Ascha

Ja, som sædvanligt.

Hvis jeg havde haft en hund der var omfattet af den nye lov, ville jeg nok selv kunne have skrevet dit indlæg. ja, jeg tænker også på at uheld jo kan ske, og hvad gør man så hvis hunden smutter fri,.... så er den jo fuldstændig vild over den frihed den pludselig får og måske ikke sådan liiiiiige til at få kontakt til igen.

Nej, jeg havde ikke glemt noget i den sætning. Du skrev at mennesker er forskellige hvortil jeg svarede at, lige på det punkt her, synes jeg ikke hunde er det og at en 2 meter kort line nødvendigvis må begrænse hunden mere end en mundkurv.

Men hunde er vel ikke på det punkt. Det er minimalt hvad en mundkurv forhindrer en hund i, det samme gør sig ikke gældende for en line. Og tråden omtaler vel line, som max. 2 meter.

Jeg mangler en svarmulighed. Jeg ville overholde loven omkring mundkurv, men ikke det med kort snor. Vi har en dyreværnslov og den harmonerer ikke med et linepåbud. Tilgengæld ville jeg nok bare beholde min hund indtil den døde og ikke anskaffe mig en ny, hvis det skulle være sådan at være hund i DK.

Synes nu ikke at det har forandret noget efter at min hund er blevet kastreret. Han har altid været hurtig til at vige hvis en tæve har sagt fra, men respekterer de ikke hans "undskyldning", og fortsætter med at bitche, så siger han fra. En reaktion jeg ikke finder unaturlig. Desuden tror jeg ikke min hund ved at han ikke får noget ud af det, han kurtiserer ihvertfald stadigvæk tæver der lugter godt. Godt nok er tæver fredede, men det forudsætter jo at de spiller efter reglerne og stopper en aggression, når der bliver svaret høfligt tilbage (det var en generel bemærkning, jeg så jo ikke episoden med Karla). Synes bare tit man møder tæver der overreagerer helt vildt og slet ikke afviser efter hvad de oplever, men bare eksploderer ved en ganske almindelig hilsen.

Thailo finder sig i stort set alt, med mindre tæven overdriver og opfører sig hysterisk,.... så får hun altså tilbage af samme skuffe.

Efter at have læst Lonnys tråd om konsekvenserne ved at en hund dræber en kat (ved dog ikke om resultatet ville være det samme hvis katten var blevet slået ihjel inde i deres egen have eller i en hundeskov) kom jeg til at tænke på hvor mange af vores hunde der egentlig kunne havne i en lignende situation. Og gælder det også hvis en hund f.eks. får nakket en kanin der er ude i snor?. :hmm: Nu har jeg jo truffet mit valg (sådan da), men kunne godt tænke mig at høre om der er andre der sidder og reviderer deres ønskeliste, baseret på denne nye risiko der er blevet forbundet med at have hund. Et eller andet sted er det jo blevet kriminelt at hunden opfører sig som det rovdyr, den nu engang er.

Og det må de jo også gerne have i følge standarten. Jeg plæderer heller ikke for at man skal prioritere udseendet højest, men at man skal have den med.

Men noget helt andet er jo, at man kan blive helt nervøs når man læser om sådanne episoder, for der er jo ret mange hunde der kan finde på at nakke en kat. Forskellen på det og f.eks. skambidning af får, er jo at man ved at fårene ikke render rundt alle steder. Shit, jeg er glad for at jeg har en gammel spaniel og hvis jeg ikke havde bestemt mig for hvilken race jeg skulle have næste gang (med flatten tror jeg ikke man løber den store risiko), ville denne tråd have en kolossal betydning for mit valg.....

Jeg kan ikke læse at hunden havde jagtet katten ud af dens egen have, og har stemt på to`eren. Synes at ejeren bør stå til regnskab for at hegnet ikke holder.

Jeg er ikke sikker på at jeg forstår hvad der spørges om, for det er da rimelig nemt at afgøre om en hund kan høre. Man trykker på et pivedyr når den ikke ser det. Reagerer den kan den høre, reagerer den ikke, kan den ikke høre. Så tror ikke det er det der spørges om.

Jeg mener bare at hvis der ikke er et krav til udseendet, så kunne man jo godt forestille sig at en fantastisk arbejdende hund, blev brugt meget i avl, til trods for evt. fysiske afvigelser.

Knyttet til, som at jeg ikke oplever ikke-samarbejdejdende racer være meget dresserbare (måske er det lettere at forstå meningen af det modsatte). Tjah, ellers har deres ejere bare problemer med at gøre sig forståelige. Okay, synes så at der er en smule forskel på racerne, men det er vi så ikke enige om. Helt enig. Samt at jagtfolket begyndte at se lidt på standarten for udseendet, når de skal vælge avlshunde. .... Ligesom jagtfolket ikke gider at udstille. Det synes jeg nu ikke. De fleste er da enige om at det indeni er det vigtigste. Ja, lige indtil den dag hvor hundene allesammen ligner hinanden, eller hvor bygningsfejl begynder at skade sundheden.

Ja, jeg tror du har ret. Måske ændres deres ry om 10- 20 år. Ellers kan man jo håbe på at jagtfolket kommer til at enes med udstillingsfolket så de kan komme til at samarbejde. Tror også lidt at det er der den går galt. Ser man på retrieverne, så er det ihvertfald tydeligt at de største forandringer er sket med de racer hvor der er en meget skarp opdeling mellem jagt og udstillingshunde. Jeg skriver heller ikke at det er det samme. Nu drejer tråden sig jo om retrievere og ikke kun om labben. Desuden får man ikke pr. automatik en god hvalp fordi man har gjort sit fordarbejde. Heldigvis lader naturen sig ikke styre fuldkommen, så den kommentar synes jeg er lidt modig.

Ellers har tandfeen lige snuppet din humor i nat. :blink: Jeg svarede bare den sidste linie du skrev.

Det får jeg det da heller ikke til. Det jeg er uenig med dig i er, at det er beskrivende for retrievere. Lærenem er jo knyttet til det at være samarbejdende, men hvorfor er det kun lige denne gruppe der har fået mærkatet?. Oprindeligt skrevet af Ascha Hmm nej, det synes jeg faktisk ikke. De fleste jagthunde skal jo være dresserbare og samarbejdsvillige, ellers dur de ikke som jagthunde. Og der er da mange andre racer der er fuldstændig ligeså dresserbare og samarbejdsvillige der bare ikke har fået et stempel som "nem". Det forstår jeg ikke hvordan hænger sammen. Det er muligt at det burde være beskrivende, men det oplever jeg bare rigtig mange gange at det ikke er. Og kan se at jeg ikke er den eneste med den opfattelse. Retrievere burde også være rigtig gode til at anvende og læse hundesprog, og alligevel kan du jo høre at folk mener at de tumler ind i andre (det er da ikke at være sprogkyndig). Nu har jeg jo ikke labrador, så jeg burde heller ikke kunne se forskel... Okay, så lad os tage en fordom du ikke kan forstå,... Hvorfor tror du at den bliver siddende, når man gang på gang ser familier opgive deres retrievere (langt størstedelen af "brugte hunde" er jo retrieverblandinger), hvis det er sådan en fantastisk familiehund. Det er et spørgsmål,.... ikke noget jeg mener eller ikke mener, at du mener. :blink: Har du et bud, for så kunne det være at jeg kunne forstå alle de fordomme som jeg ikke forstår bliver hængende, selvom tingene ændrer sig (ja, det er imo).

Så bliv ved din broholmer. De er så langsomme i deres reaktion at man har oceaner af tid til at forstærke på det rigtige tidspunkt (derfor lettere at undgå førerfejl), de har intet jagtinstinkt man skal konkurrere med i forb. med indkald, deres sexdrive er så lavt at de fleste parringer bliver nødt til at foregå via insiminering,.... osv. Ja undskyld, men jeg kunne sgu ikke lade være. "Let" og "nemt" er bare så relativt. :blink:

Hmm ja, men det er jo nok sådan, at når man selv har noget der passer godt ind i ens hverdag og som man er rigtig glad for, så er man tilbøjelig til at anbefale det til andre. Jo selvfølgelig er det det, men hvis andre racer gør sig uheldigt bemærket, synes jeg da ikke det går ubemærket hen over deres ry. Jeg tænker f.eks. briard og hovawart (selvom det er små racer) men på den anden side burde folk så ikke kende så meget til dem. Nu har jeg jo aldrig haft en hyrdehund, men det modsatte (altså at folk mener at man er en katastrofe som hundeejere hvis det ikke går godt), det kan jeg ikke forestille mig er så udtalt. Hyrdehunde har jo ry for at kræve meget arbejde og derfor ikke nem i samme kategori. Nu mente jeg at mange af de fordomme der findes, ofte skyldes at folk ikke finder at der er prestige i retrieveren. Hvad angår mængden, så ja, der er mange retrievere derude, men deres fysiske fremtoning er jo også ret dominerende, så en blanding ligner også ofte en retriever. Rolig nu, jeg kalder dig ikke noget og hvor ser du at jeg forsøger feje noget til side?. Hmm nej, det synes jeg faktisk ikke. De fleste jagthunde skal jo være dresserbare og samarbejdsvillige, ellers dur de ikke som jagthunde. Og der er da mange andre racer der er fuldstændig ligeså dresserbare og samarbejdsvillige der bare ikke har fået et stempel som "nem". Det forstår jeg ikke hvordan hænger sammen. Det kan godt være at nogle af retrieverracerne skal være rolige, men det er jo lige det jeg forsøger at sætte lup under, for det synes jeg ikke længere de er. Altså, at en race f.eks. er kedelig, er jo et spørgsmål om smag. Men at en gruppe racer, som folk har større og større problemer med, er nem, forstår jeg ikke at folk (selv hundetrænere der oplever det på deres hold) bliver ved med at holde liv i. Det gavner da ihvertfald ikke hundene. Det samme er gældende for den øgede aggressivitet jeg synes man ser blandt både goldens, labber og flatcoats,.... men fordommen er jo at de er så lalleglade og venlige. Derfor syntes jeg at det måske var på tide at tage en debat om det. Måske ville jeg egentlig bare gerne have luget ud i de fordomme (erfaringer) som jeg ikke synes er gældende længere. Igen en fordom jeg slet ikke forstår. Tror ikke jeg kan komme i tanke om en race der varierer så meget i udseende og temperament som labben. Tænker at det må være farven der gør det.

Kommer der, fra een der har mastiff. :klap: Ej undskyld, men synes bare det lød skægt det med de brede, ikke kan holde til en dag i fuld fart osv., taget i betragtning....

Og netop derfor ville jeg gerne have folks bud på, hvordan det kan være at disse floskler (som jeg synes det er) klistrer til samtlige retrieverracer. Det jeg ser er at folk ofte har lidt svært ved at styre dem og nye hundeejere får tit at vide: hvis du aldrig har haft hund før, så vælg noget nemt,... en retriever. Jamen, er det så i virkeligheden ikke et lidt skidt råd?. Egentlig kan jeg godt forstå jer, for selvom alle racer har deres etikette, er det noget mindre positivt at have udtryk som: manglende udfordring, nem, uproblematisk og uselvstændig, klistret til sit valg af hund, end: stædig, stolt (hvad det så end er for en egenskab), selvbevidst, krævende hund, der skal have en erfaren ejer osv. Jeg tror dog at man skal lade være med at tage det alt for personligt, når folk ikke lige kan lide den hunderace som man selv elsker. Det gælder faktisk for alle de tråde hvor der diskuteres raceegenskaber. Smag og behag er forskellig og det man ønsker at signalere til omverden, ligeså. Præcis. Nu har jeg ikke mynder, men er stor fan af næsten alle racerne og mener at verden ville blive et bedre sted hvis flere havde disse hunde (der er sgu aldrig ballade med dem). Bliver skide irriteret når jeg hører at de skulle være dummere end andre hunde, for selvfølgelig er de ikke det. De er bare avlet til at arbejde uden menneskelig indflydelse. Skulle have konsulteret dig inden jeg startede tråden. :5up: Helt enig. Sikkert fordi de har hørt at det er nemme familiehunde og så det faktum at de er let tilgængelige og billige. Der er jeg så ikke helt enig. Hvis min flatter klarede sig godt, var det fordi hun var nem,... klarede hun sig ikke godt måtte jeg være en håbløs ejer, siden jeg ikke kunne finde ud af at opdrage en retriever (til trods for at racen adskiller sig en del fra lab og golden). Sådan noget har jeg aldrig oplevet med min springer. Og så ligger det jo i tiden, at der ikke er prestige i at have noget alle andre har. Den faktor tror jeg præger også debatten en hel del.

Punkt 4 er ikke en fordom (andet end hvad drejer sig om din udtalelse om ejeren). "Bærefasen" er forstærket hos retrievere. Personligt synes jeg de største fordomme vedr. retrivere er at de er nemme at have med at gøre og at der ingen udfordringer er ved at have dem,... jeg kan se at du er enig med mig.

^ Tror det er meningen at du skal stille et nyt spørgsmål.

Nu er det jo noget du tror, men ikke ved (er det ikke sådan vi plejer at gøre). Men ikke desto mindre har rigtig mange retrieverejere rigtig svært ved at få den til at sidde i skabet. Flere og flere af dem har også svært ved at opnå en god kontakt til deres hunde, selvom de render rundt med roastbeef i lommen,... det er da lidt underligt så. Er ikke helt sikker på at jeg har fanget hvad mangler det er du taler om. Tror ikke det er det, det handler om, men om retrieverens evne til at vente,... men okay, jeg har ikke lige tal på hvor mange jeg har mødt. Dog vil jeg mene jeg kender retrieverens egenskaber, da jeg har boet sammen med en flatter i næsten 13 år.

Jeg spurgte faktisk om det var okay at stille spørgsmål og jeg kunne jo ikke vide at vi ikke så på det på samme måde. Men vi stopper den bare her så.