-
Antal indlæg
10.722 -
Medlem siden
-
Senest besøgt
-
Days Won
1
Indholdstype
Profiler
Forummer
Artikler
Hunderacer
Alt der er opslået af Ascha
-
Er ikke helt sikker på hvad du mener, men med Ascha, var det nok at give et lille piv fra mig (så lod hun være med at bruge tænderne), Thailo havde jeg nogle forfærdelige kampe med (mine hænder så også ud som om jeg havde fået kat) indtil jeg fandt ud af at binde ham til et borben, og lige være udenfor hans rækkevidde et par minutter til faldt han til ro, og så blev han sluppet igen. Da han blev lidt ældre og sommetider kammede lidt over i leg og kom til at bide for hårdt, fandt jeg ud af at Ascha stille og roligt lige tog forsigtigt fat over hans mule, men fordi han altid nåede at dreje hovedet, var det som regel i kinden hun fik fat. Sommetider tog hun ikke engang fat, men lavede bare bevægelsen hen mod ham, og det var nok. Den adopterede jeg som den ultimative straf, når han går over en grænse. Jeg tager lige fat med hele hånden, sådan lidt sløset men klemmer ikke hårdere end at jeg lige fornemmer at der er lidt hud imellem mine fingre, og holder max to sekunder. Så er den lille mand sgu godt klar over at hun er sur. Ved ikke helt hvad du mener med at flytte hunden. Helt enig. Nej, det ved jeg godt. Jeg bliver bare så ærgerlig over at mange, der ikke går ind for de mere bløde metoder, får nogle rigtig gode argumenter for at det ikke virker, når folk får indtrykket af (og lever efter) at det indebærer at man ikke må sætte grænser eller fortælle hunden at et eller andet den gør, er forkert. Til det markeret med rødt: :klap: Et eller andet sted vil jeg hellere have at folk tror jeg er stum eller underlig, end at de tror jeg render rundt og træner hund med elhalsbånd. Og selvom det ikke anvendes som straf er det vel også stadigvæk ulovligt. Anyway, jeg synes ikke det er det helt store problem,... jeg ville ihvertfald ikke være bekymret over at få en døv hund en anden gang. Det er jo helt pinligt at min indkaldsprocent er gået fra 80-85% (i mange situationer) til 99,5% efter at hunden har tabt hørelsen. Det siger jo et eller andet om at jeg har haft kaldt på de forkerte tidspunkter,... noget man ikke kan med en døv hund,... men sådan er der så meget, og forhåbentlig lærer man af det. :blink:
-
Der er godt nok ikke mange hvor det ikke er et krav, og det mener jeg så er heldigvis. Men du er måske ligeglad med om den lab du skal have i fremtiden har lange krøller og ingen tænder i munden?. Hmm, måske er det endda mere praktisk, for så bider de da ikke hul i vildtet. :blink:
-
Ja, det er godt nok ikke nemt. Men jeg har næsten hver gang jeg har "provokeret" lidt, ved at fortælle om de mere kontante måder jeg opdrager (ikke at forveksle med træner) min hund på, fået nysgerrige pm`er, hvor folk spørger ind til hvordan og hvorledes. Folk fortæller så om deres egen situation og enkelte gange er jeg blevet bedt om at holde kortene ind til kroppen fordi folk ikke orker at skulle igennem at forsvare deres situation. Af hvad jeg lige husker, så har det været om hvalpeflip, hunde der har trumlet andre i leg og den slags. Jamen, folk får da også en masse leverpostejssvar fra mig, af de samme grunde som du giver. Og jeg ved da heller ikke om det kan gøres anderledes..... Og så er problemet jo at nogle ikke kommer ud IRL, men henter al deres information herinde, f.eks. Jeg havde faktisk overvejet hvor meget elhalsbånd kunne skrues ned i styrke. Uhh tro mig,... det gør folk skam også (og så signalerer jeg helt vildt og blodigt til ham, uden at sige en lyd, for at de skal fatte sammenhænge) men heldigvis går der måneder imellem hvor vi klarer os fint uden.
-
Det markeret med rødt er så logisk at jeg ikke kan finde ud af hvordan jeg kan forklare det, hvis du ikke kan se det. Og hør lige her, Lab. Vi kommer jo ingen steder ved at diskutere hvad nogen af os mener er vigtigt. Du bliver da nødt til at forholde dig til de krav der findes, for at en opdrætter kan få stambogsført et kuld, når du påstår at du ville kunne opdrætte hvalpe med DKK stambog til den samme pris som opdrættere der avler uden stambog. Ergo er udstilling et krav, ligesom diverse sundhedsundersøgelser + alt det løse der kan variere fra race til race. Og det er dèt jeg så spørger om du har tænkt dig at betale ud af egen lomme, for at gøre det til samme pris.
-
Også min erfaring. Og desværre (men det er sikkert ret naturligt), så er vi herinde ret gode til at forstærke,... at sådan gør man, eller sådan gør man bare ikke. På mig virker det til at folk ikke altid tør sige deres mening og tror også en hel del "sidder" på deres problemer fordi de er usikre på hvordan HF vil reagere hvis de åbner munden. Har ihvertfald fået en del PM`er gennem tiden, hvor folk spørger om ting og sager fordi de helst ikke vil have det ud i forum. Det synes jeg faktisk er både synd og lidt ærgerligt. Ja, det er den positive straf jeg mener (eller hvad vi nu skal kalde det). Og jeg kunne selv have skrevet det du skriver, men ved egentlig ikke om det er særlig smart. Måske tænker vi (os der træner andre ejere) for lidt om dem, siden vi ikke tør instruere dem i hvordan man trækker grænser. Så bliver det ofte til leverpostejsudgaven, f.eks. med time-out metoden, som sikkert ikke gør den store skade, lige indtil folk med alene-hjemme-problemer eller bur-tilvænnings-problemer benytter sig af rådene. Okay, der er jeg så lidt anderledes. Ikke at jeg ikke retter en forkert udført øvelse, men dèr gør jeg mere brug af en negativ straf. Jeg skelner meget mellem om det er en indlært lydighedsøvelse (hvor jeg jo altid kan hænge aben på min egen skulder) og så at sætte grænser på det sociale plan (der kan jeg godt være lidt af en striks kælling). Men jeg hyggetræner jo også bare, så en mindre fejl betyder ikke så meget i min verden. ... forresten kaster jeg også ting og sager efter min hund. Nu, fordi han er døv, men tidligere for lige at få ham tilbage til virkeligheden, når han var på afstand af mig. Lidt som når man prikker en anden på skulderen.
-
Måske har jeg formuleret mig dårligt i startoplægget, for hvis jeg ville have diskuteret sagen om din hund, havde jeg jo postet mit indlæg i din tråd. Din tråd var, sammen med andre ting jeg igennem tiderne har læst, bare noget der inspirerede mig til at spørge om folks generelle mening. At folk måske sommetider bare vælger at give et standart svar (der ikke kan "misbruges") uden at tænke over baggrunden,.. eller konsekvenserne.
-
Ja, jeg sad også og tænkte: al den pels som de har fået,... og får mere og mere af.
-
Her fungerer det fint og hurtigt. :klap: Dog går mit ur en time foran, men jeg venter med at stille på noget til jeg ser om det retter sig helt af sig selv.
-
Næ, men det må da også være en lille smule surt at vide at man kommer til at skulle have penge op af lommen fordi der kun kommer en enkelt hvalp. I min verden er det okay at være lidt ærgerlig over sådan noget. Okay, legetøj skal man jo også have til hvalpe uden stambog, men har du overvejet at du ikke kan få dine evt. hvalpe stambogsført hvis ikke forældrene er avlsgodkendte (altså har været udstillet, undersøgt for div. sygdomme og evt. været på en eller anden praktisk prøve, eller mentalbeskrivning)?. Vil du selv betale alle de udgifter, for at kunne sælge til samme pris som en tavleløs hvalp går for?. ... Har ikke læst hele tråden, så undskylder hvis jeg gentager nogle spørgsmål.
-
Jeg ved ikke lige om det er ulækkert, menneskemad på dåse kan jo også holde sig længe, men det forhindrer nu ikke mig i at spise makrel eller tun fra dåse. Men lidt vil jeg nu holde med dig, jeg kigger altid på udløbsdatoen, når jeg en sjælden gang skal købe tørkost, og køber det ikke hvis der ikke kan holde sig tæt på et år. Til TS: hvad med at slå dig sammen med andre der også bruger foderet?. Så får du det billigt uden at skulle opbevare en masse sække. Evt. kan du finde en opdrætter i nærheden af hvor du bor og lave en aftale om at aftage en sæk i ny og næ.
-
Eller gøre som man gjorde med gammel dansk hønsehund, at blande en anden race ind. Tror ikke DKK vil lade deres opdrættere lave dårlige kuld pga. for lille genpulje,... så vil man forsøge at finde en løsning, tror jeg.
-
Det tror jeg, jeg kan svare på (selvom det ikke lige var mig der blev spurgt). Man tager situationen INDEN den opstår, altså ved f.eks. at lave en lille øvelse inden hunden begynder at tænke over at springe op, og afleder derved hunden så dens "nye" adfærd kan belønnes/ forstærkes. Er det bare en dårlig tillært vane mener jeg da klart at det er bedst at bruge den metode, men er hunden så vild at den slet ikke ænser at det gør nas på andre, så er det at jeg mener at den bør have at vide at den har overtrådt en grænse. Et andet eksempel er hunde der "tager benene" på folk eller bodyslammer andre fremmede hunde. De har åbenbart heller aldrig lært at der er en grænse for hvad man gør ved andre. Det mener jeg at man som ejer bør gøre/ godt kan gøre noget ved,... omend ikke andet så for hundens skyld, for fremmede mennesker og andre hunde bruger altså ikke klikkertræning i de situationer.
-
Ja, det var også det jeg havde lidt i tankerne, at folk egentlig straffer uden at tænke over at de straffer, og at det sommetider bliver konflikt på konflikt, fordi folk vælger at bruge f.eks. krossprog (eks. at skubbe væk,.. hvilket i min verden faktisk ikke er særlig positivt) uden at det virker særlig effektivt. Så bliver det bare trukket i langdrag uden at hunden fatter ret meget af det alligevel,... den oplever bare at blive truet hele tiden i en bestemt situation. Nu er straf jo andet end bare et klask i røven og desuden er det mere ting man ikke vil have at hunden gør, som jeg taler om i tråden. Og ja, man kan da sagtens manøvrere udenom men spørgsmålet er hvad hunden får ud af at ejeren bliver irriteret og måske ovenikøbet oplever mange konfliktsituationer (hvor man f.eks. går ind foran og evt. skubber) fremfor lige at sige fra, et kort øjeblik,.. og så er den potte ude. Ser man på hundene, er det ihvertfald den metode de selv anvender når deres grænser bliver overskredet. Straf i forbindelse med indlæring er selvfølgelig ikke noget jeg går ind for, men i den almindelig omgang med andre, synes jeg klart at man kan gøre hunden en tjeneste ved at melde klart ud og fortælle den, at dèt der, gider man altså ikke med (f.eks. at blive bidt i).
-
Jeg har lige læst en tråd om en ung hund der leger voldsomt og bider i sine ejere, hvor stort set alle kaster "ignorèr" kortet på bordet. I andre tråde har folk der er trænere fortalt, at de godt kan blive fly forbandede på deres egen hund,.. og vise den det, men at de ikke anbefaler at gøre sådan noget, til deres kursister. Og så er det at jeg tænker, hvordan kan dèt være?. Og er det egentlig smart, eller kommer de bløde træningsformer på sigt til at lide under denne forsigtighed?. Og er det fordi trænerne tænker for meget på deres eget ry, at andre skal lære at opdrage deres hunde med mere tålmodighed og dårligere værktøjer, end trænerne selv?. .... Bare lidt tanker, jeg synes kunne være interessante at vende med jer. Hvis vi lige vender tilbage til den unge hund der af en eller anden grund leger for voldsomt, så ville en voksen hund vende den anden kind til og forsøge at afværge "legebarnet",... lige indtil det gør ondt. Så falder hammeren, men sekundet efter er det hele glemt igen og tilliden genskabt (forudsat at den voksne hund reagerer normalt). Hvordan kan det så være at det ikke skulle være okay hvis grænsesætteren er tobenet?. Nu er det jo ikke sådan at jeg mener at man skal afstraffe en hund fysisk fordi den f.eks. overhører et nej i en eller anden lydighedsøvelse (det er jo et eller andet sted unaturligt) men i de mere sociale situationer (altså hvor det mere er opdragelse til at kunne fungere sammen med andre), mener jeg faktisk at man får sendt et langt klarere signal ved at reagere prompte med et lille nap i kinden eller lign. og derefter at lade som om ingenting har været hændt. Er det kun mig der løber tør for tålmodighed hvis min hund kommer til at sætte tænderne for hårdt i mig? og er der egentlig nogen herinde der har gennemført metoden, med succes, ved at pakke sig ind og vente til hunden får tænkt sig til, at det positive ikke kommer af at bide?. Skal for en ordens skyld lige sige, at jeg også selv er lidt tilbageholdende med at give de lidt mere "barske" råd, så det er udelukkende for at høre lidt ærlige meninger, uden at det skal hænges op på en hundeejers specifikke situation.
-
Ja, og det ændrer sig endnu mere når hjernen kan holde til mere end kroppen. Tak fordi du spørger. :kys: Det går faktisk fantastisk godt. Har været en tur forbi den samme behandler som Cujo har været hos, og hende tror jeg at jeg vil fortsætte hos, bare for at være sikker på at jeg har gjort hvad der har været muligt og for at holde ham så bevægelig som muligt. Men lige i forbindelse med din tråd, så er det jo vigtigt at ældre hunde får nogenlunde den samme mængde motion hver dag (fordelt over mange gange) og at man ikke får gået så langt at hundens muskler ikke bliver vedligeholdt, men nedbrudt. Det er jeg lidt ked af at jeg skal til at tænke over, især når jeg er ude med andre. 1½ time er hvad jeg regner med at grænsen er nu og når jeg er ude med f.eks. Nollike kunne jeg sagtens gå 4 timer. ..... Må tage mig sammen til at købe den cykelanhænger og så må folk grine af os hvis de vil.
-
Sådan var det også med min tæve og jeg ved heller ikke rigtig hvor jeg skal sætte mit kryds. Som sidebemærkning (hvis jeg lige må have lov til at låne tråden et øjeblik): Er der nogen af jer, der har tæver der letter ben, der har set jeres hund lette benet som en hanhund (altså ikke fremad men bagud, når benet løftes)?. Det gjorde min nemlig en enkelt gang, uden dog at få tisset. Hun virkede til at blive lidt forvirret over hvad det var hun havde gang i, men det har jeg bare ellers aldrig set, så tænkte om andre havde?.
-
Min hund får ingen hvile dage, men nu er han jo også pensionist, og så er det nogle andre ting man skal tage i betragtning.
-
Ja, det ved jeg jo ikke noget om, men mht. cancer kan du jo ikke teste om en hund vil få det i fremtiden (så dèr kan folks familiehunde jo ikke hjælpe) det må være dem der kender til linier osv. der bør sortere i avlsdyrene,.. eller bruge nyt blod i kraft af andre racer, som man f.eks. har gjort ved gammel dansk hønsehund. Og mht. spondylose kunne man vel hurtigt indføre et røntgenkrav på avlshundene. Jeg ved det ikke, men det virker ikke specielt logisk i mine ører, det der foregår,.. blandt mange racer, der ikke lige fejler det gængse.
-
Jeg ved slet ikke hvad jeg skal sige,.... du fatter jo hat af det jeg skriver. Tror bare jeg daffer ud af tråden igen.
- 157 svar
-
- 2
-
-
Okay, nu er min tålmodighed er brugt op. Du svarer ikke på det man skriver til dig og gider ikke sætte dig ind i hvordan man quoterer, så man skal sidde og nørkle for at svare. Hvis du vil sætte dine hunde i bur for at undgå at de lægger en klat et mere naturligt sted, bare fordi det er det nemmeste for dig, så fred være med det. ....men jeg forbeholder mig retten til at kalde den slags behandling af hunde, for grænsende til dyrplageri!. I dyreværnsloven i DK, står der nemlig at dyr skal holdes så de har mulighed for at udøve deres naturlige adfærd (hvilket for hundens vedkommende er at søge væk fra det sted den spiser og sover, når den skal af med sine affaldsstoffer).
- 157 svar
-
- 1
-
-
Jeg takker bare en vis herre for at du ikke er moderator. Tænk at reagere sådan på et lille ubetydeligt sgu i en sætning. Maaaan, jeg ville få mange advarsler, så.
-
Nej, du opfatter det åbenbart meget personligt, for hvorfor ellers gå sådan i forsvar og bl.a. true med anmeldelse fordi jeg mener at en metode grænser til dyrplageri?. Vi er jo på et debatforum, så hvorfor skulle man ikke måtte mene at visse metoder grænser til dyrplageri, uden at blive truet med en anmeldelse?. Men uanset hvad eksperter siger (og det kan alle jo faktisk kalde sig), så prøv at se dig selv i den situation at din mand låste wc døren hver gang han gik hjemmefra. Ville du (hvis du absolut skulle) ikke søge ud af huset?. Det forhindrer et bur at en hund får lov til og det kan da aldrig kaldes positivt at man tvinger den til, tilsidst at skide i sin egen seng,... fordi det er det mest bekvemme for ejeren at gøre rent. Hun er nu født og opvokset i England, men lad nu den ligge. Godt nok er hun ikke den person jeg vil lytte mest til (hun har bl.a. brugt chokbaseret træning, noget der ikke er gangbart i mit univers) men har nu aldrig hørt at nogen der har forstand på hunde (heller ikke hende her) sige at det er normaladfærd, for voksne hunde, at spise hundelort,.. og da slet ikke at rulle sig i det, tværtimod. Hunde gør sig altid store anstrengelser for bare at undgå at træde i hundelorte. Det kan da ikke være både naturligt og samtidig være tegn på fejlernæring. Min erfaring er også at det oftest skyldes sultfornemmelse (pga. at der fodres med tørfoder), understimulering og kedsomhed.
-
Okay, tak for forklaringen. Hvis det var et stort problem for racen ville jeg nok også være behjælpelig, men ellers vil jeg hellere bruge pengene på noget der gavner min egen hund. Iøvrigt virker det somom man har taget HD og AD-/ samt øjenundersøgelser ind i alle racer, som garanti for seriøsitet, selvom der er andre mere alvorlige/ mere udbredte sygdomme man burde kaste sig over. Eks. Flatcoats har igennem mange år ligget helt i top hvad angår HD/AD, men det er et krav at hundene er fotograferede før de kan anvendes i avl. Tilgengæld er det almindelig kendt at flatten er mere udsat for at dø af cancer i en ung alder, end andre racer. Gør man noget ved det?. Ikke mig bekendt. Det viser sig at der har været spondylose i racen i mange år,... gør man noget ved det?. Ikke mig bekendt. Så ehhh, før sygdomsundersøgelserne er tilpasset de enkelte racer, ser jeg det egentlig ikke som mit ansvar. Spændende, held og lykke.
-
Og hvad er et sikkerhedstal?.