Louisen

Lige da Taiki allermest ønskede sig lidt mere sne, kom der en snestorm. Hvilket kun bekræfter herren i, at han er universets centrum. Lille skid. Her tænker han: "Tag nu det billede mor, så vi kan kaste mere snebold! Kom nuuuuu!", hehe. Edit: På dette billede kan man rigtig godt se, hvorfor folk sammenligner ham med en bamse. Hans ører er runde ligesom ansigtet, og hans snude er ikke så lang, hvilket altså giver ham et mere bamset look end det ræve-udseende man normalt forbinder med racen. Usj, en lækkerhed! Bare giv mig ret. :blink:

Hurra, lad os endelig skamavle på en allerede ødelagt race og få en masse syge hvalpe! :banan:

Tjek din forsikring. Dyrekassen Danmark dækker vist 2 gange hos kiropraktor i hundens levetid. Så det behøver ikke koste så meget, lige at få hende tjekket igennem. Personligt betaler jeg gerne for lidt sjælefred.

Kiyoko søger nyt hjem Grundet ændringer i familien søger vi et nyt hjem til vores dejlige Shibahan Kiyoko, 5 år. Han er opdrættet af kennel Troldehuset's og er en af fire hvalpe i B-kuldet. Kiyoko er meget social med mennesker. Han er vant til små børn og er meget tålmodig med dem. Han er i øvrigt en typisk Shibahan med helt sit eget sind og sine egne meninger om tingene. Ved interesse skriv en mail til:[email protected] Se annonce og billede her: Voksne hunde sger nyt hjem OBS: Shibaen anbefales ikke som førstegangshund og har et til tider krævende temperament, samt aktivering både fysisk og mentalt. Det anbefales, som med alle racer, at man sætter sig grundigt ind i racen og dens behov, før man overvejer at anskaffe sig én.

Hvis hun altid har gået sådan, har I vel også haft hende med til jeres egen dyrlæge. Har I tillid til at vedkommende er kompetent, ville han/hun jo have kommenteret det, hvis vedkommende mente at Carla havde ondt eller andet. De mærker jo gerne efter til tjek osv., det er trods alt deres job (at nogle dyrlæger så ikke altid kan finde ud af tingene, tjaeh. Det er en anden diskussion!). Jeg ville måske skrive mig bag øret, at snakke med egen dyrlæge om det, når vi i en anden anledning alligevel skulle på klinikken. Og ellers bare tænke, at hvis man er specialiseret i et eller andet, er det også noget man ser mere end hvad godt er. Jeg læser selv til pædagog og kan godt mærke, at jeg er lidt studie-/arbejdsskadet. Især når fremmede mennesker sender forargede blikke til små børn i supermarkedet, hvor jeg tænker "La' dog vær', som om din egen unge var cool i ulvetimen, og moren ville helt sikkert handle på et andet tidspunkt hvis hun kunne, så lad da ungen skrige af hjertens lyst - det er sgu da det, små børn gør. Har du ikke en iPod eller noget andet du kan gå op i".

Jeg tænker helt lavpraktisk, at du kunne indføre en hvalpekasse, som er ligesom en kattebakke. Hvis man ikke kan forhindre skaden i at ske, kan man gøre det lidt nemmere for sig selv. Og så efterhånden udfase konceptet, når hvalpen bliver større og man kan se i kassen, at den bruger den mindre og mindre (og selvf. kun har adgang til at tisse /skide i kassen, når man er på job - efter træning af brugen af den). Herhjemme beholdt vi aviser på et udvalgt sted, ikke fordi vi skulle i job, men fordi at 3 uger efter vi fik Taiki hjem, var det nytårsaften. Da valgte vi at holde ham inde hele aftenen, og så var det rart at han bare gik hen på avisen og tissede. Jeg oplevede ikke, at det var svært at gøre ham renlig bagefter, for han ville kun tisse udenfor eller på avis, og da aviserne forsvandt, var der jo kun én mulighed tilbage. Det eneste negative jeg kan sige er, at når varevognene læsser et bjerg aviser af på vejen, som avisdrengene skal fordele, så må vi gå udenom. Ligger der en avis på jorden, bliver den pisset på. Det er dog ikke sket indenfor, hvis vi har tabt én, men jeg tager så heller ingen chancer med det.

Jeg ved det godt. Jeg synes jo bare, at Taiki er den lækreste shiba nogensinde, men jeg er ikke urealistisk. Han ER en ener! Jeg elsker hans bamsede look, men det er jo ikke ensbetydende med, at det er noget som skal avles videre. Nu hvor han har tabt sig, er det især tydeligt og jeg synes, det er lidt morsomt at han varierer så meget fra alle sine søskende. Altså, han ligner ikke en shar-pei eller noget, men stadig.. Jeg er helt enig med dig. Jeg synes bare, at der er en hårfin balance imellem de tynde, lette shibaer og så shibaer, der ser næsten syge ud. Jeg synes også, at jeg et par gange har mødt shibaer med spiseforstyrrelser af den ene eller anden art. Misaikos shibaer synes jeg har balancen, de er jo både lette og slanke, men sunde. Og heldigvis er det også det billede man oplever hos de andre opdrættere, synes jeg. Jeg har været lidt skeptisk tidligere, men har opdaget at nogle af de hunde jeg troede var voksne, faktisk var unghunde som stadig var ved at vokse til. Det var nogle måneder siden og nu ser de super flotte ud - de var bare lidt "skæve" i det, som de fleste teenagere er, når de vokser lidt her og lidt der. Det var min fejl! Ja, det kunne være rigtig hyggeligt, vi holder en lille pause med træningen nu, 2-3 uger. Jeg tror, at Taiki er i gang med den psykiske modning, for pludselig vil han ikke gå mere end 2-3 meter væk fra mig og han klæber også herhjemme. Men har ingen smerter eller lign. Han virker meget bevidst om ting, han var ligeglad med tidligere, så det er ret tydeligt at der foregår noget i knolden på ham lige nu. Så nu har vi lige fokus på hans behov, mens jeg stadig har ferie, og så starter vi op igen i februar (eller så snart Taiki er klar igen, jeg prøver ham lidt af løbende).

Ja, så tager man i hundeskoven eller i hundeindhegning? Man går da ikke hen i en park f.eks, hvor der alle steder er markeret at hunde skal være i snor, og slipper sin hund løs? En hund er en hund, uanset dens alder?

Se, dét giver jo mening og det er også fint, at køber og sælger kan sige ja/nej til hinanden. Dog virker det besværligt, for i stedet for at jeg undersøger forskellige opdrættere og så kontakter den, jeg synes bedst om, skal man vente på at først den ene, så den næste får kuld, før man tjekker op på dem som opdrættere og forældredyrene. Det hele virker lidt hemmeligt og det synes jeg er sært.

Da jeg havde hvalp, slap vi ham da løs i parker hvor man måtte osv., men han gik aldrig hen til andre hunde uden at vi havde tjekket det med ejeren. Og det betød også at man løb lidt rundt og at stederne, hvor han var løs, var lidt begrænset. Men jeg synes at det er unfair, at en anden hund skal være i mundkurv alle steder, fordi man som ejer ikke kan stole på/regne med, at andre har styr på deres hunde. - Her tager jeg udgangspunkt i steder, hvor det med skilte er markeret, at hunde skal være i snor, eller offentlige steder hvor reglen gælder, at enten er hunden i snor eller er under fuld kontrol = solidt indkald. Jeg er meget farvet af, at flere steder her i byen (KBH) er svære at færdes, hvis man er i gang med at træne sin hund i ikke at frygte andre hunde, fordi folk er ligeglade med skiltningen og lader kræene rende løse alligevel. Der er, i ramme alvor, INGEN steder hvor jeg kan gå med min hund i fuld forventning om, at ALLE andre hunde vi møder er i snor, uanset hvor eller hvilke klart markerede regler, der er for området. Det er pænt træls. Hvis folk vil lære deres hvalp et eller andet, som skal foregå uden snor, må det foregå i et område hvor løse hunde er tilladt - ellers må man tage risikoen på egen kappe og håbe, at man får indfanget sin hvalp, inden den spurter over til en fremmed hund i snor, der måske/måske ikke synes, at det er fedt. Det kan aldrig blive mit problem, om folk har styr på deres hund ift. déres hunds sikkerhed. Min første tanke er min egen hunds sikkerhed og træning, og at han skal kunne stole på mig som leder. - Nu er de fleste hvalpe heldigvis af en størrelse, så man kan tage dem under maven og indfange dem, og bære dem hen i favnen på deres ejer, værsgo. En enkelt gang lod jeg som om, at jeg var ved at gå med hvalpen; jeg gik da ud fra, at den var blevet væk fra sin ejer, når den rendte løs rundt midt på en kirkegård, hvor der alle steder er markeret tydeligt med skilte, at hunde skal være i snor. Jeg kunne da ikke vide, at dens ejer var en af dem, der sad på bænken.

Hvis man ikke har godt indkald på sin hvalp, har man den vel i snor med mindre man er i en indhegning? At det er en hvalp er i mine øjne ikke grund nok til, at man så ikke har styr på den. Jeg kunne ikke finde på at spraye en hvalp, Taiki har en teknik hvor han dutter dem hårdt i siden med sin snude, så skrider de som regel igen (og bliver nogle gange forskrækkede). Han gider dem ikke, for han hader dyr og mennesker, der uinviteret kommer helt op i ansigtet (eller i hvalpenes tilfælde - numsen) af ham.

Hvorfor er det lige, at mange tror, at der ikke er sket noget, bare fordi en hund ikke bider /bider hul i en anden hund? Hvis der ikke skete noget, de gange det skete med Taiki at en løs hund for på ham, uden at han dog fik skrammer - hvorfor har jeg så brugt 6000 kroner på adfærdsterapi for at kunne gå en helt normal tur med hunden? Ja, jeg synes at det er noget fis. "Der skete jo ikke noget", jamen så synes jeg bare, at du skal gå de næste 10 ture med min hund, mens du fortæller dig selv dét, og se hvad der sker.

Disse billeder er hvad der sker, når hunden stjæler ens kamera fra bordet og slår selvudløseren til. Det næste bliver vel, at han søger om at være med i næste udgave af Paradise Hotel, lille narcissist.

Næste billede er ikke så godt/tydeligt. Men det er min kæreste der skal på arbejde, hvilket ikke huer herren (Taiki). Han valgte derfor at lægge sig ned, gøre sig så fed/bred som mulig og hænge i min kærestes bukseben med tænderne, så min kæreste slæbte ham rundt i lejligheden ligesom de metalkugler som fangerne har i Lucky Luke. Heldigvis havde jeg et lille tyggeben, og så var det næsten okay. Næsten. Det der med, at shibaen skulle være asocial af race, mærker vi ikke meget til. PS. De hvide totter på gulvet, var fra et plys-rensdyr, der måtte lade livet tidligere på aftenen. Altså en helt typisk dag her i huset!

Hvis man kunne gå til konkurrence i puslespil, ville Taiki være en pro! Vi har tre styks og det er bare det FE_DE_STE i hans verden. Så selvfølgelig får han næste hver dag sin morgenmad via puslespil; så kan jeg bare sidde ved siden af med mine havregryn og holde øje med, at alt går reglementeret til.

Surhedsindlæg, slettet.

Den gennemsnitlige levealder på shiba er 14 år. Jeg kender i hvert fald to her i Danmark, som er 16 år, den ene er dog en blanding af shiba og akita. Begge er stadig aktive uden sygdomme. Jeg tror det hjælper gevaldigt på racens sundhed, at den i Japan er defineret som en nationalskat sammen med akitaen. Det gør, at racen generelt holdes meget sund med stor fokus på de fremsatte standarder. Det bedste er at få en hund, som min. i 3. eller 4. generation har japanske forfædre (opdrættet i Japan). Jeg har endnu til gode at møde en shiba med tavle, som havde dårligere hofter end B, som ikke havde perfekt patella og syn, eller som døjede med allergi. - Men nu kender jeg heller ikke ALLE shibaer, bevares.

Man forstår godt, at Taiki charmer damerne i hele byen. Lækker sovestilling, der! Inkl. "sovetanden".

PS. Vi kan godt blive enige om, at øjen-, albue- og hofte sygdomme også er noget crap. Og hvad så? Det startede jo også i det små, hvor man ikke tog det alvorligt og bare parrede dem med dårlige hofter, med A-hofter, for "så gik det hele jo nok". Det gjorde det så ikke, kan vi se i dag. Skal disse sygdomme blive samme problem? Hvis ikke, må vi tage det i opløbet - som man BURDE have gjort det med hofterne.

Nu spørger jeg måske dumt (okay, det gør jeg faktisk ikke). Men hvis man parrer en bærer med en fri, og de får hvalpe som er bærere, så er der jo til sidst (om et par generationer) ikke flere hunde som er "fri". Så parrer man bærere med bærere og risikerer at få syge hunde! Og hvad gør I så, hva'? Ja, så er I på røven. Jeg hepper på DRU, hvis der ikke er nok hunde i Danmark til at I kan parre med denne regel, må I jo søge ud af landet. Bum! Det kan ikke være rigtigt at fordi Danmark er et lille land, så skal der avles syge eller sygdomsbærende hunde i en race. Så må I tage til Tyskland eller Sverige!

"Ost? Please? Jeg er så suuuulten". Taiki efter aftensmad OG en tørret lammefod. PS. Lyset snyder - han er slet ikke så dellet.

Ja, det er det, men heldigvis blev han socialiseret alligevel. Da mange hundeejere går lige forbi vores gadedør, når de skal rundt med hunden. Foran vores gadedør var der sådan en lille indhegnet forhave, så der var altid et gitter imellem de andre hunde og Taiki, og så var han henne og snuse og hilse. Efter nogle dage, kunne vi også åbne gitteret, så de hilste uden et gitter imellem. Efter de 14 dage, kunne han komme med over det hele, han var slet ikke bange mere. Og er det heller ikke, bare nysgerrig (nogle gange på den påpasselige måde, men aldrig frygtsom).

Meget rigtigt!! På en del hunde har jeg erfaret, at toneleje og kropssprog betyder rigtig meget. Når vi møder løse hunde, som min egen hund ikke kan lide, stiller jeg mig op og laver "stoptegn" og siger i bestemt og roligt toneleje: "Nej! Vi hilser ikke på dig, for din ejer er væk og du har ikke snor på, så du skal gå din vej. Væk! Nej!". Hunden fatter selvf. bjælde af hvad jeg siger, men den kan jo tydeligt se på mit kropssprog og høre på tonelejet, at jeg beder den om at skride/holde sig væk. Menneskers svar på at knurre. Og de fleste hunde, selv de mest uopdragne som aldrig har lært et "Nej", vælger at gå væk. Kommer de nærmere, gentager jeg det sagte, mens jeg tager et trampe-skridt frem og siger, stadig roligt og bestemt, men også lidt surt: "Gå så væk med dig! Psst, forsvind! NEJ!" og DET virker næsten hver gang (enten på hunden, ellers på ejeren som nu er kommet farende). Man behøver ikke blive fysisk overhovedet, hunde bliver det da også kun i leg eller når det er en alvorlig slåskamp om, hvem der er stærkest og den ene sættes på plads. Og min holdning er, at jeg skal ikke bakse fysisk rundt med min hund. For der er jo ingen tvivl om, hvem lederen er, hvem af os som er størst og bestemmer (det er mig). Så det er slet ikke til diskussion eller et spørgsmål om fysik. Det niveau vil jeg slet ikke ned på!

Med mindre at din dyrlæge OGSÅ er uddannet adfærdsbehandler, så skal du tage alt fra den side af, med et gran salt. Det samme gælder almindelige (menneske) læger, der kloger sig på psykologi. De ved hvordan hjernen fungerer - men de lærer altså begrænset om den almindelige menneskelige psyke (udover patienthåndtering). Det er psykologernes felt. Du ville vel heller ikke tage imod råd om hundeopdragelse fra en fysioterapeut eller ernæringsekspert? De ved jo kun det, de selv har erfaret og det kan være fint nok - men er lige så "gyldigt" som det, alle andre med hunde-omgang, har erfaret. Derudover håndterer dyrlæger jo kun hunde i særlige situationer, hvor dyrene kan være stressede eller angste, så derfor har de grund til et lidt fastere tag i dyret. Det er ikke det samme som, at man som almindelige ejer skal være så streng. Tilbage er så evt. en almindelig hundeejer som alle os andre, der ved en masse om hundes fysik. Men med mindre de har uddannet sig sideløbende i hundeadfærdsbehandling eller -træning, er de ikke klogere end så mange andre på området.

Taiki stjal sko i en periode, i én uendelighed. Skæld- ud og nej hjalp ikke. Jeg købte en skoreol, sådan en med skuffer i. Det er lidt over en måned siden, og nu kan der stå sko i entreen igen, uden at han tager dem. Han skulle simpelthen bare have brudt sit mønster og finde på noget andet. Nu tager han legetøjet og det roser vi MEGET.