lilleraev

Lyder spændende! Det er jeg ikke lige faldet over endnu, så det vil jeg lige tjekke ud...! (Er selvfølgelig ked af det på dine vegne :ae:, det er udelukkende spændende fordi jeg synes farvegenetik er enormt spændende!)

Hmmm... Hvorfor farven er vigtig? Det er den i princippet heller ikke... Men hvis man har 100 kriterier så kan man vel ligeså godt add'e et til. Der er jo en grund til man vælger en bestemt race - fordi man synes den er smuk og fordi den passer til éns liv og ønsker til en hund. Indenfor racer med flere farver, vælger man vel også den man synes er flottest, hos Grand danois være det sig sort, gul, harlekin, mantle eller blå (eller snart merle). Når jeg så har siddet og læst rundt på nettet og finder ud af at da racen oprindeligt blev stiftet var et væld af farver, undrer jeg mig bare over hvordan dette nogensinde blev begrænset til 5. Jeg siger ikke at jeg skal købe mig sådan en, jeg siger bare at jeg er faldet over flere der ser sådan ud, og jeg synes de er umådeligt smukke! Ja, i harlekin avl og merle avl kan der komme 'sygdomme' som døvhed og blindhed og kuldene kan risikere at blive små fordi merlegenet og harlekin genet er semi-lethalt... Hvad Marley fejlede har dog INTET med dette at gøre - nok nærmere at hans mor ikke blev fodret med nok folsyre før og under graviditeten.. Så derfor har jeg indset vigtigheden i at vælge en god opdrætter som ved hvad han/hun laver og som har haft flere kuld hvor man kan tjekke linier for sygdomme m.m. Det er nu også ligegyldigt i denne sammenhæng... Det jeg ville høre jer om er hvorfor systemet i USA er anderledes end her i Dk., om det har nogen betydning for racens genpulje? Om det måske var en idé at gøre det på samme måde her i Dk også? Jeg tænker at man jo ved at kunne lave fuld registrering eller delvis registrering kan sikre sig med at der ikke bliver parret på syge eller dårligt konformerede hvalpe osv... Og samtidig ville det give konkurrence til alle dem der avler uden stamtavle fordi man kan udbyde et større marked?

Hvad så med at krydse broholmere ind som ikke har stamtavle? Ville det ikke også være en idé?

Nu hvor jeg ikke længere har Marley bliver der brug riiiiiiiigtig meget tid på nettet. Det er vel en fortsat søgning i at blive klogere på det at vælge hund... Grand danois ER min race... Men jeg bliver ved med at være interesseret i farver der ligger uden for DKK's racestandard. Marley var en af dem.. Nu er jeg så blevet introduceret for det, de kalder en 'dilute chocolate/lilac" farve som ifølge min research er en blanding af det gen der udvasker farve på pels og næse (som findes i blå hunde) og brun, som er et recessivt gen der kan testes for. (correct me if I'm wrong). Kort fortalt er det altså en GD der ligner en Weimaraner i farven - og da weimaraner altid har været jordens smukkeste hundefarve i mine øjne er det jo en forenelse af mine to ønsker.. Først tænkte jeg at det simpelthen ikke kunne passe at det var ren GD, MEN de her GD'er er altså registreret i AKC (American Kennel Club) eller CKC (Canadian Kennel Club)... Det viser sig altså, at i USA findes der opdrættere der opdrætter disse fejlfarver med ønsket om en dag at få farverne godkendt til udstillinger... De skriver og linker alle til at chokolade er en 'kendt' grand danois farve på AKC's hjemmeside - hvilket den også står markeret som derinde (dog kan de ikke deltage i shows) Og så er det jeg undrer mig.. Hvordan fungerer deres system med AKC? Man kan simpelthen registrere alle hunde med stamtavle - trods fejlfarver - til parring ved AKC mod betaling af forskelligt beløb? Dvs. man kan opkøbe fejlfarver fra f.eks. champion bloodlines fra forskellige opdrættere, sætte dem sammen og få de her 'designerfarver' som uanset hvad alle kommer fra Grand danois hunde? Det synes jeg jo er helt fantastisk - men jeg ved ikke hvor meget man kan lægge i det? De er sande grand danois'er med stamtavle... Hvorfor har vi ikke dette i Danmark? På den måde kunne genpuljerne blive større ved at tage ægte grand danois'er ind som måske har en forkert farve, men hvis man ved hvad man arbejder med, så kan man jo stadig få et kuld i de farver man ønsker... Eller hvad?:hmm:

Nu kan det godt være det er et dumt spørgsmål... Men kunne man ikke blande noget af de hunde ind som oprindelig var med til at stifte racen? Jeg tænker for ligesom at gøre racen større i genpuljen? Og derfra kun bruge de hunde som man mener er racetypiske osv. i den videre avl? Jeg tænker at der nok skal være købere til små dejlige blandinger der IKKE lige ligner en broholmer 100%

Nej, det er ikke rigtigt. Hunde der ikke har defekter kan have skjulte defekter, være bærere, der kan ske fordoblinger el. overkrydsninger af DNA-materiale der kan danne nye defekter osv. så i bund og grund er det risikabelt at avle i linier/indavle. Det kan være godt, hvis der er visse ting man vil fremhæve, men man kan ikke gardere sig for om man også fremelsker andre uønskede ting.

Overspammer lige, da dette jo er sidste gang jeg kommer til at dele mit livsstykke, mit møfledyr min lille prins. R.I.P. Synes selv dette billede er ret godt. Emminent billede af min lille engel og hans aff. Smuksakken med hans sjove ansigtsudtryk En vidunderlig strandtur med 2 bedstevenner Bare smukt To bedste venner på opdagelse <3 En dejlig sommer med mig og min sjæleven Mit smukke møfledyr Noget der fik mit til at hoppe af lykke, da Marley som knap 11 mdr lettede ben Skønt når ens hund smiler til katte Og til deres mor Og nok mit yndlingsbillede af ham den flotte :hjerte:

Hihi! Hopsa laver nogle fantastiske hvalpe og hun gør et f*****s godt arbejde med sine hunde - men hun opdrætter gule, hvilket ikke lige er min farve - men hopsa, skulle du en dag ved en svupser få dig en lille blue fawn, så ved du hvem du skal ringe til

Jeg har lært en del ting med mit korte besøg af Marley... 1. Køb en hund med DKK-stamtavle. 2. Tag ikke folk med kendskab til racens kritik eller ord let og lyt til dem når de kommer med råd - de er ikke ude på at rakke ned på dig, men vitterligt ude på at hjælpe dig. 3. Der skal ALTID være en grande i mit liv

De første 11 uger af hans liv... Han va en del mindre end de andre, og meget mere rolig. Da han var ca. 5 uger gammel og jeg var på besøg hos opdrætter var han meget tynd. Jeg skældte dem ud og sagde at han skulle fodres for sig selv fordi han ikke tog ordentligt på - men allerede her var det jo nok et signal om, at han ikke var rask. Allerede 3 uger ca. efter jeg havde fået ham hjem, vågnede han tit med skrigende smerter - jeg tænkte det kunne være vokseværk, som jo er meget normalt for racen, og dyrlæger var enige i dette... Indtil en weekend hvor han havde leget med Aslan og da han kom hjem kunne han ikke gå en hel weekend - heller ikke på smertestillende medicin. Han begyndte så til kiropraktor, men efter to sessioner, mente hun ikke der var mere hun kunne gøre.

Ej hvor godt du kom afsted med Johna også! Lidt sjovt hvordan kiropraktoren kunne sige en masse ting som du netop ser i Johna! Hvorfor sagde kiropraktoren at man skulle være opmærksom på om hun stod og hvilede med hovedet nedad? For det gjorde Marley ALTID! Jeg ved også hvor frustrerende det er at stå med vægten af en uopfattet smerte på skulderen! Marley gik jo åbenbart rundt med smerter næsten konstant. Jeg har haft ham til kiropraktor, dyrlæge lavet øvelser i vand og i højt græs osv. fordi han nogle gange vågnede med et skrig og fordi han var meget rolig - men hver gang fik jeg bare at vide at der ikke var noget galt. Til sidst fandt jeg selv hans diagnose, fik den bekræftet, han kom på smertestillende og puldselig var han en hel anden hund. Glad og i fuld vigør! Nøj jeg havde dårlig samvittighed! 9 måneders smertehelvede for min lille mand Men han logrede jo næsten altid med sin hale, så det var jo svært at vide at han havde ondt, jeg troede jo bare han var en meget stille og forsigtig hund. Lige præcis!

Har i morges måtte sige farvel til mit livs lykke! 11 måneders sand fryd, stolte øjeblikke, kærlighed så stærk man slet ikke forstår det, og jordens dejligste hund er her ikke mere Marley var født med en uerkendt dermoid sinus som gik fra rygmarven til huden. Fordi vi var flyttet til udlandet, kunne jeg ikke give ham den ekspertise han havde brug for, så i morges måtte jeg desværre lægge ham til at sove. jeg savner ham uendeligt meget, og sorgen skyller sig som bølger indover mig hvor jeg føler mig så magtesløs og skyldig over ikke at kunne træffe et bedre valg. Marley var den bedste hund jeg nogensinde kunne ønske mig. Jeg assisterede ved kejsersnittet hvori han blev født,og har haft ham ved min side lige siden. Han var så skøn og pligtopfyldende, og der gik ikke en dag hvor hans hale ikke logrede der findes ikke noget bedre end at køre sine hænder i hans halsrynker eller at kigge ind i hans varme gyldenbrune øjne. Kors hvor jeg savner ham allerede

Aah altsaa! Stakkels jer og hende! Det maa have vaeret meget smertefuldt! Staar selv med en 10 mdr gammel hund hvor jeg ogsaa har maattet traeffe et svaert valg, men har valgt at lade ham operere.. Til gengaeld er jeg blevet opfordret til at skrive til opdraetteren og bede om pengene retur samt penge for dyrlaege.. Det kunne vaere du var interesseret i at vide om de samme regler? Du kan evt. pb'e mig. Rigtig mange klemmere til jer!

Er du paa facebook? Der er en gruppe der hedder Dansk Polar Hunde Klub.. Der er en masse der traener sammen og laver traef og meget andet!

Hvordan ser din hverdag ud? Hvad kan du lide at lave i din fritid? Er du aktiv eller mere afslappet? Kan du lide hunde der er selvstændige eller vil du helst have en puttefis?

Marley er også lidt sjov med andre mennesker... Nogle forguder han, andre knurrer han ad når han møder dem, men kan så sagtens tolerere dem, andre er han helt og holdent ligeglad med - alle disse er dog ok og velkomne i vores hjem... MEN min bror har en kammerat, Omar... Lige fra dag 1 har han været sindssygt bange for ham, har knurret ad ham, rejst børster osv. Omar skal ikke røre ham (trækker sig men viser ikke tænder eller er aggressiv). Jeg har altid syntes det var besynderligt, for Omar har selv hund, og vi kan alle sammen rigtig godt lide ham i familien. Han har ikke rigtigt gjort noget og har altid prøvet at være venlig overfor Marley... Indtil vi foreslog at han simpelthen bare skulle prøve at ignorere ham i en uges tid - så Marley selv kunne bestemme tempo osv... Ok siger Omar og efter en lille pause siger han så - men jeg kommer til at savne at han er bange for mig... Min bror og jeg kiggede på hinanden og tænkte hvad?! Marley er lige ved at lægge sig ned og pludselig springer Omar op og hopper over mod ham som i et angreb og Marley bliver død forskrækket. Vi begge springer op og min bror blev tosset... Så vidste hunden nok hvad vi mennesker ikke vidste - at hans intentioner var grimme. Nu får Omar ikke lov at hilse på Marley når han er på besøg. Det er vist i alles bedste.

Altså min tur med Marley til Doha var bestemt ikke særlig rar.. Om det så har noget at gøre med at han er meget stor, skal jeg ikke kunne sige, men jeg afleverede ham i DK - og der var folk flinke nok. Vi fløj med Lufthansa som ellers har ry for at være meget søde og dyrevenlige og i Frankfurt skulle der være et dyrehotel de bliver passet og plejet i. De siger de læsser hundene til sidst når alt andet er læsset osv., men Marley kom ud på flypladsen på samme tid som flyet, og blev så bare stillet derude mens biler, lastbiler, kraner osv. kørte rundt og læssede - alle de lyde og ting han har skulle se på - så ville jeg hellere at de havde sat ham ind før resten! Og så puttede de bare hans kasse på transportbåndet op.. Dvs han stod i 50 graders vinkel op ad en rampe, han skred rundt i buret osv. Jeg havde en MEGET bange hund da jeg hentede ham, som både havde tisset på sig selv og i buret, som ikke havde fået hverken mad eller vand i den 5 timer lange mellemlanding og som i laaaaang tid var bange for folk med indisk udseende, hvad så end jeg skal tyde det med... Så mit råd til dig vil også være at køre..

Ja, den er røntgenfotograferet, der bliver taget højde for at fortælle en kommende ny ejer at den helt sikkert kommer til at få slidgigt på et tidspunkt og at dens liv ikke bliver langt. De sørger for at fortælle om korrekt ernæring, pleje osv... Igen, det er folk med viden og erfaring som søger efter en familie der vil give denne lille hund en chance.. Han er et år.. Der kan foretages bone-correcting surgeries hvis man har lyst og mod på dette. Eller man kan lade den leve et liv unden interventioner og lade ham leve stærkt og dø ung.. Men der er da ingen der kan benægte at han er en glad lille makker der ikke virker plaget af sine ben - han er jo for f..... vokset op sådan. I og med han er blevet fundet på en forladt grund støtter man ikke op omkring dårlig avl eller andet hvis man vælger at give fyren et nyt hjem.. Man hjælper en forladt hvalp der ellers ville lide en hurtig død fordi han ikke har samme muligheder som friske hunde der forlades. Survival of the fittest. death of the less fit. Derfor kan man ligeså godt lade være med at tænke koldt og kynisk. Har man lyst til at redde en lille mand fra den visse død ved at give ham et kort, men godt og dejligt liv er det hermed muligt. Følelsesporno eller ej - så længe gutten ikke er skadet og han mangler et hjem med kærlighed og varme, så giv ham det da hvis han appellerer til jer.. Og rejse for sådan en lille fyr vil koste ca. 300 € med KLM eller Lufthansa... Det er ikke ligefrem verdens undergang...

Hvorfor IKKE redde et liv, når man ikke kan regne med at han har det godt i mere end et par år? Det er vel ligeså værdifuldt som et liv der kan have det godt i maaaange år, men som også får en del flere chancer? Hvor mange af medlemmerne herinde har ikke diverse problemer og skavanker? Hvor mange af dem burde aflives fordi det ville være spild af samfundets penge at tage sig af dem og elske dem med de skavanker? Giv da fyren en chance hvis han er glad og tilfreds..

Til jeres alle sammens information, er det altså et dyrlæge center med kvalificerede dyrlæger som har udtalt at han ikke har smerter. At der kommer smerter senere, kan måske godt være, men så kan man jo aflive ham til den tid. Det ligner for mig en kombination af fejlernæring og misdannelse. Han ser simpelthen så livsglad ud - der må da være nogen der tænker at de nok skal sørge for ham?

:hjerte: Denne søde lille fyr, Forrest Gump, blev fundet i et forladt hus her i Qatar. Han er krøbling men har ingen smerter, så QVC synes det er synd at aflive ham, for han er så glad og har mod på livet! Der er ingen i Qatar der har vist ham interesse, men jeg synes han ser så skøn ud, at jeg da lige ville se om der skulle være nogle af jer hundeelskere der kunne være interesseret i ham? Han skal self have vaccinationer osv. før han kan komme hjem...

Lige et forsigtigt spørgsmål: Kan en hund lide af meningitis over en lang periode uden at dø af det? Læser nemlig dette: og tænker at han ofte, specielt som hvalp, havde nogle perioder hvor han var mindre frisk end andre. Den weekend hvor han ikke kunne gå passer 100% på beskrivelsen - Og stadig kan han have nogle dage hvor han sover det meste af dagen, virker lidt stiv i kroppen osv.