Hopsa

Jooh altså, sædkvalitet er jo individuel men de vil helst tappe inden hunden blir 6 år. Min egen blev først tappet da han var 6 år, men hans kvalitet var faktisk bedre end hans søns som blev tappet samtidig (2 år gammel). Men han har så osse parret et par tæver i ret sen alder som er blevet drægtige med forholdsvis store kuld, den seneste parring var her i december.

Alvorligt? But why?

Jeg har sæd fra min ældste hanhund liggende i sædbanken i Oslo. Jeg har ikke ladet ham parre ret mange tæver så der er ikke en masse muligheder for at trække hans genetik ind senere. Han er af høj kvalitet rent eksteriørmæssigt, har en masse ch. titler osv og er samtidig af en type og farve som i den grad er en mangelvare allerede nu. Samtidig er temperament og fysisk sundhed rigtig meget i orden og han er pt. 8½ år gammel, så det føles godt at vide at jeg kan hente ham ind hvis jeg en dag kommer for langt væk fra mit udgangspunkt eller kommer til at stå og mangle netop det jeg ved han har bidraget med tidligere.

Ja der er en del der sætter håndtag i halsbåndet, ofte et bredt læder af slagsen. Jeg vil tro du kan få dem hos Kenjan, de har et par gange spurgt om jeg dog ikke skulle have sådan nogle når nu jeg har grand danois... Det skal jeg så ikke, det er noget af det mest tåbelige jeg er stødt på, dog toppet af brede læderhalsbånd hvor håndtaget rent faktisk sidder som en del af halsbåndet. Det jo helt kuk, hunden skal for det første lære ikke at trække og så skal den være udstyret med noget der gør at vi mennesker er i stand til at stoppe/holde dyret hvis nu alt kikser og hunden brænder en sikring. Har hunden sele eller et stort bredt halsbånd på, ja så har vi jo sørget for at det generer den mindst muligt at have os på slæb når den blæser afsted efter en hare eller naboens provokerende tæppetisser.

Når man så har en hund på en 60-80 kilo men et gab der kan rumme en fuldvoksen murerarbejders madkasse, så sidder man sgu og blir noget nærrig og irriteret

Sådan skal en stor hund opføre sig - de er sgu ret søde, lissom de tænker "det her forstår jeg ikke, jeg plejer da godt at kunne sidde her uden problemer" men det er jo heller ikke nemt at blive så stor, så hurtigt Hvad er der i ham andet end bullmastiff?

Og hvad gjorde din kæreste så?

Jeg synes det er et rigtig relevant emne, for netop det at bruge de gamle hanhunde burde være noget enhver opdrætte prioriterede højt af sundhedsmæssige årsager. Selvfølgelig skal man have overvejelser ift. defekter der kan ramme hvalpene grundet "gamle sædceller" og veje for og imod. Men helt grundlæggende ser jeg det som en rigtig god ide at anvende gamle hanhunde, eller frostsæd fra hanhunde der måske levede for 20 år siden, netop fordi det giver en fantastisk mulighed for at se et billede af hvad det er denne hanhund vil bidrage med. Det er sandsynligt at sygdomme hos både hanhund og hans afkom er kommet frem hvis der skulle været nogle, og det er lettere at vurdere hvilke brugs- eller eksteriørmæssige kvaliteter han ofte bidrager med. Det kan samtidig vurderes hvilken type tæver han matcher bedst. Jeg har en race med en maxalder der ligger omkring de 10 år og en gennemsnitsalder på omkring 6 år, specielt for den slags racer synes jeg det er helt afgørende ikke at ligge og parre med unge hanhunde som man intet ved om. Hvis langt flere opdrættere helt bevidst satsede på de gamle hunde tror jeg det ville være realistisk at få hævet gennemsnitslevealderen med et par år inden for få generationer. I øvrigt er det jo for langt de fleste muligt at tappe hanhunden inden parring for at tjekke sædkvaliteten, så ikke man bruger unødig tid og energi på parringer der ikke fører til noget.

Aaarh nu læste jeg det hele igen..... jeg går tit galt i dine indlæg Ulla, derfor spør jeg altid hvad du mener Emnet handler om Medina og så er der billeder af en filtret hund og det viser sig at det omhandler to hunde og at der ikke er noget billede af hunden der beskrives som filtret? Nå, men anyhoo - cockeren håber jeg er en ældre hund og jeg ville stadig ønske for den at den kunne få lov at tabe sig et par kilo.. Den langbenede er stadig fin og veltrimmet

Er det rigtigt forstået at det midterste billede er fra da hunden blev fundet, det første dobbelt-billede er efter den er blevet trimmet og det sidste er som hunden ser ud nu? Var den to år da den blev fundet, for den er vel ikke to år nu? Jeg syns den ser fin ud som trimmet unghund i fornuftig foderstand, men på det sidste billede ser jeg en noget overfodret ældre hund.... er det mine øjne der er noget galt med? Billedet hedder Liselottes Lady så jeg tænker det ikke er den samme hund eller et forkert billede (det sidste)?

Jeg går ud fra at den det er hunden og ikke barnet? Jeg tror generelt man som ny hundeejer skal være meget mere realistist ift. sine forventninger og ikke tro at en ældre hund nødvendigvis er et andet sted end en ny hvalp, for der vil for mange omplaceingshunde være en tavle der skal vaskes ren samtidig med at nye ting skal indlæres. Afkodning tager tid lissom indkodning. Ellers vil jeg bare nøjes med at foreslå at du i stedet for at bruge sætninget "så ta den da" i forbindelse med træning af "bliv, sit, dæk osv" så brug FRI i stedet, for at markere at hunden ikke længere er under den kommando du tidligere gav den.

Der er endnu ingen der har kunne give et helt entydigt svar på hvorfor en mavedrejning opstår, årsagen er ikke ens fra gang til gang, lissom grundlaget for årsagen kan være svær eller umulig at udtale sig om. Man kan se mavedrejninger ifm. tomme maver, fyldte maver, stress, intens aktivitet osv. Man kan udsætte to hunde for det samme og kun den ene reagerer med en mavedrejning. Man kan gisne om at det skyldes en genetisk disponering, f.eks. at mavens ophæng i en bestemt race/linje er svag og derfor ikke kan klare belastning, et generelt dårligt fungerende fordøjelsessystem eller andet. Under alle omstændigheder er det ikke korrekt at store hanhunde konsekvent er designet på en måde der gør at de får en drejning hvis deres mave fyldes. Jeg har i 6-7 år fodret mine hunde råt, fyldt deres maver hver aften og har ikke haft en mavedrejning. Hanhundene vejer gennemsnitligt +80 kilo, de er alle i familie og man kunne derfor godt få den tanke at der er tale om genetik, for modsat ses det jo osse at hunde der "udsættes" for langt mindre reagerer med en drejning og der kan indimellem trækkes familiær forbindelse mellem de individer dette sker for.

Hvis du fodrer råt og han ikke skal have mere end 400 g. så ville jeg personligt nøjes med at fodre om aftenen. Jeg synes hundene virker som om de får en bedre mæthed når de får en større mængde på een gang og så er der osse lidt mere at file på hvis mængden skal sættes ned.

Jeg må indrømme jeg ikke følger andre brugere i en sådan grad at jeg kan vurdere om deres debatindlæg hovedsageligt er af positiv eller negativ karakter. Så om jeg i dine øjne fremstår mere negativ end andre brugere skal jeg selvfølgelig ikke kunne sige. Generelt deltager jeg med råd og erfaring når der bliver spurgt til noget jeg kan bidrage med og ellers så ytrer jeg min holdning i de emner jeg har en holdning til. Du skal være velkommen til at springe mine indlæg over hvis de gør dig i dårligt humør.

Jeg skyder sørme ikke negative kommentarer på må og få, de er som alle mine kommentarer målrettet til emnet der debatteres. Og JA mine udtalelser bunder i min generelle holdning til et emne, hvad skulle de ellers bunde i? Du vælger at inddrage et menneske du kender og beskriver en fremgangsmåde, hvis du mener der hører mere til historien for at jeg skal kunne have en holdning, så må du tilføje dette. Du kan ikke både anvende konkrete eksempler og forlange at man ikke må have en holdning til dem med mindre man ved ting som du ikke oplyser om.

Det er da langt fra alle opdrættere der prioriterer udstilling først. Men der findes opdrættere der grundet højt kvantum har bedre chance for at udbrede navnet og osse samle så mange udstillingspoint at kvaliteten kan syne højere på papiret end i praksis. Igen understreger jeg blot at formålet er forskelligt fra den ene opdrætter til den anden... det er min holdning at jeg foretrækker småt men godt, andre har en anden holdning.

For det første vidste jeg ikke at en af de hunde var din, for det andet er jeg ikke den første og sikkert ikke den sidste, der synes at de labrador man ser i en udstillingsring fremstår overvægtige. Du viste et billede og fremsagde din kritik af den ene hund, jeg fremsagde min kritik generelt om racen når den udstilles. I øvrigt er det klædeligt om man på et debatforum kan lade et emne blive hvor det hører til og ikke trække sin antiparti for andre brugere med til andre tråde. Jeg bidrager i denne tråd med min generelle holdning til emnet og du vælger helt målrettet at pille det ud af teksten som du kan tolke negativt og nøjes herefter at forholde dig udelukkende til dette. Jeg har svært ved at se det brugbare i denne fremgangsmåde og ville mene det var mere interessant om du kunne forholde dig til hele indlægget.

Ej det er så ikke det jeg mener.... "Jeg kan godt lide at et opdræt er så småt at det ikke fungerer som "varelager" for alle andre opdrættere og udstillere, men i stedet har til formål at udvikle egen kvalitet. Det skulle gerne være sådan at hvert eneste kuld der frembringes, er så interessant for en opdrætter at denne brænder efter at beholde et afkom." Faktisk er det min holdning at hvis du kan købe dig til en hvalp der er bedre end det du kan lave ud fra dit eget materiale, så spring dit eget kuld over og køb hvalpen. Der er hunde nok i verden.

Først giver du mig ret, bagefter afkræver du mig baggrundsviden om en tilfældig opdrætter.... Jeg kender intet til din opdrætter og ved ikke hvem din hund er, jeg udtaler mig generelt ud fra min holdning og debatterer ud fra de oplysninger der gives i denne tråd. Så hold du bare din opdrætter ude af denne debat hvis du tager mine kommentarer personligt, det er de ikke.

Nej hvem snakker om kun DK? Formålet er forskelligt fra opdrætter til opdrætter, men for mig har det en betydning at det ikke er udstillingsresultater og titler der kommer i første række og på den måde tilsidesætter vores firbenede venners ve og vel. Har man ikke plads til flere hunde i hjemmet eller mulighed for udstationering, så kan man jo altså bare undlade at producere flere hvalpe. Jeg kan godt lide at et opdræt er så småt at det ikke fungerer som "varelager" for alle andre opdrættere og udstillere, men i stedet har til formål at udvikle egen kvalitet. Det skulle gerne være sådan at hvert eneste kuld der frembringes, er så interessant for en opdrætter at denne brænder efter at beholde et afkom.

Som sagt - producent

Jeg har det egentlig lidt stramt med de tæver der år efter år ligger med hvalpe, osse selvom der er en løbetid imellem. For mindre racer kan det jo sagtens betyde at en tæve har hvalpe 5 år i træk. At trække to kuld i træk er for mig helt i hegnet og man ser jo indimellem opdrættere der trækker to kuld, springer et løb over og trækker to kuld mere. Man ser opdrættere der trækker 3 kuld i træk på en tæve der har sit første kuld når den er 4 år. Jeg forstår ikke behovet og har meget svært ved at finde etikken i den tankegang. Ift. at det er acceptabelt at trække et kuld hvalpe i løbetiden efter et lille kuld - jamen hvad hvis efterfølgende kuld er stort? Så er der det rent opdrætsmæssige formål. Hvis en tæve har leveret et kuld hvalpe, er det så ikke relevant at lade disse hvalpe få en alder hvor deres kvalitet rent faktisk kan vurderes inden man parrer tæven igen. Hvalpene bør jo bruges som rettesnor for hvilken type hanhund der vælges og OM tæven har produceret en kvalitet der er høj nok til at hun skal sætte flere hvalpe i verden. Til sidst vil jeg sige at når en opdrætter vælger at trække kuld på sine tæver uden selv at beholde afkom, så bliver vedkommende i mine øjne til producent og burde revurdere sit formål.

Men det er i virkeligheden meget naturligt, en given adfærd vinder indpas og kopieres af andre, hovedsageligt nye udstillere. Derfor ses der hos forskellige racer ofte forskellig handlerstil. Det er desværre for sjældent at nye folk stiller spørgsmålstegn ved de gamles fremgangsmåde, og derfor vil man faktisk indimellem opleve at folk ikke er helt klar over hvorfor de gør som de gør - "det er bare sådan man gør".

Det er helt normalt at man på en del racer tager linen af mens hunden f.eks står på bordet, mest på pelsracer men jeg har set det på andre osse. Det giver et uforstyret billede af hunden. At tage et øre foran øjnene har jeg aldrig set, men ja, det er da sikkert en afledningsmanøvre. Min holdning er så at det ville give mere mening at bruge tid på at arbejde med hunden så ikke den er utryg ved at blive gået gennem af en fremmed, fremfor at bruge tiden på at udtænke afledningsmanøvrer så ikke man bliver trukket på præmieringen. Men det er jo et prioriteringsspørgsmål, ikke alle beskæftiger sig med hvad hunden måtte mene om at være redskab i sin ejers hobby...

For nogle hunde er der osse forskel på hvilket type ben de præsenteres for, ofte kan de store bærende knogler som vi hundeejere forestiller os må være fantastiske for en hund, en lidt for uoverkommelig opgave for hunden. I stedet kan det være en ide at købe suppeben eller bedre endnu, nøgleben. De kan købes i de fleste supermarkeder. Et nøgleben er ikke så stort og selve knoglen er en tynd skal med marv i, hvilket er lettere for hunden at gå til og ofte kan de spise det hele.