lilleraev

Hvis hun har løs hofte, er det så virkelig smart at lave hoppeøvelser? Eller den hvor hun står på bagbenene? Jeg tror det ikke. Tror umiddelbart du skal holde dig til vandgymnastik til muskulaturen er bygget godt op. Hvordan fandt du ud af hun havde løs hofte?

Jeg var nok lidt priviligeret da jeg fik min GD Marley, for jeg er studerende, og kunne derfor selv bestemme hvor meget jeg var hjemme. Men leg havde lige en 2-3 dage hvor han bare lige faldt til. Hvor vi var sammen hele tiden, og hvor han ligesom lærte mig og min rytme at kende. På den måde var jeg også over ham HELE tiden, så vi undgik uheld indenfor. Han har altså nærmest været renlig fra dag 1, selvom opdrætteren ikke havde forsøgt at gøre hvalpene renlige. Derefter begyndte jeg at gå ud og komme ind igen hvor han ikke var med - altså bare begyndte alene hjemme træningen. Og det har jeg nok ikke gjort helt på den rigtige måde, for enkelte gange har jeg været nødsaget til at tage afsted hjemmefra i 20-30 minutter. Men der sørgede jeg bare for, at han var godt træt inden jeg gik ud af døren, satte webcam til, så jeg kunne følge med i om han var ked af det, og hvordan han klarede at være alene hjemme. Han peb lidt de første 10 minutters tid, fik hentet en sko og noget af det tøj jeg havde haft på hen i kurven, og så faldt han ellers bare i søvn. Så jeg bedømte at han faktisk var ret god til at være alene og var derfor væk lidt oftere, i korte intervaller, og nu klarer han det super og uden at ødelægge noget. Så altså vil jeg råde dig til at filme ham og så gøre det i hans tempo. En god idé til at klare alene hjemme problematikken er, at hvis du vil have han skal være alene hjemme i f.eks. køkkenet, så bliver du nødt til at gøre køkkenet til et dejligt sted at være. Mange laver den fejl at hunden skal være i bryggerset, men glemmer at vænne hunden til at være i det rum, den alligevel ikke er i, og så føler den sig ikke tryg. Så sid med den og nus med den i det rum den skal være alene i, så den forbinder det rum med noget dejligt. Mht. sofa osv. synes jeg slet ikke du behøver tænke over det. De er selv for små til at kunne komme op endnu, så hvis du bare lader være med at tage ham op, så ved han slet ikke, han KAN komme op. Når han så bliver større, er det jo bare at afskærme ham et antal gange til han ligesom forstår pointen. Men som umulia siger - vær konsekvent. Jeg brød den én gang med om Marley måtte komme op i sengen - nu hører han til der.. :stupid: .... heldigt at det også er lidt hyggeligt Det med om han må komme ind i stuen når du spiser, vil jeg mene er for tidligt at træne. Han skal først forstå et nej, med mindre selvfølgelig, at døren lukkes imellem jer. Alternativt kan du bruge et børnegitter (en genial ting at have til mange situationer, faktisk). Husk at vis os en MASSE billeder af dit lille pus der findes ikke en nemmere hvalp end en GD og så er de umådeligt skønne at se på! Og i forhold til din labrador/colli-blanding, så skal du bare lige vide, at GD'en altså ikke ligefrem udstråler intelligens fra dag ét. De er ikke dumme, men de gider ikke gøre ting, hvis de ikke kan se en mening med det!

Uha, lige med at flytte hjemmefra synes jeg måske også det er synd at hvalpen først skal vænne sig til jeres hjem og dagligdag, og så når den endelig er blevet tryg ved det, skal flytte hjem til din svigerinde. Så jeg ville klart også aftale at hvalpen blev boende hos opdrætter til den 29. Og på plussiden af dette, er der faktisk mange opdrættere, der mener at det er bedre for en hvalp at blive hentet som 10 uger, fordi de to uger ekstra giver hvalpen rigtig meget mere modenhed. De siger, at de oplever at hvalpene som 10 uger faktisk er interesseret i at komme hjem til noget nyt. Hvis opdrætteren gør et godt stykke forarbejde, ligger der nok heller ikke så meget renlighedstræning og venter på din svigermor

det er så godt nok Guloggratis.dk men altså... Grand Danois hvalpe sælges - Grand danois - GulogGratis.dk

Nårh.. Iiih! Jeg var ellers blevet så glad på dine vegne Jeg synes du skulle få dig en GD. De fåes altså ikke bedre

Vent! nu er jeg faktisk forvirret! Har du ikke lige fået Bobo?

Uha, så kommer man i tænkeboksen... For egentlig ville jeg bare have en hund, der var nøjagtigt ligesom min første rigtige hund Hector(min families gamle weimaraner). Bare lidt mere selvsikker. Hector var verdens dejligste hund. Han og jeg havde et rigtig tæt forhold, og vi brugte flere timer om dagen på at trave rundt og lege i skoven. Han var min tro følgesvend og var med mig overalt. Selvom han var jagthund, havde han og jeg en form for symbioseforhold. Han vidste hvornår han måtte løbe efter dyr eller hvornår han skulle blive hos mig. Jeg var 14 da vi fik ham, og det var mig der stod for træningen af ham, så hvordan han blev så dejlig, er mig en gåde! Han var meget lydfølsom (atypisk for racen), og jeg vil ikke sige nervøs, men han kunne godt blive noget forskrækket hvis man pludselig havde hængt tøj til tørre i kælderen, og han kom derned. Så blev der lige gøet lidt af det :stupid: Så jeg ville så gerne have en hund som ham - bare meget mindre energisk, da jeg er studerende og ikke har råd til at købe ny sofa, seng, stilletter, og you name it af ting han ville bide i. Ligeledes har jeg desværre ikke tiden til 3 timers ture nu hvor jeg læser, så der skulle være lidt mere ro over hunden. Og så har jeg en svaghed overfor den grå farve weimaraneren har, så engang må jeg tilbage til den race, men indtil videre synes jeg så at granden passer godt på mine krav. Og den merle farve, der gør, at hunden ligner en sælhund, kan jeg ikke stå for! Godmodig, uselvstændig, legelysten, glad, intelligent (det kan pt diskuteres )... Og så er kort pels altså et must. Jeg giiiiiider ikke pelspleje, lugten af våd hund, mudder over det hele osv. Jeg ville så gerne have en hund, der ikke savlede så meget, og som var lidt mere spinkelt bygget end de europæiske grander, så jeg ledte primært efter hvalp fra en amerikansk-agtig tæve - hvilket jeg heldigvis fandt. Hun er dog parret med en lidt mere europæisk han, hvilket Marley tager lidt efter med læber, men slet ikke så 'slemt' som det kunne være Indtil videre, synes jeg, jeg har fået hvad jeg ønskede. Og jeg har på en eller anden måde kunne smække hans selvtillid lidt op her mens jeg har haft ham, så det er jo bare positivt. EDIT: Men nu, efter jeg har fået ham, må jeg indrømme, at jeg ville ønske, at jeg havde fået en hund i en udstillingsgodkendt farve. Så det skal min næste grande være - og med stamtavle selvfølgelig.

Og de seneste skud af ham... Igår, da vi vågnede fra en lur sammen (p.s. luk venligst øjnene for, at han ligger i sengen :stupid:) Søde Emma og Marley i dag :hjerte: Og min smukke, store hund, på 3,5 måned <3

Der præges: Marleys bedste ven Aslan Første bustur Marley og bror i hundeskov Der hilses på 'næsten-artsfælle' Før kiropraktor: Efter kiropraktor: ModelMarley Nøøj det er spændende med de fluer på det, der kom ud af mig!!!! HØJT GRÆS!!! YNDLINGS!!!! Fodersøg gone wrong!

Første ben. Et urinstinkt vækkes: Der trænes: Marley fra sin mindre heldige side:

Der klages over...... at jeg ikke får lagt billeder nok ud af ham den 'lille'... Så jeg må vist hellere komme igang... Siden jeg har fået Marley, har der jo været en masse ting jeg har skullet holde øje med. Først var han verbal og næsten aggressiv når han så meget som så fremmede hunde, så det skulle der trænes meget på. Nu elsker han andre hunde, og er simpelthen så god til at væres sammen med dem Så kom der bøvl med hans ryg. Den begyndte at kippe, og han kunne pive når han strakte sig eller stod på bagbenene, så vi har været til kiropraktor (og pyldre-mor, hvilket efterhånden burde blive mit navn istedet for lilleraev, malede fanden på væggen og troede det ville ende i aflivning), men efter i onsdags, ser det faktisk ud til, at han er helt i tip-top stand igen :5up: Så nu burde jeg jo have tid til at uploade billeder og skrive lidt Det går jo så f....ns hurtigt, og jeg synes nærmest ikke han ligner en hvalp længere. Da jeg fik ham, vejede han 9,9 kg og var samme størrelse som Emma (papillion/dsg/jack russel-mix). Igår da jeg vejede ham - 1,5 måned efter - vejede han 21,5 kg. Og han er på højde med en fuldvoksen labrador nu! :slem: Vi har (og det er altså royal we, jeg er begyndt at sige, efter jeg har fået ham. Don't ask why ) arbejdet rigtig meget på hans selvtillid. Han var jo lidt en lille splejs, da vi fik ham. Mørkeræd. Bange for hurtige bevægelser. Børn :scared:. Andre hunde - I kommer bare an, jeg skal nok nedlægge jer. Jeg havde virkelig fået min sag for, og det er alligevel lang tid siden jeg har haft hvalp sidst, så jeg følge mig noget rusten og meget usikker på min egen kunnen og gøren. Men efter at starte til hvalpemotivation, fik jeg lidt bekræftelse i mine egne metoder og vupti, så vendte det hele 180 grader. Marley elsker nu andre hunde, han kan omgåes børn, men er stadig lidt nervøs ved de hurtige, uforudsigelige bevægelser, så det arbejder vi stadig på. Mørkeræd er han egentlig også endnu, men så nøjes vi bare med at være i haven når det er mørkt. Kiropraktor gik vi til 2 gange, og har fået at vide, at vi ikke behøver at komme der mere, for han er helt perfekt nu, så de kvaler er også ude af verdenen. Hans hale er altid løftet nu, og han logrer hele tiden. Og han er en pisse irriterende krudtmongol, men hvor er det herligt at le hver 5. minut over en eller anden narrestreg han kan finde på Og her følger der så lidt billeder: 6,5 uge gammel hjemme hos opdrætter: 7 uger og snart klar til at komme med hjem 8 uger og første dag hjemme: Se hvor lille han er!!! 8 uger og et par dage... Der leges i haven 9,5 uger gammel..

Æv stakkels Mac. Og gid altså at folk ville holde op med at tro, at ejere af en houdini-hund ikke tager sig af problemet... Vores gamle hund, en Weimaraner, var veltrænet, gik ikke ud fra grunden, kunne stoppes med indkald på trods af at han jagtede vilde hjorte i skoven osv. MEN nogle gange, så strejfede han. Og uanset hvor højt et hegn vi havde sat op, var han ikke til at stoppe når der var spændende dufte i luften. Så det er altså ikke altid fordi man ikke bryder sig om hunden, det er fordi nogle hunde kan være voldsomme udbryderkonger!!

Jeg vil også godt melde mig under fanen. Jeg har en Grand danois hvalp, men ham skal hun nok ikke møde til at starte med, for han er en værre krudtmongol. Vi bor istedet sammen med en veninde, der har en lille blandingstæve på 2 1/2 år. Hun er rigtig god til hundesprog og er ikke overfusende på nogen måde. Vi har også en have de kan lege i. Og når lillefisen er klar til det, kan hun jo så ligeså stille introduceres for Marley, så hun også bliver vant til store hunde Vi bor i Odense SØ

Nu giver det mening, ja Tak!

nej vel?!! :stupid:

Stella, du kender jo din hund bedst, så du må vide mere end jeg, men binyrebarkhormon er noget krads stads. Det spiller ind på rigtig mange ting i kroppen, og man siger altid at man bør begrænse brugen af det mest muligt. Så lige med det her, synes jeg faktisk du skal lytte til hvad dyrlægen siger og skære ned på det.. Men det er jo et kæmpe dilemma, for stakkels Teitur skal jo heller ikke klø sig hele dagen. Jeg synes det er vildt du kan holde humøret oppe med den lille mand. Jeg synes han har så mange sygdomme, at jeg nok selv havde valgt at sige farvel, hvis det var min basse - soulmate eller ej. Én ting er dog sikkert... var jeg hund, ville jeg gerne ende i din beskyttende favn.

den har kun haft snor på....

Jamen den har jo haft verdens mest forudsigelige hverdag. Manden tog på arbejde samme tid og kom hjem samme tid hver dag. Den er blevet fodret på sekundet samme dag. Gået samme tur hver dag, 3 gange på nøjagtigt samme tidspunkt hver dag. Når den har skullet være alene hjemme, er den altid kommet ud i køkkenet - samme rutine inden de forlader huset. Selv når de går i seng, finder de dens natbamse, går sammen op ad trapperne og så lægger den sig til at sove i sit bur. Jeg forstår ikke hvad det er den kan være stresset over på nær manglende oplevelser? Så skulle det være flytningen, men vi taler jo om, at hunden har været dybt grænseløs i 8 måneder så, og jeg forstår simpelthen ikke hvordan én uge i snor overalt kan ændre det.. Nogen der måske kan skære det ud i pap for mig?

ja, stress er jeg godt klar over.. Men hvorfor bliver den ikke mere stresset over at blive holdt i snor HELE tiden? Så kan den jo slet ikke få gjort noget som helst?

Mine forældres nabo i Qatar har en cavalier king charles spaniel tæve på godt halvandet. Hun har været totalt oppe at køre siden de kom til Qatar. Hun kunne ikke blive renlig, trak som en GAL når de var på tur, gøede konstant i haven når hun var derude - var nærmest manisk når det kom til fugle der kunne jages. Hun kørte bare i et alt for højt gear HELE tiden. Jeg har hele tiden troet at det simpelthen var fordi hun var understimuleret. Når Naboen går tur med hunden, må den KUN gå på fortovet for den bliver så beskidt ude i buskene. I haven var den også ALTID i snor i jorden, da haven ikke er hegnet ind, da den går direkte ned til stranden. I en uges tid passede jeg hunden, og jeg synes den fik lidt mere ro på ved at komme ud og gå hvor den kunne løbe frit og fik lov til ligesom at 'rase ud', men den var, for at være ærlig, stadig en pestilens. Og efter familien så kom hjem igen, begyndte gøeriet igen. Damen gik til nogle adfærdskonsultationer, og hun fik at vide, at hun skulle prøve at tage hunden i snor i en uges tid. Alle steder. Men det syntes hun alligevel var synd, så det gjorde hun ikke... Men en dag fik hun nok, og gav det et forsøg. Og efter en uge i snor, er hunden FULDSTÆNDIG ændret. Den er rolig, gør ikke, trækker ikke. Har stadig uheld indenfor, men ikke ligeså meget... Og her kommer jeg så til korte... Hvorfor i al verden hjalp det????

Er du på facebook? Der er en gruppe der hedder 'Grand danois elskere - og her er ordet frit' hvor der er en masse GD'er. Jeg er sikker på du kan finde legevenner der! I juli-august er jeg i sommerhus med to GD'er i nærheden af århus. Der kan vi helt sikkert godt finde på at mødes til gåture og leg, hvis du har lyst?

Helt enig. det var den måde jeg fik Marley renlig på - og han var nærmest renlig på en uge. Hvis man altid lige er skridtet foran hvalpen, sker der ikke uheld.. Det er så bare svært at være det altid...

Hmm.. Hvad med en lille pudel? De har jo samme glæde som labradoren. De findes i sort, cognac farvet og hvis du er interesseret i at tage til tyskland, findes de også i tofarvet. Pudlen er en af de mest sygdomsfri små hunde, hvis altså du undgår hyggeopdræt. Og så er de robuste i sind, glade, intelligente og dygtige til agility. Man kan vælge at klippe dem i hvalepklip hele livet, hvis man ikke er så meget til udstillings-looket.

Jeg tror heller ikke rigtigt på artiklen. Når man forsker, vil man altid komme ud for forskellige ting, og ud fra de ting, kan man slutte en sammenhæng. Det kan godt være at der er en sammenhæng for netop DE hunde der var med i dette studie, men det betyder ikke, at det gælder for en anden gruppe hunde. Så man må gøre med forskning, som man gør med alt andet. Hold flere forskellige studier op mod hinanden. Jo flere hunde, der er med i forsøget, jo nærmere kan man komme på et estimeret kvalificeret svar. For mig personligt, er 100 hunde slet ikke nok!

Marley har en opmærksomheds spændvidde på max 2 minutter.. Den træne-leger vi lidt med ved f.eks. at jeg gemmer mig under en dyne og kalder på ham. Så er det hans opgave at komme ind til mig. Han synes det er HYLE morsomt, og selvom jeg jo ikke kan se ham, kan jeg høre hvordan han hopper og trisser rundt og prøver at finde en åbning man kan komme ind af. Ellers er det sjovt at sætte nogle kopper eller skåle med bunden op ad og en godbid under en af kopperne. Så må hunden prøve at finde godbidden. Man kan så udvide denne leg ved at lære den at gøre bestemte ting for at få godbidden.