Ascha

Men en del problemer ville jo kunne være undgået hvis man havde brugt en vinkelmåler og en vægt, da man lavede standarterne. Så havde der ikke været mulighed for at racerne kunne udvikle sig helt deformt eller uhensigtsmæssigt.

Okay, jeg tror vi er enige så. Nu er det jo sådan at det fylder ekstremt meget hvis man skal gå i alle detaljer (for mig ihvertfald) men allerede ved vores første sammenstød kom vi faktisk igennem en del trin, vil jeg påstå. Da jeg havde fået den lille hund væk fra Shandie sagde jeg at jeg faktisk havde taget min hund i snor og var trukket ind til siden, for ikke at genere hendes joggingtur og at jeg så havde forventet at andre ville tage hensyn til at min var en lille hvalp der ikke behøvede dårlige oplevelser. Den unge pige kalder ikke sin hund til sig og den kommer hen mod os igen. Jeg siger lidt skarpt: du skal sgu da ikke lade den komme herover igen, kunne du ikke både se og høre at det ikke gik så godt?. Hun undskylder (men på en måde som bare lyder nedladende) og påstår at hun ikke vidste at han kunne finde på sådan noget (hvilket jeg så fandt ud af var en direkte løgn). Vi skilles ved at jeg siger til hende at hvis man skal gå med sådan en hund løs, vil det nok være smart at holde den fra hvalpe i fremtiden, eller holde hunden i snor. Ja, fordi jeg jo har sagt at jeg godt var klar over at den måske var lidt langt ude og at jeg bare var løbet tør for argumenter der kunne trænge igennem. Hvad siger man til folk der mener at det er hvalpen der er noget galt med, hvis den bliver skræmt?. Jeg aner det ikke. Alligevel kører folk frem med at hunden ikke bider (det ved jeg jo reelt ikke, kun at jeg ikke har fundet bidmærker på min hund) og så lyder det altså i mine ører som at folk mener at det ikke er noget at reagere på, for så er det ejerens hysteri der skader og ikke den anden hund. Men ejerne ved jo at den kun gør udfald mod hvalpe, så den hjælper nok ikke ret meget. Jeg havde en snak med moderen (der egentlig godt er klar over at der er et problem) hvor jeg prøvede at gå lidt ud i fremtiden og se om hun kunne se sig selv med en hvalp der stødte ind i en hund som hendes og det tror jeg nok hun godt kunne se. Problemet er at hendes datter åbenbart fatter ingenting. Nu kender jeg jo bare de fleste hunde i vores skov og opsøger ikke fremmede hunde. Det er desuden min erfaring at de der har hunde der er lidt sure i det går andre steder end skoven, så derfor er der faktisk større sansynlighed for at opleve noget lignende på vores andre grønne områder. Jeg holder bestemt ikke bare på min ret, men et eller andet sted skal jeg jo gå. Jeg er bare ked af at skulle være den sure hundeejer, for det har jeg aldrig haft behov for. Da mine tidligere hunde var små havde de ikke hunde de ikke måtte hilse på (det problem har jeg haft med Shandie gr. sygdom) og selvom Thailo da blev "overfaldet" af den amr. cocker jeg talte om før, stod jeg jo overfor en ejer der virkelig var ked af det og forsøgte at gøre noget ved det, så da var jeg faktisk hundens advokat fordi ejeren blev så tosset på den. Jeg gør utroligt meget for at alle skal kunne være i skoven og glæder mig sindsygt til at min hund bliver så voksen at hun ikke længere er den svage part der evt. kommer til skade (det lyder lidt underligt) men så er det lettere at styre at ingen får dårlige oplevelser. Den situation kan jeg altså ikke se noget galt i. Det oplever man da ofte når man har en gammel hund der ikke længere orker at lege. Det gør jeg somend også, men sommetider ved man jo ikke hvad hunden har til hensigt før man ser det. Jeg ved at hun har ret i mange andre situationer (dem skal jeg bare ikke nyde noget af at fortælle om herinde) men jeg holder altid min mund lukket og afreagerer på Nollike når de andre er gået. Hvilket problem?, det røde forstår jeg godt. Jeg anede jo ikke at hunden ville gå ombord i min hvalp, men havde jo allerede taget min hund i snor og var trukket en meter væk fra stien. Forstår ikke helt hvilke forholdsregler du tænker på andet end at jeg kunne være blevet hjemme. Uden at skulle rose mig selv, så er jeg faktisk ret cool i sådanne situationer. Jeg råber og tager fat (hvis jeg kan) som det første og hidser mig ikke op ud i den blå luft. Oplever jeg at folk er ligeglade så bliver jeg knotten, hvilket denne unge ejer fandt ud af, og hvis der bliver en næste gang vil hunden også blive mødt af en str. 39 som det første.

Selvfølgelig har hvalpens psyke, øvrige erfaring og ejerens håndtering indflydelse på hvordan en ubehagelig oplevelse bearbejdes, og som jeg også skrev var det simpelthen fordi jeg ikke vidste hvordan jeg ellers skulle få alvoren til at gå op for denne unge dame, at jeg truede med at melde dem til politiet. Er vist ikke helt klar over hvad dit osv. i sidste linie dækker over, så det kan jeg ikke svare på. Nu er det med udgangspunkt i mine oplevelser vi diskuterer og jeg luftede ligesom i startindlægget at jeg var blank for ord, så den med politiet synes jeg ikke vi behøver køre mere rundt i, men jeg kan undres over at folk synes det er ligegyldigt at en hvalp bliver udsat for sådan en hund,.. bare fordi den ikke efterlader huller. Jeg nægter simpelthen at tro på at I der har den holdning, selv ville kunne lade være med at gøre andet end at trække på skuldrene og gå væk fra stedet. Desuden kan jeg ikke fatte at folk kan være ligeglade med om der er andre der skal opleve det samme,.. jeg finder det dybt egoistisk. Og din første linie kan jeg egentlig ikke forstå at du er forfatter til, jeg kan ihvertfald ikke genkende min historie i ret meget af det du skriver om. Men hvad ville du da selv have gjort, det har du stadig ikke svaret mig på. Selvfølgelig ville jeg da ikke lave sådan et postyr over en hund der kommer hen og knurrer af min hvalp. Har du aldrig set en hund der vælter sig ned over en anden og hakker ud mod hals og hoved?. Jeg lægger især vægt på at Shandie ved første møde var taget i snor, sad helt roligt på sin røv og at det altså ikke var et spørgsmål om opdragelse, men selve synet der udløste angrebet,.. sådan en hund skal ikke gå løs i en hundeskov, hvis ejeren ikke er yderst opmærksom på sin hund. Ejeren kan så ikke se at der er noget galt i at hendes hund gør sådan overfor hvalpe og så var det at jeg kom ud hvor jeg ikke vidste hvad jeg så skulle sige. Dit bud ville være?.

Måske har du overset at hunden uprovokeret røg på Shandie da hun var helt lille og at jeg igår (hvilket var 2. gang) jo ikke bare stod med hænderne i lommen, men fik jaget den væk inden den nåede andet end at springe frem mod hende med blottede tænder. Måske har du ligeledes overset at det ikke kun er min hund der har været "offer" for hans temperament. Jeg har efterhånden set en del hunde opdrage hvalpe og flere herinde ville kunne vidne på at jeg ikke er hysterisk eller stopper situationer for tidligt, men i dette tilfælde er der ingen tvivl om at den hund har oplevet noget grimt med hvalpe og bare slår først. Jeg har set det før med en amerikaner cocker. Han kunne med tæver, hanner, kastrater i alle afskygninger, men bare synet af en hvalp gjorde ham fuldstændig rødglødende,... han bed heller aldrig (Thailo var også møllen igennem en enkelt gang) men jeg mødte da en del hvalpe der var blevet nervøse ved at skulle hilse på andre hunde efterfølgende.

Okay, mærkelige på flere plan altså. Tænkte også at der måtte være andre ting.

Det kunne jeg selvfølgelig have sagt. Jeg skal indrømme at jeg slet ikke tænkte i de baner da jeg altid har været vant til at kæder skal af hvis der er frikvarter. Som sagt er Shandie ved at være for stor til at udløse hundens adfærd (det var tydeligt at den tænkte skal/ skal ikke), men at gå videre velvidende at den får lov til at kaste sig over andres små hvalpe,... it doesn´t sit right with me. Ja, det var sådan et. Panik kan jeg klare, men den leonberger jeg så sidde fast i en anden hunds kvælerlænke knækkede en tand på det. Og inden da, var den hund med halsbåndet på ved at blive rigtig godt tosset fordi den ikke forstod hvad al den hylen og skrigen betød og fordi leonbergeren blev ved med at holde fast i dens halsbånd. Der forstår jeg så ikke helt hvorfor du synes de er tossede. Fordi man har en ung hund der gerne vil lege, betyder det jo ikke at den altid har godt af det. Jeg har stået som dem med mopsen i flere måneder pga. Shandies for lange ledbånd og hooold så lige kæft, hvor er jeg træt af at høre på hvor vigtigt det er at hvalpe får lov til at lege.

Lige præcis når det drejer sig om små hvalpe er det sgu ligegyldigt om der bliver bidt hul eller ej. Hvad tror du en hvalp lærer af at få en røffel fordi den totalt passivt har siddet og kigget på en hund der kommer løbende i høj fart og ikke tager farten af men går direkte til afklapsning? (går ud fra at du anerkender at der sker en socialisering i de første par måneder man har sin hvalp). Jeg synes absolut ikke en hvalp skal havne i en situation hvor den skriger af skræk, men jeg kan forstå at du ikke mener det kan have konsekvenser for den. Nu kan jeg jo snart være ligeglad, men hvad mener du så man bør gøre?. Jeg synes bare det er så logisk som at en stillethæl lettere sidder fast i en rist med små firkanter end med store og at folk der ikke kan se forskel på størrelser må være dem der er tossede. Jeg skal ærligt indrømme at jeg heller aldrig forlader min hund i en bil med halsbånd på, fordi jeg engang hørte om en hund der var blevet viklet ind i gearstangen og var blevet kvalt, men sådan tænker folk jo forskelligt. Den med den røde bil viser vist at du ikke helt har forstået min historie.

Ja det er fint, man skal bare huske at sætte snoren i den rigtige ring, ellers kan de trække sig ud af det (det prøvede min mor lige forleden) så nu håber jeg at hun har lært det.

Jeg er slet ikke lukket overfor det du siger. Jeg vil bare ikke have at der sker Shandie noget og forsøger at passe på hende, som jeg også forsøger at passe på at min hund ikke kommer til at skade/ skræmme andres hunde. Og hun ville jo kunne komme til skade i de situationer, eller hur?.

Når jeg ser alle de hunde mindes jeg engang Nollike og jeg mødte en mand der havde en lille tibbe (tror jeg det var) en ældre hanhund der gik i sit eget tempo og snusede. Når manden kaldte på sin hund sagde han at den "svarede": ja ja vi er ude at gå tur,.. vi er vel ikke på flugt. Måske skulle man have været der, men det lød bare så sjovt og passer egentlig godt til mange af de hunde der bliver vist her.

Jeg er jo gået fra at have ingen problemer med noget, stort set hvad vi har været løbet ind i, til at have problemer med en hel masse ting, men selvom min irritationstærskel er faldet markant og Nollike synes jeg kræver for meget tankevirksomhed af mine medmennesker, så har jeg lige haft 2 dage i træk hvor jeg har stået mundlam og ikke vidst hvad jeg skulle svare folk. Der følger lige en lille forhistorie med til den første episode: Da Shandie var 9-10 uger gammel kom vi gående i skoven. Jeg så en jogger komme imod os med en løs jack russell terrier og fik Shandie i snor og trak ind til siden. Desværre genkendte jeg ikke hunden, for jeg havde mødt joggerens mor, der fortalte at han ikke var god til hvalpe. Da de passerer os ryger hunden, snerrende lige over Shandie der selvfølgelig vælter og skriger af forskrækkelse. Jeg får sagt at det umuligt kan være første gang hun ser den opførsel og at det ikke er fair bare at lade stå til, men hun påstår at hun aldrig har set det før. Da jeg et par dage senere møder pigens (ca. 20-22 år) mor fortæller hun at datteren var rystet over at jeg havde skældt hende sådan ud. Jeg selv husker det nu ikke helt sådan, men okay jeg var rystet. Kan dog med garanti sige at jeg ihvertfald ikke har råbt af hende og spørgsmålet er da også hvor rystet hun kan være blevet. Igår kommer denne hund nemlig løbende hen til os, uden ejeren er at se. Jeg afventer, da Shandie er blevet større og hunden bare står på stive ben og stirrer på Shandie, der står helt stille (tror hun kunne huske ham). Pludselig sætter han snerrende af og jeg får svunget snoren lige ned bag ham og råber: ka´du så komme væk din lille møgkøter. Den unge pige kommer frem og undskylder, men ligner en der er skide ligeglad. Jamen jeg kan da ikke gøre for det, for det er jo ikke hver gang han gør det, siger hun, og kan ikke svare da jeg spørger om hun så synes skylden er min. Jeg prøver at forklare at hvalpe lærer af hvad de oplever hvortil hun svarer, at så er der nok noget galt med hvalpen hvis den gør det. Da vidste jeg slet ikke hvad jeg skulle sige og afsluttede bare med at jeg ville melde dem til politiet næste gang. Jeg bryder mig egentlig ikke om at true med den slags (den bider trods alt tilsyneladende ikke) men ved at den også har haft "fat" i overboens hvalp. Men hvad siger man ellers til folk der tænker sådan?. Den anden episode er lige sket. Jeg møder en dame med en stor 3 mdr. gammel schæferhvalp og vi bliver enige om at de godt må lege lidt. Først da de er blevet sluppet opdager jeg at dens halsbånd er en kvælerkæde med aflange led. Jeg spørger om hvalpen behøver at have det på mens de leger, hvortil svaret er ja og jeg siger, at så skal min hund bare ikke lege og får heldigvis fanget min hund hurtigt. Forklarer at jeg har set en leonberger hænge fast med en tand i sådan et halsbånd og at det var en ret dramatisk episode. Damen siger, mens hun gør et halvhjertet forsøg på at indfange sin hund, at hun har haft hund i 30 år og hun aldrig har set det ske og at hendes hvalp da ligeså godt kan hænge fast i min hunds halsbånd (se link). Hurtta Pro Halsbnd med Halvkvl, Sort ...Og hvad svarer man så?. Normalt synes jeg da godt at jeg kan finde ord, og overvejer om Nollike virkelig kan have ret og at jeg så bare skal forsøge at undgå andre, indtil vi ikke har helt så mange issues (det gør jeg faktisk allerede for jeg synes egentlig ikke det er så sjovt at have hund længere, på den måde). ... nå det blev langt, trængte bare til lidt luft.

Hov, den var ikke helt fair. Jeg havde da ikke forestillet mig at du kunne finde på at bruge din egen hund som eksempel,... hvad nu hvis jeg var kommet til at skrive et eller andet grimt. Nå, men jeg valgte udelukkende på baggrund af benstillingen som jeg synes er kikset på den th.. Iso har pæne lige ben og ser i det hele taget ud til at være skruet bedre sammen, selvom jeg ikke synes det er det bedste billede jeg har set af hende.

Jeg ville også umiddelbart satse på den til venstre hvis jeg skulle udstille, men synes egentlig ikke nogen af dem ligner de bordere man ser på udstillinger.

Jeg synes den hund ligner en cane corso og de opdrættes i DK.

Da Dorte skriver at hun kender en lab der har fået flere kuld end den schæfer du taler om, siger du at der jo også er flere labradors end schæfere, men er det ikke kun tavlehunde I taler om da?. For så bliver der vist indregistreret flere schæfere end labber.

Frisker den lige op igen: Forstår ikke hvorfor du blander papirløse hunde ind i diskussionen, for de er da ikke med i statestikkerne.

Hvis man må svare uden at kunne underbygge det, så vil jeg mene at mynder generelt er sunde (måske lige undtaget irsk ulvehund). Ellers tænker jeg racer som opdrætterne har svært ved at afsætte hvalpe af og derfor beviseligt ikke kører med på modevognen. Kromforländeren skulle være ret sund, ligesom tornjakken (men den er jo så forbudt). Ellers tror jeg en del af terrier-/ og små selskabsracer har et ret godt helbred, men okay, det er jo de små racer med en lille trofast fanskare. Ellers en god tråd, som jeg bestemt skal følge med i, for det er også noget der fylder meget for mig når jeg skal vælge race.

Så skal det da være fordi labber lever længere end schæfere, for selvom man ser labber alle vegne, så stambogsføres der mig bekendt flere schæfere end labber.

Præcis. Nu var det fordi der blev diskuteret om en border er mere yndefuld end en jagtgolden og når jeg ser på en border, så ser jeg en hund der løber som om den er i tvivl om den pludselig får noget i hovedet og derfor ikke har rettet sig helt op. Selvfølgelig er der avlet hunde med henblik på AG, men racen er som sådan ikke selekteret til det. Det er dens egenskaber som fårehund der gør at den egner sig så godt. Du har helt ret i det er et ret uinteressant område jeg ikke ved noget om, for jeg vil ikke bruge min hund til noget der på sigt skader den (undskyld hvis jeg fornærmer nogen), men jo, jeg forstår godt at smidighed er med til at gøre et gennemløb hurtigere, men det er lige præcis det sidste du skriver, jeg forsøger at trænge igennem med. Og passer racen så oven i købet også til ejeren, vil denne jo kunne nå længere end med en border hvis den egentlig ikke passer til føreren. Vil det sige at en eller anden har sagt til sig selv: nu laver jeg sgu en sport der passer, prik i øjet, til min bordercollie?. Det er et spørgsmål!. ----------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------- Jeg ved ikke om det nytter at gentage det, men der er jo ingen der påstår at borderen ikke er den bedst egnede race til AG, og jeg kan da også godt forstå at man vælger den race hvis man ved at man er god til sporten og synes man passer godt til racen. Tror bare at rigtig mange ejere ville ende med en hund der passede bedre til dem, hvis borderen ikke var så altoverskyggende og så ville andre racer jo også komme frem,.. ifølge min logik ihvertfald, for et par der passer godt må vel nå længere end et par der ikke passer godt, selvom den ene part er skræddersyet til opgaven. Herinde synes jeg også folk er meget hurtige til at anbefale borderen. Ligeså snart en bruger skriver: jeg vil gerne gå til agility,.. fluks er der 17 der anbefaler border. At hunden så helst skal være korthåret og af lab størrelse, at der en kæmpe børneflok, eller autister eller udviklingshæmmede i familien, betyder ikke så meget. Men måske ville en anden race egne sig bedre til familielivet og stadig kunne bruges til AG. Det er lidt det samme som når der anbefales retrievere som begynderhunde. Skal man sammenligne med jagthundene, så er ruhåret hønsehund vel den bedste og mest populære allround stående hund, men er man ikke til en hund med så meget kant, kan man vælge f.eks. den korthårede og på den måde opveje tingene. Den mulighed tror jeg ikke folk ser indenfor AG og at dømme udfra folks udtalelser, lyder det også til at jeg bare vrøvler. Og det forstår jeg selvfølgelig ikke.

Luckyluna har på fornem vis fremført mine synspunkter i denne tråd, så der er egentlig kun et par ting jeg vil tilføje. Det med at flatten ikke kunne bruges til AG kom fra en anden tråd hvor det gik på, at racen ikke mentalt havde hvad der skulle til. Det er jo åbenlyst at der vil være forskel på hvordan to hunde af forskellig størrelse kommer igennem en bane med samme mål, og jeg har aldrig hævdet at borderen ikke er herregod til AG, men kan ikke forstå at det der findes inde i hundens hoved og samhørigheden med føreren ikke spiller større rolle. Klart at det ville være dumt at anbefale en newfie til AG, men altså herregud, enhver samarbejdende spidshund, jagthund eller hyrdehund f.eks. vil da kunne løbe tilpas hurtigt for de fleste der bare ønsker at gå til denne sport. Det er jo trods alt de færreste der kommer så langt at de når VM-niveau alligevel. Hvad angår hurtighed, så kan man jo ikke være i tvivl om at borderens størrelse passer bedst til en agilitybane, men det vil altid være et spørgsmål om smag når man taler elegance. Personligt synes jeg borderen løber som den type kvinder der insisterer på at gå i høje hæle uden nogensinde at have fået det lært og derfor går med konstant bøjede knæ,.. men som sagt, smag og behag. Noget andet er LP, hvor det sommetider virker som om man tvinger en race der er avlet til at arbejde på afstand af sin fører, til at være helt tæt på. Selvfølgelig kan de lære det, men jeg synes ofte hundene ser lidt utilpasse ud ved det. Måske er det bare mig. Det synes jeg er en lidt underlig sammenligning, eftersom ingen racer er blevet selekteret til at være god til at løbe igennem et forstørret afløbsrør eller indtage en præcis position ved ejerens venstre ben. Sådanne "fjollede" aktiviteter brugte man ikke tid på dengang racerne blev skabt. Jagthunderacerne er specialiserede til jagt i forskellig form, ligesom borderen er selekteret til at flytte får, og spurgte folk hvilken race jeg ville anbefale som hyrdehund, ville de da heller aldrig få svaret: en retriever. Men hvor er førerens betydning i alt det?. Kan ikke forstå at kombinationen af ejer/ hund ikke er vigtig i den sammenhænge. Skulle jeg gå til ridebanespringning kan det da godt være at jeg ville klare mig bedre på en nordbakke end en araber.

I en anden tråd skrev flere at de manglede at se en flatter som egnede sig til AG. Jeg aner hat om den sport men kunne ikke forstå at min race ikke skulle kunne lære sådan noget og kiggede mig omkring på youtube. Her er lidt af hvad jeg fandt: Og så er der lige denne her, som jeg synes er sød. Hvad laver en dommer da også inde midt på banen. ----------------------------------------------------------------------------- De fleste klip jeg faldt over er fra USA hvor racen faktisk ikke er særlig udbredt og det fik mig til at tænke på, hvor meget moden/ traditionerne har at sige når folk skal vælge en race til en bestemt hundesport. Herhjemme ses stort set (i blade osv.) ikke andre racer end borders, sheltier og pudler og jeg hører også sjældent andre racer nævnt, når der gives bud på egnede racer til f.eks. AG. Og så er det jeg tænker: Er disse racer så meget bedre egnede end andre samarbejdende arbejdshunde, eller har de fået det ry fordi de ejere der vil sporten og har evnerne, kun anskaffer sig disse racer?. Lidt som med hønen og ægget, hvis I forstår. Jeg spørger som jeg har forstand til, men spekulerer over om disse ejere ville have valgt det samme hvis de ikke skulle have dyrket en bestemt sport. Jeg tror der ville være forskel, og så tænker jeg videre, om et par ikke ville være bedre sammen, hvis hunden passede perfekt til ejeren men måske ikke lige var blandt toppen af poppen. Det er bare tanker,.. ikke et angreb på de traditionelle "sportsracer".

Lyder logisk i mine ører, men er det noget du ved eller noget du tror?.

11 mdr., det virker så urimeligt. Det gør mig ondt. :ae:

En lav gennemsnitsalder skal du nok vænne dig til, stort set uanset hvilken race du vælger indenfor gigantracerne. Det er sjældent at de bliver over 10 år, mange en del mindre.

Har I kontaktet dem der har lavet Luca?. Det kunne jo være at de kunne hjælpe med at finde et hjem.