KimJ

Therese: Det er absolut ikke dig jeg sigter til. Jeg har fået meget ud af dine indlæg, som har båret præg af en vilje til at argumentere fornuftigt og informativt for det du mener, og jeg har fuld respekt for dit synspunkt, også selv om vi ikke er enige. Men hvis man ikke har andet at begrunde sin holdning med, end at det kan man bare ikke li`, og ikke er åben for at finde ud af om det man hænger sin holdning på, nu også er rigtigt, er man faktisk en af de mennesker der bare vil lave et forbud, af den ene grund! Jeg synes ærlig talt at det her lugter langt væk af hykleri, at forlange netop sex med dyr forbudt, når man i princippet selv er med til at foretage, ganske vist mindre, "overgreb" på dyr, ved at forhindre dem i deres naturlige levevis, og det er vi jo alle sammen i mere eller mindre grad. Anne: Jeg godtager ethvert bevis der kommer fra en uvildig kilde, eller regulære eksempler, som der er givet i debatten, men dybest set er det i lige så høj grad ineffektiviteten af den foreslåede lov jeg er imod, som princippet i bare at forbyde. Det er da slet ikke utænkeligt at en undersøgelse vil vise at der er al mulig grund til at forbyde dyresex, og så bliver det sikkert også forbudt (det gør det sikkert alligevel, som lovgivningen foregår i dag). Det ændrer desværre ikke på, at loven hverken bliver bedre, eller lettere at opretholde. end den udmærket dækkende lov vi allerede har.

Jamen så lad os dog få et forbud, og lave en lov som engen som helst effekt har, udover at tilfredsstille de typer af mennesker der altid har været og altid vil være, som ikke kan tåle at nogen er anderledes end dem selv. Hvis man ikke kan påvise overgreb nu, vil man heller ikke kunne det efter at loven er gennemført, og de mennesker der vil have sex med dyr, ændrer jo ikke adfærd fordi det så er lovmæssogt forbudt, i stedet for bare generelt opfattet som frastødende. De vil dog nok gå mere stille med dørene, og dermed for alvor gøre det umuligt at gøre noget ved sagen. Hyklerne sejrer ad helvede til :klap:

Jeg har forhudsrens hjemme, fra vores forrige hund. Dengang hjalp det ikke rigtig, men han havde generelt et meget dårligt helbred. Jeg prøver at kombinere med at rende grundigt med forhudsrens, og give tilskud af æble cider eddike. Hvordan gøres det sidste i praksis, og hvor meget skal der til?

Ulla H Jeg er helt enig. Det ville jo være ideelt, hvis de mennesker der er direkte involveret i sagen, og som hævder at der ikke er problemer, stillede op til noget dokumentation, så det man nu end beslutter sig for m.h.t. lovgivning, kan ske på et grundlag af viden, i stedet for gætterier og fordomme. Som du selv nævner, er det nok ikke særlig sandsynligt, men selv de pædofile har jo en forening der prøver at varetage deres interesser, og de har da om nogen, en dårlig sag... Mennesker der prøver at tjene penge på det her, skal der ubetinget sættes en stopper for!

Tak for inputs! Jeg prøver med noget æblecidereddike, og ellers må vi en tur til dyrlægen. Han har fået det samme foder (Royal Canin Maxi Junior) som han fik hos opdrætteren i den tid vi har haft ham, og jeg vil helst fortsætte med det, til han bliver de 15 mdr. det er beregnet til. Derefter ved jeg ikke rigtig hvad Han skal have.

Min 8 mdr. gamle Hovawart Luffe, har fået en omgang forhudsbetændelse. Jeg har søgt i de gamle debatter, og fundet rådet med at give tomat. 2 cherrytomater om dagen, for at være helt præcis! Det har desværre ikke hjulpet, her 10 dage efter vi startede, og nu kommer jeg til at tænke på, om der kan være tale om at mængden af tomat skal afpasses efter hundens størrelse? Han vejer ca. 32 kg. Vil det hjælpe at give flere tomater? Kan man overhovedet give for mange?

Tullemus: Det er vist desværre en typisk dansk politiker af i dag; Hans hovedargument for den holdning han fremfører, er at det er det han "ved" flertallet mener. Resten af det han lukker ud, er et miskmask af holdninger og halvsande "fakta". Det er præcis den slags politikere der er skyld i den hundelov vi alle må leve med lige nu. Mariejoost: Jeg prøver på ingen måde at sige at det er naturligt. Det er der, når det kommer til stykket, mange af de ting vi foretager os med vores hunde, der ikke er. Det der for mig er altafgørende, er om hunden bliver udsat for et overgreb, tilføjet smerte eller på anden måde udsat for unødig gene, for nu at citere frit fra lovteksten i dyreværnsloven. Enhver der har en hanhund, vil kunne bevidne at de ikke er specielt kritiske med hvad de forsøger at hoppe på, og jeg har svært ved at forestille mig at den hund der får held med sit forehavende hos et eller andet forstyrret kvindemenneske, vil have svært med at leve med det bagefter. Når det gælder det man ser på den hjemmeside der linkes til, er sagen en anden. Der er åbenbart mere at tage hensyn til, end jeg lige havde tænkt på (tak til de debattører der har bidraget med indlæg der har rettet op på dette). Der er en åbenlys risiko for at hunden lider overlast, og det skal naturligvis være forbudt. Jeg mener bare stadig, at disse hunde er dækket ind under dyreværnsloven, som måske nok skulle opdateres, så den også omfatter mentale skader, uanset om disse er resultatet af sexuel omgang, eller at den er blevet tævet med en kæp.

Anne 1979: Jeg nægter at gå ned på det niveau du her præsenterer, og vil blot nøjes med at konstatere at du åbenbart er helt og aldeles ude af stand til at argumentere for dine holdninger. Sådan er der desværre mange der har det og de kan formentlig ikke gøre for det. At du også er en af dem der over en kam mener at alt det DU ikke kan li`, uden videre skal forbydes for andre, er ret tydeligt. At du så i dit første indlæg starter med at kalde mig afstumpet og afslutter med bemærkninger omkring dine forestillinger om mit sexliv, kan jeg dog ikke helt lade være med at påpege ironien i... Nu er jeg blevet lidt stædig, og har undersøgt sagen lidt; Dyresex er faktisk rigtig meget andet end store grimme mænd der voldtager deres hunde, hvilket selvfølgelig må og skal være forbudt, hvilket det jo også allerede er iflg. dyreværnsloven. Dyresex er også kvinder der lader sig bespringe af deres hanhunde, og det må man jo nok gå ud fra, at de pågældende hunde ikke har noget imod? Jeg tvivler i hvert fald på at man kan tvinge dem. Jeg skal ikke nægte at det er kvalmende, men jeg kan stadig ikke se at det rager mig eller andre, hvis dyrene ikke tager skade, og hvis de gør det, er det altså allerede forbudt. Man kan jo ret let indskærpe i dyreværnsloven, at også mentale skader skal med, hvilket i den forbindelse også kunne være belejligt overfor andre former for mishandling. Hvis man fra et generelt etisk synspunkt vil forbyde dyresex, simpelthen fordi det er for klamt (og ja, det ER klamt for os der er udenforstående, ganske som en lang række andre former for sex, som heller ikke af den grund skal forbydes), synes jeg at man skal tænke lidt over at det meget vel kan være første forbud i en lang række sager, også udenfor dyreverdenen, hvor intolerante mennesker kan benytte sig af at have et flertal (eller bare kan råbe højest, ref. Hundeloven) til at få alt hvad de ikke bryder sig om, presset ind i gennemsnittets form. Update; Jeg ser først nu Annes sidste indlæg; Alt forladt, Vi kan alle komme lidt op i det røde felt, når det gælder noget vi føler stærkt for.

Det spørgsmål er allerede besvaret. Der ER forskel på mennesker og dyr, i al anden lovgivning der vedrører dyr, så spørgsmålet er vel snarere, hvorfor der ikke skal gøres forskel her? Uanset hvad jeg selv mener om det, vil jeg til enhver tid hævde, at det eneste der kan retfærdiggøre et forbud, er at ofrene lider overlast, og der er de dækket ind af dyreværnslovens paragraf 1, hvis ellers Vi kan få myndighederne til at gøre noget effektivt for at opretholde den. Vi kan vel blive enige om, at endnu en lov, som dækker det samme og heller ikke bliver taget seriøst af den udøvende magt, er ret ubrugelig? I de tilfælde hvor ingen lider overlast, må det være op til den enkelte at afgøre med sig selv, hvad man laver. Stella: Når man ikke ved noget reelt om det man lovgiver om, så forbyder man det altså bare for en sikkerheds skyld? DET er i hvert fald noget ævl!

Ulla H Når det er dokumenteret at hunden har lidt skade, er dyreværnsloven vel dækkende? En opstramning af denne, både m.h.t. de straffe der uddeles, og den iver (eller rettere mangel på samme) der udvises i opretholdelsen af denne, vil da være langt mere rimelig, og ikke mindst langt mere gavnlig? Det er korrekt at krydsninger oftest er resultatet af unaturlige forhold. Hos de fisk jeg selv har erfaring med, er problemet f.eks. en kombination af pladsmangel og egnede partnere, kombineret med manglende barrierer i form af differentieret yngleadfærd. Det er lidt af en kamp at afholde dem fra at krydse. At krydsninger mellem hunde og de arter du nævner, ikke forekommer i naturen, er nok mest baseret på, at de sjældent mødes, og at hundene der ofte betragtes som bytte. Dingoer krydser desværre ofte med tamhunde.

Hvis vi skal forbyde al aktivitet med dyr, der kan være potentielt skadelig for dem, og som ikke tjener andet formål end underholdning, helt ud i yderste konsekvens, er der vist ikke store chancer for at der er ret mange dyr tilbage i privateje. Man kan jo godt tage den holdning, at al "udnyttelse" af dyr, som ikke tjener et "gyldigt" formål, er uforsvarligt, og dermed forbudt, men det rammer jo desværre så mange mennesker, at det aldrig bliver vedtaget. Så hellere kaste sig over et område der repræsenteres af et forsvindende lille udsnit af befolkningen, og dermed også et minimalt kvantitativt problem... sagen er bare den, at hvis vi åbner op for ideen om at "udnyttelse af dyr" er et problem, alene som princip, er vi inde på en vej som potentielt kan ramme alle der ikke har et solidt flertal i befolkningen med sig. Jeg må tilstå at jeg er overrasket over antallet af lande der har et forbud, men jeg kan nu ikke lade være med at sætte spørgsmålstegn ved bevæggrunden til disse forbud; hvis de er betinget af moralske dogmer og fordomme, hvilket jeg har stærkt på fornemmelsen er tilfældet, er de i min optik ikke noget godt argument. Jeg kunne dog godt tænke mig at høre om hvad grundlaget i f.eks. Norge og det kommende forbud i Sverige bunder i; især Svenskerne har for vane at undersøge tingene til bunds, og hvis de kan påvise et sagligt grundlag for et forbud, ændrer det klart min holdning til sagen. Indtil da, vil jeg stadig mene at sagen er alt for usikker til at der kan blive tale om et generelt forbud, hvis det skal bunde i at dyret tager skade; der er jo også mange former for dyresex, og en del af det man kan se på den her aktuelle internet side, er vel hævet over enhver tvivl, helt uskadelig for de involverede dyr. Der vil forbuddet simpelthen være udelukkende for at tilfredsstille flertallets trang til at regulere mindretallets aktiviteter, og hvor ulækre disse aktiviteter end forekommer, er det et alt for farligt grundlag at lovgive på. Der findes eksempler på krydsninger mellem løver og tigre, og en del tamkatteracer, er krydsninger mellem tamkat og vilde kattearter. At krydsninger mellem pattedyr er forholdsvist sjældent, skyldes sikkert at deres adfærd er betydeligt mere differentieret end hos laverestående dyr, og at der ikke er tiltrækkende grunde til at vi mennesker skulle hjælpe dem på vej. Der er dog lavet succesfulde eksperimenter med krydsninger af f.eks. mus/rotter, zebra/æsel. Der er rimelig konsensus omkring emnet, at jo flere kromosompar de involverede arter har, jo vanskeligere er det for dem at krydse, og at begge involverede arter skal have lige mange. Det har f.eks. tilsyneladende vist sig umuligt (heldigvis) at lave krydsninger mellem mennesker og vores nærmeste slægtninge: http://www.icr.org/article/4593/ Dette er dog usikkert, da der verserer rygter om at det med mere moderne metoder alligevel har kunne lade sig gøre. Tanken om hvad der vil blive af resultatet af et sådant eksperiment kan jo gøre En meget trist til mode...

Bassilberner: Du har helt ret i at det er lidt af et sidespor, og jeg har blot medtaget det i debatten som alm. info, og for at vise, at interspecifikke "forhold" ikke er noget enestående for mennesker. Man kan, som du siger, ikke drage en absolut parallel, men det kan man jo generelt ikke mellem menneskers sexuelle forhold og dyrs. Der en ikke mange, hvis nogen, andre arter der bruger sex som ren fornøjelse, som vi mennesker gør. Tullemus: Det er en meget ubehagelig historie. Desværre er der, og det er sådan set hele problemet ved den, også det lovmæssige, det ved den, at den lige så godt kan være ren fiktion som sandhed, hvis man ser objektivt på den. Går man ud fra at det er sandt, hvilket er sandsynligt nok, kan jeg bare ikke se at et forbud ville have gjort nogen forskel? Politiet lader tydeligvis sagen falde, fordi der ikke er beviser på noget, og det ville der stadig ikke være, selv hvis dyresex var forbudt. Kunne sagen bevises, er jeg da ret sikker på at manden kunne knaldes iflg. dyreværnsloven, da hunden åbenlyst har taget skade, ganske som hvis han havde tævet den med en kæp. At politiet/anklageren generelt har et noget tilbagelænet forhold til det med at tage sig af dyreværnssager, er en anden sag, og det er snarere her vi skulle sætte ind med at prøve på at få ændringer! Umulia: Ja, loven er lavet af mennesker, for mennesker, med den hensigt at beskytte mennesker, ganske som de fleste andre love? Der er masser af ting som det er forbudt at gøre mod mennesker, men som er tilladt overfor dyr, herunder at købe/sælge dem, holde dem indespærret, og slå dem ihjel. Der er i øvrigt "kun" tale om sex for den ene part her, da jeg ikke et øjeblik tror på at dyret skelner mellem sex og andre former for omgang mellem dem og deres ejer. Sagen er derfor den enkle, at det er et spørgsmål om, hvorvidt det lider overlast eller ej. Man kan jo spørge sig selv om, hvorfor det de fleste steder IKKE er specificeret ud, at zoofili er forbudt? Min modstand mod forbuddet, har ikke meget med selve emnet at gøre, men bunder i en principiel modstand mod den tendens der desværre er i vores samfund i dag, nemlig at alt hvad der kan virke ubehageligt eller anstødeligt, simpelthen bare skal klares ved et forbud, uden tanke for, at vi alle hver gang får indskrænket vores frihed. Det er naturligvis nødvendigt med regler for vores aktiviteter, men forbud og love, der er baseret på holdninger snarere end fakta, og som egentlig allerede er dækket af anden lovgivning, er i min optik altid af det onde. Der har altid været, og vil altid være mennesker der vil pådutte os deres holdninger ved tvang, og hvis/når disse mennesker får deres vilje her, tager de bare fat på et andet emne, og en dag rammer de Dig eller mig.

Der kan ikke findes et eneste eksempel på at dyr, med undtagelse af menneskeaber, skelner mellem sexuel adfærd hos andre arter, herunder mennesker, og al mulig anden adfærd, så jeg vil mene, at man kan udtale sig ret sikkert. "I øvrigt er der ikke mange arter, der parrer sig med hinanden, da der er meget få dyrearter på jorden som kan befrugte hinanden. Et klassisk eksempel er at heste og æsler kan parre sig, og få unger. Deres unger er dog sterile, og kan ikke parre sig videre. Men alt i alt, er der ikke mange arter som parrer sig med andre arter, netop fordi det er meget få, der faktisk kan befrugte hinanden, og derfor er der ikke den store mening med det." Det er simpelthen forkert! Jeg beskæftiger mig med fiskearter som fuldt ud er i stand til at krydse indbyrdes, og som gør det i flæng, hvis man ikke forhindrer det. Det drejer sig om ca. 1500 arter, som alle kan krydses indbyrdes og få fertilt afkom. Derudover findes der mange flere, som jeg dog ikke har erfaringer med. Langt flere arter kan krydses, end man tror, og de forhindres primært i dette, fordi de lever adskilt, og fordi det trods alt er indbygget i deres instinkter, at vælge artsfælder, hvis der ikke er specielle omstændigheder (mangel på partnere, stærk trængsel, andre usædvanlige omstændigheder).

Buddha: Det er altid en god ting at sætte sig ind i det man taler om. Jeg har derfor set på den omtalte side, og ser ingen steder noget om at nogen lejer deres dyr ud. Det er tilsyneladende private optagelser der bliver lagt ud. Det er selvfølgelig virkelig frastødende for os der ikke har de lyster, men din påstand om at dyrene lider psykisk overlast fordi der er tale om sex, savner ethvert grundlag. De har jo ikke indbygget et kodeks der tabuiserer det der foregår, og opfatter det derfor ikke som anderledes end alle andre aktiviteter. Jeg tror dog at man i visse tilfælde kan tale om at dyrene lider fysisk overlast i form af uhensigtsmæssig tvang og direkte smerte, og det er i disse tilfælde helt oplagt at det skal være forbudt, hvilket det jo også allerede er! Therese: Det er vel ikke normalt at "tænde" på andre arter end sin egen, men der er næppe mange arter som ikke gør det, i den forstand at de krydses indbyrdes, hvis forholdene er til det. Det er faktisk vores menneskelige moral, der overhovedet gør at vi sætter spørgsmålstegn ved det.

Therese: Jeg er helt sikkert enig i, at hvis det kan påvises at det er til ulempe eller smerte for dyret, skal det ikke være tilladt, men det er det jo allerede! Det eneste man opnår ved et forbud rettet direkte mod dyresex, er at man udsender et signal om at det er moralsk forkasteligt eller ubehageligt at tænke på (hvilket det i min optik faktisk er), men der bør efter min mening ikke lovgives efter hvad flertallet tilfældigvis mener om en given ting, men efter hvad der objektivt kan dokumenteres.

Buddha: Nu har du jo lagt sagen op til debat, så du bliver nok nødt til at finde dig i, at der også kommer svar fra dem der er uenige med dig Hvis der er tale om mishandling, er det allerede forbudt. Nu kan jeg se, at petitionen faktisk ikke handler om at dyresex skal forbydes, men "bare" om at man ikke skal kunne se det på internettet, og det siger i mine øjne alt; Man vil simpelthen bare sørge for at man ikke "kommer til" at se aktiviteterne og man kan jo på samme tid lige hævde sig selv som et moralsk overlegent menneske. Der er med andre ord tale om et forsøg på censur på nettet. Det kan jeg desværre heller ikke støtte op om. Jeg holder mig simpelthen bare fra sider der ikke indeholder noget interessant i stedet.

Det er ulækkert, og hvis det er smertefuldt for hunden, efter min mening direkte forbryderisk, men jeg mener ikke at der er behov for et lovindgreb. Hvis dyret lider under behandlingen, er det allerede forbudt, og hvis den ikke gør, kan jeg ikke se hvorfor det skulle være mere forbudt end alle mulige andre klamme, men harmløse former for sex jeg heller ikke selv vil deltage i. Faktisk er jeg principielt mod at forbyde ting, bare fordi jeg eller andre, ikke synes om det... Hvis man vil gøre gavn for så mange dyr som muligt, kunne man med fordel kaste sig over den måde vi over en bred kam behandler dyr i landbruget.

Jeg ved ikke rigtig noget om det, men jeg ville da mene, at alle æg gerne skulle blive befrugtet ved den første parring? Men hvorfor skulle man dog lade sin tæve parre to gange til samme kuld?

Jeg har desværre ingen erfaringer med danske kenneler, udover den meget dårlige og nu stoppede, hvor vi fik vores første Hovawart. Prøv evt. at forhøre dig i Dansk Hovawart klub, hvor vi fik rigtig meget hjælp til at finde gode opdrættere: http://www.dansk-hovawart-klub.dk/ De er faktisk meget glade for at anbefale hunde fra vores nabolande, så det virker ikke som om der er tale om promotion af deres egne medlemmer. Vi købte vores Hovawart her, på anbefaling af netop DHK: http://hoffe.info/ en opdrætter jeg klart kan anbefale. Det er overraskende nemt at handle hund i udlandet, så det er mest de begrænsninger der ligger i at man ikke så let kan følge hvalpenes første uger, og lidt er henvist til at lade opdrætteren vælge hvilken hvalp man får, eller selv vælge ud fra et billede, hvilket ikke er helt tilfredsstillende, selv om Vi absolut ikke har noget at klage over, med vores Luffe! Der er desværre ikke mange registrerede Hovawarter i DK (anslået ca. 400), og der er relativt langt mellem opdræt. De er til gengæld lette at finde, ved at kigge på DHK`s hjemmeside.

Som nævnt, er der en del eksemplarer i omløb, som er masseproduceret af en decideret hvalpefabrik, og de har i høj grad været kendt for både fysiske og psykiske skavanker (har selv haft en af dem, så jeg taler af bitter erfaring). Den pågældende fabrik er nu stoppet via politiindgreb, men der er mange af deres hunde i omløb. Desværre ser man også stadig at der annonceres efter hanner til tæver der ikke er registreret i DKK, og mistanken om oprindelsen af disse hunde er jo ikke ligefrem beroligende. Derfor er det, måske i endnu højere grad end mange andre racer, vigtigt at sikre sig, at man får en hund fra en godkendt opdrætter, især i DK. Mange af disse opdrættere medtager mentaltests i deres overvejelser, når de udvælger avlsdyr, for at sikre at afkommet lever op til det man bør forvente af en Hovawart; En mentalt stærk hund, som ikke let lader sig bringe ud af fatning, og dermed egner sig til de opgaver de bruges til, som f.eks. politihund, sporhund, redningshund og så selvfølgelig det de er født til, nemlig vagthund. Det sidste præger naturligvis deres holdning til fremmede, som er temmelig reserveret, men ikke aggressiv. De er med andre ord ikke allemandshunde, men meget knyttet til og beskyttende overfor deres familie, og agtpågivende overfor fremmede, indtil de er blevet "godkendt".

Når nogen siger vagthund, kan man da undre sig over, at ingen nævner Hovawart? Jeg er selvfølgelig farvet af selv at have en, men det forekommer mig, at netop en Hovawart må være det helt naturlige emne, hvis man ønsker en erstatning for en schæfer, både m.h.t. størrelse og temperament. Man skal dog være opmærksom på, at en Hovawart i højere grad end Schæfer, har sine egne ideer om hvornår og hvor længe træning skal foregå, og de kommer let til at kede sig, hvis træningen er for monoton. Til gengæld er de meget alsidige brugshunde, og har et meget solidt helbred, hvis man lige undgår de hunde der kommer fra en dårlig kennel (de fleste har vist hørt om den mest omtalte). De kan være vanskelige at finde i DK, men er man villig til at tage til Sverige eller Tyskland, er der et godt udvalg af fine hunde. Da vi selv anskaffede vores første Hovawart, mødte vi mange, som advarede om hvor "farlige" de er, og hvor vanskelige de er omkring andre hunde. Om rygtet skyldes gentagelse af noget man har læst et sted hvor mange ser det, eller der er tale om at vi netop i DK har været udsat for et stort antal masseproducerede eksemplarer med åbenlyse problemer, skal jeg ikke kunne sige, men de hunde jeg selv har haft, og dem jeg kender til hos andre, har bestemt ikke kunne leve op til skrækhistorierne. Jeg kender dem som glade, aktive, trofaste og meget intelligente hunde. Jeg fik selv rigtig god hjælp ved at kontakte Dansk Hovawart Klub, og vil anbefale alle der er interesserede i denne race, at gøre det samme. De var især behjælpelige med at "screene" de opdrættere vi havde fundet på nettet, og det endte med at vi hentede vores hund i Sverige (ikke sådan at forstå, at der ikke er gode danske opdrættere, men der var bare ingen hvalpe til salg). Lidt billeder af vores nuværende: http://kim-jakobsen.dk/General/Dogs/Iggy/iggy.htm

http://ekstrabladet.dk/112/article2127506.ece Nu er EB jo ikke ligefrem et ubestrideligt sandhedsvidne, men hvis det der står der er sandt, kan det måske forklare hundenes adfærd? Jeg ville dog have troet, at ADHD medicin snarere ville virke sløvende, hvis det overhovedet har en effekt?

Luffe på besøg hos sin nye yndlingsveninde Vega. På trods af størrelsesforskellen, er de meget jævnbyrdige i deres, ret voldsomme men harmløse, leg. På stranden ved Marielyst.

Vores holdning er den, at de mennesker der ikke kan klare nærværet af vores hund, må se Os et andet sted. Hos os er en kortvarig bortvisning fra de rum vi opholder os i, noget vi benytter som den sidste udvej, hvis hunden gør noget helt utilstedeligt, så det ville være ret forvirrende for den, hvis vi bortviste den, når den ikke har gjort noget forkert...

Selv hvis man ser bort fra at chokoladen er direkte giftig for hunden, er der vist ikke meget godt at sige om det i denne i forbindelse. Chokoladens Indhold af sukker og fedt, og den skade dette gør på hundens tænder og generelle helbred, er i min verden nok til at diskvalificere den som noget min hund skal have indenbords! Vi elsker at have vores hund med i selskabet når der skal hygges, men det er da ikke særlig svært at finde godbidder der ikke er skadelige for hunden, og som for det meste ikke er så meget dyrere.