Jeg kan sagtens følge dig, og synes ikke situationen er helt den samme. Jeg har oplevet det bliver en selvfølge, og det mener jeg ikke det er. Hvis fx Luca i sine gode dage, skulle sætte unghunde på plads, havde hun nok af gøre her i området. Selvfølgen kommer når unghunden får lov til at fræse lige på ryggen af hende, og hun siger fra et par gange, og ejeren grinede ser på og siger, han har godt af blive sat på plads. Helt sikkert, men i sidste ende er det min hund der bliver godt og grundig træt af det, og måske bliver lige for sur. Som så meget andet, er det en balance gang. Jeg opgav, da Luca endte med at være på dupperne inden vi overhovedet kom ind i hundeskoven.
(Jeg skriver kun udfra mine egne erfaringer, så ingen generalisering)