NickiA

Aya er rigtig god til at vække mig hvis hun mener at jeg er for langsom med morgenmaden. Hun lægger sig henover min brystkasse, med munden få centimeter fra mit ansigt, og når jeg så reagerer på grund af vægten af hunden og den dertil manglende mulighed for at jeg kan trække vejret ordentligt. Så går hun kysamok på mit ansigt. Samtidig så har hun en særlig skills til at få mig til at komme når hun skal bruge mig til noget. Hun sætter bare i et hyl så jeg tror der er sket noget, og når jeg kommer løbene så sidder hun pænt og logrer mens hun kigger på den ting jeg skal fikse for hende.

Jeg er ikke engang begyndt at pakke endnu, men vi kører også derned i morgen. Campingvognen står allerede og venter på mig

Jeg synes lige netop labben som PBC er inde på, er virkelig svær at definere, for der er så mange forskellige typer, også indenfor både jagt og udstillings varianten. Jeg kender et par der opdrætter labber til udstilling, og det er nogle hamrende lækre hunde. Men kender også nogle stædige oversexede bæster der slet ikke er til at få kontakt til. Samtidig kender jeg nogle FT varianter som virkelig er helt fantastiske, men kender også nogle overenergiske eksemplarer der ikke ville fungere hos den gennemsnitlige familie. Hvis jeg skulle have lab og ikke skulle bruge den til noget specifikt, så ville jeg fokusere mere på opdrætteren, linjen og forældrene, end om det var en udstillingsvariant eller FT'er

Super gode overvejelser du har. Jeg kender godt følelsen af at være smaskforelsket i en race, og så er de andre racer bare ikke lige så fantastiske i hjertet selvom de er det på papiret. Mit råd er at ikke shortliste for hurtigt, når du er klar så tag ud og besøg mange forskellige racer, og dem der lige rammer i hjertekuglen kan du undersøge nærmere og shortliste ud fra det. Nu nævner du cavalieren, og i min verden er cavalieren næsten oppe og rode sammen med engelsk bulldog når det kommer til sundhed. Desuden er racen meget blød, og der er langt imellem eksemplarer der er det du søger, simpelthen fordi man kan avle på alt og alligevel sælge hvalpene fordi så populær er racen. Så selvom det er jordens dejligste race ifølge mig... så lad være. Skulle du alligevel have mod på racen, så er du velkommen til at skrive, så vil jeg med glæde anbefale et par opdrættere med super dejlige og stabile hunde, og en fornuftig sundhedspolitik. Så vil jeg også slå et slag for whippet, tænker den kunne være et super bud. Dem jeg kender er enormt fornuftige og velovervejede. En god labrador kunne også være et bud, jeg synes dog at det med labrador er enormt vigtigt at være ops på grundtræning og tidlig socialisering med andre hunde, af den grund at labradoren kan være meget bombastisk i sin leg og energi. Det kan godt blive meget voldsomt for andre hunde og mennesker. Så det er vigtigt at den forstår rolig og fornuftig omgang med andre. Omkring det med selskabshunde og alene hjemme, så har en stor del af min hunde omgangskreds selskabshund og det har ikke som sådan været et større problem at lære hundende at være alene hjemme, end det normalt er for så mange andre racer. Personligt så kan min egen selskabshund snildt være alene hjemme en hel arbejdsdag. Så jeg ville personligt ikke afstå fra en selskabshund i frygt for alene hjemme problemer.

Ihhh hvor har jeg bare en superhund for tiden!!! :banan: vi lavede blandt andet fremadsendelse i dag, og jeg håber virkelig på at hun kan holde det tempo hun har lige nu. For hold da magle hun leger turbocavalier for tiden...stolt hundemoar.:banan: Jeg skal dog huske at være mere synlige i mine signaler når hun har den fart på, for hun bliver meget mere signalfølsom, hvilket betyder at hun laver værringer, hvis jeg for hurtigt fokuserer på næste spring. Samtidig har hun virkelig fået nogle fine korte buer, det er virkelig lækkert! Vi er også ved at få styr på det ståfelt, jeg skal bare passe på ikke at komme til at overtræne det, for så mister hun fokus og springer feltet.

Fioniacup lige om snart!!!! ihhh jeg glæder mig som et lille barn!!! Aya var forresten til Højme stævnet d. 25-26. Vi løb kun to løbe om dagen da jeg tog hjem for at læse bachelor, som jeg skulle forsvare om mandagen. Lørdag var bare helt fantastisk!!!! Aya havde super lækkert tempo, og vi samarbejdede bare optimalt. Hvilket betød 0 fejl 1. plads og vores første klasse 2 pind i AG2, og 0 fejl 1. plads og vores femte DM udtag i AGÅ woop woop Søndag kom jeg egentlig kun fordi jeg havde min cykel stående derude, var rimelig off og nervøs for min eksamen. Det kunne også ses på vores løb, for vi kommunikerede slet ikke. Disk i AG2 og en væring i AGÅ. Men Aya havde et super fint tempo, og jeg skulle bare være mere synlig i mine signaler i stedet for at regne med at hun kunne læse mine tanker.

Så...nu er jeg nysgerrig. Skal man så starte op med to hvalpe? eller hvordan vil du lige have at f.eks. en førstegangs hundeejer gør? Jeg synes jo det er "mishandling" for at bruge det ord (nok nærmere egoisme), at man død og pine bare starter op med to hunde, som man måske ender med slet ikke at kunne give den individuelle omsorg de kræver i stedet for først og finde ud af hvad man kan magte i forhold til hund, og derefter eventuelt udvide med endnu en hund hvis det viser sig at man har energien og engagementet til to. Hellere en hund der virkelig bliver taget 100 pct. hånd om og som er centrum i hverdagen, end to hunde der ikke får deres behov opfyldt.

Jeg synes egentlig det er enormt egoistisk hvis man får to hunde bare fordi en hund ikke skal gå alene. For det kræver først og fremmest at man har energi, og overskud til at kunne give begge hunde den mængde opmærksomhed (også individuel opmærksomhed) som de kræver. Det er alt for nemt at have to hunde der så "bare" har hinanden. Samtidig så er det ikke alle hunde der har et behov for at være sammen med andre hunde, så hvis man vælger en ekstra hund (eller flere) så skal det i min optik være fordi man selv ønsker en ekstra hund, og ved man kan tilbyde begge hunde et optimalt hjem, også selv hvis det skulle vise sig at det var to individer der egentlig ikke havde et behov for hinanden, og egentlig kun ønsker din opmærksomhed.

Jeg havde en af mine bedste venner ovre og se Game Of Thrones med mig i mandags, og Aya forguder ham, så han havde lidt svært ved at få lov til at se hvad der foregik i tv'et

Samtidig synes jeg også det handler meget om individer og hvad opdrætter ligger vægt på. Jeg har f.eks. fokuseret på at den ft cocker jeg skal have skal være efter forældre med en velfungerende stopknap som er robuste og rolige familiehunde, men stadig har masser af drift i arbejdet. Netop fordi at hvalpen skal kunne fungere i en lejlighed, og med en mindre hund. Nu har jeg fundet et ekstremt spændende kuld som matcher lige det jeg ønsker i min kommende hund, samtidig med at jeg føler at jeg kan give den hund det den har brug for, for at trives. Men der er også ft cocker kuld hvor jeg ikke føler jeg ville kunne give dem det rigtige hjem, fordi forældrene ikke ville matcher sammen med mig og min livsstil.

Jeg vælger med hjertet uden at glemme hovedet, det har især været tydeligt med valget af min næste race. På papir er sheltien nok det mest oplagte valg til mig, og jeg fandt da også nogle søde nogle... men ikke nogle jeg faldt hovedkluns i forelskelse over. Så jeg har valgt at næste hund bliver en FT Cocker spaniel. For nogle er det måske en mærkelig beslutning. 1 - Jeg er ikke jæger 2 - Jeg bor i lejlighed. Men jeg har hundrede pct en mavefornemmelse der siger YES! til cockeren. Det betyder dog ikke at jeg har udelukket mit hoved, for jeg er opmærksom på hvilket arbejde jeg skal lægge i en FT cocker for at den kan trives hos mig. Havde jeg ikke kunnet give den det, så havde jeg gået en anden retning, selvom jeg er forelsket i racen. Jeg ville aldrig vælge en race der var urealistisk i forhold til min hverdag, personlighed og ambitioner. F.eks. har jeg en altoverskyggende forelskelse i Salukien og jeg ville elske at eje sådan en hund. Men den passer bare ikke til mig og det jeg skal bruge i en hund. I hvert fald ikke som mit liv ser ud lige nu. Men der er meget få racer der virkelig rammer mig (sådan helt ind i hjertekuglen) og havde jeg ikke mulighed for at en af dem passede i min hverdag så ville jeg hellere undlade hund indtil min situation ændrede sig, end at skulle "nøjes".

Åhr kære @Bernhardiner Mange varme tanker til dig. Du har været så enormt stærk, og håber virkelig at du kan give dig selv den kærlighed der hedder "ikke at bebrejde dig selv". For du har gjort mere for Oliver end de fleste andre ville kunne. Han var syg, men du gav ham nogle gode perioder med lykke og ro. Dem ville han nok aldrig have fået hvis han var endt i så mange andre hjem. Udover det gav du ham din ubetingede kærlighed, og du gav ham den respekt at tage den hårde beslutning på hans vegne, da hans sygdom blev for meget. Mere kan man ikke forlange af dig, og jeg håber at du på sigt vil kigge tilbage, og være helt vildt stolt af dig selv, og hvad du har gjort for Oliver. Du skal vide hvor dybt rørt jeg er at din situation, og jeg ville virkelig ønske at jeg kunne give dig det største kram!

Jeg har simpelthen en super hund for tiden, hvilket betyder at jeg virkelig ærger mig over at jeg er nødt til at udskyde hendes sterilisering til efter næste løbetid. For hun er lige nu mellem de hormonforstyrrelser der virkelig har taget hårdt på hende de sidste mange måneder. Hvilket også betyder at hun har et fokus og en energi der siger spar to!! Jubiii hvor er hun sjov at løbe med, det har jeg virkelig savnet. Synes dog hun driller lidt med sine ståfelter lige nu, de har ellers siddet i skabet rimelig længe. Men man kan åbenbart ikke få det hele. Til gengæld er mor her meget konsekvent omkring de felter så de skal nok komme tilbage

Hvor er i seje! Hvad er det hun er blanding af?

Jo jeg skal med. Skal campere med Katrine. Så vi bliver genboer @korvis

Jeg tænker at en Bichon Havanese kunne være et godt bud. Dem jeg har mødt har været lidt mere robuste og fremme i skoene end Malteseren. Men jeg har ikke ejet nogen af racerne, så det er ren observation. Ellers så tænker jeg at en Tibetansk spaniel ville være et fornuftigt bud, den er lidt mere selvstændig hvilket kan være en fordel når de skal være alene en del timer. Men en selskabsrace kan sagtens være alene, jeg har selv en Cavalier King Charles Spaniel, og hun kan godt være alene 8-9 timer uden problemer, dog er det ikke en race jeg vil anbefale da den ligesom den franske bulldog har alt for mange skavanker, og hurtigt kan blive fast inventar hos dyrlægen. Hvad med en pomeranian, ja de kan have en tendens til at gø, men udover det er det en lille selvstændig race med masser af charme.

Aya hygger sig ude på altanen

Super spændende tråd. Jeg har jo virkelig i min hvalpejagt her overvejet om jeg skulle tage en hanhund. Men bliver ved med at vende tilbage til tæver. Min personlige erfaring er at hanner er lidt mere fjollede og hurtigt flytter fokus, hvorimod min pige som er den eneste tæve jeg sådan reelt har arbejdet med, har et super fokus hele tiden og er meget skarp i sin træning. Men det er jo også et personligheds spørgsmål tænker jeg. Til gengæld så er min pige meget påvirket af sin løbetid, og bliver enorm sløv op til, under og efter. Plus den falske drægtighed som kommer bagefter tager en masse på hende. Så hun bliver steriliseret enten her til sommer. Eller efter næste løbetid.

På trods af Ayas race, så er hun ganske velfungerende i varmen. Vi er ikke særlig aktive i løbet af dagen, men så får hun en god morgen og aftentur. Hun har et køletæppe hun ligger på, og så vil jeg have anskaffet mig et køledækken. Har også en lille ventilator jeg skal have fundet frem og sat til.

Sov god Freya, varme tanker til dig.

Jeg hopper også lige med på denne tråd her. Bernhardiner jeg kan virkelig sætte mig ind i din problemstilling. Selvom jeg heldigvis ikke oplever den så drastisk selv hos min egen hund. Det fylder ubeskriveligt meget at have en stresset hund. Og alle de følelser du går igennem dem kan jeg hundrede pct. sætte mig ind i. Jeg må desværre også erkende at jeg i perioder har været rasende på min hund i ren afmagt overfor hvad jeg skulle gøre. Herhjemme sås stressen i at hun var enormt lydfølsom, og gøede af alt! også ting vi ikke kunne høre. Hun kunne ikke passes i hjem med hunde uden at hyle hele tiden, og tisse på gulvet. Hun ødelagde alt og var praktisk talt umulig at få renlig. Jeg kunne heller ikke få hende til at falde til ro, og var der gæster var det helt umuligt. Det kom i perioder, især op til løbetid og falsk drægtighed var det som at starte forfra. Så hver gang jeg følte at nu gik det den rigtige vej, så kom der pludselig et kæmpe slag i ansigtet. Især gik det op for mig på en ferie sidste år hvor påvirket mit nervesystem var af at leve sammen med hende. Hver gang der kom den mindste lyd spændte jeg fuldstændig fordi jeg var så vant til at få et chok fordi hun pludselig ville gø. Vi har også haft mange til at kigge på hende, og der er også mange holdninger om hende. Jeg har været heldig at finde en løsning som har reduceret hendes stress i hjemmet næsten hundrede pct. Hun ville sikkert også kunne passes ude nu, jeg har dog ikke givet det et forsøg, da jeg har gode pasnings ordninger der tager hensyn til hendes sind. Men en af de ting jeg stadig lever med er at jeg ikke kan sove med vinduet åbent medmindre jeg går i seng i så god tid at jeg kan være over hende indtil hun er faldet i søvn, fordi hun reagerer på alle lyde. Samtidig så spiller radioen godt og vel konstant herhjemme, da hun ellers ville reagerer på alle små lyde. Når vi er ude har jeg altid hendes bur med, så kan hun gå derind når hun ikke kan overskue sin verden, eller søge mig og så holder jeg hende tæt indtil hun falder til ro. Men jeg er så heldig at stressen kun er centreret omkring hjemmesituationer (hos mig og i andre hjem) hun fungerer super godt ude. Så jeg kan godt forstå at du vil gå langt. Så længe du bare husker at du skal passe på dig selv også, for det hjælper hverken ham eller dig at du er i minus energi. Jeg kan fortælle at det har hjulpet rigtig meget at min hund er begyndt at blive voksen. Aya er snart 4 og over det sidste halve år er der sket den mest fantastiske udvikling med hende. Dette står selvfølgelig ikke alene da der også bliver arbejdet meget med hende hver dag. Men jeg begynder at kunne nyde hvert skridt fremad uden at bekymre mig om tilbagefald. Men det er jo din mavefornemmelse der skal fortælle hvornår nok er nok, og jeg har stor respekt for dig, for at være så åben omkring din hunds stress og dine egne overvejelser. Det har taget mig et par år at turde erkende hvordan jeg selv har haft det med Aya, fordi jeg ikke ville ses som en dårlig hundeejer. Så lige meget hvordan din situation ender, så skal du vide at du er hamrende sej! og en fantastisk hundeejer.

Jeg var også en tur til Vestfyn. Vi startede virkelig dagen på en dårlig fod. Aya har nogle gange problemer med sit venstre øje som ikke vil åbne. Det havde hun også om morgenen til vestfyn stævnet og jeg bliver så pokkers bekymret hver gang, udover det havde hun og katten på skift holdt mig vågen hele natten, hvilket jeg virkelig ikke havde brug da jeg i forvejen har en dårlig søvn i eksamensperioden. Nå afsted til stævne, og ud og gå en lang tur med Aya, prøvede jeg i hvert fald. Men hun ville bare ikke komme af med noget og virkede off. Jeg kunne mærke jeg blev meget frustreret over hele situationen. Så gav min veninde snoren så hun kunne gå en tur med hende, og satte mig tilbage i teltet. Hun kom tilbage efter lidt tid og have opgivet at gå med Aya der prompte nægtede at bevæge sig en meter. Nå afsted med mig igen... Men hun blev ved med at stoppe op og nægte at gå videre. Hun kunne med garanti mærke min bekymring over hende, for hun vil sjældent have noget at gøre med mig, hvis jeg er i ubalance. I stedet for at komme af med en lille hundelort, så formåede hun at tisse en 10-11 gange på en runde på græsplænen, hvilket jo ikke hjalp på min bekymring for så tænkte jeg blærebetændelse. Nå jeg satte hende ind i buret, og gav hende en god pause fra mig. Derefter stoppede jeg lommen med godbidder og så ud og lege og være ekstra sjov. Det virkede heldigvis lidt. Så jeg valgte at prøve at løbe første klasse med hende. Det var AG2 og hun gik hen og løb fejlfrit og vandt klassen. Dog igen med tidsfejl. Jeg vidste godt vi ikke var på vores hurtigste men jeg er simpelthen blevet ramt af tidsfejl så det basker på det sidste, og havde virkelig brug for en break. Sidste år tror jeg vi fik tidsfejl i 1-2 løb i alt, og det er ikke kun fordi vi er rykket i AG2, det er også i de åbne løb vi får tidsfejl. Men jeg var nu glad for at min lille hund var glad og gad at løbe med mig, så det hjalp på humøret. I AGÅ skulle vi løbe en næsten identisk bane, så jeg tænkte at nu kender vi banen og så skal der bare være fuld knald på!! Jeg var bare så fokuseret på tempoet at jeg kom til at sjuske i min handling, hvilket gav os en disk. Men tempoet var oppe. Det bedste ved de to AG løb var hendes super fine felter. De var lige som de skulle være. Et kort stop og så kaldte jeg hende videre med det samme for ikke at miste tid. Perfekt! Hendes felter har generelt været lige som de skal være på det sidste. I SPÅ var der en lækker løbebane og det var lige hvad mit trætte hoved havde brug for. Det endte med en fejlfri bane, der sikrede os en 3. plads og vores 3. DM udtag :banan: Hun var så dygtig. Lige i starten var hun lidt sløv, men jeg fik hevet hende frem og fik et lækkert tempo på hende til sidst. Desuden har hun fået nogle super fine buer, som kan kompensere lidt for hendes manglende tempo. Det var så dejligt endelig at få den fejlfri runde uden tidsfejl jeg virkelig har savnet på det sidste. Så dygtig en hundepige!!! Sidste løb som var SP2 havde virkelig en drille start, og vi fokuserede så meget på den at jeg ikke kunne huske resten af banen. Udover det så havde Aya på det tidspunkt ikke mere at give af. Så hun både tyvstartede og snød forhindringer. Så efter en halv bane gik vi ud. Men det var okay, jeg skulle bare have lyttet til min hund bedre og sluttet efter vores SPÅ løb. Så alt i alt, en hyggelig og spændende men lidt mærkelig dag. Godt der var søde mennesker der kunne hjælpe på mit dårlige humør. og hvornår sked hunden så.... kl. 20:30 om aftenen. TSK!!!!!

Jeg griner alt for meget af min hund... og jeg griner af mig selv mindst lige så meget, når min hund gang på gang viser hvor godt hun har opdraget mig.

Jace er jeg personligt vild med. Eller Jazz og Jeep.

Til min cavalier vælger jeg kun skilte der kan graveres på begge sider. Så kan det hele sagtens være der.