Ascha

^ Tror det er meningen at du skal stille et nyt spørgsmål.

Nu er det jo noget du tror, men ikke ved (er det ikke sådan vi plejer at gøre). Men ikke desto mindre har rigtig mange retrieverejere rigtig svært ved at få den til at sidde i skabet. Flere og flere af dem har også svært ved at opnå en god kontakt til deres hunde, selvom de render rundt med roastbeef i lommen,... det er da lidt underligt så. Er ikke helt sikker på at jeg har fanget hvad mangler det er du taler om. Tror ikke det er det, det handler om, men om retrieverens evne til at vente,... men okay, jeg har ikke lige tal på hvor mange jeg har mødt. Dog vil jeg mene jeg kender retrieverens egenskaber, da jeg har boet sammen med en flatter i næsten 13 år.

Jeg spurgte faktisk om det var okay at stille spørgsmål og jeg kunne jo ikke vide at vi ikke så på det på samme måde. Men vi stopper den bare her så.

Overskriften er stjålet fra Gryns tråd om pudler, indholdet er inspireret af Spix´s tråd om valg af race, men jeg kan godt lige selv skrive startindlægget. Synes det kunne være interessant at høre hvorfor folk mener det de mener om retrievere. Jeg har ligeså længe jeg har haft hund hørt, at retrievere er lette at opdrage, at der ikke er udfordring i at eje sådan en størrelse, at de kun venter på at få en ordre og at det er det eneste de lever for,.... at gøre hvad deres ejer beder dem om. Ser jeg på de ting jeg oplever rundt omkring mig, så er 9 ud af 10 af de mest pisseirriterende, ukontrolerbare hunde vi møder, af racerne der lyder efternavnet retriever. Og så er det jeg undrer mig over hvordan det kan være. Det skulle jo være underligt om alle de mest uintelligente hundeejere præcis skulle kaste deres kærlighed på nøjagtig samme gruppe hunde, eller hvad?. Jeg skal indrømme at hårene stritter ned af nakken på mig, når jeg hører mynde-/ spidshunde-/ og terrierfolket komme med deres: jeg gider ikke have en hund der ingen udfordring er ved og som sidder med bedende øjne og venter på en ny ordre. Jeg gad vide hvilke retrievere de mennesker har mødt, for det er bestemt ikke de samme som jeg møder. Jeg vil godt vove den påstand, at det er en fordom der ikke har noget på sig, men undrer mig da hvor den kommer fra.

Så er det nok fordi vi ser forskelligt på ordet "pleaser". De eurasiere jeg har kendt har bare været ret lydhøre overfor deres ejere og en smule underlegne overfor andre hunde. Men sådan er opfattelser jo forskellige. Okay. Jeg kan ikke lige følge den, idèt der er meget få racer der ikke "går død" i gentagelser og at jeg oplever ret mange have alvorlige problemer med f.eks. retrievere, der jo skulle kunne opdrages med den ene hånd i baglommen (som du også giver udtryk for). Det synes jeg er noget ævl. Jeg ser ihvertfald rigtig mange spidshunde der sender meget dæmpende signaler når vi møder dem,... også overfor mennesker. Personligt synes jeg man skal over i noget alaskan malamut eller akita, hvis man skal undgå det. Jamen, jeg taler jo også trivsel når jeg spørger vedr. samarbejdende selskabshunde. Mener du spurgte hvor længe man mener at hunden kan være alene hjemme (deri lægger jeg at det er af hensyn til hundens velbefindende, ikke hvor lang tid den kan være alene). Hmmm, men det gør en sund og glad retriever da også. Nej, det er det jeg mener. De slår mig ikke som værende stædige og selvstændige som slædehunderacerne. Og det gælder vist alle hunderacer, ikke?.

Jeg er helt enig. Er ret taknemmelig over at der stort set ikke var opdræt af amstaff herhjemme, da jeg skulle have min første hund. Ellers havde jeg måske købt sådan en fætter og det ville slet ikke have passet til mig. Jeg tror aldrig at jeg skal have flere hunde sammen igen. Ja, de giver hinanden noget vi som mennesker ikke kan give dem, men når den ældste bliver gammel begynder det at blive svært, synes jeg. Noget andet er at man skal det igennem, at man bekymrer sig om dem når de bliver gamle og endelig det helvede man skal igennem når de skal væk herfra. Synes kun lige at jeg er kommet mig over det jeg var igennem med Ascha og nu kan jeg sgu starte forfra med Thailo. Jeg ved godt at du ikke har startet tråden for at få en debat, men er det forbudt at stille lidt spørgsmål?. Hvis det ikke er, så vil jeg da gerne vide hvorfor du er gået fra schæferen (den strørste pleaser af alle) til en noget mindre pleaser i eurasieren?. (er ikke helt enig med dig i at den er så forfærdelig selvstændig, stolt og udfordrende, men lad nu det ligge). Og hvad fascinerer dig ved at en hund er en udfordring?. Og hvad lægger du i det hele taget i ordet udfordring?. Og hvorfor mener du at en hund, du karakteriserer som selvstændig, ikke skulle kunne være alene hjemme i mere end 4-5 timer?. Altså, hvad ville du mene at det var rimeligt at lade en samarbejdende selskabshund være alene?.

Lige når det går ud over hvalpe og gamle hunde mister jeg alt hvad der hedder tolerance. Hvis en hvalp ikke har lært at lade være med at bumle ind i andre hunde, enten fordi de ikke har mødt hunde der siger fra, eller fordi folk ikke har turde løbe linen ud (indtil grænsen er overskredet) så har hvalpen jo aldrig lært det til når den bliver voksen. Det er en mega stor (men desværre ret almindelig) fejl synes jeg. Møder jeg hunde der ser ud til at ville ramme Thailo når de kommer hen, går jeg ind foran ham og gør mig stor, ved at løfte armene og gå direkte imod dem. Det plejer at sætte farten ned. Jeg mener at du skal stoppe situationen før der overhovedet er en risiko for at Aslan kan komme til at løbe dine forældres hund ned. Og hvis det betyder at han må i snor i haven, så må det være det, som jeg ser det.

Min flatter købte jeg med hovedet under armen og derfor var valget ret tilfældigt. Mine svar (skrevet med rødt) gælder derfor købet af min engelske springer.

Nej. Taler ikke om loven men om hundenes temperament, der jo stort set må blive ens hvis avlskriterierne er de samme. Og hvis det skulle passe at det kun kræver aggression og mod, for at hunden kan blive en god kamphund,.... så ville det jo kun være de to egenskaber man avlede frem i alle kamphunderacer. Ifølge min logik ville de så allesammen bliver ret ens at have omkring sig. Ja, det er muligt.

Hmm, hvordan finder I ud af hvad der er rigtigt?. Tænker dog om man overhovedet kan stole på at blandingerne er hvad der gives mulighed for at de kan være (sådan som der er oversat). Jeg kender godt nok ikke mange der ikke ved at en german shepherd også har et dansk navn.

Har ikke undersøgt det, men der er vel ikke terrier i en tosa, eller i en akita?.

Mig bekendt har der været importeret pittbulls ind i DK, for at blive brugt i avlen, på falske amstaff papirer. Og det er vel hvad diskussionen går på, hvor længe en egenskab, der ikke aktivt avles på, er om at forsvinde. Du mener 70 år er længe, men læs lige det jeg skrev om dværgspaniels, der ikke har været avlet til jagt siden 16-1700 tallet, er iblandet helt modsat rettede egenskaber og jo stadig har jagthundeegenskaberne i rimelig god behold. Jamen, jeg har ikke facit på det, men i min verden er det to forskellige egenskaber. Det ene siger noget om en reaktion på en følelse, det andet noget om hvorfor og hvor hurtigt reaktionen bliver udløst. Det var bl.a. det Lonny forsøgte at få os til at læse. Og undskyld hvis det virker til at blive lidt rodet, men det er svært at diskutere en egenskab med flere der har forskellige opfattelser af hvad der ligger bag begrebet. Se, så vidste du jo godt hvad jeg mente alligevel. Jeg er så ret overbevist om at min hund ikke ville kunne ignorere den smerte som hunden bliver påført, hvis jeg var i fare, og da slet ikke for en fremmed (som er tilfældet på videoen). Men det bliver nok ikke enige om så. Har svært ved at forholde mig til at en races temperament skulle være hængt op på bare to egenskaber, for så ville en kangal jo opføre sig præcis som en amstaff.

Hvis jeg forstår dig ret, så skal man avle uden slinger i valsen, og det er jo almindelig kendt at der har været anvendt pittbulls i avlen af amstaff, så jeg tror ikke på den lige umiddelbart. Desuden viser mit klip, længere nede, en race der har været avlet som familiehund i DK noget længere tid end amstaffen, og se lige hvordan en nutidig bullterrier stadig "udfører sit arbejde". ja, og håbe på at alle der opdrætter racen, mener at det er de samme egenskaber der gode. Det begynder at hjælpe på det. :blink: Næeh, ikke bevidst. Men det irriterer mig at du ikke forholder dig til det jeg skriver og bare stiller et nyt spørgsmål, jeg så kan få lov til at svare på. Det bliver sgu lidt ensidigt. Nå, før var det aggression, nu er det angrebslyst?. Er det ikke to egenskaber?,.... jamen så er du jo selv godt på vej. :blink: Svar mig på hvorfor en vagtman ikke vælger en setter, og hvorfor alle racer ikke bruges til hundekamp (når nu alle hunderacer siges at være lige aggressive) så kan vi tale sammen igen. Og så sætter jeg lige en lille ledetråd ind med dette klip. Kan nogen forestille sig at en labrador, border collie, schæfer eller lign. ville kunne gennemføre noget lignende det man ser denne bullterrier gøre?. Og jeg tilføjer lige spørgsmålet,... er det kun egenskaben "aggression" der gør at hunden handler sådan?. [media] [/media]

Ja, det er jo det ældste trick i verden. Men måske mener man bare at grundlaget for undersøgelsen, kun ret begrænset har med diskussionen at gøre.

Jamen de to artikler du satte ind, har jeg skam læst. Synes bare ikke at jeg havde nogle kommentarer til dem. Okay, det her forstår jeg godt nok ikke. Kan man lære en hund at være en god jagthund, gennem avl?. Det kan man vel ikke lige sammenligne, for man avler jo ikke mennesker til forskellig brug. Hver gang jeg svarer, forholder du dig ikke til det jeg skriver men stiller bare et nyt spørgsmål. Den leg gider jeg altså ikke mere, Umulia. Desuden kan du finde svaret på dit spørgsmål i mine tidligere indlæg.

Nu har jeg godt nok kun åbnet dine links, men det er godt nok meget du forventer at folk skal læse igennem (når der samtidig er spørgsmål du åbenbart ikke gider svare på) og jeg er ret sikker på at undersøgelsen drejer sig om aggression overfor mennesker,... det kan jeg jo ikke bruge til en fis. Alle ved da at kamphunde (anvendt til hundekampe) er avlede til at være ekstremt venlige overfor mennesker. Hmm, 1930 er da ingenting i forhold til hvornår man stoppede med at bruge king charles spaniels til jagt. Hundene blev ovenikøbet (allerede i 1600-tallet) iblandet små braksnudede hunde uden noget som helst jagtinstinkt og alligevel har dagens cavalier/ king charles jagthundeegenskaber og kan snildt bruges til jagt. Desuden kan det godt være at det blev forbudt at lave hundekampe, men den tror du vel ikke selv på. Det eksisterer jo stadig den dag idag. Hvorfor skulle overdrevent mod, stædighed, evnen til at se bort fra smerte osv. ikke have nogen betydning?. Igen, prøv lige at svar på det spørgsmål jeg stillede til hvorfor en vagtmand ikke vælger en setter. Okay, jeg glemte nogle ord. Kan altså ikke forstå at folk mener at der er sådan en stor forskel på hvordan kamphundes egenskaber nedarves i forhold til alle andre hunderacers. Og du må da gerne svare på spørgsmålet, hvis du kan andet end at finde små sætninger der, taget ud af sammenhænge, virker latterlige. Og jeg skrev også at selvfølgelig spillede miljø og træning ind,... så kan ikke forstå at du finder mit inlæg unfair. .... men du svarede ikke på mit spørgsmål. Du vil åbenbart kun forholde dig til aggression, jeg taler hele pakken. Skal vi lige vende den om. Alle hunde kan gøres aggressive, men det gør jo ikke at alle kan bruges som kamphunde, for aggression er jo ikke den eneste egenskab disse hunde skal have. Igen, kan vi tale hele pakken?. Og du kan træne nok så meget med en jagthund, men hvis den ikke har de rette egenskaber dur den bare ikke til jagt.

Plejer ikke at hoppe med på disse "her er en politikker der mener noget andet end mig og derfor skal vedkommende svines til", men hun faldt helt igennem da der blev spurgt, hvorfor de ikke lyttede til eksperternes råd. Kan ikke huske ordene præcist, men det var noget med at: vi var ret sikre på at loven ville virke. Man kan spørge sig selv hvorfor man spørger eksperter til råds hvis man ikke lytter til dem alligevel. Der nedsættes kommissioner efter kommissioner men deres arbejde varer så længe at der er fundet løsninger på problemerne længe inden de får snøvlet sig sammen til at finde en konklussion. Der nedsættes arbejdsgruppe efter arbejdsgruppe, kun for at fordrive tiden med noget ingen lytter til. Det er somom alle kritikpunkter fejes ind under et gulvtæppe af kommissioner og arbejdsgrupper, for så forsvinder kritikken jo,... indtil alle har glemt at det var et problem. Det er penge lige ud af vinduet, som jeg bliver opkrævet i skat. Nej venner (jer inde på borgen) jeg forventer sgu da at mine penge bliver brugt fornuftigt uanset om I hedder MF`er for SF eller DF.

Fedt, eller det tror jeg da. Det lyder ihvertfald sådan. :blink: Hvad skal I lave?.

Er vi enige om at hunde er opdrættet pga. deres egenskaber?. Okay, så lad os lige tage et eks. En setter skal tage stand for at kunne bruges til jagt. Selv hunde der går som familiehunde vil tage stand (når de ser en due) men en setter er da ikke en god jagthund, hvis det eneste den kan er at tage perfekt stand. Kan altså ikke forstå at folk mener at der er sådan en stor forskel på kamphunde og alle andre hunde.

Er det da kun aggressionen der afgør om en hund kan bruges som kamphund i ordets bogstavelige forstand?. Og hvorfor skulle opdrætterens evner/ viden ikke have indflydelse på opdrættets egenskaber?. Det har det jo for alle andre racer. Men måske kunne du så hjælpe mig til at forstå hvorfor folk mener at det lige netop kun gælder kamphunde, hvor nedarvede egenskaber ikke påvirker hundens temperament. For det forstår jeg nemlig ikke.

Men er det alle opdrættere der formår at øge brugsegenskaberne indenfor deres race, selvom det er målet?. Man skal da vide lidt om hvad man laver jo.

Nu har racerne jo ikke udviklet sig ude i naturen og der er vel en grund til at man indenfor visse racer absolut ikke anbefaler at man anskaffer sig to hunde af samme køn. Det er klart at miljøet og træning spiller ind, men det letter altså ikke mig ret meget, da de kamphundeejere jeg har mødt igennem tiden, har ligget under gennemsnittet hvad angår viden om hunde. Det er ikke for at fornærme nogen, sådan har jeg bare oplevet det indtil nu. Hvis man ikke kun mener at kamphunde er hunde der er avlet til dyrekamp, eller hvis man tager udgangspunkt i de forbudte racer, er det jo reelt nok. Der er racer på den liste du ikke skal købe hvis du forventer at dine gæster og dine børns legekammerater skal være i samme rum som hunden.

Jamen det er da fordi aggression ikke er arveligt. :blink: For at være seriøs, så fatter jeg det heller ikke.

He he, du er god er du. Tror i bund og grund heller ikke vi står så forfærdeligt langt fra hinanden. Kan da også godt se at der er problemer med andre hunde og deres ejere.

Jeg har slet ingen tvivl om at du kan håndtere det, men oplever desværre ret mange mennesker der insisterer på at gå med deres kamphund på fritløbsområder. Hunden er måske 12-14 mdr. gammel og så er alt jo fryd og gammen. Disse ejere har bare ikke den fornødne respekt for hvad de har imellem hænderne og så er det forsidestof når hunden bliver voksen og det går galt. Alt andet lige, så reagerer en pudel ikke som en kamphund. Ja ja. :blink: