Ascha

Jeg er medlem og får nyhedsbreve hvor man kan følge med i hvad de udretter men synes også de kan være en smule for pågående. Det de arbejder for er dog så vigtigt i mine øjne at jeg godt kan se igennem fingre med det. Her er hvad de skriver omkring deres indsats og hvad pengene bruges til: Forside WSPA's arbejde Hunde Handel med hundekød Arbejdet med at stoppe handlen med hundekød i Sydkorea Arbejdet med at stoppe handlen med hundekød i Sydkorea En sydkoreansk hundefarm, 2008: De stærkt unaturlige og uhygiejniske forhold betyder store lidelser og stress for hundene. © Korean Animal Welfare Association (KAWA) Siden 2005 har WSPA samarbejdet med medlemsorganisationen KAWA (Korean Animal Welfare Association) for at stoppe grusomhederne og lidelserne som finder sted i alle led af produktionen. Kampagnen fokuserer også på at forandre det generelle syn på husdyr i landet. Vi fokuserer på at: øge offentlighedens bevidsthed om dyrevelfærd, ved at informere den sydkoreanske offentlighed om de overgreb, der sker inden for handlen og forklare, hvilke behov for trivsel hunde og andre dyr har. undersøge branchen og udføre lobbyarbejde overfor regeringen for at afsløre overgreb indenfor branchen og belyse mangler i lovgivningen, som i dag kun beskytter "kæledyr" fra mishandling. Begge områder kræver en kamp imod den fejlagtige overbevisning om, at der er to forskellige typer af hunde; "kæledyrshunde", som der er omkring fem millioner af i Sydkorea - og de racer, der bliver defineret som "kødhunde". KAWA's kampagne har som et af sine mål at nedbryde denne myte. Er arbejdet realistisk? WSPA og KAWA vil nedbryde myten om at hunde af denne type, som bliver opdrættet til at spises, er en anden type hund end de hunde, der bliver holdt som kæledyr i Korea. © AFK supporter Det er et faktum, at vejen er lang. De gode nyheder er, at meningsmålinger i Sydkorea - hvor dyrevelfærd er et forholdsvis nyt begreb - viser tegn på at det bliver mindre og mindre populært at spise hunde- og kattekød, særlig blandt den yngre del af befolkningen. KAWA's arbejde, som finansieres af WSPA's givere, udnytter tendensen til at forsøge at øge respekten for hunde, katte (som også bliver slagtet og spist) og i forlængelse deraf for alle andre dyr. Hjælp os i arbejdet Støt vores arbejde med en valgfri donation >> Læs mere om handlen med hundekød >>

Her sidder vi i lille DK og diskuterer ligegyldig ting som foder, træningsmetoder mm. Ja, selv kamphundeforbudet virker ligegyldigt når man ser på hvad der sker ude omkring i verden. Jeg har lige støttet en WSPA kampagne for at forbedre udsigten for slagtehunde i Sydkorea og tænkte at jeg lige ville bede om lidt af jeres tid til at læse min mail igennem. Så kunne I måske også lige overveje om I ikke kunne finde lidt kontanter i jeres budget til at hjælpe disse stakkels dyr. Jeg er godt klar over at mange af jer vil klikke væk fra denne tråd, allerede nu, fordi I bliver utilpasse af at tænke på hvad der sker med hundene, men jeg beder jer om at ofre jer i en god sags tjeneste og lige læse hvad der står (der er ikke nogen billeder før i klikker på linket,.... og der er ikke noget blod eller noget). På forhånd tak. Elektrochock, bank med køller eller hængt – metoderne er brutale, når hunde bliver slagtet i Sydkorea. Gail Jun har arbejdet under dække for KAWA og WSPA og hendes videooptagelser er afslørende. Nogle hunde er 20 minutter om at dø under kvælning. Til tider får de pelsen flået, mens de endnu er levende. Før slagtningen er hundenes korte liv også fuld af lidelse. De holdes indespærret på farme i små bure, der ofte er hejst op fra gulvet, så affald nemt kan skylles væk. Dyrenes ben hænger frit i luften og de kan ikke bevæge sig. Stop hundenes lidelser To millioner hunde bliver slagtet hvert år i Sydkorea - selvom handlen med hundekød er ulovlig. En magtfuld lobby presser på for at få lovliggjort handlen. Det må ikke ske - hjælp os med at forhindre en legalisering, der vil udsætte endnu flere dyr for de grusomme lidelser : 150kr. kan hjælpe os i lobbyarbejdet overfor regeringen 250kr. kan sikre fortsat dokumentation af den mishandling, der foregår på hundefarmene - eksempelvis videooptagelser - så vi kan lægge pres på myndighederne 400kr. kan intensivere kampagnearbejdet, så vi kan oplyse befolkningen om overgrebene og forklare, hvilke behov for trivsel, hunde og andre dyr har. Støt nu og vær med til at hjælpe hundene i Sydkorea og andre lande, hvor hunde misrøgtes. Siden 2005 har WSPA samarbejdet med KAWA - Korean Animal Welfare Association - for at stoppe lidelserne, som finder sted i alle led af produktionen. Læs mere om arbejdet på wspa.dk

Tanker er godt, men der er jo ikke nogen der siger Møffe har det sådan at han er i tvivl eller usikker. Det kan være en vane. Usikkerhed er bare ofte det jeg fornemmer hos de hunde jeg ser, der har denne hilsevane,.. at de ønsker at skræmme den anden hund en lille smule, for at være på den sikre side. Eller at de har behov for at få en lille sejr, lidt som når børn mobber andre. Men generer det heller ikke Petrine? (nu taler jeg ikke om kendte hunde eller om hunde der rejser sig roligt). Hvis ikke, taler vi enten ikke om det samme scenarie, ellers er hun den modigste papillon jeg nogensinde har hørt om.

Men hvad med temperamentet?. Der skal man så bare stole på opdrætterens "objektive" skøn?. Min erfaring siger mig bare at der er langt imellem den slags opdrættere, for også i hundeverdenen gør kærlighed blind. Hunden behøver jo ikke at være med i eliten. Den skal bare have vist at den evner det den er skabt til, så nej det mener jeg ikke. Hvis ikke en hyrdehund kan fungere som en hyrdehund, så er dens temperament jo også ændret og derfor er det falsk reklame at sælge dem som hyrdehund. Og bagsiden af medaljen står køberen så med. Tænk f.eks. på racen labrador. Alle bøger, en del trænere og den gængse opfattelse er at disse hunde er gode begynderhunde, fordi de er så nemme at motivere til at samarbejde og nærmest tigger om at få en opgave. Dette "pleasergen" som folk elsker at kalde det er jo efterhånden helt væk hos den race fordi de stresser og kun tænker på damer (for rigtig mange hanhundes vedkommende). Tæverne har udviklet sig til sky, ydmyge og forsigtige hunde og for begge køns vedkommende vil jeg da tro at de vil have svært ved at kunne fungere i noget der ligner det oprindelige formål.... Men de kan vinde på en udstilling, det kan de. Det har jeg jo ikke sagt noget om, men vil folk have en brugshund, så må opdrætteren jo afgøre om de KAN have sådan en. Jeg synes der generelt burde skabes nogle hunderacer der har formålet at være gode familiehunde (venlige, rolige, samarbejdsvillige og ikke krævende hunde) for det er der et kæmpe marked for. Så kunne brugshundene få lov til at være det de altid har været.

Grin bare,... en dag bliver du ligeså gammel som mig.

Det virkede nu ellers meget godt. Det kan godt være at vi ikke oplever det samme på vores ture. Går du i hundeskov?. Det jeg efterlyser er hvad folk gør når der kommer en ukendt, løs hund, som har en adfærd der gør deres egen hund lidt utryg, f.eks. når den fremmede lægger an til et hyrdehundeangreb men hvor folk selv kan se at der ikke er den store risiko for at den vil gøre noget. Griber folk chancen for at lære deres hunde at den slags kan overkommes, ved at hjælpe hunden i situationen, eller går folk udenom mødet (enten af hensyn til hunden eller fordi de ikke gider evt. konflikter med andre hundeejere der ikke kan tåle at man blander sig/ opfatter indblandingen som negativ kritik af deres hund).

Det ville jeg også, hvis der altså ikke blev råbt, slået og sparket. I den situation ville jeg også undgå den anden hund, for er det først gået galt, skal der arbejdes meget for at få løst spændingerne og de ejere virker jo ikke ligefrem til at være lette at have med at gøre.

Tak for det,... og hvordan redder jeg så lige den. :hmm: Har faktisk selv takket dig for det indlæg, såeh jeg må jo have glemt det lidt.....

Nå. Jeg har da vist ikke fulgt ordentligt med for det er da en besynderlig udseendet ruhåret hønsehund. Men stort tillykke med fødselsdagen (det kan man vel godt kalde det, eller?) :hmm:og husk nu at du har lovet os billeder. :klap: Må jeg ønske dig rigtig god ventetid. :blink:

Selvfølgelig kan vi det, men du skulle lige prøve det. :slem: Tjah, men når købere i forvejen ikke engang synes at det er relevant at spørge ind til racebundne sygdomme men kun fokuserer på vaccinationer og ormekure (som slet ikke har sin berettigelse, imo) så er der sgu nok for langt hjem ad den vej. Et sted man ville kunne starte er jo ved dommerstanden. Det er jo dem der skaber den voksende kønsforskel, ved at præmiere "hormonhannerne". Og så raceklubberne der for mine racer har været så (undskyld) dumme at fjerne brugskravet for at kunne få certer. :stupid:

Lige en pind til min kæphest. :slem: ..... og derfor kan det ikke nytte noget at man indenfor racerne ophæver brugskravene. En hund bør ikke kunne få et cert uden at den har bevist at den kan bruges til det oprindelige formål. Og de der ikke er arbejdshunde, bør have gennemgået en mentalbeskrivelse der burde udvides til også at omfatte sociale elementer med andre hunde i forskellige situationer.

Okay, på den måde. Jeg ved jo ikke hvordan Dumle ser ud når han gør det, men det billede jeg har i mit hoved er af en hund der er usikker men ikke signalerer at den har venlige intentioner. Jeg mente jo også at de ville have godt af at få erfaringen af at de bliver bremset. At en hund ligger sig ned kan sagtens bare være fordi den afventer situationen og det jeg kalder hyrdehundeangreb er pga. mangel af bedre udtryk. Det er jo ikke et reelt angreb, så jeg kan godt forstå hvis nogle bliver lidt forvirrede. De hunde jeg ser gøre det er vel egentlig heller ikke sure men den hund de møder på denne måde bliver som regel utryg og det er det jeg synes man bør stoppe, for ofte er det bare en dum vane hunden har fået. Problemet er så at ejerne ikke ser hvordan andres hunde reagerer i hilsesituationen. Det tror jeg det gør,... eller at det kan hjælpe på ihvertfald. Selvfølgelig kan det det, bare tænk på små 8-10 ugers hvalpe der ligger som små chokoladefrøer på stien når de spotter een. De afventer og studerer bare. Det jeg tror der kan ske er, at hunden på et eller andet tidspunkt for rejst sig lidt hurtigt og møder den anden hund for direkte og i for høj fart (af ren iver) og oplever at den anden hund så signalerer meget venlige signaler. Så er vanen måske skabt, for hunden erfarer at jo mere direkte og hurtigere den kommer hen, jo større anstrengelser gør den anden hund sig for at signalere venlighed..... lige indtil den møder en usikker hund der går i forsvar. Det er ihvertfald mine tanker omkring det.

Jeg knoklede i 7 år med min hunds stressniveau inden jeg fik ham kastreret og finder ærlig talt din udtalelse lettere nedladende. Prøv du lige at bo i et tætbehundet område med en hanhund der kører højt i kønsrelateret stress,... så kan vi tales ved. Jeg vil så smide den lidt tilbage på opdrætterne, for det er da fint nok for dem at få fat i en hanhund der er villig til at parre alt med en puls, men den kønsdrift han efterlader er jo grunden til at almindelige mennesker der ikke har et behov for sådan noget, får deres hund kastreret. Der er meget store raceforskelle når det drejer sig om hvor svære hanner er at styre (rent seksuelt) så derfor må der jo ligge en genetisk årsag til grund, hvilket vel er opdrætternes ansvar. Hundeejeren æder så bare konsekvensen.

Forskellen er bare at i en ulveflok er det en enkelt gang om året, og hvor der faktisk kan være en del stridigheder. For vores hunde er det stort set hver dag, så intet naturligt ved det. Desuden har hundeavl skabt individer der er totalt ligeglade med hvem der parrer hvem, så heller ikke noget naturlig dèr.

Mon det så i virkeligheden ikke er dig og din hund der har et problem og at det så er lettere at være imod noget.? Begge mine hunde har været neutraliserede og jeg har aldrig oplevet at hunde er gået berserkergang pga. den detalje. Tvært imod virker intakte hanhunde yderst venlige overfor min hund nu, efter at han er blevet kastreret.

Jeg er altså ikke sikker på at jeg forstår hvad du siger. Hvordan ikke med nervøsitet at gøre?. Det er nemlig også min erfaring, at folk bliver sure og fornærmede, og hvor er det ærgerligt fordi deres hunde kunne jo have godt af at få den erfaring. Men igen er det nok fordi folk ser det som en legeinvitation. Personligt ville jeg gerne møde flere ejere som dig, der ikke bliver sure når man bremser en hund i at have for meget fart på hen imod en anden. Synes mange af dem jeg møder bliver mugne og mener at jeg er for sart med min hund. Jeg synes også at det virker fantastisk godt og det er sjovt at se hundenes udtryk, for de er jo sjældent vant til at mennesker blander sig i deres foretagende.

Du skal jo helst nå at smide dem inden hun gøer og derved bliver det jo en forstærkning for ikke at gø. Derfor kan det være at Bella ikke skal have lov til at være alene i haven i en periode. Jeg kan ikke se hvilken race Bella er men hun ligner en lille tempel og alarmhund, så derfor ligger det nok i hendes natur at skulle sige: DER KOMMER NOGEN!!!! men jo mere træt hun er oppe i sit hoved, jo mindre energi vil hun have til at advare om indtrængende personer osv., så en intensivering af mentalt trættende aktiviteter vil nok også kunne dæmpe hendes gøen.

Sådan noget tror jeg sker for os allesammen, men godt at der ikke skete noget. Fed kommentar iøvrigt.

Synes tit det er afstanden der får hunden til at reagere. For mig hjalp det (Ascha gjorde det meget da hun var ung) at holde hende beskæftiget indtil hunden var kommet meget tæt på, og så efterfulgt af et "hilse". Ellers gik jeg hen bag hende og trådte hende forsigtigt på halen, sådan lidt a´la: snap out off it. Jeg skal så undskylde mig selv med at jeg ikke vidste så meget om hunde dengang. Hvilket bringer mig tilbage til mit oprindelige spørgsmål.: men hvad gør I, i den slags siuationer?. Går i helt udenom, af hensyn til jeres hunde, eller for ikke at komme i karambolage med andre hundeejere eller griber I chancen for at vise jeres hund at I godt kan klare den slags episoder og at I derfor bliver mere trygge at følges med?.

Tjah,... synes nu ikke at hunde reagerer meget anderledes om en hund ligger og stirrer med eller uden "slikken sig om munden". Slikker de sig om munden synes jeg oftest at de bevæger sig frem mod den anden hund. Synes primært det er farten hunde reagerer på, mere end om hunden sender dæmpende signaler eller ej. Men sjovt at høre andres oplevelser om hyrdehundeangreb. ..... og det blev lige til et synes, synes, synes indlæg men sådan er det jo når der er noget man ikke ved ret meget om, men som man skal beskrive hvordan ser ud.

Ja og/ eller den kan skabe en usikkerhed hos den anden hund, så denne bliver så tilpas usikker at den ikke tør spille med musklerne. Det er jo svært at afgøre hvad hunde erfarer og hvorfor.

Hvis man jager er der ikke noget positivt (for den anden) før begge parter er enige om at det er en leg og bør under alle omstændigheder stoppes. Jeg ved ikke hvordan "videnskaben" ser det, men jeg opfatter det som at en hund forsøger at være rovdyr overfor en anden hund der så bliver tildelt rollen som byttedyr, hvilket potentielt kan blive farligt - altså at der benyttes en skræmmeeffekt. Ofte synes jeg det er usikre eller stressede hunde der opfører sig sådan men ved ikke om jeg har noget at have den opfattelse i.

Ej, det er nu ikke derfor. Men skiiiide godt, Irene. :klap: Så længe du tør skrive i min bog. :slem:

Det er jeg absolut ikke enig i. En hund der ønsker at vise at den er ufarlig bruger tydelige signaler og nærmer sig den anden hund med ro og venlige signaler (høflighedsbue osv.), så den anden hund ikke kan være i tvivl om dens hensigt. Kommer en hund styrtende direkte mod en anden hund stilles der tvivl om der efterfølgende vil komme et angreb.