Ascha

Jeg håber de kunne komme i tanke om at blande lidt fremmed blod ind i racen, som man f.eks. har gjort med gammel dansk hønsehund. Men det skal man nok ikke regne med, for det er jo britterne der bestemmer. Den viden har givet mig hovedbrud i årevis og er altid det der trækker ned, når jeg tænker over mit valg af næste hund. Men stadigvæk kan jeg ikke rigtig forstå at jeg ikke hører om flere flatter der dør af cancer, hvis der er denne enorme risiko, som det bliver lagt ud (ikke kun af dig). For nylig er der også blevet konstateret spondylose som et generelt problem (man mener det har været der længe, for hundene bliver ikke påvirket af det på samme måde som f.eks. bokseren). Heller ikke det tester man for, så personligt kunne jeg godt ønske at man også lavede en revision i flatcoatens raceledelse. Jeg spørger lige igen: hvilken form for dokumentation?. Og det sidste synes jeg er direkte forkert. Racen er vokset meget stille og roligt igennem de sidste 20 år og hvalpene er særdeles svære at komme af med. Selv DK`s førende opdrætter, der også eksporterer hvalpe i stort set alle kuld, har hvalpe til overs, stort set hver gang, så jeg tror ikke der er ret mange der bare spytter dem ud. Det er ikke den race man skal avle for at komme let til penge. Mig bekendt er der ikke nogen tests der kan forudsige cancer, så hvad vil du have at opdrætterne skal gøre?. Igen, hvad vil du have at de skal dokumentere?. Jeg spørger for at lære, ikke for at provokere eller fordi jeg er uenig.

Der er en anden måde man kan spare på vaccinationer. Ved at finde sig en dyrlæge der er med på beatet og ikke vaccinerer for alt, hvert år. Kan huske da det kom frem, at undersøgelser havde vist at hunde havde antistoffer (for flere sygdomme) i blodet, i rigtig mange år efter en vaccination. Mange dyrlæger nægtede at ændre på deres vejledning, fordi de var bange for at folk så ikke kom til det årlige eftersyn. Og den lever åbenbart stadig i bedste velgående. Hmm, jeg har altså brug for en dyrlæge, der vil mit dyr det bedste,.... sgu ikke en barnepige.

Lige indtil de bliver gamle og får fedtknuder, så skjuler pelsen ligesom ikke noget. Nej, nu skal jeg nok lade være. Jeg ville bestemt også hellere være faldet for en race der ikke fejlede noget, eller som havde nogle almindelige ting at slås med, for jeg har ikke kunne finde noget om cancer inde på hundeweb. Har dog hørt at det primært er cancer i en ung alder (de to jeg kender til blev 2 og 4 år), og så kan man jo godt finde avlshunde der er over den alder. Tror dog ikke det bare er så nemt, men man må jo kunne spørge formanden for sundhedsudvalget. Okay. Jamen, jeg tvivler egentlig ikke på det du siger. Som sagt kender jeg to flatter der er døde af cancer, men umiddelbart kun en enkelt af andre racer. Jeg mente bare at racen jo er noget over gennemsnittet når man f.eks. taler sygdomme man har fokus på. Tidligere blev der ihvertfald brugt mange svenske hunde i avlen herhjemme, men jeg tror det er ved at være aftagende, uden at jeg ved ret meget om det. Men uanset hvad, så har racen jo det samme problem i USA, så det har nok noget med genpuljen at gøre, der måske har været for lille eller at der har været nogle uheldige gener tilstede fra tidlige tider. Men pisseærgerligt er det da, for ellers er racen jo generelt ikke plaget af ting og sager. Hmm ja,.... så er det jo bare at styre uden om.

Hvad tænker du på mht. cancer?. Dokumentation af hvad?. Jeg er så af den opfattelse at man selv kan gøre en hel masse ting der kan få hunden til at leve længere, og nu tænker jeg ikke bare på at hunden får noget godt foder. Jeg tror at en hund kan blive rigtig gammel, hvis man som ejer sikrer at hunden har en fornemmelse af at den har kontrol over sin egen situation (sit eget liv), at den får lov til at fordybe sig i det at være en hund, at den får den rigtige motion og at man smutter til dyrlægen ved den mindste mistanke (så den ikke skal belemres af sygdom mere end højest nødvendigt). På den måde kan man holde stressniveauet nede på et minimum og det er der jo en del forskere der er enige om, er medvirkende årsag til et langt liv.

Kompetencer,... det vil jeg lade Irene om at have. Okay, det var også sådan jeg så det. Ja, gør det, for jeg havde aldrig sagt det hvis det ikke passede. Okay, det virkede lige indtil næste linie, hva`?. Hør nu hvad jeg siger: Du har styr på det og det skal nok gå helt fint. Bare lyt til dine egne fornemmelser og lad folk kloge sig, men lad det sive ind af det ene øre og ud af det andet. Støt dig til et par personer du har tillid til og lad være med at se så sort på tingene. En klog kone sagde engang til mig: man får hvad man beder om. Forstået på den måde, at hvis man tænker for meget over de problemer man kan få, så får man dem. Tænker man på de succes`er man kan få, så får man dem.

Trådstarter har vist glemt at hun har spurgt om noget, så vi kan vel godt fortsætte OT imens vi venter på livstegn. Jeg har hørt fra en specialist i "gåen på wc" at man faktisk skal bøje sig forover, når man sidder, og skynde sig at komme af med "det". Ellers er der risiko for at man får hæmorider. For især kvinder gælder det at man bør rejse sig, når man har tisset, og stå et øjeblik, og så forsøge igen så blæren bliver helt tømt. Så undgår man at have en rest af urin stående i blæren, der kan forårsage en urinvejsinfektion.

Ikke mig bekendt. Man må bare gå forfædrene igennem (se hvor gamle de blev), høre opdrætters erfaringer og ellers håbe på det bedste. Flatten er kendt for at være rolig indendørs, men kaldes også "hundenes Peter Pan" og det er jo ikke for ingenting at de gør det. Tror ikke du behøver at være bange for det med lab og golden. Med flatten er det mere sådan,.... hmmm. Jeg står på venteliste hos en opdrætter og forventer da også at min næste flatcoat bliver godt op over 10 år. Ellers skulle jeg slet ikke have sådan en hund.

Nå, men spøg tilside. Jeg synes faktisk også at soft coated wheaten terrier er et rigtigt godt bud, men selvfølgelig ikke så let at lære at komme når man kalder, som en flatter.

Goldens fælder store mængder der ses på alt tøj, labbers pels sidder fast i alt,.. flatterens underuld kan man (i fældeperioden) redde af, ved at børste grundigt i to dage, resten samler sig i små bunker i hjørnerne,.. lige til at samle op. Hvis det ikke er nemt ved jeg ikke hvad er. Og det med temperamentet, vil jeg lade som om jeg ikke har læst.

Hvad døde den af?. Det er rigtigt at flattens gennemsnitsalder er markant lavere end labber og goldens (grundet tendensen til at få cancer i en ung alder) men så er det heller ikke værre. Jeg har hørt om to tilfælde i alle de år jeg har været interesseret i racen men på den anden side har de sjældent problemer med allergi, øjensygdomme og AD/ HD (racens statestik er faktisk rigtig god). Jeg ved ikke hvordan det står til hos de andre racer men har en klar fornemmelse af at det står betydeligt værre til,... men det er jo så heller ikke sygdomme de umiddelbart dør af. Min flatter blev næsten 13 og jeg har en veninde der lige har mistet sin, der blev 12 (de var i familie med hinanden). Tror det har lidt at sige hvilke opdrætter man vælger at købe hund fra og om de er kritiske nok mht. at fjerne hunde fra avlen.

Altså Rikke. Jeg kan leve med en tornjak,...du kan leve med en tornjak. Jeg kan leve med en flatter,... så kan du da også leve med en flatter. ...... ren logik. :blink:

Ja, tak for turen. Det var hyggeligt. Det markeret med rødt: Nej, det fik du ikke bekræftet, men sommetider er jeg lidt svær at forstå. Jeg sagde, at jeg ikke opfattede hende som en usikker hvalp. Som jeg så hende igår, bruger hun gøen både som: shit, hvad er nu det? (det var dog mest i starten) og som: koooom nu, du skal altså lege med mig. Men noget andet jeg så var faktisk, en hundeejer der tog det hele med ro og som allerede efter kun godt en uge, havde et fantastisk bånd knyttet til sin hvalp. De havde en rigtig god kontakt, langt over hvad man kan forvente på så kort tid, og indkaldet imponerede mig faktisk ret meget. Flere gange, når Audrey løb hen for at hilse på en anden hund, kunne hun kaldes ind, lige i sidste sekund. Det håber jeg bliver ved, og det er jeg sikker på at det gør, hvis du lige har i baghovedet hvad jeg sagde til dig.... Jo, og så lige husker på at der kommer en tidspunkt hvor du måske skal moderere dine krav lidt, for at blive ved med at lykkes. Dejligt at se et par som jer. :klap:

Hey, come on!!!!. Det er muligt at vi har tolket dine indlæg forkert, men så kan du jo rette os istedet for at blive mopset. Det hjælper du ihvertfald ikke din hund ved,... og tro det eller lad vær`, det er faktisk bare det vi forsøger. Det er lige sådan noget fnidder, som det her, der gør at jeg bliver træt af at svare nye medlemmer og derfor gør det meget sjædent, efterhånden. Men so long. Håber du finder råd et andet sted hvor folk bare har ondt af dig, for det er åbenbart kun det du søger. Desuden synes jeg det er utrolig dårlig skik at du overfører uheldige oplevelser, andre steder fra, til hvad der sker herinde.

Jeg ville starte forfra med hende og simpelthen opfatte hende som en 8-ugers hvalp, der intet ved (det virker også lidt somom det er dèt der er tilfældet). Istedet for skæld ud eller nej, ville jeg aflede uønsket adfærd og tænke forud for situationer, så hun ikke kommer til at "fejle" i forhold til jeres forventninger. Jeg har faktisk lidt ondt af hende.....

Er det mens du har ham oppe på armen at han tisser og hvordan virker det som om han gør det med vilje. Altså hvad gør han, sådan mere præcist, der gør at du får den tanke?.

Puha, din historie gik lige i hjertet på mig. Kender alt for godt det med at den ene hund bliver gammel og svag mens den anden er livskraftig og krævende og desværre ikke er istand til at tage det hensyn man selv (som menneske) mener der bør tages. Min gamle hund nåede aldrig at blive dårligere end at hun kunne klare et par ture på 3 kvarter om dagen, men jeg havde faktisk overvejelser om at købe en vogn hun kunne blive skubbet rundt i, af hensyn til min yngre hunds behov. Det kunne måske være en løsning (hvis man altså er villig til at overskride den grænse). Krydser fingre for jer allesammen.

Smilede igennem hele videoen. Skøn hund. :klap:

Jeg er sikker på at nogle gør sådan, men granteret ikke alle og jeg skal bare ikke nyde noget af det, når jeg selv kan få lov til at vælge hvilke kombinationer af egenskaber jeg helst vil have og det kan en opdrætter da ikke vide. Sommetider ved man det jo dårligt selv og skal gruble over det i dagevis. Hvalpetesten siger jo ikke noget om hvad der vil ske når hvalpen skal ud og møde verden sammen med mig.

Sikkert, men puslespillet skal jo gå op og så kan jeg ikke forestille mig at en person som mig får den rolige hvalp, fremfor børnefamilien. Jeg er enig med dig i at tingene kan ændre sig når hvalpen kommer ud af flokken eller efterhånden som den vokser sig mere moden. En del uforudsete ting skal man nok forvente, men det kan opdrætteren jo ikke spå om bedre end hvalpekøberen.

Når jeg skal vælge min næste hvalp vil jeg kigge efter den mest dovne og lidt reserverede hvalp. Allerhelst vil jeg have den der er lidt Ferdinand-agtig. Det lyder jo helt forkert i forhold til hvad jeg skal med hunden, men jeg orker bare ikke en stresshund igen og har lært at jeg er betydelig bedre til at håndtere en hvalp der ikke oser af selvtillid fremfor en hvalp der konstant skal afprøve grænser. Se, hvis jeg nu skulle købe hvalp hos en opdrætter der selv ville samle puslespillet, så ville vedkommende sikkert tage højde for at jeg bor alene og gerne vil træne og gå lange ture hver dag. Hvor stor sandsynlighed er der så for at jeg ikke ville blive tilbudt kuldets livlige bulderbasse?. Klart at børnefamilierne jo ikke skal have sådan en hund, men jeg vil sgu heller ikke. Godt spørgsmål, det ville jeg også godt vide lidt om.

Jeg synes det er nogle ret uheldige episoder I har været ude for, så jeg tror I begge har brug for lidt positive møder. Kan jo se at I bor tæt ved os, så Thailo og jeg kan godt hjælpe lidt til. Jeg kan garantere at han hilser roligt og høfligt,.... hvis han overhovedet gider, men han skal nok passe på Audrey og sørge for at ingen rør hende, hvis vi følges ad. Du kan jo smide en PM hvis det er.

Det er jo næsten ikke til at bære. R.I:P smukke Frostie.

Sjovt at der er sådan en forskel. For et par uger siden havde min hund en dårlig skulder og jeg tænkte at jeg nok kunne tage i Geelskov og gå på de stier der ikke var så befærdede. Jeg satte snor på Thailo hver gang der kom en anden hund og 100% af gangene måtte jeg bede ejeren om at tage sin hund fordi bla, bla, bla. og folk så ud som om jeg var et kæmpe forstyrrelses moment. Een rystede kraftigt på hovedet af mig og jeg oplevede en enkelt diskussion omkring hvilke hunde der "må" gå ind i en hundeskov. Tror egentlig ikke vi er så uenige, men jeg oplever bare hundemøderne på turen som noget der følger med. Det er jeg sikker på min hund også gør og skulle det ske at der opstår en lidt ubehagelig episode, så virker det ikke til at han gør sig notits af det. Som med så mange andre ting gælder det jo om at finde en balance.

Tror du er lidt blind for at der er raceforskelle. Kender ikke en eneste cavalier, der ikke viser tegn på udglattende adfærd ved et møde med en anden hund. Og hvis hunden bare forsøger at komme ud af en situation den forbinder med ubehag,.. mon så ikke den ville forsøge at trække væk fra andre hunde og ikke imod?. Mener klart at det er menneskeliggørelse at tænke at det pr. automatik føles ubehageligt for en hund, at skulle vise pacificerende adfærd. Personligt gør jeg det mange gange hver dag, uden at tænke over at det er så rædsomt ubehageligt. Da min gamle hund var hvalp, mødte vi tit en schæfer der ikke ville finde sig i at blive hilst på, andet end hvis den anden lå ned. Det lærte min hund så at hun bare skulle gøre for at undgå en konfrontation. Efterhånden som hun blev ældre kom der flere og flere tegn på at selve det at virke underdanig ikke havde noget som helst med underkastelse at gøre. Halen blev løftet fra jorden, ørerne blev fremme og hun fik bare et ligegyldigt udtryk,... men hun lagde sig ned, fordi det havde hun lært virkede. Min hund gav engang den samme schæfer en "røvfuld" (fordi jeg var dum dengang og havde presset hende ved at gå for langt væk) men selvom hun vidste at hun med lethed kunne lægge den ned, blev hun resten af sit liv ved med at smide sig på jorden, når vi mødte denne bestemte hund. Hun syntes åbenbart ikke at det var nær så ubehageligt at skulle virke underlegen, som at skulle give den en røvfuld. Det er somend ikke mit behov at hunden hilser på andre hunde, sådan er det bare at bo her hvor vi bor,... og det har begge mine hunde heldigvis godt kunne affinde sig med. Ikke at have behov for er vel ikke det samme som at det er skadeligt, eller?, for det lyder som om du mener at det er det. Hvor ligger den by du bor i, for jeg har aldrig været i en større by, hvor hundene ikke bare tumler rundt omkring hinanden på alt hvad der hedder fritløbsområder. Tænker bare, du må da virkelig havne i en del konflikter med en masse mennesker, hvis du vil have forhørt dem inden hundene mødes. Jeg kan ikke engang overbevise folk om at 11-årig på 25 kg, ikke altid har godt af at "lege" med en 40 kg tung ukoordineret unghund.

Hvalpene havde jeg lige glemt, men ellers kan jeg se at det er nogenlunde de samme som jeg heller ikke har haft ubehagelige erfaringer med.