Hopsa

Nu kan en hund jo godt bruges til andet end udstilling, uden den starter konkurrencer, så fordi der ikke er resultater fra andet end udstilling på en hjemmeside ville jeg nu ikke afskrive et specifikt opdræt. Personligt ville jeg kigge meget kraftigt i denne retning - Kennel Canidan

Inden man begynder at overveje opdræt af en race, er det en god ide at leve med denne race i en del år, gerne med mere end det ene individ. Hvis man ikke kender en race godt, så bliver det rigtig svært for det første at kunne vælge til og fra i avlsmateriale, og det bliver osse en udfordring at skulle rådgive og vejlede de kommende hvalpekunder. For slet ikke at tale om at udvælge dem.... For mig at se griber du det her lidt omvendt an, det lyder som om du er ved at lægge budget for din kommende forretning og at det så bare tilfældigvis er hundehvalpe du gerne vil sælge.

Du har godt bemærket at jeg aldrig viser andet en "vi leger ude på marken"-billeder, ikke?

Sikkert, og hvis træningsmetoder generelt havde min interesse ville jeg sikkert osse være mere bevidst om "systematikken". Jeg træner bare, får gode redskaber med hjem, kan se på egne og andres hunde at det virker og føler at rammerne for træningen giver tryghed for de deltagende hunde. Filosofi og analyse lader jeg andre om...

Fordi hvis du har snakket med nogle der træner der eller har gjort, så vil de ikke fortælle om de er glade for det eller ej? Min anbefaling må du godt få, jeg har kommet på træningspladsen gennem en del år efterhånden. Jeg følger ikke træningen slavisk men er der med mine hvalpe og unge hunde fordi jeg finder inspiration i undervisningen og fordi rammerne giver plads til forskellighed og de andre deltagere kan bruges som "forstyrrende elementer". Jeg kan godt li' Lises raceforståelse og evne til at arbejde med de forskellige typer. Jeg kan ikke give en udførlig beskrivelse af "metoden" for jeg oplever ikke træningen som noget fuldkommen ensrettet eller småreligiøst, eller omtaler de deltagende hunde som "packbondinghunde", jeg træner bare et sted jeg synes giver mening og mere lægger jeg ikke i det.

Min race er selskabshund/udstillingsrace. Titlerne inden for udstilling har stor betydning, forstået som at det er noget folk går meget op i. En middelmådig hund blir ved et trylleslag til en stjerne, hvis det lykkes den at tilegne sig en titel eller et championat. Mine egne overvejelser ift. opdræt har jeg vist beskrevet flere gange, så det springer jeg over. På mit kennelmærke har jeg tre racer, den ene er en brugsrace og selvom jeg har haft en fantastisk tæve med masser af brugsmæssig kvalitet, har jeg ikke trukket hvalpe på hende. Jeg har aldrig lavet brugstitler på hende da den målrettede træning ikke har haft mit fokus og jeg har det egentlig generelt sådan, at ift. arbejdsevner, så gir det mening at den registreres ifa. titler, så der er mere end mit ord for at hunden har ønskværdig kvalitet inden for sit felt.

Hvis man ser på båndets farve, så er excellent svarende til 1. præmie og very good svarende til 2. præmie. Men egentlig er sammenligningsbehovet vel efterhånden uddødt.

Hvis jeg var dig ville jeg bruge langt mere energi på at lære at tolke min hunds signaler og adfærd, og meget mindre energi på at tolke hvad andre skriver, men bare nøjes med at læse hvad der reelt bliver skrevet. Ud over det, så er det nu alligevel en noget modsatrettet beskrivelse du kommer med af din datter, alt after hvem du taler med "Selv min hund, som er vant til en 5 årig pige, som både råber, skriger, fægter med arme og ben, bryder sig ikke om fremmede børn." Jeg håber i øvrigt du er klar over at her hverken er kritik af dit barn eller din hund, ansvaret for adværden (hos dem begge) ligger i sagens natur hos dig selv, og er der noget du ikke er tilfreds med, så er det dig der skal lære at ændre det.

Jeg tror du kan komme ganske langt blot ved at deltage på ganske almindelige hundetræningshold, de ting du er udfordret på er helt grundlæggende hundeviden/-forståelse, det kan en god instruktør sagtens undervise dig i hvis ellers du erkender at du har behovet.

Hvem! taler om at stress behandles på den måde? Huh der er godt nok noget at tage fat på, helt grundlæggende hundeforståelse ville måske være det rigtige sted at starte, for de intakte juveler er da vist den mindste udfordring for den lille hund.

Er det helt skævt at kalde det symptombehandling at skubbe hunden ned? Ville det ikke være at foretrække at finde årsagen og så arbejde med den i stedet? Hvorfor i øvrigt vente på at datteren "langt om længe finder ud af" hvad hunden laver, er det ikke noget den der øverste i flokken får stoppet asap?

Dokumentation er ikke nødvendigt, bare et svar på disse spørgsmål:

Nej da, hunde der er blevet behandlet godt hele deres liv vil være en lisså dårlig ide at parre første gang så sent. Der er dog en detalje ift. det din tæve har oplevet gennem sin opvækst. Det kan ikke afvises at hun har taget skade rent mentalt, hvilket vil kunne komme til udtryk ift. hendes overskud under hvalpenes opvækst. De første 5-7 uger er det afgørende at tæven har overskud og overblik til at kapere det stress der kommer af at passe hvalpe. Jeg mener det er risikofyldt for både tæve og eventuelt kommende hvalpe, det du her er i gang med. Jeg kan samtidig ikke se anden årsag til projektet end at du synes hunden er pæn og derfor skal have hvalpe, hvilket får mig til at tænke at du slet ikke har erfaring eller viden til at kunne vurdere denne situation til fordel for din tæve. Prøv at beskrive hvad det præcis er din tæve og den udvalgte hanhund vil bidrage med til racen i teorien. Er det fordi du selv vil beholde en hvalp fra denne tæve eller hvad er grunden til dit valg?

Nææh men det gør det ikke mindre relevant. Hvilken skyld for hvad er det der skydes på hunden/racen mener du? Det eneste jeg har af spørgsmål i den sammenhæng er hvad hunden har præsteret som jagthund, at den er pæn kvalificerer den næppe som avlshund. Det er ret enkelt det her, du vælger at redde en ung hund fra en tåbelig ejer (så vidt vi er informeret) og nu, tre år efter, er du villig til at sætte dens helbred lavere end et kuld hvalpe. Det synes jeg er underligt.

En 5 år gammel tæve der de førte to år af sit liv har fået tæsk, hvad er det du mener hun vil bidrage med til racen, der retfærdiggør at udsætte hende for drægtighed og fødsel/kejsersnit?

Gør jeg det? At hunden skal trækkes gennem kåring og røntgen er netop hvad jeg opponerer mod, det er en race med rigtig mange individer, så lad dog den fine gamle hund være familiehund som han har været hele sit liv, i stedet for at sætte fikse ideer i hovedet på hans ejer. At udstilling skal blandes ind i denne debat har jeg stadig ikke forstået.

Så er det måske lige sent nok at begynde at overveje hvalpe på hende....

Hvor gammel er hunden?

Hvad er det du ikke forstår? Og hvad har udstilling med noget at gøre? Hvordan kan en hund der ikke bruges på registrerede tæver af egen race, bidrage positivt til den race? Hvordan kan man udtale sig om HD status på en hund der ikke er fotograferet? Hvordan kan tilfældig produktion af hvalpe være vigtigere end ens egen hunds helbred, det er ikke helt uden risiko at lægge en (gammel) hund i narkose.

Hvilken form for hjælp har været nødvendig? Hvor i har tvangen bestået?

Holy freakin' fuck så meget fordømmelse på så lidt plads, jeg er næsten imponeret

Jeg har lige hentet små 400 kg. ørred til hundene, det må de godt betragte som julegave Ift. det andet så har jeg ikke hørt at man bliver bedre til at aflæse hundesprog, ved at klippe koglerne på sin hanhund, så jeg vil egentlig osse foreslå at der tilegnes en eller anden form for undervisning i første omgang.

Alt for mange er bare urimeligt dårlige til at opfatte sin egen og andre hundes signaler, samtidig med at det der ofte bør betegnes som hundeadfærd er gået hen og blevet til problemadfærd. Så vi mennesker sætter nu vores hunde i situationer der potentielt indbyder til uheld, og når det så sker kalder vi det overfald og kræver modparten aflivet. Det er rigtig fint, jojo!