lilleraev

Ja, jeg synes godt nok også det er synd for stakkels Teitur! Og ikke mindst for dig! Alt det du og han har været igennem. Men jeg synes din indskydelse var rigtig. Det er da synd for ham, at han skal døje så meget med kløende ører, epileptiske anfald, brændende hud, maveinfektioner og så videre og så videre... Lad ham komme over på den anden side, hvor der ikke er alle de fysiske skavanker og onder... Du ER en fantastisk hundeejer Stella, og du har gjort ALT hvad du har kunnet - men det er også svært at vide hvornår man skal stoppe - men som du selv siger - når han har så ondt og lyset i hans øjne er forsvundet, så må det være nu. :ae:

Vores gamle familiehund var også fra et B-kuld. Vi skulle have en tæve og faldt for navnet BeeBee Desværre døde alle tæverne i kuldet, og vi fik os istedet dejlige lille Bongo (senere omdøbt til Hector). Men ellers kan nævnes Bibi, Balou, Bulder, Brummer, Basse, Balder, Benton, Barkley, Bobo, Bente og mange, mange flere

Jeg fik at vide at lydighed var for tidligt, så kommer altså ikke til at anmelde kurset før jeg har en større hvalp.. Men lige noget helt andet - Er der nogen her i Odense området der kunne tænke sig at mødes med os så vi kan starte prægningen bedst muligt? Jeg har - til at starte med - brug for nogle gode, stabile hunde, der er gode til hvalpe og som ikke tryner. Ham lille myr her giver noget lyd når han ser en fremmed hund, nemlig, og jeg vil gerne have, at han ved at hundene kun er søde og at han ikke får nogen negative oplevelser, så han ligeså stille vil lægge sine gloser fra sig... Nogen der er friske? Jeg kører gerne for det.

Jeg kan slet ikke forstå I har et negativt syn på Istanbul og hunde?! Mit indtryk er, at Istanbul er ligesom enhver anden europæisk storby med ligeså stor etnisk sammensætning og ligeså spredt et folkefærd. Tror bestemt ikke der er noget som helst at være urolig for mht. at skulle tage vuffen med. Når det så er sagt, så tror jeg da også han ville få det helt fint hos dine forældre - og han kan sagtens skelne mellem dit hjem og deres - så de unoder han har hos dem, optager han ikke nødvendigvis hos dig.

Ooooorhhh! kan godt forstå du var solgt

Det har du helt ret i - men det er nu også i den Grand danois bog jeg har lånt på biblioteket jeg bl.a. har det fra. Men skal hermed holde op med at sige det fremover Yes, jeg vil prøve med lidt ro istedet. Det kan da godt være totalt misforstået fra min side, at han bare har syntes det var fedt at være ude i verden. Jeg vil prøve at arbejde på at gøre båndet mellem ham og jeg stærkere - så er der nok mere at trække i hos ham hvis han skulle komme i en situation jeg vil have ham ud af. Man kan nok ikke lade være med at være lidt farvet af hvilken slags hunde man har haft tidligere - de har nemlig alle været ekstremt klæbrige og uselvstændige, og det har jeg jo gerne ville undgå denne gang, så mine tanker har meget været på hvordan jeg kan banke noget selvtillid ind i den lille mand, så han kan klare hele verden og at jeg bare er med som støtte hvis nu det skulle gå helt galt. Jeg tog min dyne og pude og lagde mig ned til ham på sækkepuden i nat - så vi kunne komme lidt tættere på hinanden, og at den første kontakt når han vågnede ikke blev mig der skyndte mig ud af min seng for at bære ham ud at tisse. På denne måde vågnede han et par gange, og vi legede lidt trækkeleg med en klud inden vi gik ud og tissede. Og så gik vi ind og legede lidt videre, og sov ellers igen i et par timer. Her til morgen har vi bare været ude i haven hvor han har tullet lidt rundt, vi har øvet 'sit' og 'kom' dels med godbidder, dels med leg. Jeg tror han har potentialet til at ville lege, men det er svært når Emma er hurtigere til at fange rebet end han er. Så jeg må lige arbejde på at træne/lege med dem separeret. Der er ikke vildt meget 'attention-span' hos ham, så vi når måske 3 'sit' inden han skal udforske noget andet, men det kommer ligeså stille Jeg har aflyst turen i hundeskoven og venter med hundetræning til hans opmærksomhed er lidt mere på mig.

Heller ikke når man tager resten i betragtning - at han selv skælder ud på den gamle tæve hvis han synes hun er urimelig? - At han kan finde på at løfte benet når han tisser? At han er verbal når en stor hund kommer gående imod ham på fremmed territorium og at han så råber RØV? Så kan det godt være han fjoller rundt, men synes da han er noget fremme i skoene af en 8 ugers hvalp? Men kan godt være jeg skal prøve at skrue lidt ned for ting der sker og se om det gør en forskel. Havde ellers bare planlagt at han skulle prøve at møde Aslan (den anden GD) lørdag og at vi skulle prøve at melde os til hvalpehold hos DcH - Men det er måske en dårlig idé?

Jo jo, det gør ikke noget - hvis nu de legede - men det er jo FØR kontakten opstår.. Og derfor synes jeg at det godt kan lyde lidt truende - hvis du forstår.. At han så hopper rundt og går i buk og så videre er jo fine nok signaler, men når han bliver stor bliver mindre hunde måske bange for ham pga. hans lyde, tænker jeg?

Nu har jeg fulgt ham lige siden han blev født, har set ham min. 1 gang i ugen af flere timers varighed. Han ved hvem jeg er og har kunnet genkende mig siden han var 4 uger gammel. Jeg er ret overbevist om, at han ikke er sky. Usikker synes jeg egentlig heller ikke han er, men da han var lidt yngre, var han lidt mere forsigtig end de to andre. Det vendte bare hurtigt ved hvalpebesøgene. Og han er heller ikke knyttet til ét menneske. Han hører til i vores lille flok, og han ved hvor han har os alle 3. Og hvad vores styrker og svagheder er. Hans mor er meget glad for alt og alle, og en robust og kærlig dame, men er heller ikke bange for at have lyd på når hun leger. Jeg tænker at han nok lidt har hendes sind, men jeg vil bare gerne have pillet det lyd af ham i håb om at det så ikke misforståes.

Ja, jeg forstår godt hvad du mener med at hive dem væk i sådanne situationer, men sådan har jeg ikke tolket situationen. Det har mere været noget ala kom her, det gider vi ikke så nu går vi videre (verbalt fra mig) Det virkede så ikke, så jeg prøvede at aflede ham med godbidder - se det her, det er mere spændende end det du har gang i nu. Det virkede heller ikke. Fint. Nu skal jeg vise dig, at det ikke er spændende . løft og gå. Jeg har været meget rolig i min approach og han har jo ikke virket opsøgende eller skræmt, så det har bare været en situation hvor man forsøger at aflede/time-out.

Han er vokset op med en samojede, en dansk spids, en dværgpincher/JRT blanding og så hans mor. De har jævnligt haft gæster på besøg, han har været i haven men vokset op i stuen, de har et par katte også, så dem er han også vant til. Moderen er lidt kluntet i det, og hun har gerne villet lege med hvalpene, men det er blevet meget sådan potedask og løben efter - og det har for det meste været ham og hans bror hun har leget med. Den danske spids har også været legetante, men hun var meget mere rolig og afdæmpet når hun legede med dem. Samojeden og blandingen har ikke rigtigt gidet hvalpene. Samojeden er gået, blandingen har knurret og så gået. Ham og hans bror legede MEGET med lyd på. Jeg troede det var normalt, for Aslan, Conny og Erlings hvalp, havde ligeså meget lyd på når han legede med sin søster. Men Hopsa, jeg er meget modtagelig overfor råd. De eneste jeg har rådført mig med er bøger, nettet, et vennepar og Aslans ejer, som tidligere har haft GD, og alle de steder har de bare sagt, at man skal køre på med oplevelser, for de får en periode hvor de har sværere ved at tage ting ind. Aslan har f.eks. på de første to uger de har haft ham både været med til håndboldstævne (MANGE opkørte mennesker), på camping, ventet udenfor butik osv. så jeg toede faktisk jeg gik roligt frem?

Jeg måtte ikke lige sige tak for dit indlæg, så det bliver lige herover istedet. Det kan sagtens være han bare prøver at være sej. Min første association var nemlig også Simba fra løvernes konge!

Jeg kan godt forstå det ligner at der sker rigtig meget, men det gør der faktisk ikke. Han er meget dygtig til de forskellige ting, ved udemærket hvor han bor, trækker sig ind på sin pude eller sit tæppe hvis han vil have ro, sover størstedelen af tiden, har stort set ingen uheld indendørs og er faktisk bare enormt hurtig og robust i de forskellige situationer han kommer i. Så helt kort har han kun gået tur i alt 3 gange - af meget kort varighed, og det har været ham, der har styret tempoet. Og så ellers været med til dyrlægen og petworld. Inden jeg fik ham var jeg overbevist om, at han ikke skulle nogen som helst andre steder de første 3 uger end bare at være på matriklen, men han er en lidt anden støbning end jeg havde regnet med, så jeg synes faktisk han er robust nok til at blive præget med ting, som ikke kræver noget af ham endnu andet end at være i andre miljøer? Og så har jeg fået det indtryk, at GD'er får en periode, hvor de er meget bange for alting, så det skulle vist være godt at få dem vænnet til det meste inden den periode, og udnytte deres store tillid til os i den periode..?

I har nok ikke undgået at opdage, at jeg for 3 dage siden fik et lille vidunder på 8 uger hjem. Han er simpelthen så lækker, men der er et par ting jeg har brug for at vide. Vi er så småt begyndt på prægningen - har gået en lille tur i vores stille villakvarter på en 3-5 min, hvor han får biler, cykler, mennesker og dyr at se. Og forleden var vi en tur i hundeskoven udenfor 'hunde-tiden' for at snuse til hunde, og måske møde en enkelt hund. Det gik rigtig fint - hunden havde et skønt kropssprog og var ikke videre interesseret, så Marley 'så lidt op' til ham og løb beundrende efter ham et stykke tid. På vej hjemad passerede vi en hund, som var i snor. Marley begyndte at komme med små bjæf, og jeg tog fat i hans halsbånd, så han ikke ville løbe hen til hunden. Dette resulterede i at han begyndte at slide og trække for at komme hen til hunden, mens han gøede og knurrede. Jeg synes mest det lød som lege sprog, men synes ikke det er normalt at en hvalp på 8 uger og 1 dag at være så fremme i skoene. Dagen efter holdt vi en hviledag hvor han ikke fik nogen synderlige indtryk og bare slappede af derhjemme. Idag fik vi så besøg af Martin og Dorte (Aslans forældre) og her virkede han lidt utryk/reserveret over at de skulle komme ind på hans matrikel. De fik lige et par bjæf og han ville kun spise godbidderne og så ellers bare lidt på afstand igen. Men halen var oppe hele tiden. Inde i stuen, da vi sad ved bordet og snakkede, lå Marley på sit tæppe legede - og begyndte så at knurre lidt op mod Martin, som var den han var mest usikker på. Godt nok med legepoter og bue, men stadig synes jeg det er en lidt underlig adfærd? Her til eftermiddag gik vi igen en lille tur i kvarteret og kom ud på en lidt mere trafikeret vej. Han tog alt med stoisk ro, men da en hund, der kom gående bag os begyndte at gø og snerre og gø og snerre, stoppede Marley op og 'gav igen'. Han var ikke til at aflede med godbidder eller indkald, og hvis jeg trak i snoren blev det bare værre. Lige i denne situation var bedste afledningsmanøvre altså at løfte ham op og gå væk indtil 'irritationsmomentet' var væk. Han køler så hurtigt af igen. Men det er jo bare ikke holdbart, når han tager 2 kg på om ugen og kommer til at veje mere end jeg selv gør når han bliver voksen! Efter det, var vi en tur forbi dyrlægen hvor han fik skinkeguffere, blev nusset og syntes egentlig det var et dejligt sted. Og derfra videre til Petworld hvor han igen fik guffere. Han blev ikke tvunget til at tale med nogen, nogen af stederne og vi tog det hele helt roligt. I Petworld kommer der så en stor labrador unghund ind - igen bliver Marley verbal. Det er for mig tydeligt at det er legesprog, men det lyder altså meget voldsomt. Hunden forstod det godt, og de fik også leget, men jeg er ikke sikker på at alle hunde vil være lige gode? Herhjemme er han jo sammen med Emma (min roomies 2,5 årige blandingstæve, der vejer 2 kg mindre end ham). De er gode sammen meget af tiden, men hun er meget 'territorial' og han skal ikke komme for tæt på hvis hun spiser, kæler eller tygger på tygge-ting. Han respekterer hendes nej, men provokerer lidt. 3 gange har vi ikke været hurtige nok til at skille dem ad, hvilket har resulteret i et 'mini-slagsmål' - altså giver han sig ikke hvis hun siger fra og han mener hun er uretfærdig. Ligeså hurtigt som det starter, slutter det igen. Han har 2 gange løftet ben mens han tisser, og han har også humpet Emma en enkelt gang og været lige ved at gøre det på mig, men er hurtigt blevet afledt. Han er ligeglad hvor han tisser, og gør det altså også hvis vi er udenfor matriklen på 'fremmed' jord. Det er lidt en uvant situation for mig at stå i, da jeg altid har haft lidt usikre hunde, som hellere har trukket sig end taget imod tæsk. og ikke har villet tisse andre steder end i haven de første mange måneder. Bunder hans adfærd i et skalkeskjul for usikkerhed, eller er han bare en hund med røv i bukserne?! Og hvad skal jeg gøre for at dæmpe på denne verbale opfordring til øretæver han kommer med? Har det noget at gøre med, at han var den hvalp i kuldet moderen var lidt mere 'hård' overfor - altså ham der blev vappet med poten eller løbet efter i leg?? Vil rigtig gerne have en adfærdsekspert ind over, så tagger lige Ninjamor - men vil meget gerne høre fra jer alle, hvad I mener der sker.

Nu ved jeg selvfølgelig ikke om hunde kan få det, men det ligner meget det, der i menneske verdenen hedder 'alien hand syndrome' som er en sygdom, hvor personen har fremmedgjort sin ene arm. Vedkommende kan altså styre armen ubevidst, men vil ikke kendes ved den. Flere gang har det resulteret i at hånden f.eks. prøver at kvæle personen selv. Ved lægen kan personen stå med begge arme pegende fremad. Når lægen så spørger til hvad den ene arm er, svarer patienten 'det er min arm' når lægen så spørger til den anden arm bliver personen forundret og siger 'det er en arm', men personen aner ikke hvem den tilhører.. meget mystisk!

SMUKKE hunde på smukke billeder!

Har du prøvet at opbløde foderet?

Kan man være mere kær når man er dødtræt?? På bare få døgn er han gået fra at være sød, nuttet og ordentlig til at være husets lille terrorrist. Og sådan nogle hvalpetænder er SKARPE!! Kun 3 uheld inde, han kan allerede være alene hjemme i 20 min uden at sige det mindste pip - faktisk så bobler han bare. Ham og Emma er begyndt at lege rigtigt indenfor nu også

Min lille nye hvalp er kun lige 2 dage gammel (hos mig altså - dvs. 8 mdr og 2 dage) og han er 100% lige som jeg ønskede. Han er den mindste i kuldet, men den der ligger midterst rent temperamentsmæssigt. Herhjemme er han lækker og robust og tager alt med stoisk ro. Han kan lege både med sig selv, med os mennesker og med Emma. Hvis Emma bliver for skrap, svarer han igen. Han er en rigtig GD og læner sig op ad en så snart han kan komme til det. Kan allerede være alene hjemme i et par minutter uden overhovedet at bekymre sig om, at man overhovedet har været væk. Han er frisk og synes det er spændende at være på tur i snor. Han har haft 0 uheld indenfor og trækker selv over mod døren når han skal ud. Han kan fint sove i køkkenet mens jeg sidder i stuen eller omvendt. Ih han er bare for lækker

Nu sad jeg lige og læste om Addison's disease... Kunne du ikke høre din dyrlæge om, om det måske var en mulighed? Den side jeg læser fra skriver nemlig flg.: Han har da haft et par stykker eller flere af de symptomer, og er blevet diagnosticeret med flere af de alternative fejldiagnoser. Jeg er overhovedet ikke sikker på noget, men det kunne da være værd at vende med din dyrlæge

Så kom den lille store mand hjem her til aften. Vi var nede hos opdrætter kl. 19. Blev der en halv time, hvorefter Marley blev introduceret for Emma udenfor opdrætters hus. Huha det var spændende med sådan en NY hund, men det var sjovest når hun kiggede væk, for så kunne man nemlig snige sig ind på hende. Så kørte vi hjemad, og stoppede på en mark hvor de to hunde og os mennesker blev luftet lidt. Marley syntes det var allerbedst at løbe ind imellem benene på os, og først da vi stod stille, opdagede han hvor sjovt det var at løbe og lege med Emma. Men fordi det regnede og var køligt, blev det kun til en lille tur, og så vendte vi ellers snuden hjemad. Da vi kom hjem, startede vi med at gå ind i haven, hvor der lige blev tisset af og leget lidt. Derefter igennem terrassedøren ind i stuen (døren forblev åben hele aftenen, så man kunne gå udenfor hvis nu man fik lyst). Der blev delt mad ud, og vist hundesenge. Emma var ikke helt med på at skulle dele med Marley, og der var jo pludselig hele 2 madskåle med mad i og en del tæpper man ikke måtte ligge på, så det var lidt stressende for Emma. Hun fik lov at sige fra, men skulle ikke blive ved, og det endte faktisk med at de to kom nogenlunde ud af det sammen inde i huset også. Kl. 22 trak Emma og veninden sig ind på deres værelse, og Marley og jeg var nu alene i stuen. Så var det faktisk ikke lige helt så sjovt, og så kunne man godt savne sine søskende lidt.... Og også pive lidt. Men heldigvis er det godt nok at putte med sin nye madmor på den store fatboy.. Her er et par billeder af ham den lille på sin XXL fatboy. Og her er han egentlig liiiiidt træt Her sover han med yndlingsræven (eller nr. 2 yndlings, for jeg er vel nr. 1) Sidste billede er efter aftens-tisse-turen... Han ser egentlig ret grim ud fra denne vinkel Der har været 0 uheld indendøre endnu, og han har været ræddi dygtig og tisse udenfor hele 5 gange og lavet stort to.. Mors dyyygtige dreng!

I skal jo bare have en steriliseret GD tæve. Så er I begge glade! Martin får stor hund, du får steriliseret tæve :5up: (Og Marley kan få sig en lækker veninde )

Mine 2 gamle chi'er kunne spise en 3 kg's fodersæk på en måned, så det vil sige ca. 50 gram om dagen pr hund.

Var så lidt Ulla

Imorgen! Imorgen! Imorgen!!!!!!!! :banan::banan: