Retrieveren

Ellers skulle man jo ændre så man var lille hund til 40 cm. Men kan godt se at det ville gå ud over de mindst hunde og ikke stemmer overens med FCI. Så ikke verdens bedste ide... Men hvad forskel ville det gøre om borderen (også) er den "bedste hund" i mellemklassen? Sådan er det jo i stor - der er ikke mange racer der kan følge med. Hvorfor vil det være anderledes for mellemhundene? Desuden har vi jo allerede bc'er i mellem.

Kan lige tilføje at jeg er til konkurrencer af og til, hvor der også er nogen fra eliten. Jeg synes aldrig at jeg har oplevet dem være nedværdigende eller på anden måde følt mig "mindre værd". Tværtimod. Så jeg har ikke selv prøvet at blive set ned på, eller føle mig mindre velkommen af dem der meget dygtigere end os. Og skulle det en gang ske, så tænker jeg altid at jeg jo har betalt lige så meget som de andre, så jeg har lige så meget ret til at være med også selvom vi bruger lidt fler sekunder på banen - men man skal jo også have noget for pengene :blink:

Havde selvfølgelig ikke lige tænkt at det så gik i kage med FCI. Men helt enig i det sidste du skriver.

Kunne man forestille sig at man satte maks højden ned i alle klasserne? Hvis hundene kommer til skade af at springe lavere, synes jeg, at man bør kigge avl og træning. Har de virkelig så meget fart (stress?) at de ikke kan passe bare lidt på sig selv? Det synes jeg er uhensigtsmæssigt. (Men hvad ved jeg - har en langsom Golden der ikke stresser eller har travlt). Kunne man så tænke sig, at man ændrede højden lidt? Således at man f.eks. Først var stor hund fra 48 eller 50 cm? Så vil vi få lidt flere mellemhunde, så stor og mellem måske var mere lige fordelt antalsmæssigt? Ved godt at de små mellemhunde måske ville få baghjul af et par bordere, men det sker jo også nu, efter man laver "mini bordere". Det er ikke nogen nem debat. Jeg synes virkelig at man skal tage udgangspunkt i hundenes ve og vel konkurrencemæssigt. Og ja, jeg synes at agility skal være alsidig. Dermed ikke sagt at ekstremerne skal kunne være med (hunde med unaturlig bygning eller meget store og tunge hunde), men alle "almindelige" hunde bør være med, uden at vi slider dem unødigt. og ja, man kan løbe på byggeplan, men for mig er agility konkurrencer stadig en "hygge-ting" for størstedelen af udøveren i Danmark. Og det håber jeg at det bliver ved med at være. Jeg vil gerne være med, med min "ikke agility hund". Ja vi løber for sjov, nej vi kommer aldrig til at følge med de andre stor hunde, men vi hygger os maks med stævnerne. Jeg ser bare ingen grund til at slide unødigt på ham eller de andre hunde.

Er enig hvis vi er ude i ekstremer (meget store eller meget små hunde, eller hunde med "unaturlig" bygning). Men hvis ikke en retriever kan løbe agility, uden at det belaster hårdt, hvor er sporten så? Der hvor kun border eller belgiske hyrdehunde kan være med? Og borderen kan måske ikke altid, da mange af dem ofte er små, og de derved skal springe højt? Jeg vil rigtig gerne løbe agility, men jeg har ikke lyst til at dele hjem med en border. Så kan jeg ikke gå i konkurrence? (Groft set). Nu får jeg ikke rigtig problemet, for vi er klasse 1, og er til så få stævner grundet andre stævnedicipliner, at vi nok aldrig når kl. 3. Jeg synes bare det er ærgerligt hvis vi er der, hvor sporten er for ganske få hunderacer. Det er jo for at skåne hundene, ikke for at alle racer bedre kan være med. Min Golden kommer aldrig til at slå borderen på tid, selvom højderne sættes ned. Men måske får både min og borderen et år mere i sidste ende, hvis vi slider lidt mindre på dem. For mig handler det ikke kun om at flere kan være med - men også om at skåne de hunde som er med. Hvilken hunderace bliver ikke mere belastet af at springe 65 cm. End 55 cm? Jeg kunne godt have valgt hund efter agility - men jeg var nødt til at vælge en hund, som jeg også ville bo med til daglig. Med risiko for at fornærme nogen, så er ca. 95 % af de hunde der løber agility i Danmark, nogen der løber fordi det er sjovt og for at aktivere sig selv og hunden. (Okay tallet er et gæt). Og for nogen så er det motiverende at træne, hvis de bliver bedømt til en konkurrence. Agility på højt plan (internationale stævner mm) er måske noget andet (men der mener jeg stadig at man bør tænke på hundenes helbred og skåne dem), men jeg synes nu engang, at det vigtigste er at så mange hunde som muligt kommer ud og lave noget. Og hvem vil de lavere spring højder genere? Hvs vi sparer på vores hunde ved laver springhøjder, så er det da bare med at få springene ned. Hvorfor slide unødigt?

Nu har jeg en Golden på 60 cm. Og 28 kg. Ja han har højden, men han er en tungere hund, end f.eks. Borderen, så han lander også tungere. Jeg ville være ked af at han skulle op og springe 65. Hvorfor slide unødigt på hundene? Jeg stemmer også for at sætte maks højden ned. Det burde være handlingen der blev sværere - ikke højden.

Hvis ikke det lykkedes, og din hund er glad for dyrlægen, så kan du få dyrlægen til at tage en prøve med et kateter. Det gør de altid ved min hanhund når de skal bruge en prøve. For ham er det smertefrit og de får helt ren urin

Hvad med en labrador? Den er mindre end de fleste Golden, med med mange af de samme egenskaber. Du kan også kigge jagtlinjer indenfor Golden (typisk de lidt mørkere Golden). Min egen er høj (60 cm), men kender også linjer hvor hundene er en del lavere (50-52 cm). Men det er jo lidt et sats. Labradoren er typisk lidt mindre, så den kunne være et godt bud. Held og lykke

Nu har jeg selv en hund af brugslinjer (dog en helt anden type). Han vil sagtens kunne fungere i en aktiv familie. Også en mindre aktiv familie (selvom jeg synes det er synd). Men han vil bare finde sig til rette og acceptere, at det er sådan det er. Men ved selvfølgelig heller ikke om han egentlig vil gå ind under brugshunde betegnelsen? Jeg er slet slet slet ikke nok inde i opdræt mm. Til at vurdere hvad der er rigtigt og forkert, men får altid en underlig mavefornemmelse, når der avles hunde, som ikke kan gå som aktive familie hunde, men som kræver noget helt særligt. Jeg kan ikke forstå (men indrømmer at det måske er mangel på viden), at man ikke kan lave aktive hunde som kan bruges som brugshunde, men som også kan indgå som alm. Aktive familiehunde. Jeg bliver bekymret, når vi kommer ud i ekstremerne og det kun er jægere eller andre brugsfolk, der må købe hvalpe fra et kuld. Jeg kan sagtens forstå, at man som opdrætter stiller krav til fremtidige hjem, så en aktiv hund ikke bliver sofa kartoffel. Det synes jeg faktisk, at man skal gøre som opdrætter. Men at det skal kræve helt specielle kompetencer gør mig utryg. Men jeg er selvfølgelig også sådan en, der synes at man virkelig skal vægte det gode og robuste sind - jeg synes at alt for mange hunde har problemer - feks. Angst for børn eller andre hunde, ressourceforsvar, for lydfølsom osv. Det tror jeg langt hen af vejen skyldes gener/hundens sammensætning i hovedet. Selvfølgelig er der også et socialiseringsaspekt i det. ovenstående er mavefornemmelse og mine tanker. jeg har som sagt ingen kompetencer på det område.

Ja jeg er nok total farvet af at mine dyrlæger er FANTASTISKE! Så de kan nok ikke rigtig gøre noget forkert i mine øjne Det er noget anderledes ved min dyrlæge. De har åben konsultation morgen og eftermiddag. Det betyder at man ikke har en tid (med mindre hunden skal opereres eller lignende). Jeg ELSKER at have fri konsultation. Det betyder dog ofte lang ventetid (mellem 15-40 minutter). Jeg synes det er helt fint, og venter gerne for god behandling. Der er ikke altid nogen til at tage imod, men man sætte sig bare i venteværelset. Dyrlægerne går af og til igennem venteværelset når de skal på kontoret, og så hilser de pænt. Det er rart. Jeg behøver ikke blive taget imod, jeg ved at de har travlt, og at de kommer så hurtigt de kan. Min hund elsker at komme til dyrlæge, men er god til at vente i venteværelset (lægger sig bare ned og slapper af indtil det er vores tur). Der kan sagtens være mange hunde i venteværelset og så bliver der lidt trangt med plads, men synes ikke det gør noget. De fleste holder hunden for sig selv, og skulle en komme og hilse på, så hilser barney bare pænt igen. Det eneste der er træls, er når hundene bare får lov at gå til kattene (for de er jo i transportkasser). Det kunne være fint med et hundefrit hjørne til katte. Jo og så skærer det i mit hjerte når folk er fysisk eller verbale hårde ved deres stressede hunde som ikke er vant til at håndtere de situationer og derfor ikke lægger sig og slapper af. Men det kan dyrlægerne jo ikke gøre så meget ved. Så selvom jeg stort set altid har en del ventetid, så gør det ikke rigtig noget. Jeg synes det er guld værd med åben konsultation, så det tager jeg gerne med man kan også komme ind af bagindgang hvis hunden smitter eller ikke bryder sig om andre hunde. Nå ja, det er nok lidt anderledes end de fleste steder. Kan lige tilføje at det er dejligt at man sidder i et rum hvor indgangen og skranken også er. Det gør det lettere at følge med i hvor langt dyrlægerne er bryder mig ikke om hvis man er puttet ind i et rum inde bagved hvor man ikke kan følge lidt med (altså ikke i konsultationer). Elsker mine dyrlæger! Og ventetiden genere mig ikke god træning for min hund i at forholde sig i ro og vente, til trods for andre hunde mm.

Ja afledt af et par andre tråde, hvor unge mennesker overvejer at anskaffe sig hunde. jeg forstår ikke, at der advares så kraftigt? Jeg var 14 da jeg fik min første hund, 16 da jeg købte min anden hund. Anede intet om fremtiden, fremtidig bolig, studie eller andet. Har altid fået tingene til at gå op, selv 7 år på SU. Jeg har altid selv passet min hund, fundet bolig hvor tingene kunne lade sig gøre osv. Man finder jo nogle løsninger. Et af argumenterne er også, at man ikke kender fremtiden som ung, men det gør man da heller ikke som "voksen". Man ved jo aldrig hvilken drejning livet tager? Hvor mange familier sælger ikke hunden fordi de ikke har tid? (Pga. 3 børn, arbejde osv). De har da om nogen et fast liv. Eller skilsmisse hunde? Nettet bugner med dem. Et andet argument er at man går glip af meget. Må indrømme at jeg ikke synes, jeg er fået glip af særlig meget. Jeg har jo taget et valg. Jeg er ikke gået glip af udenlandsrejser - jeg har ikke haft lyst, ville hellere på camping hvor hunden kunne komme med. Og da jeg skulle på studietur i en uge, fandt jeg pasning til hunden (det er jo ikke umuligt). Fester osv. Har jeg valgt fra - ikke fordi "øv jeg kan ikke komme med fordi jeg har hund", men mere fordi "Jubii jeg skal hjem og i skoven med hunden og i morgen har jeg fri og skal udnytte at jeg kan komme ud og træne". Så jeg har jo villet nogle andre ting med mit liv. Ting jeg måske ikke vidste jeg kunne, hvis ikke jeg havde haft hund. Helt ærligt synes jeg ikke at jeg har fravalgt nogen ting jeg har jo haft lyst til alt det hunden indebære. Det har givet mig en masse livskvalitet. Da jeg havde mest travlt på studiet og nogle af mine studiekammerater gik med stres symptomer, skulle jeg stadig ud og lufte hund, på trods af travlhed. Det betød at jeg fik et pusterum fra studierne og skulle ud og have frisk luft. Det gav virkelig meget på overskudstavlen. ang. Bolig så har jeg bare prioriteret at der skulle være hund med. Så var den ikke længere. Ja jeg boede langt fra studier, og skulle med tog. Men det var fint nok. Bor til gengæld tæt på den dejligste natur, hvor jeg kan lufte hund. Det kan godt være, at man som ung ikke ved hvor man ender, men hvis man er indstillet på det, så lykkedes tingene jo. Ligesom folk der får børn får tingene til at gå op. Indimellem bliver det næsten gjort til en videnskab at holde hund. Det synes jeg er ærgerligt. Og er der overhovedet noget godt tidspunkt? Så er man for ung og ved ikke hvad man skal. Så får man fast arbejde, mand/kone, hus osv. Så har man ikke lige tid. Så får man børn, så mangler man overskuddet. Og så blev man gammel... Hvornår er et godt tidspunkt? Tænker mest af alt det omhandler ens indstilling, end det handler om ens alder

Jeg synes, det lyder fint, det du kan tilbyde. (Kender ikke til spidshunde, men tænker sådan generelt). Min hund bliver luftet 10-15 min hver morgen - også de dage hvor han skal være alene 8-9 timer. Om eftermiddagen eller aftenen er han ude 1,5-2 timer, men vil påstå, at mindre også kan gøre det (feks en time). Herunder hører, at han kan løbe frit. Det er hans faste lufteture. Og så har vi selvfølgelig et par dage, hvor vi går til træning, der træner vi i stedet for gåturen. Den aften jeg træner hold, er han ikke meget ude. Det klarer han fint. (Det er værre med min dårlige samvittighed den ene dag i ugen). Man kan jo også blive syg eller noget, som gør at hunden ikke lige kommer ud. Jeg sørger altid for, at han kommer lidt ekstra ud i weekenderne. Vi bor også i lejlighed, men har valgt at bo uden trapper. Jeg synes ikke, der er noget galt i lejlighed - vores er feks et lille rækkehus med egen have. så der findes jo lejligheder, hvor det er nemt at have hund (have og ingen trapper). Det kan man jo vælge efter. Men nu har jeg også haft hund på SU, under uddannelse, før jeg anede hvad fremtiden vil bringe, eller hvor jeg skulle bo. Men har altid fundet en løsning, fordi det var altafgørende for mig at have hund, med alt det et godt hundeliv indeholder. og man finder jo sine egne rytmer mm. Du lyder meget velovervejet, så jeg er sikker på, at det nok skal gå godt, når du skal have hund

Aner ikke hvordan det vil virke på andre hunde. Og kan ikke sige hvorfor det skulle virke eller ikke virke. Jeg tænkt bare at jeg ikke kunne forhindre at han ødelagde noget og jeg kunne ikke lade være at lade ham være alene. Så jeg efterlod noget han gerne måtte ødelægge, fordi det var mere sikkert for ham og jeg slap for at mine ting blev ødelagt. Og sikrede mig selvfølgelig at det bare var kedsomhed, og ikke fordi han var ked af at være alene. Et bedste er jo at de bare sover, men min havde en teenageperiode hvor han ikke bare gjorde det. Husker dog at det var i kort tid vi efterlod materiale han mått ødelægge. Og så voksede han fra det.

Barney fik aviser og reklamer + papkasser han kunne plyndre mens han var alene, da han var yndre og elskede at smadre ting. I dag er han alene hjemme uden at vi tag forbehold eller lægger noget væk. Om det gælder for alle hunde skal jeg ikke kunne sige, men det sparede os mange ødelagt ting, og barney fik det fint lært alligevel vi gjorde det bare i en kort periode da han var teenager og åbenbart ikke var træt nok til at sove alle de timer han var alene. Jeg ved ikke hvordan han kender forskel, men han ødelægger aldrig noget nu? Og han har endda hele huset.

Og aktivering behøver jo ikke være en bestemt diciplin eller træning på et hold. Jeg tror nogen gange vi glemmer at familiehunden kan være fint stimuleret, fordi vi selv befinder os i et træningsmiljø og er træningstosset og med træningstosseriet følger jo også ulemper - vente længe i bilen til konkurrencer, kurser mm, ikke rulle sig i dunmyen når man har apporteret i vand, ikke grave mus når man går spor, have klamme fugle i munden osv. (Nå ja, i hvert fald min hunds liste ). Alle de ting slipper familiehunden jo for. som familiehund er jeg ligeglad med at han ruller sig i emnet han har apporteret, han må grave efter mus når vi er på marken, han slipper for mange timer i bilen og jeg er ligeglad om han kan hente en and eller ej. Bliver han mere lykkelig af at jeg har ambitioner, eller vil han i virkeligheden ikke trives ganske fint som familiehund der graver fjer mus, ruller sig i apporterede emne osv.? Og han kan skam godt lide at træne, men han er mindst lige så lykkelig de dage hvor træningen er en del af hverdagen - feks en bold i et krat på gåturen, en svømmetur i søen, grave efter en mus mm. Behøver træningen at være struktureret for at hunden er tilpas aktiveret? Det mener jeg ikke. Og derfor mener jeg også at man sagtens kan have en retriever som familiehund, hvis man gider gå lange ture i det fri, kaste en bold der skal apporteres eller søges og hvad man nu ellers kan lave på gåturen.

Retrieveren er i mine øjne en god begynderhund pga. Dens væsen. God med børn, andre hunde, andre dyr osv. Nem at træne (de fleste elsker mad og bold). Tilpasser sig nemt familien (kan tåle et par dage uden den store aktivitet hvis lokummet brænder). Man får en ukompliceret hund, fordi det er en hund, der er nem på så mange områder. Og dens gode væsen overfor mennesker og andre hunde/dyr er jo ikke til at tage fejl af. Den er ikke ekstrem sensitiv, men alligevel en "blød" hund. DERFOR synes jeg det er en rigtig god begynder hund. det kommer næsten til at lyde som om at alle nye hundeejere ikke kan/vil stimulere deres hund nok, og derfor er retrieveren et dårligt valg, fordi den affinder sig med det? Som jeg læser denne tråd, har trådstarter meldt helt klart ud hvilket liv de kan tilbyde en hund, og det er da absolut ikke et dårligt hundeliv, heller ikke for en retriever? Som tidligere skrevet så vil min retriever være yderst tilfreds med lange gåture ved søen, en gemt eller kastet bold og lov at løbe frit. Han synes da også at spor og andet træning er meget sjovt, men han er mere lykkelig når han løber frit ved søen, end han er på f.eks. Agility banen. Det lyder næsten som om man ikke kan have en retriever hvis man ikke vil træne fokuseret mange timer i ugen, og det synes jeg er forkert. Jeg synes selvfølgelig man skal gå ture, lade hunden løbe frit og lade den søge og apportere, men hunden er jo ligeglad om det er planlagt træning eller en bold der kastes ud i noget krat. Retrieveren er en alsidig hund, som kan rigtig mange ting, og sammenholdt med dens gode sind, er det vel derfor bliver den også tit anbefalet? Min egen har gået rally, Dch program (med spor og eftersøgning), agility, prøvet schweiss spor og retrievertræning. Det siger bare lidt om hvor alsidig en hund det er. Derfor anbefales den ofte fordi den kan passe ind i så mange sammenhænge. Undskyld for at spamme tråden, jeg ved godt at der er kig på en helt anden race, så det ikke er relevant for trådstarter.

Glemte lige at nævne at hvis I skulle ombestemme jer, så kan retrieveren også sagtnes arbejde og det kan min også. Det er en meget alsidig hund. Min løber agility, har gået rally, går Dch programmet og så er vi lige startet op på noget retriever træning. Han er god til det hele (øhh synes jeg da selv) Dette er ikke fordi jeg siger I skal købe en retriever. Det var mere for at vise hvad I kan forvente af en retriever. Så er det lettere at træffe valg om race tænker jeg. Held og lykke med at finde jeres fremtidige familiemedlem

golden er ofte lidt senere mentale modne end labrador. Nogle labrador hanhunde har lidt tendens til ikke at kunne lide andre hanhunde (dog langt fra alle). Golden er lidt større end labrador, har lidt længere pels og så har den selvfølgelig en anden farve. Jo der er stor forskel på linjerne, og man skal kigge sig for. Helst opleve nogle forskellige linjer og så se hvordan de vil passe ind i ens familie. Jeg har selv en jagt Golden. Han er købt til arbejde men helt ærligt så vil han hygge sig med lange gåture og putte i sofaen. Ikke at han kan nøjes med putte i sofaen, men med en-to lange ture om dagen, så ville han trives ganske fint. Han kan være med til agility konkurrence, og det er kun for min skyld vi skal løbe inde på banen - han er godt tilfreds med bare at være med, og tager gerne en lur på sidelinjen. Han vil gerne træne, men de dage hvor vi går en lang tur til søen i stedet, er han virkelig lykkelig! En retriever (både lab og Golden) har brug for lange gåture med indlagte aktiviteter. Vi går ofte til søen hvor han kan bade og hente ting ude på vandet. Jeg smider hans bold i alt muligt og så skal han finde den. Søg og apportering bør man gøre med sin retriever, men det behøver ikke være andet end at man kaster bolden ind på en mark med højt græs, eller smider en bold ud i søen som hunden skal hente. Hvid man kun vil gå tur i byen med snor på, så skal man ikke have en retriever. Men gider man bruge 1-2 timer om dagen på gåtur hvor hunden kan løbe frit og man gider lave lidt søge arbejde, så er en retriever et fint valg! jeg synes at jagtmodellen er avlet til at have en god tænd/sluk knap (for det skal den bruge hvis den skal på "arbejde"). Og jeg er enig med andre her i tråden - det der gør Retrieveren til en god jagthund er også det der gør den til en god familiehund. Jeg oplever også stress ved udstillingsmodellen, mere allergi og dem jeg har mødt gø'er mere. Men om det er fordi jeg ikke har mødt voldsomt mange og generaliserer, det skal jeg ikke kunne sige. man skal dog lige have i mente at udstillingsmodellen er meget tungere end jagtmodellen (hvis det har nogen betydning). Min hanhund er stor (høj) og vejer 28 kg. Udstillingslinjerne vejer vel mellem 34-37 kg. For en hanhund. Ved ikke hvor I bor, men hvis I kommer i nærheden af Midtjylland så skal I være velkomne fordi hos os og møde mit eksemplar af en jagtgolden.

Min hund er trænet i både spor, eftersøgning og balance øvelser - det gør ham da ikke mere selvstændig eller betyder at han lettere kan undvære mig? Han er en harmonisk hund der hviler meget i sig selv. Men det er vel ikke så mærkeligt at han savner mig, når jeg er den der fodre, leger, lufter og træner med ham? Forstår ikke hvad selvstændighed har med det at gøre?

Jeg har haft en delehund. Det var frygteligt for både mig og hunden. Hunden vil helst være hos mig, og vil ikke med hjem til ejeren. Når vi var 20 meter fra hjemmet, stoppede hunden og VILLE ikke med videre. Og det var det mest sørgelige blik jeg gik fra hver dag. min nuværende hund er meget glad for mine forældre, og vi har også boet hos dem en kort periode. Han elsker at komme derom, men hvis de skal passe ham, så bliver han helt passiv og ligger bare på sit tæppe hele dagen og venter på mig. Selv min kæreste, som han har boet med altid, er ikke "god nok" i forhold til mig. Hvis de er alene hjemme, så lægger hunden sig ud foran døren og venter på mig. Ikke altid, men nogen gange. Så tænk over hvad I gør, hvis hunden knytter sig mest til et af stederne. Det er frygteligt at aflevere en hund, der står og kigger med det sørgeligst blik i verden, efter en.

Tusinde tak, det vil jeg kigge nærmere på

Jeg vil rigtig gerne have et nyt tæppe til bilen, men er i tvivl om hvad jeg skal vælge. Overvejer wetped eller Soggy doggy, men har ikke rigtig erfaring med nogen af dem. Det er vigtigt, at det suger fugt, så han kan ligge tørt og godt, selvom han er våd, når han kommer i bilen. Og så skal det selvfølgelig kunne vaskes i maskinen. Hvad er jeres erfaring? I må også gerne anbefale andre produkter

Jeg er sikker på at hunde godt kan være født med ledninger der er sat forkert sammen. Jeg har selv haft en sådan hund. Det er svært at forklare, men der er bare nogle ting som er så unaturligt og forkert, at det ikke blot er tillært adfærd eller en adfærd hunden har haft succes med, men simpelthen viser en hund der er "sindsyg". Jeg tror ikke på at man kan træne sig ud af det med disse hunde, og min egen blev aflivet da han var 3 år, da jeg anså ham for farlig for hans omgivelser (blandt andet fordi han var meget uforudsigelig). Jeg snakkede meget og længe med dyrlægen, som mente at nogle hunde bare er født med ledningerne sat forkert sammen, uden at vi kan gøre noget som helst ved det. Jo vi kunne selvfølgelig træne os ud af noget af det, men langt fra det hele, og det lå altid under overfladen og sprang af og til frem i forskellige situationer. Derudover har jeg set et par andre eksemplar som også er aflivet unge, selvom de havde dygtige kyndige erfarne hundeførere, der var adfærdsbehandler og medicin ind over. Det er frygteligt at eje sådan en hund, og det er et svært valg at sige farvel. Men min erfaring er også at hundene faktisk ikke altid selv har det så godt, og derudover er de til fare for sine omgivelser i større eller mindre grad. Dette er selvfølgelig egne observationer og erfaringer, og derfor præget af det jeg har set og oplevet.

selvom de måske ikke er avlet til at have meget jagt instinkt, så er det jo stadig et rovdyr, og rovdyr kan nu engang finde på at tage byttedyr. Og hvis dine hunde har haft succes med at jagte dem og synes det er sjovt, så bliver det jo hurtigt en sjov sport for dem. Ja jeg tror der ligger noget træning i det, men jeg tror også at jagt instinktet i hunden afgører hvor nemt eller svært det er. Og så tænker jeg at det også er afgørende hvor meget erfaring hundene har med et emne. Vi kan have vores chinchilla løbende frit i huset imens hunden også er her, og han rører den ikke, til trods for at den kan finde på at kravle op på ham. Ligeledes rører han ikke fårene vi går hos hver dag, heller ikke køerne, hestene, hønsene osv. Dem har han set så tit og vi har trænet at ignorere dem. Han går altid frit hos fårene (ikke i starten) og selvom de løber, så er han ligeglad med dem og går bare stille forbi. Tilgengæld er han helt vild med min søsters kaniner! Hvis han kommer i stalden hos hende, så skræmmer han dem fra vid og sans med sin nysgerrighed. Han er ikke ude på at æde dem, men er bare meget interesseret i dem. Men jeg er da ikke i tvivl om at hvis vi fik en kanin så ville han hurtigt lære at ignorere den. Ligesom han gør med katte selvom se løber. Så måske er det også hvad de møder og hvad man har mulighed for at træne? Jeg har ikke så god mulighed for at træne at lade kaninen være, men jeg har haft god mulighed for at træne på så mange andre dyr, og dem lader han være. Og så lærer jagthunden jo at den nok skal få lov at hende dyret, hvis den bare lige behersker sig først. Dermed bliver det lettere for hunden at holde sig i skindet, fordi den ved at lige om lidt så må den. Familiehunden finder kun ud af at det er no go at jagte vildt, og dermed forsvinder alt det sjove hvis man behersker sig. Derfor tænker jeg også at det nogle gange er lettere at lære jagthunden at lade vildt være, end en ikke jagt hund. Om det er rigtigt ved jeg ikke, det er blot en hjemmestrikket teori.

Jeg tænker at din hund ikke er særlig madglad og er ret ligeglad med dine godbidder. Kan du ikke belønne med en bold i stedet? Find en bold eller andet legetøj som du KUN bruger til indkald og som hvalpen ikke har til rådighed ellers. Når hvalpen er på vej i fuld fart imod dig (ikke nødvendigvis for at stoppe henne es dig), så kalder du, siger dygtig og tager legetøjet frem og leger. Sørg for at legen er sjov henne ved dig og sørg for at snuppe legetøjet lige imens legen er sjovest. Lad hvalpen løbe igen. Gentag dette flere gange men vent længere og længere tid med at tage legetøjet frem sådan at hvalpen når tættere og tættere på dig inden du hiver det frem. Og så lad være med at kalde før du er mere sikke på at hvalpen kommer er det en mulighed?