KimJ

Kevinff: De 13000,- har I hurtigt glemt i mængden af øvrige udgifter der er ved at have hund. Uanset startpris, er der faste udgifter, som for en hund i voksenstørrelse (30-40 kg) nemt løber op i 500-1000 kr./md. Hertil kommer uforudsete udgifter, som f.eks. dyrlægeregninger. På den baggrund, bliver den indledende købspris jo hurtigt en ret lille del af de samlede omkostninger, og netop dyrlægeregningerne bliver ofte mindre, hvis man får fat på en hund der kommer fra en dygtig opdrætter. M.h.t. at finde en egnet race; Jeg synes at man ofte tillægger de forskellige racer, mere betydning end der egentlig er belæg for. Langt de fleste racer kan bruges som "begynderhunde". Hvis man er opmærksom (som I jo tydeligvis er) på de særegenheder racen kan have, og er klar til at håndtere dem, har det egentlig mindre at gøre med om man er begynder, end om man er villig til at engagere sig i at være hundeejer. Selvfølgelig skal man ikke vælge en hund der stiller helt modsatrettede krav i forhold til det man kan tilbyde, og højt specialiserede hunde er ofte også ret kedelige, hvis man ikke bruger dem til det de er beregnet til. I mine øjne, ville enhver "selskabshund", eller almindelig alsidig brugshund, være en mulighed. Af hensyn til den omgangskreds I har, ville det nok være smart med en hund der har en rimelig fysik, men som også er i stand til at indordne sig med, at den ikke nødvendigvis skal være den der bestemmer når jeres hunde er sammen. Jeg er for resten selv ret ny i det her hundehejs, og har valgt en race som af de fleste bliver dømt ude som førstegangshund. Det har sine udfordringer, men hvis man sætter sig ind i tingene, går det helt fint, og er meget tilfredsstillende.

Jeg ville vælge en billig model. Jeg har selv fundet en unavngiven model i SILVAN, som har den fordel at den, ud over hvid, kan lyse rødt. Rødt lys har den fordel, at det ikke ødelægger ens nattesyn, så man undgår at være totalt blind, hvis man slukker lampen i mørket. Det er en god ide at holde lampen slukket, når der ikke er specielt brug for den. Så virker lyset kraftigere, end hvis den er tændt under hele turen, og øjnene vænner sig til den. M.h.t. Lumen: mere er ikke nødvendigvis bedre. Man bliver ikke populær blandt andre nattevandrere, når man render rundt med noget der ligner fjernlyset fra en bil i panden, og til hundeluftning, er det vel egentlig også nok, at man kan se de nærmeste 5-10 meter.

Så er Marielyst strand blevet tømt for badegæster, så der kan blive plads til et bedre klientel De må have efterladt noget meget spændende på bunden... ... men man skal jo have ilt til hjernen en gang i mellem! En lille hund på en stor ensom strand...

Jeg bruger aldrig nogen form for beklædning til Luffe. Vi står kun stille når Luffe selv vil, og der er intet der tyder på at han får det koldt. Når det regner meget, bliver han selvfølgelig våd, men ikke nok til at pelsen klasker sammen og når han hopper i vandet og pelsen ER klasket sammen, klares det med en kraftig rystetur, så han er ret selvkørende. M.h.t. svineriet når vi kommer hjem, giver jeg en spuletur med haveslangen hvis det ser slemt ud, inden vi går ind. Håndklæder klarer resten...

Det er jo helt til grin, det her. Jeg troede i min naivitet, at man kunne komme til en udstilling, og få vurderet om man har en hund der lever op til racens standart, og dermed kan kvalificere sig som avlshund? Hvad f.... har alle mulige krav til at hunden kan opføre sig som cirkusartist med den sag at gøre? En hund, der genetisk er det perfekte eksemplar, kan jo faktisk blive diskvalificeret, fordi ejeren ikke har lært den de rigtige ting, eller brugt den forkerte shampoo... det må da kunne gøres bedre. Jeg er helt med på, at ekstra tests i form af dyrlægeerklæringer, scanninger, brugsprøver, almen adfærd o.l. også skal medtages når man vurderer om en hund skal bruges i avl, men hver ting til sin tid. En opdeling i "sport", hvor det som nu, er kombinationen af en præsentabel hund og diverse mere eller mindre lødige tricks, der afgør hvem der vinder, og "avlsvurdering", hvor det er hundens fysiske egenskaber alene der vurderes på, kunne måske være gavnlig?

Nu er det netop voksenvægten man skal bruge i tabellen, så det ville jeg da gå ud fra. Det er også sådan jeg har læst alle andre mærkers information. For at kunne give råd om den rette mængde, skal man altså have hvalpens alder oplyst.

Det hører måske også med her, at der faktisk ER hunde som trives bedst på det dårlige supermarkedsfoder. Min første hund, som godt nok havde åbenlyse problemer med helbredet, balancerede i sine første 2 år, mellem dårlig mave og MEGET dårlig mave. Vi fik prøvet en hel del dyrt hundefoder, uden synlig effekt, indtil en ven, som samtidig er tidligere opdrætter, foreslog at vi prøvede noget af "lortefoderet", simpelthen fordi det ikke gav så meget næring fra sig. Vi valgte så det mærke alle elsker at hade, Pedigree Pal og hunden fik det øjeblikkeligt bedre, og levede resten af sit, dog alt for korte, liv uden problemer med maven. Dette skal ikke ses som en anbefaling af at man går efter den letteste/billigste løsning, men bare en illustration af, at det er meget svært at opstille helt faste regler for, hvad der er "godt". M.h.t. det foder TS spørger til, vil jeg sige, at hvis man går så meget op i at indholdet skal være naturligt, og samtidig har den indstilling at producenterne lyver hvor de kan komme til det, er det ret ulogisk overhovedet at bruge tørfoder. Hvorfor ikke bare anskaffe sig en lille ekstra fryser (hvis man ikke allerede har pladsen) og gå i gang med at fodre med BARF?

Luffe og Sika aftenhygger med Cecilie, som (med rimelig grund) ikke er helt tryg, men alligevel ikke kan holde sig på afstand. Hun er så uheldig at komme fra en familie hvor de ikke har hund, men er tydeligt fascineret af de store dyr, selv om især Luffe er en man godt kan "slå sig på" ved nærkontakt... Der trækkes pind! Luffe er stærkest... ... men Sika er snedigst, og løber med pinden. Luffe får et trøstekram i stedet.

Det ER ikke særlig lækkert Luffe er dog helt vild med det, og spiser det før kødet, når han får begge dele på en gang (som oftest giver jeg en kombination af kød og "grønt"). Bladmaven er ikke uundværlig, men fordi græsset allerede er delvist fordøjet, optages næringsstofferne meget lettere, end hvis man fodrer med rå grøntsager. Tarmindholdet og indvoldene er det som regel første ulve æder, på et nedlagt bytte, så der må jo være noget ved det...

Jeg taler om et produkt der kaldes Bladmave, og som er det jeg beskriver, nemlig indholdet fra bladmaven, taget fra køer der går på græs. http://frostfutter-perleberg.de/da/barf-og-frostfoder-hundefoder-barfer/22-bladmave-4260396660028.html

Det bliver nok ikke så galt endda, men det er nu også i forhold til foderværdi, jeg mener.

Jeg tror ikke at der er pels med, men mave- og tarmindhold kan jeg ikke forestille mig at man har fjernet. Hvorfor skulle man gøre det? Som du selv nævner, er det noget af det bedste, og oftest det første ulve og vildhunde æder, på et frisk nedlagt bytte. Luffe følger samme mønster; Han bliver fodret med 500g. kød og 150g bladmave (indholdet af koens tredje mave, når den går på græs). Det grønne bliver altid spist først, også hvis jeg lægger det under kødet.

Hvor meget eller lidt vand der er i kødet, er jo ret lige meget. Den eneste forskel er, hvor meget man skal give af det. M.h.t. andel af sener, benstumper, fedt o.a., synes jeg, at der er så store individuelle forskelle på, hvordan det modtages og udnyttes, at den eneste rimelige måde at vurdere på, må være at se hvordan hunden reagerer på et givent foder, og i øvrigt prøve på at variere så meget som muligt, for at reducere chancen for at der kommer til at mangle noget.

Jeg opfatter det sådan, at det er dommeren der komme hjem til ejeren, ikke omvendt? Det bliver nok under alle omstændigheder, ikke på sofabordet for Luffes vedkommende...

Det er godt nok ikke noget de reklamerer voldsomt med. Jeg kan ikke finde noget om det på deres hjemmeside?

Umiddelbart synes jeg egentlig, at det er ret tiltalende, at DKK yder denne service, i stedet for at tvinge folk der ikke har interesse i at spæne rundt i en udstillingsring med deres hund, til at gøre det, bare for at kunne bruge den til avl. Det er formentlig den samme dommer man "risikerer" at løbe ind i alligevel, og der er måske endda bedre tid til at vurdere hunden?

Update: Lidt af et antiklimaks Luffe opfatter slet ikke de uldne ører, som noget der vedkommer ham

Jeg kan ikke se anden grund til at have en delehund, med de ulemper der præsenterer sig, end at det er fordi man ikke regner med at kunne/ville yde den indsats der kræves selv. Fordele og ulemper? Så vidt jeg kan se, ligger alle fordelene hos ejer(re), hvis man ikke indregner muligheden for at en enkelt ejer misligholder sine forpligtelser. Det er hundens tarv, jeg spørger ind til. Du behøver ikke at svare, jeg tror jeg har fået dannet mig et rimeligt klart billede, og er godt tilfreds.

OK, vi prøver at gøre det helt simpelt; Hvis du skulle skrive en bog til nye hundeejere: Ville du anbefale en ny ejer, at det er bedre at gå sammen med en anden, så der er to ejere og hjem, eller gøre som de andre forfattere, anbefale at man selv sørger for at kunne give sin hund et stabilt hjem, med klare forhold omkring hvem der står for dens liv? Det her har ikke noget at gøre med hvad du har gjort eller ikke gjort, det er en helt simpel anvisning til nye hundeejere.

TS: Jamen du har MIN fulde opbakning! Det ER da p.... irriterende at folk, og især børn ikke forstår grænserne omkring fremmede hunde, og jeg vil aldrig bebrejde min egen hund, hvis den en dag bliver lige lovlig kontant over for en alt for påtrængende person. Når det er sagt, tror jeg at de kommentarer du har fået her, i store træk er skrevet ud fra bevidstheden om, at uanset skyldsspørgsmål, står din hund til aflivning, hvis den en dag punkterer en af de irriterende unger. Det er med andre ord for at beskytte din hund, at de skriver som de gør. M.h.t. at vurdere hvor meget eller lidt du er med på beatet, så kan man jo ikke gøre andet end at læse det du selv har skrevet.

Jeg er sådan set enig i, at der kan være rigtig mange alternativer til at være delehund, som er mindre attraktive for hunden, og langt de fleste hunde kan tilpasse sig så godt, at det sikkert er fint nok. Det du beskriver, er jo alternativer til en ejer der dybest set ikke kan/vil leve op til det bedste man kan. Det er bare ikke det jeg (og vel heller ikke TS?) spørger om. I en situation hvor man som ny hundeejer skal arrangere sin nye bedste vens liv, er det så bedst for den, at man selv lever op til de krav der er til at holde en hund, eller er det bedre at planlægge med at man kun behøver at yde det halve, og lade en anden om resten? Jeg ER klar over, at det skinner igennem hvad jeg selv tror, og som jeg baserer på de meget samstemmende oplysninger jeg har fået skrabet sammen fra diverse hundebøger jeg gennemlæste inden vi selv anskaffede vores hund. Jeg er dog åben for, at jeg kan have mistolket det jeg har læst.

Man kan IKKE bare bruge hundenes BARF til katte. D.v.s. det kan man godt, men så skal man sørge for at de får tilsat Taurin, som de i modsætning til hunde, ikke kan danne selv. Der bliver lavet BARF specielt til katte.

Alt forladt. M.h.t. resten af debatten; Nedenstående er sakset fra det indledende spørgsmål: "I må meget gerne nævne noget som I måske synes jeg mangler og/eller gode råd! " På den baggrund, er der vel egentlig lagt direkte op til at TS gerne hører meninger og/eller råd der ikke direkte har relation til spørgsmålet?

Jeg er faldet over denne her, i min søgen på BARF: http://hundeogkatteimperiet.dk/content/8-barf-kat

Jeg kommer nok ikke videre med spørgsmålet. Tak til alle for den info jeg har fået.