Ascha

Sådan foregår det jo heller ikke, for selv om man selv vil vælge, gør man det jo på baggrund af hvad opdrætter fortæller. Opdrætteren guider, men dikterer ikke og personligt vil jeg sgu ikke skyde 10.000,- efter en hvalp som en opdrætter skal have afsat for at få sit eget puslespil til at gå op. Jeg vil have den hvalp der passer mig bedst og venter gerne på at det kan lade sig gøre.

Jeg tror at en hunds selvtillid vokser ved at den f.eks. lærer at møde andre hunde uden konfrontation, så med mindre jeg ligefrem bliver usikker på hundens hensigt (eller den har så meget fart på at den kan risikere at torpedere Thailo) blander jeg mig ikke. At forholde sig til fremmede er jo en del af det at være hund, ihvertfald hvor jeg bor, for her kan man kun fravælge i begrænset omfang. Begge mine hunde er da blevet bedre og bedre til at glide af på provokerende adfærd og jeg mener det har en direkte indvirkning på hundens selvtillid. Det virker oven i købet til at være selvforstærkende, da hunden får lettere ved at bremse en ung brushane, jo mere selvtillid den udstråler. Så for mig er der klart en fordel ved at man lader hunden gøre sig sine erfaringer, hvis situationen ikke er tilspidset.

Jeg kunne aldrig drømme om at slippe Thailo løs og håbe på at de selv kunne finde ud af det, for hvilken rolle ville jeg have haft, hvis han fik en røvfuld eller blev løbet ned, så det gjorde ondt på ham. Hvis det endelig sker at en hund kommer jøbende imod os og ser skummel ud, breder jeg mig ud foran Thailo og truer den fremmede. Det har virket indtil nu (bortset fra da han blev overfaldet,... der var jeg for langsom) og Thailo går selv pænt ind bag mig hvis han bliver usikker. Kommer hunden løbende med bløde bevægelser gør jeg ikke noget.

Det markeret med rødt, var netop ikke hvad jeg spurgte om. Jeg er bare glad for at der er racer jeg ikke behøver at bekymre mig over (pt). Men det er vel egentlig også en slags fordom, kommer jeg lige til at tænke på.

Ønskescenariet er at du helt undgår nr 2. men sætter ind med øjenkontaktøvelserne før hun spotter den fremmede hund (og holder den) indtil den anden hund er meget tæt på. Ofte når de slet ikke at hidse sig op over den anden hund, på den måde. Dog skal man være opmærksom på at visse hunde anser godbidder for at være noget man kan/ bør forsvare, og så tæt på må de selvfølgelig ikke komme, før man fyrer sit "hilse" af. I følge min erfaring, kan en hund godt køre sig selv lidt op, hvis den får lov til at stå og betragte en hund der kommer imod den, på lang afstand, og man tager ofte lige spidsen af situationen ved at lade dem komme tættere på, inden man giver hunden mulighed for at fordybe sig og giver lov til at den må tage kontakt.

Ja ja, jeg skrev jo at jeg ville vende tilbage med flere. Airedale, beagle, soft coated wheaten terrier, cavalier king charles, mops, fransk bulldog, sheltie, samtlige setter racer, samojed, corgier, engelsk mastiff, mynsterlændere, picard og sikkert også en masse andre. Måske har jeg bare været heldig at jeg aldrig har mødt underligt hilsende hunde af disse racer, men det er da slet ikke så skidt i forhold til hvad I andre åbenbart har i bagagen. Ja, det er tildels korrekt forstået (hvis jeg forstår hvad du skriver). Når vi går tur møder vi en del racer jeg aldrig synes mine hunde har været i konflikt med og som bare altid hilser venligt, eller undgår at hilse. Racer, hvor jeg kan mærke at jeg ikke er den mindste smule nervøs. Kan dog læse at jeg er lidt alene med det, hvilket egentlig er en smule sørgerligt, for hvis man ikke har haft dårlige erfaringer med visse typer af hunde, så burde man jo heller ikke behøve at være på vagt. Der hvor jeg lufter hund et det en regel at hundene som udgangspunkt bare hilser på hinanden og så tager jeg sommetider mig selv i at tænke: nåeh, det er bare sådan en. Selve dèt, havde jeg regnet med var mere udbredt.

Nu har vi jo haft ret mange tråde der handler om hvilke racer der er farligst, hvilke racer der er hvilke problemer med, hvilke racer man aldrig ville kunne leve sammen med osv.. Nu kunne jeg godt tænke mig at vide om der er racer I, når I spotter hvilken slags det er, udelukkende har positive tanker omkring. Min tanke er, at det ikke skal have noget at gøre med hvilken race/ type man gerne selv vil have/ godt kan lide, men kun vedrørende at hunden skal hilse på jeres hund. Jeg starter: collie, eurasier, islandsk fårehund, samtlige mynder (dog ikke ulvehund), langhårede standart gravhunde, samtlige bassets, tibetansk spaniel,.... og nu skal jeg på job, så vender tilbage med flere eksempler på hunde jeg altid er helt rolig ved at min hund skal møde.

Den slags småhunde, som Umulia omtaler, møder jeg desværre også. Der går bl.a. en løvchen-lignende hanhund i min skov, der altid gøende, kommer stormende mod ens hund. Når den så når helt hen, snapper den ud i luften så tæt på, at man tænker: så, nu sætter den sgu tænderne i, selvom den aldrig gør det, men man skal lige vænne sig til dens måde at "hilse" på. Skal indrømme at jeg første gang havde trukket benet tilbage for at give den en fodpedal men nu tager jeg det mere roligt fordi Thailo bare står og lader somom han ikke ser den. Tror det er fordi den er så lille, at han ved at han ville kunne tørre gulv med den hvis det var. Ret skal være ret, man kan ikke diskutere racer/ typer uden at generalisere en lille smule og at fornægte at "småhundeproblemet" eller "napoleonsyndromet" eksisterer er det samme som at fornægte at der også er problemer for andre typer af hunde (og nu er det ikke kun kamphunde jeg mener). Det er meget nemt at blive blind overfor hvordan hundene opfører sig (ejet af andre) når man selv har en af slagsen, der jo altid opfører sig eksemplarisk.

Min næste hund skal lære at den ikke skal tigge hos fremmede mennesker. Hold kæft, det er irriterende at kunne stå og vinke med både arme og ben (vi kommunikerer jo med tegnsprog) og hunden har snuden begravet langt nede i folks lommer.

Nå ja, der er selvfølgelig også "hjernevasker-metoden", hvor man træner et signal helt tæt på, for så at øge kravene gradvist, når hunden kan det foregående med 100% sikkerhed. I korte træk skal hunden kunne kaldes ind fra alle rum i huset, før man begynder at træne ude i haven, helt tæt på. Når hunden kan kaldes ind uanset hvor den er i haven begynder man udenfor, helt tæt på osv.

Metoden kræver jo at du når at spotte hunden før Stella gør, men ellers ville jeg forsøge at lave øjenkontaktøvelse og lære hende et signal for at hilse (i starten måske med snor på, så du ikke risikerer at hun smutter uden at have fået lov). Det signal skal du selvfølgelig først sige når hun har set på dig et stykke tid og hunden er kommet nærmere. Signalet må heller aldrig falde når hun ikke har opmærksomheden rettet mod dig. På sigt skulle det gerne resultere i at hun lærer, at hun først hilser efter at du har givet lov. Det at afstanden mellem hundene bliver mindre, kan godt give et roligere møde hvor hun ikke når at hidse sig op til at gø.

Men sådan synes jeg ofte det er. Folk vurderer at deres hund ikke kan tage skade af det, og så glemmer de at tænke på andre. Havde det nu været en stor hund eller en løbsk tæve på den anden side af en vej, så havde vedkommende sikkert ikke taget det helt så roligt. Sommetider lufter jeg hund sammen med et par broholmere og ih du milde hvor folk lige pludselig har styr på deres kræ, i forhold til når jeg bare går med min lille langøre. Kedeligt at det skal være sådan og jeg bliver rasende når det går ud over, især hvalpe og gamle hunde. At folk vil være det bekendt. Håber ikke Audrey kom til skade eller blev for forskrækket. :ae:

Det er superflot!!!. :klap: Og nu ved jeg godt at jeg hælder lidt malurt i bægeret, men den med vejen...... altså, lige pludselig slipper den afhængighed som små hvalpe har til deres ejer og det skulle jo nødigt ske en dag hvor han går langs vejen uden snor på. Jeg er sikker på at du passer godt på ham og det er ikke for at dunke dig i hovedet, men når hvalpe vokser op, foretager de sig jo sommetider nogle helt uforudsigelige ting. ........ og det er somend også muligt at du allerede har den viden, så må du bare se bort fra mit indlæg og tage imod min undskyldning (som sagt så kender jeg jer jo ikke).

Nu har jeg en hund der egentlig ikke passer til mit temperament og selvom jeg er sikker på at han har haft bedre egenskaber til at nå langt i f.eks. agility, end Ascha havde, så ville jeg kunne have nået længere med hende fordi vi nærmest kunne tankelæse hinanden. En hund der matcher en selv kan man få det bedste frem i, selvom evnerne kunne være bedre. En hund der ikke gør, vil man skulle kæmpe sig frem med, selvom evnerne er langt bedre. Men okay, træk kræver jo ikke helt den samme grad af samarbejde som så mange andre ting,.. vil jeg tro. Jeg ved faktisk ikke en skid om det. :blink: Det er heller ikke noget jeg synes er forkert. Man kan besøge opdrætter mange gange, og hver gang, se noget der er atypisk. Jeg kender min næste opdrætter og ville snildt kunne købe hvalp over telefonen, selvom jeg nu hellere vil være fysisk tilstede når man nu alligevel beslaglægger deres tid.

Jeg har valgt begge mine hunde selv, selvom jeg rettede mig fuldstændig efter hvad Aschas opdrætter sagde. Hun skiftede mening et par gange og jeg skiftede bare med, men det var hele tiden: jeg synes denne hvalp ville egne sig fordi, osv. og valget var mit. Kunne aldrig drømme om at købe hvalp hos en opdrætter der insisterer på at han/ hun kender mig så godt at de kan afgøre hvilken hvalp der passer til mig. Får jeg oplysninger om hvilke hvalpe der har hvilke egenskaber, så skal jeg nok selv afgøre hvilke sammensætninger der passer bedst til mig og mit liv, samt hvad jeg helst vil arbejde med.

Jeg ved det, søde. :kys:

Jeg forstår slet ikke din logik, men der er jo ikke noget nyt at vi slet ikke bruger ord på samme måde. Hygge.

Mange mente at diskussionen ikke skulle foregå i den oprindelige tråd og du vil vel ikke have at TS skal sidde og skrive et helt referat, bare fordi folk ikke gider klikke ind i en anden tråd for at se hvor det udspringer?. Hvis man ikke havde læst i tråden om omplacering, skulle man jo have læst tilbage alligevel for at fatte hvad der foregik, hvis Dina bare havde skrevet videre i den gamle tråd. Synes man det er for besværligt at læse op på en anden tråd først, kan man jo bare lade være med at forholde sig til en evt. fortsættelse. Det er sgu svært at gøre alle mennesker tilfredse. Var der ikke holdninger i startindlægget da?. Hvad gør det så anderledes end hvis startindlægget havde været et svar på et indlæg i den gamle tråd?. Folk fik jo at vide hvorfor tråden var blevet startet. Den kanin kan du godt lade blive nede i hatten, men du er da velkommen til at spørge Admin. Ja, men jeg havde egentlig ikke forventet at du ville kunne forstå det.

Se nu får jeg tudefjæs, Irene altså!. Ja, men så kan det sgu da være ligemeget.

Nu hvor tråden alligevel er gået helt fra snøvsen, så vil jeg da lige fortælle at jeg har en miniatureudgave af en emu siddende ude på mit havebord. Hold kæft hvor er den sød. Det er en solsortunge der endnu har dun ovenpå hovedet men ingen hale. Nå, jeg vil gå ud i solskinnet og vente på at Fox svarer på mit spørgsmål. Kan I have en rigtig god dag allesammen.

Altså, nu hader jeg mig selv for at skrive det, men kan det være en fejlcitering?. Ikke at det behøver at være det..... overhovedet. Men det må man da håbe, ellers er der jo noget galt.

Suk,...... Gad vide hvad det "koster".

Ingen kan vel være uenige om at der burde have stået: Alt afhængig af hvilke omstændigheder der har gjort at hunden har bidt, skal der tages stilling til, hvad der skal ske med hunden.

Betyder det så at du mener at folk der er for loven (og mon det tæller mere end en person herinde) har forstået hvad tråden går ud på?.

Ikke desto mindre er du inde og svare Dinas startoplæg, bid for bid på side 2, uden at jeg fornemmer nogen forvirring. Du mener efter et godt stykke over 100 indlæg?. Det har du da helt ret i, men du må da indrømme at det virker lidt underligt at folk pludseligt bliver forvirrede over hvad tråden handler om på side 15 (løst skimmet). Det er ihvertfald derfor at jeg bliver lidt mistænkelig over hvor det kommer fra,... eller hvorfor er måske nærmere det rette ord, og ikke tager det helt seriøst.