Fremgang kommer også først når man finder nøglen til hundens motivation, hvilket i jeres tilfælde åbenbart ikke hedder mad. Kan godt være at det er nok derhjemme, men ude i et andet miljø er det ikke tilstrækkeligt. Og så er det at man må være kreativ,.... og det gælder også trænerne. :slem:
Sørgeligt, sørgeligt. Men desværre var trænerens reaktion nok nærmere et tegn på egen begrænsning. Nogle ved ikke hvad de skal stille op hvis de står overfor andet end labber og schæfere, og ved gud det kan også være svært.
Jeg ved at det kan være lidt svært at komme med når man har en anden race, men jeg synes nu at du skal prøve at blive skrevet op til et begynderhold, for det kan jo være at der pludselig er plads. Jeg havde selv en mængde problemer med min hund og først da jeg startede i spanielklubben og gik igang med noget racerelateret træning, fandt vi (min hund og jeg) en ting at samarbejde omkring,... ellers var det typisk mig der stillede krav til noget min hund ikke gad forholde sig til, når der nu var sjovere ting at tage sig til.
:5up: Og den kan føres over på andre situationer også, hvor hunden skal tage kontakt for at få lov, til f.eks. at hilse på andre hunde, gå ud af døren, gå ombord i sin mad osv. Selv er jeg rigtig glad for at min hund (med mindre han bliver utryg ved den anden) ser mig i øjnene før han tager kontakt til andre hunde,... det gør tingene lidt lettere i hverdagen.
Den dårlige samvittighed kan du ikke bruge til noget som helst. Vær sammen med dine hunde på en måde som du synes er hyggelig, for hundene mærker garanteret hurtigt hvis du ikke har "sjælen" med. Vil du give dem noget mere, så tænk i næsearbejde, for det vil bassets gerne (det er da bassets du har ikke?).