Louisen

Øh, jeg har overhovedet ikke sammenlignet de to? Jeg er forvirret. Edit: det er fordi jeg læste modstandsbevægelsen, når der egentlig er tale om Blekingegadebanden. Det er nok fordi jeg læser en bog om modstandsbevægelsen pt., så læser jeg forkert. Jeg ved godt, at de to ikke er tilknyttede.

Og her er han så, Kongen af Nørrebro, inkl. nogle bekymrede rynker (der var børn ude på vejen - børn er meget bekymrende!). PS. De to nederste billeder er fejl-uploads, men pyt skidt.

Jeg flasher disse to billeder for at bevise, at min hund altså ikke er tromle-tyk, selvom han har delle-rynker i fjæset og på halsen. Han skal stadig tabe sig lidt, men vi er i gang med at samkøre Satiety-diætfoderet med noget alm. foder, og det skal lige reguleres (han nåede at tage en anelse på. Til gengæld bliver han hurtigere mæt nu, så han kan få mindre foder, så det skal nok blive smidt igen, især nu hvor vi begynder at løbe sammen).

Du sammenligner alvorlig talt det at hjælpe modstandsbevægelsen med falske papirer, med at stjæle en hund? Som i øvrigt ikke engang vides om er okay? Det kan jeg ikke argumentere imod. Det ligger langt ude over nogen former for argumentatorisk præmis som jeg kan acceptere.

Jeg ville også spørge naboen om vi kunne gå en lille tur. Aftal på forhånd at hundene holder lidt afstand til hinanden og er i snor. På den måde kan din hvalp lige se den anden hund an, inden den måske kommer helt hen til hende. Når man går sammen, så går man også samme vej og står ikke front mod front, hvilket kan virke meget voldsomt på sådan en lille fis. Mon ikke din nabo gerne vil hjælpe, hendes hund har også været hvalp engang og om 10 år, er det måske hende der står med en ny hvalp der skal socialiseres, hvor Ronja kan hjælpe med det. De fleste er meget søde med den slags, man skal bare turde spørge.

Ja, det er da kun retfærdigt efter den omgang tortur!

Jeg tilhører nok et andet segment af befolkningen end jer andre. Jeg er tidligere bruger af Ungdomshuset og min politiske overbevisning er anarkistisk anlagt. Den ene halvdel af tiden bryder jeg mig meget, meget lidt om politiet eller deres metoder, den anden halvdel af tiden synes jeg, at de er et nødvendigt onde. Men jeg er sjældent positivt anlagt over for dem som fagfolk. For mig er det meget afskrækkende, at en politimand har misbrugt sit fag, sin autoritet, til at tage sagen i egen hånd. Jeg synes, at det sender et uheldigt billede - at politiet kan gøre hvad de vil. For hvad gør politiet næste gang? Hvad kan JEG risikere? Jeg bor på Nørrebro og pt. er vi ramt af et massivt politiopbud, i et forsøg på at dysse en tiltagende bandekrig ned. Det synes jeg for så vidt er okay, hvis det forhindrer små knægte i, at skyde på hinanden og uskyldige. Problemet er, at vi så også er ramt af visitationszoner, hvor alle ens private sager gennemrodes. Det er meget grænseoverskridende, at have en mandlig betjent på ens egen alder, som roder igennem ens medicin, tamponer og make-up. Jeg synes ikke, at det er rart. Det eneste som mildner ovenstående, er det faktum at jeg ved, at de er i arbejde og derfor må formodes at være professionelle. De er i uniform, de ER uniformen. Nogle gange er det irriterende, f.eks. da de tævede på mine venner ved rydningen af Ungeren og anholdt uskyldige unge mennesker på pizzaria (nogle af dem havde fortjent det, de fleste dog ikke). Men man tager det ikke personligt, for de gør jo et arbejde og ligger under for nogle regler. Tanken om en betjent, der ikke er sin uniform, men misbruger den for egen agenda - er uhyggelig. Hvad bliver det næste? En politimand som henter et barn i en institution, fordi den ene forælder måske, måske ikke, er en røv? En politimand, som henter hunde fra internat, som rent faktisk HAR været farlige og har skambidt, og derfor BØR aflives? Hvis han var taget derhen som sig selv, uden bil og uniform, så havde han været en helt. Nu har han så i stedet misbrugt sit fag. Hvad nu hvis f.eks. en sygeplejerske gjorde det samme? En læge? Hvis vi ikke kan stole på de autoriteter i samfundet, som har magt - både i overført betydning og helt konkret -, hvad så?

Jeg ligner generelt shibaer af sind, hvilket jeg også tror er grunden til, at jeg er faldet for racen. Jeg er sky over for fremmede, stædig, egenrådig, har meget min egen vilje inkl. selektiv hørelse og samarbejder ikke for enhver pris. Jeg kan godt have et stort ego engang imellem og er meget årvågen (lægger mærke til alt hvad der foregår omkring mig og holder øje med, at alting er som det skal være - ordnung muss sein!), men selvom jeg har svært ved fremmede, så er jeg MEGET loyal over for min familie og gode venner på grænsen til selvopofrende. - Jeg tilføjer lige, at når jeg arbejder som pædagog(studerende), så tager jeg den professionelle hat på og er mere samarbejds- og kompromissøgende, så jeg snakker altså her om min personlighed rent privat. Min udfordring med Taiki har helt sikkert været, at jeg har været nødt til at komme lidt ud over mit eget og hans shiba-sind, da han har brug for lidt udfordringer/træning ift. socialisering med andre hunde, hvilket så betyder at jeg er tvunget til at socialisere med disse hundes mennesker. Det er sgu nok rigtig sundt for os begge to.

Mange kram herfra, den slags gider man bare IKKE få at vide. :ae: Dog har jeg som korvis oplevet to gange, at hunde med testikelkræft levede enddog meget længe, den ene blev 10 år og fik kræft da den var 7, og den anden hund blev 15 år og levede 5 år med kræften. Så jeg håber, at det samme sker i dit tilfælde, at I ikke mærker noget særligt til det.

Kiyoko har fået nyt hjem og 2 familier på standby, så den populære shibatrold kommer ikke til at mangle nyt hjem lige forløbig.

PS. Vi mærkede også dag-til-dag ændringer, da vi snakkede om det herhjemme og besluttede, at vi havde den hund, vi nu engang havde, så skråt op med, at vi ikke længere kunne være sociale med alle de løse hunde i området eller de dumme kommentarer, nogle kom med. Det var en stor lettelse for mig, at jeg rent faktisk accepterede, at Taiki måske altid ville have disse problemer, for så følte jeg ikke sådan et kæmpe pres. - Vi træner dog alligevel meget, og jeg ser forbedringer, men jeg er også i stand til at pause al træning, hvis jeg konstaterer at Taiki har en dårlig dag eller andet. Og det hjælper faktisk ret meget. Hos os er problemet forresten en god kombination af: Racens generelle temperament, teenageri, Taikis egen personlighed og 2 grove overfald fra løse hunde, lige da han var blevet kønsmoden. En irriterende cocktail.

Man kan godt få den idé, at man er helt alene i verden med det her problem. Jeg tror bare, at man skal huske på, at mange af de mennesker med hunde, der enten tydeligt eller skjult går den anden vej når de ser andre hunde, sikkert bakser med de samme problemer. Det er jo også lidt unaturligt, det vi mennesker gør - var hundene vilde, ville de jo undgå andre hunde, hvis de ikke gad dem. At to konkurrerende hunde skal passere hinanden på en smal gade f.eks., ville de jo aldrig selv gøre - ikke med mindre, at de opsøgte hinanden for at afgøre, hvem der var sejest. Det er bl.a. derfor, at du vil opleve en helt anden hund, hvis du som Ninjamor foreslår, finder andre (han)hunde og deres ejere, at gå tur med. Så snart hundene ikke har front imod hinanden, men går i samme retning og din hund har kontrollen, fordi han går bagved og kan se, hvad den anden hund laver, så vil du opleve at han slapper meget mere af. Jeg har faktisk oplevet, at hanhunde som Taiki i starten mente skulle have nogle bøllebank, blev hans gode venner på denne måde. Da jeg havde gået turen med dem nogle gange, var det som om at Taikis hjerne sagde: "Ok, vi går sammen, så betyder det at vi er en flok = så slås vi ikke". Andre gange er forskellen bare, at Taiki bliver i stand til at nøjes med at ignorere de andre hunde, og ikke hidser sig op. Og uanset hvad, har hans generelle tolerance over for andre hunde, ændret sig i positiv retning. Der skal mere til nu og oftest reagerer han på signaler fra den anden. Det er så lidt træls, at den anden hund bare skal gå en anelse stift, før Taiki flejner, men hvis den anden hund er neutral, er Taiki det også. Så jeg har håb for træningen og det bør du også have. Bare klø på.

En falsk politimand hentede Thor i går aftes. Ekstra Bladet - Den dødsdømte hund Thor stjålet af falsk politimand

Det er præcis det, vi prøver på med Taiki nu, da vi har samme problemer og det fungerer rigtig godt. Hvis han når at bisse op og reagere, så bruger jeg tid bagefter på, at lave nogle kommando-tricks øvelser (så han glemmer den anden hund og ikke forbinder de fysiske udfoldelser med en belønning for sin opførsel over for hunden), og så løber vi gerne lidt eller leger trækkeleg. Bare så han får brændt krudtet af og får sin stress ud af kroppen på én eller anden måde. Dog skal det siges, at leger vi trækkeleg, så afslutter vi med flere trænings-øvelser, da det godt kan bisse ham lidt op, og jeg så lige bisser ham ned igen, inden vi går videre. Forskellen er så tydelig, efter en reaktion på en (i Taikis øjne) dum hanhund går Taiki stift, er meget årvågen og varsom, og reagerer på den mindste lyd. Efter øvelser og lidt løb/leg/fysisk udfoldelse, og afsluttende øvelser, er han igen afslappet og snuser, tuller rundt og hygger sig, som før. Ja, jeg ville egentlig bare sige, at det er et af de bedste tricks, som Ninjamor her beskriver.

Jeg må indrømme, at jeg brugte meget af Taikis hvalpetid på at sidde i sofaen efter gå-tur, og holde hans skide tyggeben for ham, mens han gnaskede. Ellers mistede han interessen og bissede op igen. Til gengæld blev det så meget rutine for ham, at jeg i dag ved, at jeg lige skal bruge 5-10 minutter på det, så er han helt rolig. Det er rigtig rart om morgenen hvor han nogle gange skal være alene et par timer indtil min kæreste kommer hjem fra nattevagt, at jeg så véd at jeg efterlader en helt rolig hund - som også har fået en god dosis mor-kontakt/nus.

Kig på din hund! Om den trives. Min Taiki ville godt nok ikke kunne leve med det niveau, du nævner - men han er også en anden alder og en anden race, og ja - bare en anden hund. Han var så også en af de aktive i kuldet, så det vidste vi jo godt, da vi fik ham. Og nogle dage gider han ikke de lange ture eller fodersøg eller træning, og så gør vi det bare ikke. Min pointe er: Hunde er forskellige og med forskellige behov. Så længe du imødekommer DIN hunds behov, er din sti ren --- og en overstimuleret hund, der slet ikke synes det er sjovt at blive presset til det ene og det andet, det synes jeg personligt er lige så trist, som en hund der gerne vil arbejde men ikke får lov. Et lille PS. Man kan lave sine egne "puslespil" /hovedbrud. Ninjamor har gode forslag. Jeg har følgende: - Godbidder under omvendte skåle, margretheskåle med hældetud er god, for så skal hunden skubbe skålen sådan at godbidderne kommer ud ved tuden. - Godbidder inde i tomme toiletruller, som er bukket i enderne. - Køb plakatrør på posthuset (eller find en brugt) og bor nogle huller i, som er store nok til at godbidder kan falde ud. Så skal hun trille den frem og tilbage. Efterhånden som hun fatter fidusen, kan man købe nye rør som man laver færre huller i (eller man kan sætte gaffer tape på indersiden over nogle af hullerne, så godbidderne ikke kan falde ud). - Hvis du har et stort badeværelse, kan du stille en balje med vand midt på fliserne. I denne balje med vand sætter du en skål med godbidder i, som "sejler rundt". Meningen er så, at hunden skal gafle godbidderne uden at få våde poter og uden at "synke" godbidsskålen så godbidderne falder i vandet. Men falder de i vandet, er det lige meget, for så er øvelsen, at hunden skal fiske dem op derfra. - Næste gang du laver kødsovs eller I skal have oksekødsuppe eller lign., så kog nogle hele gulerødder sammen med. De må gerne være lidt sprøde stadigvæk, og gem dem i køleskab. Bind en gulerod op i en snor, så den hænger frit og gerne lidt over hundens hovedhøjde. Dette er hundenes version af "bide til bolle". OBS! Hvis du hænger den for højt, vil hunden forsøge at hoppe og hive hele guleroden ned på én gang. Så du skal eksperimentere med, at justere højden så hunden vil blive stående på gulvet, for så bruger den længere tid på at hapse bidder af guleroden, hvilket er svært når den hænger.

Jeg synes, at det er en svær sag, som I andre har været inde på. Jeg gad også godt vide, om den lille hund havde været så medtaget, hvis ejeren havde taget den til dyrlægen med det samme. Altså, hunden skal have lagt dræn fordi der går infektion i biddene, hvilket jo ville have været undgået hvis der var blevet renset og ordnet, efter foreskrifterne, lige efter hændelsen. Og som jeg forstår det, skal hunden sys efter drænene og ikke pga. biddene. Det er altså en væsentlig forskel - hunden kan have fået ganske overfladiske skrammer som ikke har været behandlingskrævende, men fordi der ikke lige blev vasket og renset, så blev de det. Ergo er det også et spørgsmål om, hvorvidt hunden overhovedet fik nogen særlige skader - eller om skadernes omfang blev forværret pga. ejerens manglende handling over for rens af sårene. - I sidste fald, burde det da være den lille hunds ejer som blev politianmeldt for vanrøgt. Jeg synes, at sagen lyder meget speget. :hmm:

Kongen af mudderbunken!

Men altså. Han er meget rød, og så har en flot urajiro. Men ved de lyse markeringer ved skuldrene har han også lidt sort, og han har en del sort i sin hale (sort spids og en sort ring, og spredte sorte hår). Ej, jeg må altså tage nogle billeder. Det kan også være, at han bare er en rød-rød shiba? Jeg får nok aldrig svar, før jeg hiver ham til udstilling igen.

Der er også sesam, rød sesam og sort sesam. Jeg tror, at Taiki er rød sesam? Han ser mørkerød ud, men det er synsbedrag, fordi han er shiba-rød med sort i pelsen.

Hejsan! :hjerte:

Jeg tror, at han bliver aflivet. Aflivningen er sat til kl. 14 i morgen og inden da, må Jette se hunden. Det lyder ikke som om, at der er udsættelse eller lign.

Nogle gange er det os menneskers skyld, at et markering efterlader sår. Uanset hundens bidehæmning, er det svært at kontrollere en markering, hvis nogen hiver en i halsbåndet, hvilket jo er den typiske refleks ved sådan noget. Ergo kan det jo godt være en "markering gone wrong". Derudover kan jeg ikke ud fra det beskrevne vurdere, hvem der var skyld i fejlen. Var begge hunde løse, eller kun den lille hund? Eller kun Thor? Jeg frygter altid at noget lignende sker. Taiki bliver nemt angst og desværre respekterer mange ikke forbuddet om løse hunde, på kirkegården. Hvis der pludselig kommer en stor, løs hanhund hen i fjæset på Taiki, vil han altså forsvare sig. I dag "nøjedes" han med at udsætte en hvalp på 8 måneder for kennelhoste-smitte, dens ejere så fandeme sure ud da jeg fortalte det, men hvad skal jeg gøre? Den kom ud af ingenting og var henne ved os, inden jeg nåede at sige noget til hverken den eller ejerne (som først kom rundt om hjørnet nogle meter væk, 20 sekunder EFTER at hunden havde været henne ved os). Som jeg sagde til dem: Respekterer man ikke reglerne, løber man selv risikoen for smitte eller at hunden får et hak i tuden. Jeg kan jo intet gøre, når jeg i forvejen har Taiki i så stram line, at han "sitter" på mine sko? Ush, det er irriterende.

Hov, hvor interessant. Jeg har lige nærlæst racestandarden for shiba og har opdaget, at Taikis pels overordnet set ikke er med fejl. Han er det, som kaldes "rød sesam". Spørgsmålet er, om den sorte haletip og den sorte ring i halen, er okay. :hmm:

Vi har jo en standard der for hannerne hedder 40 cm. og for tæverne 37 cm., +/ 1½ cm. Der er altså en meget smal margin, som hundene skal ligge indenfor. Taiki er 45 centimeter. Jeg vil mene, at det er fint nok med standarder i den retning, så man ikke risikerer at racen pludselig bliver enten voldsomt højere eller lavere, end den oprindelige standard lægger op til. Når det så er sagt, hvis der ikke ligger noget helbredsmæssigt til grund for grænserne, synes jeg at "alt med måde" bør være gældende. At en hund lige er en cm. højere eller lavere, bør ikke være udslagsgivende, så længe man skeler til racen som helhed, om den overordnet set er ved at blive for høj eller lav (så skal der nok noget andet i genpuljen, for at opveje det).