lilleraev

Ja, jeg havde godt tænkt lidt over det her med Marley som snart bliver kønsmoden.. Jeg regner ikke med parringer som økonomisk hjælp som sådan - for det kommer til at afhænge af så meget (og bare rolig, jeg ville ikke bare parre for pengenes skyld!) Når I skriver boligsituation, mener I så selve huset og haven, eller mener I af hensyn til Emma? Og kunne man måske spørge om man måtte få ham på prøve i en måned for at se hvordan det ville komme til at gå?

Det går bedre igen, hun har set at han ikke er så slem igen

Min Marley gjorde det samme da han var hvalp, og det bundede simpelthen i usikkerhed. Vi gjorde det, at hver gang han begyndte at knurre, fik han et nej, jeg fik drejet hans hoved den anden retning, og så gik vi væk derfra. Når han så blev stille igen og børsterne var væk, kunne vi vende om og gå den anden retning igen. Så snart han begyndte at knurre, vendte vi om - samme procedure. Til sidst kunne vi komme tæt på før han begyndte, og nu er der næsten aldrig problemer. tror bare det er vigtigt at vise dem 1: at de ikke er tvunget til at hilse på en anden hund, hvis de ikke har lyst 2: at de ikke kommer nogle vegne før de tier stille 3: at den hund de vil hilse på faktisk er ret sød, og at de ikke behøver at være urolige..

Jeg har brug for inputs...! Efter jeg har fået Marley, er jeg jo alligevel blevet lidt bidt af den der udstillingsverden og er medlem af en gruppe på FB hvor der er en masse DKK GD opdrættere der deler billeder og erfaringer - og så selvfølgelig de af os, der bare har GD'er for hyggens skyld Der er en hanhund, jeg bare synes er enormt smuk og skøn derinde, og hans ejere skal til Grønland og vil ikke have ham med, så hans opdrættere har fået ham tilbage og vil have ham udstationeret... Den ene af opdrætterne har så spurgt mig, om han var noget for mig... Og NØJ jeg er fristet! Han skal bo hos mig som udstationering, foder og forsikring kan jeg få gennem hende, så det er alligevel lidt penge at spare MEN jeg er jo på SU, så pengene betyder altså noget... Og alt efter hvordan det så kommer til at gå på udstillinger, kan han vel forhåbentlig også lave nogle kuld. Her i sommerferien har jeg haft passet Aslan i 3 uger, og selvom jeg kan mærke at der går meget af tiden fra min opmærksomhed til Marley, som jeg egentlig gerne ville give ham, var det lidt hårdt at se hvor ked af det han var uden Aslan da vi afleverede ham tilbage.. Hvad synes I? Måske skal jeg fortælle at han er knap 2 år gammel, er vokset op med en Basset Hound (hanhund) og skulle eeeeeeelske alle andre hunde. Han kræver lidt træning og er ikke så god til at gå i snor, men det kan man jo hurtigt rette op på. Ellers er han efter min yndlingshanhund, skulle have et fantastisk sind og er bare VILDT smuk! hmm... what to do? Fornuften siger nej, men hjertet siger ja..

Det er da ikke det samme foder som jeg har købt man kan få på Zooplus?!

Tja, det har du nok ret i :stupid: Jeg er lige skiftet over fra Eukanuba hvor han skulle have 655g og sækken var på 12,5 kg - den holdt godt 15 dage.. Oooh vidste ikke det kunne købes billigere der! Tak!

Jeg har lige skiftet Marley over på Acana. Der betaler jeg 584 kroner for 15 kg. Han skal have knap 500g om dagen og vejer 35-40 kg, så en sæk rækker lidt mere end en halv måned til Marley.. Dvs. jeg fodrer ham for ca. 1000 kroner i måneden... Det synes jeg er helt vildt dyrt, og var slet ikke klar over at Barf kunne gøres så billigt.. Dagsprisen for Marley er altså 29-30 kroner.. Men din store er jo voksen, så hans mængde skal vel lidt ned..

Hej derude i det ganske danske land! Min venindes forældres hund er lige død og de vil så gerne have en magen til... Og nu er det, det bliver svært, for det var en hanhund som var en blanding mellem collie og bordercollie.. De vil gerne have en hanhund, og han må godt være over hvalpestadiet, men findes der nogen der sidder med et kuld af netop denne blanding, så må I endelig ikke tøve!

Min venindes hund ligger sådan. Hun er 9 år nu og har hofter der svarer til G - så dårlig stand er de i. Hvis ikke hun var så muskuløs, havde hun været aflivet for længst.. Så hoftestatus og alder kan ikke bestemmes ud fra hvordan de ligger..

Jeg passer Aslan lige for tiden, og jeg havde ham til dyrlægen pga et lignende fænomen på hans hale. Dyrlægen sagde at det var en tumor, men en særlig type, som er godartet og meget normal for unghunde. En histo...cyt(?). Hun frotalte at det var immunforsvaret i huden som kunne arbejde lidt for hurtigt. Det ville give en smule irritation og og kløe. Vi skal smøre ham med noget steroid creme hver dag og samtidig får han en halv pille antibiotika 2 gange dagligt. Den skulle gerne gå i sig selv igen. Ina, når du mærker på den, er den så rund, glat og velafgrænset eller er den sådan knudret i det?Det er nemlig som regel en god indikator for om det er en godartet eller ondartet knude.

Iiihhh hvor sjovt! :klap: Probs for being creative! :5up:

Hun er 100% Bea!

Det første navn der sprang i mit hoved var Bea... Men man kan nok se det bedre, når hun bliver lidt ældre

bum bum - der må jeg være dig svar skyldig... Men hvis du alligevel leder efter en hund fra en god opdrætter, har du jo papirerne i orden. Nægter at tro på at de hunde bliver ulovlige. De er jo familiehunde af første skuffe, og har, så vidt jeg ved ALDRIG været brugt til kamp?

Engelsk staffordshire terrier.... Hold da op nogle personligheder

Wuup! Det er lidt tid siden jeg har været inde og kigge, og hold da op, der blev sat gang i en masse. Ikke at det gør mig noget, overhovedet - men jeg fik egentlig ikke rigtig så meget svar på hvad det var jeg spurgte om. Jeg ville nemlig hverken hænge et sted ud, og familiens hvalpekøb ligger stadig kun ved snakken. Jeg ville helst bare høre fra opdrættere om, hvordan de kunne vide, om den hvalpen kom til det rette sted - og om det mon var gået ligeså godt, hvis en familie havde fået en anden hvalp med hjem istedet for denne hvalp. Min barndomshund, Weimaraneren Hector, skulle jo egentlig have været tæven BeeBee. Alle hundene så ens ud, og opdrætter valgte da også for os at det skulle være denne tæve, men alle tæverne i kuldet døde og Hector var den eneste tilbage - og han passede PERFEKT. Men mon ikke BeeBee også ville have passet perfekt hvis det var hende vi var endt med. Derfor denne debat - HVORDAN kan man vide, at man sender den rette hvalp med familien hjem? Det er naturligvis klart at der er visse ting hos familier med krav om træning/udstilling/aktivitetsniveau osv. Men når det er til en børnefamilie, der bare gerne vil have en dejlig glad hund, hvorfor skal der så vælges? Både Ulla og Hopsa har til dels svaret på hvordan de gør, og jeg vil da give jer ret i, at når man i forvejen er indstillet på, at man ikke bare vælger en hvalp, men at alle købere er lige vigtige, så sætter man sig ikke bare fast på en hvalp - og jeg havde også glemt, at opdrætterne jo selvfølgelig kender generationerne ud og ind. Og jeg er imponeret over Livas (eller Maggies?) opdrætter, som sender spørgeskema rundt for at tjekke om det hele stadig stemmer overens.. Så jeg har vel egentlig til dels fået svar.. Ville bare rigtig gerne høre om oplevelser hvor det er lykkedes/mislykkedes

jeg er 100% en hanhunds ejer.. Hele mit liv. Jeg kunne godt tænke mig, på et tidspunkt at få en tæve og et kuld hvalpe, men jeg er KLART mest til hannernes temperament. Hunhunde er sgu så klistrede, egne og total irriterende når de er i løbetid...

Jamen altså det jeg netop gerne ville frem til var netop en debat om, om opdrættere havde færre 'fejlplaceringer' hvis de vælger hvalpekøberen til hvalpen end hvis hvalpekøberen vælger hvalpen...? Jeg har jo endnu ikke så meget erfaring, men jeg fik selv lov til at vælge min hvalp, og han passer perfekt til mig - er sikker på, at hvis jeg havde fået det, som jeg gav udtryk for at jeg ønskede mig FØR jeg fik hvalpen, så var det forkert. Jeg ville jo gerne have en selvsikker, selvstændig hund, som skulle være lidt fræk og initiativrig. Jeg fik en forsigtig lille dreng, der har enormt meget brug for bekræftelse i alt hvad han foretager sig, men som ellers er meget dejlig nem og rolig, hvilket passer mig perfekt. Ville en opdrætter kunne se igennem mit 'jeg ønsker mig' og stadig fundet mig den rette hvalp? Og var det bare et tilfælde jeg valgte som jeg gjorde? Og har perioden hvor hvalpen er kommet hjem til hvalpekøber ikke noget at skulle have sagt på hvordan hvalpen udvikler sig? Jeg synes jo at det er en rigtig god service fra en opdrætter, som viser, at de virkelig tager jobbet seriøst... Men jeg tror bare at f.eks. min familie ville blive ligeså ked af det som jeg ville blive, hvis ikke de fik lov at få den hvalp de var faldet for... Men Ulla, jeg synes det er en rigtig fin løsning at sige 'fokuser på hvalp X og hvalp Y' faktisk..

Hehe Skippermor, tænkte nok du ville kunne genkende det Jo, eller dvs. vi vidste godt de var flyttet til sverige, men ikke så langt op! Jeg tror de vil til Tyskland og hente, hvis det er..

Min far og familie kigger på at få en hvalp. De er faldet pladask for Lagotto Romagnoloen. Der er ingen tvivl om, at det er den rette race for dem. Vi kigger på opdrætter hjemmesider og kommer forbi flere, der skriver, at de vil vælge hvalpen for dem. Umiddelbart falder det ikke i god jord herhjemme. Der står på flere af siderne, at Og det lyder da også rigtig fint, men så er det vi kom til at tale om, herhjemme, at man da, når man vælger hvalp, vælger ud fra det temperament man finder mest tiltrækkende når man sidder der. I kender vel alle "Hvalpen valgte mig"... Og så tilpasser man sig vel? Eller hvad? Hvad er årsagen til at I som opdrætter vil vælge en hvalp til jeres købere istedet for at lade køberen vælge efter den, der har taget den største plads i deres hjerter? Har I erfaring med det modsatte, hvor der så er flere der skal omplaceres eller? Tænkte bare, at det kunne være spændende at høre det fra en opdrætter

Sjovt! Det aller første billede af ham fik mig sådan til at synes at han var en lille Cody, så fedt at det også var det, du så

Er der nogen af jer, der ved hvad det afsnit af It's me or the dog hedder? Gad da godt lige se det

Det kan sagtens være hun har en lille blære - men det med hyppige sjat-tisserier får altså også mig til at tænke på en UVI. Hunde viser ikke smerter som mennesker gør - så hun kan altså sagtens have det selvom hun ikke virker forpint. Jeg tror lige jeg ville få hende tjekket

Har lige delt det på min hundeskovs hjemmeside - der er nemlig 2 der i forvejen har gravhunde - det kunne jo være de kunne give hende et hjem. Skal nok melde tilbage så snart jeg hører noget

Tusinde tak for alle jeres svar! Jeg ved godt jeg havde lavet en anden tråd om nøjagtigt det samme, kunne bare ikke lige huske hvad den hed eller hvor den lå, og jeg havde simpelthen bare sådan brug for at få luftet det. Det er jo rigtig svært at stå i - jeg har ondt af Emma ligesom I har - men Marley er ikke så opsøgende eller voldsom som I skriver. Han er ikke klodset eller sætter sig på hende (han gjorde det nok de første par uger, hvor de var lige store, men nu er han meget bevidst om hvor hun er henne). Jeg tror måske det bunder i at vi bare ikke har været konsekvente nok den sidste måneds tid pga. eksamen og andre ting. Vi talte hele situationen igennem igår - og har bestemt os for at dele huset op i en Marley fri del og en Emma fri del - så kan de hver især gå ind i hver sit værelse hvis de har brug for en pause. Legeting, tyggeting osv. er begrænset til de områder - ALTID. Hygge foregår i stuen. Så må man komme derind hvis man vil være med. Emma skal ikke snerre ad ham. Så vi må prøve at sørge for at stoppe det før det sker. Og træne noget mere målrettet med at rose hende, når hun klarer en situation godt. Og så tror jeg meget at det har at gøre med jeg jeg simpelthen skal holde op med at have dårlig samvittighed. Tine siger at hun først tager ørerne tilbage når jeg kommer hjem, så det må simpelthen være et trick hun laver?? Idag har jeg så været alene hjemme med hundene, og Marley opsøger hende kun, når jeg snakker med hende. Hun har stort set ligget under min seng mens han har ligget i den - men de har så heller ikke været uvenner idag..