Louisen

Jeg elsker shibaen, det er bare "min" race. Men når vi engang skal have nr. 2 hund, har vi sikkert børn og derfor behov for en mere, æh, omgængelig hund. Min drøm er, at vi til den tid bor i hus og har bil, og så vil jeg nok være forfalden til en broholmer. En broholmer er temmelig magelig og meget hjemlig. Man skal dog være opmærksom på, at den er meget vagtsom over for hjemmet - ikke nødvendigvis på en dårlig måde, men er den i haven skal fremmede have nerver af stål for at gå ind, for den er jo stor og alarmerer på fremmede. En han er typisk 75 cm ved skulderen, så det er jo en stor hund. Min onkel havde en broholmer/labrador blanding da jeg var barn, der var vist også noget golden retriever i ham. Vi voksede op sammen, han blev 14 år. Han var simpelthen den mest kærlige hund - elskede agility (hej labrador), men elskede også sin sofa (hej broholmer). Når ungerne så er blevet ældre/store, kan vi vende tilbage til shiba igen, evt. have to hunde samtidig. Som det er nu, ligger det dog 14 år ude i fremtiden, for lige pt. elsker Taiki er være ene hund på pinden. De ægte broholmere jeg har mødt, boede alle tre i hjem hvor de havde "deres egen" sofa. Det var bare mest praktisk sådan i længden.

Det er sgu da synd.

Jeg er dybt chokeret over den udsendelse om hundeseler, har vi heller ingen regler for det her i Danmark?

Taiki dutter mig på benet med næsen, når der er noget han vil. Hvis jeg ligger og læser i sofaen, og bladet/bogen jeg læser er i vejen for, at han kan ligge imellem min krop og sofaen, dutter han mig under fødderne. Så spræller jeg fordi jeg er meget kilden, rækker armene i vejret med bladet og vupti! Hurtig som en høg fiser han ind under min arm og lægger sig på den udvalgte plads. Ellers gælder følgende jo herhjemme - dog er han lidt mere artig, for han er altså lidt forkælet, så han ved godt at han ikke bliver snydt...:

Af samme grund som løver og andre rovdyr. At bevæge sig rundt uden grund, er spild af energi. Så hvis man ikke jager/spiser eller parrer sig/passer unger, så sover man for at spare på energien. Ren overlevelse. Jeg kan afsløre, at græsædere bruger det meste af deres tid på at æde, men de laver heller ikke så meget andet end at spise og sove. Der skal jo en del græs til for at holde f.eks. en ko kørende.

Shibaklubben holder træf hvert år, hvor der i hvert fald et år var "udstilling" for alle. Dvs. også kastrerede og steriliserede, med alskens skavanker osv. Der får de så en dommer ud, der siger nogle ord om hunden. Det talte ikke for noget, men var bare for hyggen. Måske kan du finde noget tilsvarende?

Han skriver, at den gerne må undlade at behøve 3 timers gåtur hver dag. En toller kræver aktivering og træning, det er en jagthund. De tollere, der ikke bliver aktiveret ordentligt, er enten bims eller deprimerede. Min veninde har en toller, er meget aktiv i klubben og har vundet alt muligt med sin, og billedet der tegner sig er meget tydeligt. Man får IKKE en toller, for at få "en lille labrador", man får en toller fordi man gerne vil have en toller og gerne vil bruge tid på den. HVer dag.

Jeg betalte 11.500 for min shiba, nogle steder får man dem for 9.000 og andre steder 13.000. Grunden til at jeg valgte opdrætter handlede ikke om prisen. Den skelede jeg faktisk ikke til, for den var irrelevant på trods af, at jeg dengang var medhjælper i en børnehave og i dag er på SU (derfor ikke rig). Jeg valgte opdrætter ud fra tavler, sundhed, deres "fokus" på kvaliteter i hunden, hvordan deres egne hunde levede (jeg gik uden om større opdrættere og ønskede et stueopdræt), hvor seriøse de virkede i deres opdræt (ekstremt seriøse) og hvordan hhv. moren og faren til kommende kuld så ud, havde af kvaliteter og tavler, udseende osv. Jeg er uafklaret med, om Taiki skal bruges i avlen. Han skal udstilles, fordi han er ret bamset af en shiba at være og han har sort i pelsen, og jeg ved ikke om det er "tilladt". Uanset hvad skal han screenes hofter og albuer, og lyses øjne, det er bare noget JEG ønsker at tjekke uanset. Men en af grundene til, at man evt. skulle udstille, er jo at få tjekket ovenstående. JEG synes, at Taiki er den lækreste shiba der nogensinde har betrådt denne jord. Han har et meget udtryksfuldt ansigt og jeg synes, at de meget slanke, spinkle ræve-kropsformede shibaer ser mærkelige ud, for i mit hoved er Taiki jo det hypperste inden for racen, så ALLE shibaer bør se bamsede og lidt muskuløse ud. Det er så ..min.. holdning. Men hvis Taikis arv fucker racen op, og ikke bidrager med noget godt ift. de standarder der er sat, så risikerer vi jo amerikanske tilstande, hvor deres akita ikke længere anses for at være en "rigtig, japansk" akita. American akita vs. akita inu. Ok, nu vælter min ene han nok ikke læsset. Pointen er bare, at man udstiller af en årsag. Og man har tavler af en årsag. Du kan vælge, at lave et tavleløst kuld og jeg er ærlig talt ligeglad, så længe du får tjekket sundhed og sind, på din egen hund og faderen - for jeg synes, at hunde med sygdomme eller "tossethed", er synd. Men det har bare ikke så meget med racens avlsarbejde at gøre. Det bliver så bare et "hyggekuld".

Haha, bare rolig. Han var til årligt tjek i tirsdags og det eneste dyrlægen kunne se, var den røde snor der går igennem hans tomme hoved, som holder ørerne på plads. :blink: (eller også er det hans ejer, der er sådan indrettet - hvilket der nok er større sandsynlighed for )

Vi har været totalt afhængige af tyggeben i oksehud, her i ungehundealderen. Vi har en intakt hanhund på 15 måneder nu (ikke beagle dog). Når han har været lidt stresset eller opkørt, har han fået et tyggeben. Evt. har vi hjulpet ham igang, ved at kalde ham hen på tæppet, få ham til at dække og give pote for at få benet (intet er gratis herhjemme) og så holder vi det lige for ham, eller sidder bare ved siden af, når han går i gang med at gnave det. Når vi så kan mærke, at han efter 1-2 minutter er faldet ned og virkelig er koncentreret om tyggebenet, kan vi lade ham være alene med det. Det har for os, været en rigtig god måde at få ham ned i gear, f.eks. efter tur, hvor han hurtigt stressede rundt og ikke kunne finde ro. Især i perioder med løbske tæver, hvor han blev helt vild bare af at gå en alm. tur. Alt det dejlige tævetis! :banan: De sidste par måneder, er det gået rigtigt godt. Det er som om, at han nu selv kan finde ud af, at geare lidt ned og han finder selv et tyggeben (eller kommer og beder os om ét, ved at dutte vores ben og kigge op på hundekassen på hylden). Andre gange kommer han med noget legetøj, og så leger vi lige lidt. Så min anbefaling er, at gøre det til rutine/vane, at hver gang I har været ude at gå tur, så giv ham lidt at tygge på, så han kommer ud med sin hormonstress. Ift. at hægte sig fast når I går tur: Taiki hapsede i kanten af mine støvler. Vi har brugt at stoppe op og sige "Nej!", og træne "Gå pænt". I stedet for at belønne "Gå pænt" med godbidder, har jeg haft et populært ruskelegetøj med, som vi så har leget med. På den måde har jeg kombineret hans behov for ruske-fangeleg med mit behov for, at han går pænt. Engang imellem "snød" jeg, og lod ham se at jeg puttede ruskelegetøjet i lommen. Så gik han sjovt nok meeeeget pænt hen på græsplænen eller den nærliggende park, hvor vi oftest leger vildt. Og på vejen hjem, kunne han få lov til at bære ruskelegetøjet selv. Det er måske at lokke - men det har nu virket fint nok alligevel. Så lærte han hurtigt, at på gaden går man pænt ... og så sker der sjove ting henne i parken/på græsset.

Der findes heldigvis en del mennesker, der gerne vil have en voksen og steriliseret tæve, som er renlig og kan begå sig. Hun lyder som en dejlig hund, der bare har brug for et stabilt og godt hundeliv, uden små børn og med gode gåture. Tænk på, at der findes familier med større børn, som godt ved hvordan man omgås hunde (eller som kan lære det) og som vil elske at gå tur med hunden. Og sådanne familier har også en god, jævn rutine fordi de har børnene og en hverdag som skal fungere. De vil jo synes, at det er herligt at få en steriliseret tæve der kan "noget" (renlighed og basal lydighed/opdragelse), så de ikke starter forfra med en hvalp, hvad de måske ikke orker. Og hun vil være dronning i hjemmet, der bliver beundret og forkælet, og får gode ture. Så længe du husker at skrive i en annonce, at det skal være et hjem uden børn eller med større børn (8 år og opefter f.eks.), og at hun har brug for nogle gode gå-ture, så finder I sikkert en sød familie. Og husk også, at hun kan virke ekstra sårbar lige nu, fordi situationen med to hunde ikke fungerer for hende. Du kan jo altid lave en kontrakt, hvor du betinger at I køber hende tilbage igen inden for f.eks. 3 mdr., hvis det ikke fungerer. Så sikrer du dig, at hun ikke bliver kastebold.

I så fald må jeg hellere få Taikis ører tjekket for mider. Ørerne må være fulde af dem. :hmm: :blink:

Jeg ved ikke med blodhunde og lignende hunde med meget lange hængeører, men på hunde hvor øret bare lige flapper ned, der kan de løfte øret helt eller halvt, og lytte. Jeg har i hvert fald ikke oplevet en hund, der virkede til at høre værre end andre hunde pga. det, så jeg tror det er marginalt mindre, de evt. kan høre.

Der er også en bruger herinde, som har Buzz en stor puddel, men står som havende en amstaff eller sådan noget. Jeg var meget forvirret, meget længe.

Det tror jeg så heller ikke, men den får måske en bedre føling med det. Men jeg går ud fra, at er den klog nok, stopper den med at dutte hovedet ind i hullet, når den kan mærke kinderne skrabe imod siderne. En hund med knurhår ville måske stoppe lidt før, når knurhårene på kinderne skrabede imod, men det er jo et spørgsmål om en ekstra cm. og det er jo lige meget. (At jeg så tror, at Taiki er ... naiv... nok til at sidde fast hvis han ikke havde knurhår, snakker vi ikke om )

Han har knurhår følgende steder: Ved snuden - meget lange På kinderne Over øjnene og ude på siderne af øjnene Under hagen Så jeg tror, at det er knurhårene ved øjnene, kinderne og hagen, som kan bruges. Måske er det ikke deres specifikke formål, men han kan jo mærke hvis de gnider imod siderne på et hul, altså hvis de bliver bøjet meget bagover.

Ja, og han har også knurhår på kinderne/siden af hovedet og under hagen.

Taikis hoved ville have siddet fast i tusind huller, hvis jeg havde klippet hans knurhår. Han SKAL dutte sin næse eller snude ned i musehuller eller alt hvad der KUNNE være et musehul, og hans knurhår fortæller ham, hvor langt ind hans hoved kan komme uden at han sidder fast. Men har ens hund ikke den slags tendenser, tjaeh.. Hvad bruges knurhårene så egentlig til?

Er det ikke synd for hunden? Skal den ikke bruge dem?

Hunde med tendens til underbid, f.eks. engelsk bulldog eller tibetansk tempelhund. Får de isninger i tænderne når det er meget koldt og frostvejr, fordi tænderne stikker ud? Det har jeg tit tænkt på her i vinters.

Andre end mig, der har sådan nogle? F.eks. dette: Har shih tzu og andre langhårede racer ikke knurhår? Og hvordan undgår man at klippe dem af, hvis man trimmer hunden? Skal man så sidde og finde hver enkelt knurhår og sørge for, at klippe uden om dem? Et andet: Langhårede racer, hvis haler ikke køller opaf. Sidder der ikke ofte prut i deres pels, ved numsen? Ser det ikke tosset ud hvis man klipper dem kort i numsen, for at undgå det? Og hvad med de inderste, lange hår på halen, klipper man også dem ned? Og en sidste, hvordan lærer man meget små hunde at dække? Når godbidden ikke kan komme langt nok ned til at de selv dækker, fordi de er så små..? Don't hate me because I'm ignorant.

Her putter Taiki og jeg, han ligner en kæmpeshiba på dette billede.

Kom glad med billeder af jer sammen med hundene.

I øvrigt har nogle herinde spurgt til, hvad Taikis "træthedsrynker" er, da jeg har refereret til dem et par gange. Her er de. Tydelige og flotte. KUN når han er træt!

Faldt i øvrigt over dette billede på min mobil, det er præcis et år siden det blev taget. :hjerte: