% af hver race, imod en der indeholder 50%puddel(eller anden nævnt race). Altså burde du sagtens kunne have flere generationer, også med klubbens accept? Hvor hævder de at det ikke er en blanding? Alle steder jeg har læst mig frem til står det klart og tydeligt hvad en labradoodle er, så handler det ikke blot om at folk er for dumme til at tjekke opdrætterens hjemmeside f.eks.? Det fremgår desuden også på stort set alle de sider jeg har tjekket at det ikke er en race for sig selv, at der ikke specifikt arbejdes hen imod dette som værende en race. Kakaomælk er jo også en blanding... Det gør det jo ikke til falsk markedsføring at sælge det som kakaomælk, selvom det jo bare er mælk med kakao i.

Jeg ville også lade ham passe af familie. Når han er den alder ved rejsen skulle det ikke skade ham på nogen måde. Længden af ferien har som sådan ikke nogen betydning, efter et par dage skulle han være faldet så meget til at det ikke betyder noget om i kommer efter 2 uger eller 3 uger (eller 4 for den sags skyld). I skal dog være opmærksom på at nogen hunde lige kræver lidt tilbagetilpasning efter så mange uger, så de kan godt være urolige de første par dage man får dem hjem igen. Jeg vil helt klart anbefale, at selvom trangen til bare at hente hunden med det samme er stor, så måske lige få pakket ud og sovet ud inden i henter ham hjem igen.

Det perfekte hul!

Du kan jo heller ikke som opdrætter lave en 100% garanti på at hunden ikke bliver 1-2 cm højere end standarden. Det sker altså. Og det gør jo ikke opdrætteren til en bedrager. Vi er ikke Guder, og er altså ikke 100% herre over hvordan afkommet udvikler sig, vi kan kun gøre vores bedste for at nå de mål der er.