Hopsa

Den forskel vil du kunne finde i hunde fra samme kuld indimellem (ihvertfald når der er tale om ren udavl) og det er jo netop fordi den enkelte hunds sammensætning af gener ikke er identisk med andres. Og så spiller det absolut osse en stor rolle hvor den enkelte hund lander, om det er et sted uden erfaring fra tidligere hunde eller om det er et sted hvor man lige fra starten har fokus på de ting man ved bliver betydelige senere. Hvordan din første hund havde fungeret eller udviklet sig hos en erfaren hundefører er jo ikke til at vide

På et skue kan det aldrig gå helt galt, det er jo meningen folk skal have en god dag og måske lige frem få lyst at komme igen Dejligt fjæs han har din basse - rent eksteriørmæssigt ville jeg nok foretrække en mere lige ryglinje og en bedre tilbagelagt skulder, men det er sagt uden at vide det mindste om racen, blot ud fra hvad jeg generelt ser som en fordel

Og skal man bruge en hund der gør det godt på udstilling nytter det ikke med et dårligt eksteriør

Er jeg osse ramt af den funktion eller har du overset mine spørgsmål ved et tilfælde?

Jeg kan ihvertfald huske for en del år siden da man begyndte at præsentere den amerikanske akita som "den der NU kaldes/hedder amerikansk" så en akita er det vel? Lækker hund at beskue, og at den er fucked up? Jeg ved sgu ikke, forskelligt temperament hører jo til forskellige racer, og det står os heldigvis alle sammen frit for (læs: alle burde) at indkøbe den race der i sind i højere grad end eksteriør, egner sig til det liv vi ønsker at tilbyde den.

Wow der er godt nok lige nogle ting her jeg skal have oversat.... Hvorfor er en hund uden brugsegenskaber en bedre familiehund? Hvorfor trives en hund med brugsegenskaber dårligere i et familieliv og er den i øvrigt ikke lisså 'sød' som en hund uden egenskaber? Hvorfor er det GODT at tage en jagthund og lave den om til en 'familiehund'? Ville det måske være bedre om de familier der ønsker en nem hund, blot valgte en race fra kategorien selskabshund? Og så siger du udvikling - at udvikle, er det at forbedre eller udvande?

Man skal holde sig fra pulveret med ellers er jeg enig i at du ikke skader noget ved at rense med klorhexidin (flydende 0,5 opløsning) og i helningen kan man smøre med cremen. Skulle der ligge lidt betændelse hjælper det ofte at holde en varm klud over stedet nogle gange om dagen. Nogle bruger sæbespånevand men en ren varm klud kan altså osse klare den. Det er i øvrigt ikke unormalt at der er noget heling tilbage efter der fjernet klips eller sting. Men hæver det, bliver det rødt eller varmt, så ville jeg ikke selv udsætte dyrlægebesøget.

Jeg synes det afhænger en del af hundens størrelse. Nogle racer er jo så små at det nærmest ikke er muligt at få et godt halsbånd som den ikke kan trække hovedet ud af. Hvis det er sådan en lille fidus, så ville jeg gå ned og prøve seler når hvalpen er kommet hjem, og så vente med halsbåndet til den er blevet større. Men er det en hund af mere almindelig størrelse, så kan jeg ikke se noget problem i at den har halsbånd på fra dag 1. Der i mod ville jeg undlade flexlinen. Jeg ville give den en sporline på i stedet, den giver efter min mening bedre mulighed for at indlære både indkald og trækfrie gåture.

Det lyder som en øvelse der godt kunne blive ret underholdende her

OK jeg er så ikke helt så sort/hvid, selvfølgelig er det da muligt at se en hund på en udstilling og gå hjem og tjekke op på ham bagefter, jeg troede det gav sig selv. Tror jeg startede med at skrive at jeg sagtens selv kunne se et billede af en tilfældig hanhund for derefter at påbegynde eftersøgningen. Hvad jeg ikke forstår er behovet for at reklamere for sin hanhund? For mig er det helt lige meget om andre end jeg selv ved min hanhund eksisterer, men det du skrev (hvis jeg husker rigtigt) var at du regnede med at din hund kun ville få danske parringer fordi du ikke stillede i udlandet. Og så er det bare jeg fortæller dig at de udenlandske udstillinger ikke er afgørende for hvor henvendelsen kommer fra. Har hunden været udstillet i eget land med rimelig succes, så vil den være at finde for den der leder.

Bestemt billigere, men ja de her er gode fordi de ikke vejer noget, linen er ikke af nylon og karabinhagen er forholdsvist lille. Indimellem vælger man jo altså bare den nemme løsning og betaler hvad det koster

Jeg har et par af dem her SPORLINE - sejlersnor - 6 mm. - 15 m. - rd. i forskellige længder, den på 15 meter bruger jeg til strandture med dem af hundene der ikke har sikkert indkald. De vejer ingenting. Men skal den være længere eller billigere, så gå i Bauhaus (eller lign.) hvor de har store ruller med forskellige typer snor som købes i metermål, og mange forskellige karabinhager så man får den størrelse der passer til hunden.

Nåår herreste gud jeg kunne forstå hvis du var 65-70 år, men det havde jeg alligevel på fornemmelsen ikke var tilfældet Altså jeg må nok indrømme at jeg ville synes det vær pænt underligt at blive kontaktet med henblik på at bruge en bestemt hanhund til min tæve. "Hej, jeg har en dejlig hanhund jeg ønsker mig en hvalp efter. Kunne du ikke tænke dig at satse din tæves helbred og din egen økonomi så jeg kan få mit ønske opfyldt"? Nu tænker jeg så, at din hanhund som har en del afkom, han må jo så ligge i en del stamtavler. Hvorfor ikke gå på jagt efter noget af det og se om der måske skulle være et kuld på vej som ser fornuftigt ud? Så kan du nøjes med at være hvalpekøber og slipper for at være hende den påtrængende med hanhunden

Nu er jeg altså ikke helt med, så bær over med mig Leder du efter en tævehvalp til indkøb som med tiden vil kunne give dig et kuld efter din hanhund, eller leder du efter en tæveejer der har lyst til at bruge din hanhund? Det her med at gennemgå databaser er jo bare den elektroniske version af hvad man som opdrætter altid har gjort. Tidligere rejste man for at se hundene, man fik tilsendt papirbilleder og informationer, man havde skuffen fuld af notater på forskellige linjer, avlshunde, afkom osv. og så er det igen et spørgsmål om interesse, fokus og hukommelse. Som sagt så ved jeg ikke rigtig hvad andre gør for jeg passer bare mit, men for mig er papirerne helt afgørende. Det betyder dog ikke at de gør individets kvalitet underordnet, men jeg vil hellere bruge en middel hund med en kanon tavle, end en stjerne der har en lortetavle. For at kunne arbejde ud fra tavler kræver det selvfølgelig at man har erfaring og er målrettet. Er man grøn og uerfaren kræver det at man accepterer andres kunnen og har lyst at lærer af dem. Der er intet unormalt i at se opdrættere der beslutter at de vil bruge en hanhund af en bestemt farve til deres tæve, og så vælger de enten den med flest titler eller den der er tættest på rent geografisk. De vil så få afkom i den ønskede farve, men resten er helt tilfældigt. Nogle lærer efterhånden at det nok ikke er måden at gøre det på, andre lærer det aldrig. Og nu er jeg nysgerrig, hvor gammel er man når man er fra de gode gamle dage

Eller osse, hvis ellers Dario er tæske lækker og har bidraget med overordnet sundhed til sine afkom, så er der netop mening med at bruge en hanhund som osse har ham i tavlen.

Jeg tror ikke jeg forstår hvorfor du mener vi er eller skal være uenige? Ift. at bruge det lækre handyrs far så er det ikke kun i hesteverden man har den filosofi, men som så meget andet så er det som oftest de mere erfarne opdrættere der tænker "så langt".

Ork, jamen der er da masser og masser der finder hanhunde ved at stå på ringsiden... De vælger den med mange titler eller den der lige vinder den dag eller tjah.... et eller andet.. har den pæneste farve Det er bare ikke dem der hører til den kategori som jeg selv sætter pris på at blive kontaktet af.

Nææh det mener jeg nu ikke.. Som sagt så skal man nok blive fundet af de seriøse opdrættere der ved hvad de vil have og er målrettede i deres opdræt, hvis ellers hunden er god nok.

Når matadoravlsgrænsen er 561 så blev der registreret 2244 labradorhvalpe sidste år.

Min kommentar bundede bare i at du skrev "HVIS jeg nu udstillede i udlandet, ville jeg måske osse få lidt parringer der. Men det gør jeg ikke -så det er usandsynligt at reiki nogensinde vil komme til at parre andet end danske tæver, for de kender ham jo ikke udenfor landets grænser." Man kan sagtens sidde i udlandet og tærske danske stamtavler igennem og falde over en hanhund der måske slet ikke har været udstillet, men som bærer på nogle linjer man finder interessante eller som man ved har god sundhedsstatus eller andet. Når man har tavlen googler man navnet på hunden og så dukker der forhåbentligt nogle billeder op, en hjemmeside, en opdrætters hjemmeside... et eller andet brugbart der giver mulighed for at vurdere hundens kvalitet. Derfra arbejder man sig så videre og er hunden stadig interessant når man er færdig, ja så ringer man til hundens opdrætter eller sender en mail.

Jeg har lige præcis den race der passer aller bedst til mig og jeg har så det held at jeg selv laver dem, så jeg får dem lissom jeg vil ha' dem Men der er et par racer jeg synes er smukke men hvor jeg slet ikke ville gide temperamentet... Afghaneren i varm gul, fy for pokker den er smuk! Den amerikanske akita synes jeg er imponerende når den er velbygget og velplejet, men temperamentet, ej ellers tak! Tidligere havde jeg både dobermann og grand danois. Så havde jeg både noget at træne med, motionere med, hygge med og grine med. Nu har jeg justeret på mine grander så der er kommet mere drift og arbejdsvilje i dem og det gør faktisk doberen overflødig.

Det er ikke nødvendigt at rejse verden rundt for at ens hanhund bliver efterspurgt. Han skal bare være god nok og den kvalitet kan han godt få bekræftet i eget land. Jeg har haft henvendelser fra Finland, Tyskland, Schweiz, Holland og et par andre, på en hanhund som aldrig har været i nogle af de lande. Personligt finder jeg det ikke interessant at få parringer på mine hanhunde, jeg har takket nej langt flere gange end ja. De hvalpe jeg sælger kommer som oftest ud i familier uden interesse i avl og udstilling. Jeg vil helst være fri for at se noget afkom som jeg har lagt en masse arbejde i at frembringe, blive brugt på tæver jeg aldrig selv ville have anvendt i avl, eller hos opdrættere med en ganske anden avlsetik end jeg selv har. Den fremgangsmåde bringer selvfølgelig ikke mit kennelnavn frem i lyset, men jeg kunne ikke være mere lige glad. Jeg har mit opdræt for min skyld, og forhåbentligt kan jeg samtidig berige nogle familier med gode og velfungerende hunde.

Hahahaha han kan sgu da vente længe, hun kommer aldrig op når først hun har skruet sig der ned *GG*

Haha tak skal du ha' Ja sådan en unghund er ikke just stram i skindet

Jeg har det sgu sådan set noget dobbelt med den side af det, for jeg synes absolut ikke den form for opdræt bringer noget fornuftigt med sig. Men jeg mener trods alt det er en fordel at det foregår et sted hvor oplysningerne er tilgængelige. Bliver sådan en opdrætter drevet ud, så stopper produktionen ikke, den vil bare foregå i en anden klub uden "sladrehank" eller helt uden bog. Når det kommer til stykket, så bunder min forargelse i hensynet til hundene og ikke i nogle menneskers ganske mangelfulde etik.