Hop til indhold

Louisen

Members
  • Antal indlæg

    1.654
  • Medlem siden

  • Senest besøgt

Alt der er opslået af Louisen

  1. Trillo "glider" med hovedet først hen ad et ådsel i skovbunden. Jeg siger nej! Slut! Hun kigger på mig. Sætter sig så halvt ned og mens hun sender mig engleøjne, gnubber hun lige så stille røven oven i det døde kræ. Det var svært at sige nej og slut igen, og kalde hende ind, for jeg var lige ved at dø af grin. Fik dog min hævn senere, da hun blev tvunget i bad. Ondehundemor.DK
  2. Hej, Til marts starter vi til alm. træning. I de 3-4 uger vi har haft Trillo, er hun gået fra intet at kunne udover indkald, til at kunne alle begynder-øvelserne. Træneren vil gerne sætte os direkte på fortsætter eller øvet holdet. Jeg håber at påbegynde agility træning til efteråret, men vil inden da gerne have tjekket Trillos hofter og albuer. Hun er jo vokset op på gaden, var udsultet, jeg aner ikke om det under opvækst har gjort skade. Af udseende er hun klart en sportsmodel som alle siger egner sig til den slags og hun elsker meget aktiv træning, så hun vil elske det. Dyrlægerne er ikke enige om hendes alder, og det er os som kender hende, heller ikke. Så mellem 1-3 år. Jeg ønsker ikke at slide hende op utidigt, så er det ikke en god idé med HD scanning osv.? Vil have tjekket hofter, albuer, lyst øjne og tjekket hjertet.
  3. PS. Jeg har resten af måneden kun 2 mødedage på uni og vi har mulighed for at skaffe pasning. Første mødedag er på torsdag, 3-4 timer. Og fra februar skal jeg på uni 1-2 dage om ugen kun 4 timer om formiddagen, og kan også skaffe noget pasning her hvis det hele fucker up. Det ville dog klart være bedst, hvis hun til februar kan være alene de timer eller bare op til to timer (så kan jeg gå tidligt, hvis jeg er nødt til det). Jeg bor lige ved siden af uni, så transporttid er ikke-eksisterende (5-10 minutter maks).
  4. Hejsan, kort om hunden: En tidl. gadehund, som har boet i pleje i Jylland og for 14 dage siden flyttede ind hos min kæreste og mig. En steriliseret tæve på 1-3 år (dyrlægerne i hhv. Rumænien og DK er ikke helt enige her, DKs dyrlæge mener hun er omkring 1 år). Hun har hos plejemor kunne være alene en arbejdsdag, men i et bur. Dog blev buret indført, fordi plejemor havde en idé om at hende og en af de andre hunde kørte hinanden op i leg. Vi bor pt. på 27 kvm2, mens vi venter på større lejlighed om et par måneder. Så det er ikke en stor lejlighed, hun skal holde øje med, men det er en 1V'er hvor kun badeværelset kan lukkes af. Vi har trænet lidt med hende, hvor vi går ind og ud skiftevis, eks. hvis jeg har hentet vasketøj eller min kæreste tjekker posten. Hun piver lidt, selvom den anden stadigvæk er derhjemme. Inden i dag, har hun været hjemme i korte intervaller på 1-2 minutters tid. Jeg optog hende imens. Hun har pevet et par gange, men så holdt op igen/holdt en pause. I dag prøvede jeg så lidt længere tid, mens jeg hentede en diktafon på uni (til netop denne her træning, da jeg ellers har brugt mobilen til at optage). Hun var alene lidt under et kvarter. Jeg kunne høre på optagelsen, at hun piver og lidt småhyler med pauser de første 6-7 minutter, hvor hun også går lidt rundt.Men så falder hun til ro og tygger lidt i nogle tyggedimser, jeg har lagt til hende. Og er rolig resten af tiden, indtil jeg kom hjem. Hun er ret fokuseret på at man går, holder øje med at man tager sko og jakke på. Hun kan ikke distraheres med godbidder der kastes på gulvet eller særligt lækre tyggeting... Heller ikke selvom hun er sulten. Men som sagt, efter 6-7 minutters piven og let hylen fatter hun interesse for det. Jeg er lidt i tvivl om, hvordan vi fortsætter herfra. Om intervallet skal sættes ned eller om jeg i morgen skal træne igen med bare et kvarters tid. Som sagt piver hun når vi går også selvom den anden er hjemme - vi kan godt distrahere hende, men det er ikke altid det hjælper og hun stopper som sagt igen ret hurtigt. Hun er selvfølgelig luftet og aktiveret efter alle kunstens regler, og jeg har været derhjemme og spise morgenmad, drikke kaffe og "skabe ro" inden jeg går. Så hun er så rolig og tilpas som hun kan være, selvom hun altså står op/vågner når man tager tøjet på og ikke kan distraheres fra det når man går. Ville gerne undgå bur, da vi som sagt ikke har meget plads, og jeg ved heller ikke om plejemor måske ikke har gået så meget op i, om hun pev lidt når hun blev forladt. Der var jo også de andre hunde, så det er nogle andre former hun skal være alene under her. Hun er ellers tryg og følger os ikke rundt, og nu her mens min kæreste er ude kan jeg godt gå på toilettet og lukke døren, uden at hun piver af den grund. Hvis vi ikke forlader lejligheden "rigtigt", er det helt fint for hende, så hun er umiddelbart ret tryg.
  5. Tak for svar - det kan godt være noget, der skal bearbejdes. Jeg kan jo se, hun har ar rundt omkring også, men det kan være hvad som helst. Jeg har dog alligevel bestilt en DAP, som kommer til at være dér hun sover mest. Må se om det hjælper.
  6. Hej Ulla, ved du om mareridt reduceres med tiden? Cirka hver tredje/fjerde dag/nat oplever vi at hun har mareridt, der virker meget voldsomme for hende. Vi er begyndt at snakke beroligende til hende og ae hende forsigtigt, ikke så hun vågner helt (nogle gange gør hun dog), men for at give tryghed. En enkelt gang gjorde drømmen at hun for op og gøede af ingenting udenfor, og var lidt forvirret. En anden gang aede jeg hende og beroligede hende, hun vågnede og ligefrem rystede, og måtte ligge som en baby i mine arme for at falde til ro (det gør hun også gerne når vi hygger, men her havde hun nærmest decideret behov og søgte det selv). Jeg holdt hende og snakkede almindeligt, og det blev til en hyggestund. Men det var ikke så rart at opleve. Hun er ellers ikke utryg herhjemme - lidt nervøs ved nye ting, men også nysgerrig og hvis jeg eller min kæreste går foran med det gode eksempel, udforsker hun gerne. F.eks. en skulptur i træ af to væddere (Thors væddere), som hun mente var farlig, men ville gerne undersøge og straaaakte sig. Jeg gik hen og lænede mig op af den, og så kom hun selv langsomt nærmere og straaaakte sig, et skridt frem, og straaaakte sig igen. Da hun var helt henne og snuse og slappede af, fik hun godbid for sit mod. Nå, men altså jeg ved at det er drømme og ikke eks. epilepsi, som jeg jo desværre blev lidt af en ekspert i pga. Taiki. Der er ikke noget odiøst i at hun drømmer og ligner de fleste hunde som drømmer, men det virker meget lidt rart når det er mareridt. Andre gange drømmer hun bare, bjæffer lidt, vågner og er lidt ligeglad med det hele - så åbenbart ikke noget meget farligt dér.
  7. Tak Ulla, det var Jeg ikke klar over. Hun skal gennemtjekkes for alt inkl røntgen her om en måneds tid, for lydighed går strålende, men jeg vil jo gerne agility HVIS hofter og albuer er til det. Der får hun også blodprøver screenet for alt og tjekket ift nyre og lever værdier. Når hun er vokset op på gaden bærer hendes krop nok præg af sult m.m., men jo mere jeg ved allerede nu, jo bedre og længere kan hun leve i den anden ende. Her er hun i gang med tyggeben i alternativ version med puttetæppet som SKAL krølle.
  8. Selfie time med får i baggrunden. Vi går på den indhegnede mark, der er nogle træer som skal undersøges. Men Trillo holder godt øje med, hvor jeg er.
  9. Hun har jo boet hos en plejemor Ulla, så vi fik hende ikke direkte fra internat. Der hvor vi går er der kvæg hegn omringet af trådhegn, da der går både køer, geder/får og høns løs. Gederne jager ræve væk og hønsene går selv hjem når der kaldes til spisetid om aftenen. Vi er oppe på fem min alene hjemme uden piv - måske kan hun sagtens længere, det kunne hun jo hos plejemor, men jeg gider ikke forjage det.
  10. Lige et PS. Jeg sætter pris på jeres kommentarer, og vi slipper hende helt sikkert kun disse rimelig kontrollerede steder de næste 1-2 uger - så det er ikke fordi jeg ikke er lydhør.
  11. Hun har fregner på benene. Trillo:
  12. Pt. er hun løs i hundeindhegning og en del af skoven hvor der har gået køer i sommers og derfor også er hegn.
  13. Jeg var snakket dels med en veninde, som kender meget til tidligere gadehunde samt Trillos tidligere plejemor. Det ville være et skridt tilbage at holde hende i snor i flere uger. Hun har brug for at kunne rende løs, og ville ganske simpelt ikke trives ellers. Hun er faldet til og ser os 100% som flokken. Hun har klaret indkald ved andre hunde og under en fasanjagt. Derudover er hun en stor tryghedsnarkoman, så udfordringen bliver ikke at hun stikker af, men alene-hjemme, som skal trænes i hvalpe-tempo. Én gang blev hun forskrækket over en anden hund, hvor jeg satte mig på hug og hun for direkte ind i min favn. Jeg fik hunden væk og vi sad lidt sammen og så den gå videre. Det var tydeligt at hun søgte trygheden hos mig, jeg pylrede ikke men opfyldte hendes behov. Da vi gik videre var der intet at mærke på hende. Vi slipper hende selvf. ikke hvor som helst, og har både gode kyllingegodbidder samt nød-bacon i lommerne. Hun elsker nemlig bacon helt vanvittigt, men det er for salt, så det er kun til akutte tilfælde.
  14. Advarsel, ubehagelige billeder... Trillo er født som gadehund i Rumænien, hvor hun senere endte på et internat. Trillo var nær sultedøden, og fødte endda også et kuld hvalpe som alle var dødfødte. Carina, Trillos plejemor, købte hende fri. Der var dog en del forvirring ift. at få Trillo til Danmark - først var hun ifølge internatet blevet væk, så var hun i Tyskland... så mente de, at hun var død?! Men til sidst nåede hun frem. Carina plejemor lagde et stort arbejde i at fodre hende op og træne det mest basale med hende: At verden ikke er farlig... at det ikke er farligt at gå i snor. Efter kort tid var Trillo renlig, kunne gå i snor og komme på indkald. Hun var også blevet fodret op til en ok stand. Så Carina begyndte at lede efter en familie til Trillo. Så, lige før jul, kontaktede jeg Carina, da jeg havde set en annonce på Facebook. Jeg havde ikke de store håb, for det var almindeligt kendt at de første 20-30 mennesker havde rettet henvendelse om Trillo - men Carina var kræsen og ville kun acceptere det bedste. Men, vi fik lov til at besøge Trillo så turen gik lige efter jul, fra Midtsjælland til Vestjylland. 3 timer én vej... Men det var hele turen værd. :blink: Trillo er en fin lille kælepotte på cirka 45 cm. og 15 kilo - hun mangler stadigvæk de sidste 500 gram før hun ser normal ud, men alt andet er bare som det skal være. Når Trillo er inden for, elsker hun at putte og blive nusset, og tøffe rundt og se til, at alt går som det skal. Ude - der skal det gå stærkt! Trillo elsker at løbe og gå rundt selv, og hun elsker også leg med andre hunde. Hun boede sammen med 2-3 andre hunde i Jylland - godt vi har masser af mulige legekammerater her. At lege med mennesker - det har hun ikke lært endnu! Men hun finder selv sit legetøj, så det skal nok komme. Trillo flyttede ind i går, den 2. januar. Den første aften var hun lidt forvirret, men vi gjorde meget ud af at give hende tryghed - uden at pylre - og så nogle korte ture, da det var mørkt og blæsende, og lidt farligt. Hun sov ikke på bilturen, så hun var træt og klar til at sove. Vi har bygget en seng til hende, som står lige op af vores. Hun sov dog en del af natten i sin kurv, hun er vant til at sove i kurv. Men hun elsker at ligge og putte ved siden af sengen og os. I morges var vi ude at gå med hende, hvor hun også rendte frit to gange - kom fint når vi kaldte. Det har jeg dog ingen billeder af, da vi bare tog afsted uden mobiler m.m. Alt i alt, det går godt. Men vi skal lige vænne os til hinanden. Kæresten er vild med hende - og det er jeg også.
  15. Jeg får selv en tidligere gadehund 2. januar, dog gennem en privat plejemor, som har 1-2 hunde af gangen hun fodrer op, træner osv. Hun har i forvejen egne hunde - en staffy samt en gammel gadehund på 10 år. Gadehunden vil hun ikke videreformidle, når den er så gammel. Danske dyrlæger har tjekket min Trillo og hun har fået alle udvidede vaccinationer. Så det er jeg meget tryg ved. Prisen er også i orden - 2000 kroner. Set i lyset at plejemor selv gav 1800 til internatet i Rumænien, er der virkelig tale om velgørenhed. Vi har selvf. mødt hende samt Trillo, så der er intet mystisk ved det. Som privatperson skal man være varsom, hvis man ikke har ønsket eller overskuddet som plejemor. Trillo er en nem og sød hund, men den gamle hund de har, som også er fra gaden, er sød men gør hvad der passer den. Og det duer jo ikke til alle. Ift. at der er så mange herhjemme som savner hjem - jeg har jo lige været junglen igennem. Man ringer på en hund fra dba eller guloggratis, og er nr. 20 som henvender sig. Dyreværnets internat havde såamge gæster, at selvom jeg kom 10 min før åbningstid, var der kø og ventetid. Det er mit indtryk at hunde der kun venter, pga. høje krav til eventuelle nye ejere - og det er jo fint nok. Men der er masser af henvendelser. Btw. til info: Årsagen til at hunde først steriliseres m.m. i hjemlandet når de skal flytte, er fordi de ikke ellers har pengene til det. Dvs. man indbetaler penge for hunden og først når de har pengene, går møllen i gang. Det handler ikke om at tjene penge til dyrlæger, men om at de ingen penge har.
  16. Mellem 1-2 år. I Rumænien fik hun dødfødte hvalpe - har ikke været meget andet end hvalp selv. Næsten sultet ihjel da hun kom til Danmark og 1/2 kg mere ville være OK. Men det er vildt, så meget godt hun har udviklet sig. Er nu flot i stand, pels, gode tænder, steriliseret - og klar til kærlighed og træning.
  17. Vi henter Trillo 2. januar. Hun er lille, 45 cm., men ligner en stor. Blandingshund, tidl. gadehund fra Rumænien. I pleje i Jylland. Kan gå i snor, indkald, renlig. SÅ sød og en rigtig hyggefims og puttetrold inde, glad og aktiv ude. Elsker mennesker, hunde, børn... <3
  18. Tak for hjælpen alle - tråden kan lukkes for nu, uden jeg vil afsløre nærmere, for ikke at jinxe det. I skal nok få en update senere.
  19. Det er fandeme svært. Man skriver på en hund et par timer efter den er lagt op - og så har de allerede fået flere henvendelser, besøg i weekenden m.m. Føler bare, at jeg drukner med alle mine talenter i mængden af flinke mennesker, og det er helt umuligt at finde en hund til mig. Men jeg er også eksamensramt og træls i dag.
  20. Jeg har skrevet på FB i en gruppe ang en hund. Nu må vi se, hvad der sker.
  21. De er dejlige, men str mæssigt tror jeg de bliver lidt for store.
  22. Jeg synes, det er lidt udfordrende at kigge efter hund. Dyreværnet og Dyrenes Beskyttelse har ikke umiddelbart hunde som matcher, selvom jeg holder øje. Hunde fra dba.dk, guloggratis samt hundegalleri er meget populære, så man er én ud af mange der kimer ejerne ned. Derfor skriver jeg her, hvis nogen af jer hører noget. Hvad jeg søger: En voksen hund (7 mdr og ældre). 45 cm. ved skuldrene eller mindre, cirka 20 kg eller mindre. Dette er cirka-angivelser! Krav: Skal kunne være alene, da jeg bor i lejlighed (bliver trænet i hundens tempo ved adoption). Skal være OK med sporadisk kat (min søster har kat - jeg får aldrig selv). Skal kunne med andre hunde, da jeg er gået død i det problem med sidste hund. Resten er til forhandling/kommer an på hunden. Hvad kan jeg tilbyde: http://www.hunde-forum.dk/debat/41061-er-det-moralsk-forsvarligt-med-en-overgangshund-5.html#post1426859 Det næste halve år kan jeg tilbyde alene-hjemme tid kun to-tre formiddage om ugen, og jeg mangler bare en hundeven SÅ meget. Jeg går hjemme fra 25. december og hele januar grundet eksamener, så det er et fint tidspunkt, selvom jeg venter på den helt rigtige ven.
  23. Jeg så Rille, men man kunne ikke hilse på ham, det er nogle bestemte dage. Han gik dog som en anden majestæt og var meget værdig, og så sund ud.
×
×
  • Tilføj...