Ascha

Det er jeg sgu ked af at høre, men jeg håber da at det kan hjælpe. Hvis jeg skal være ærlig ved jeg ikke om jeg selv havde gjort det,.... men nu er det jo altid lettere at tænke sådan når man ikke selv står i situationen. Tager ihvertfald hatten af for dig, for at du forsøger. ........Pelle er trods sin sygdom en meget, meeeget heldig hund, at være havnet hos dig der både ser og handler (måske derfor han er havnet hos netop dig,... hvis man tror på den slags). Men ihvertfald masser af disse her til jer. :ae: :ae: :ae:

Jeg melder mig også under :stupid: fanerne. Kan vist kun komme i tanke om en enkelt ruhåret dværg, der ikke var glad for andre hunde, men den blev også luftet i flexline i en hundeskov,... sådan 10-15 min dagligt af en ca. 80-årig dame. Nu går jeg jo som regel på fritløbsområder, så jeg kender gravbasser som værende søde nok, men desværre som hunde der kan blive væk fra deres ejere.

Det forstår jeg så ikke at du tør. Nok kan man selv klare meget når man bliver erfaren, men er du istand til at afgøre om en lever virker forstørret, om hjertet har en mislyd, om der står lidt vand på lungerne osv.?. Det er jo sådanne ting der kan gøre at man opdager alvorlige sygdomme inden hunden bliver så syg af det, at den får synlige symptomer.

Generelt har jeg faktisk tillid til dyrlæger, ialtfald mere end til læger, og hende jeg har nu er jeg fantastisk glad for. Hun virker fagligt dygtig, giver sig god tid og har hjertet med på arbejde. :klap: Da min gamle dyrlæge fik nyt arbejde i et medicinalfirma (ellers havde jeg fulgt med hende som kunde) havde jeg 4 år uden en fast dyrlæge. Jeg stod med en gammel hund der fejlede mange småting og det er åbenbart svært for dyrlæger der ikke har fulgt hunden, så jeg var hos virkelig mange forskellige i den tid jeg havde Ascha. Alle dem vi mødte var søde ved os og forsøgte virkelig at gøre deres bedste. :5up: Bevares, jeg har da oplevet nogle mindre heldige episoder og en enkelt gang var jeg faktisk ved at klage over en dyrlæge (ikke selve behandlingen af hunden, men de ting der skete da hun skulle hentes) :damn: men det overskygges da af alle de gode oplevelser jeg har haft.

Tror ikke at racen har så forfærdelig meget at sige i forhold til betydningen af arv og miljø. Og hvis (jeg ved nu ikke så meget om det) jeg skal pege på racer hvor miljøet kan spille en stor rolle, så må det absolut være blandt de typer der er lette at forme,.... såsom schæferen bl.a.. Nu er det vist også kun dig der mener at denne chi`s adfærd skyldes en høj forsvarsdrift, måske derfor du ikke forstår sammenligningen. I gamle dage afprøvede man hundens arbejdsegenskaber,.... og først dèr tog man stilling til om den var god nok. Godt jeg ikke har schæfer så. Alle individer af mine racer har åbenbart et så stabilt temperament at de kun bliver aflivet som hvalpe hvis de er syge. Og som sagt: nej det gjorde man ikke i gamle dage. Da aflivede man de livssvage og lod ellers resten bevise deres værd. Nej, det må man da ikke håbe med de holdninger du har omkring hunde. Sig lige det er løgn, hva`?. Min første hund var sgu ikke nogen modig hvalp. De første 3 ture i den samme skov foregik ovenpå mine sko. Min opdrætter anbefalede hende til mig fordi jeg var førstegangshundeejer og fordi Ascha var rolig og ikke ret meget fremme i skoene. Men hun udviklede sig da til at være en ret modig hund, der faktisk kun blev usikker når hun slog en prut. Faktisk (hvis jeg lige må blære mig lidt på hendes vegne) udviklede hun sig så positivt at politiet forsøgte at få mig til at sælge hende efter hendes karaktertest. Og hvem siger at en schæfer der ikke er så arbejdsivrig og måske en smule usikker eller ikke har det drive man skal bruge til træning, ikke kan blive en fantastisk familiehund til den familie der ikke går vanvittigt op i brugshundetræning?. Jeg har et eksempel herhjemme på at det man ser hos opdrætteren, absolut kan udvikle sig til stik det modsatte når hvalpen kommer ud i et andet miljø. Selvom det i vores tilfælde ikke var en positivt forandring, så ved man det jo ikke før hvalpen har skiftet miljø.

I min verden er det, men mange opdeler den gruppe som folk kalder kamp-/ muskelhunde i: vagthunde (f.eks. amr. bulldog), kamphunde (racer der er blandet med terrier og/ eller desideret opdrættet til hundekamp, f.eks. tosa) og jagthunde til storvildt (f.eks dogo argentino).

Selv bruger jeg ikke udtrykket muskelhund andet end hvis jeg skal være meget, meget høflig. Men jo, bullmastiffen går under det folk betegner som muskelhunde. Bullmastiffen er skabt ved at krydse mastiff og bulldog, hvorfor den også er lidt mindre og virker mere kompakt. Min veninde er på sin 3. bullmastif og jeg synes det er nogle meget charmerende hunde, men jeg har desværre tilgode at møde et eksemplar der ikke har problemer med bylder mellem tæerne og andre grimme hudsygdomme.

Vi taler vist forbi hinanden og jeg siger ikke at jeg ikke ser nogen grund til at hegne ind, men at jeg er ligeglad hvis hunde bliver på deres grund. Jeg svarer på hvad jeg ikke synes er iorden i et specifikt indlæg (som jeg er i tvivl om at du har læst siden du bliver ved med at argumentere for ting jeg langt henad vejen ikke er uenig med dig i),.... og ikke andet. Nå, nu tror jeg vi har bidraget til nok spam i denne tråd, så ikke mere herfra.

Hvor ser du at jeg ikke kan se fornuften i at folk har deres haver hegnet ind?. Jeg skrev at hvis Blaaah-`s hund skræmte andre ved at gø af dem, så måtte den hegnes ind..... osv. Mit indlæg var et svar på en konkret situation og derfor nævnte jeg ikke alle mulige og umulige grunde til alle mulige andre ting.

Jeg skrev gøende fordi det var hvad Blaaarh- beskrev at hendes hund gjorde, og for at pointere at sådan noget ihvertfald ikke er iorden imo. Selvfølgelig kunne jeg have skrevet at det heller ikke er iorden hvis hunden forlader grunden efter en kat osv., men det er jo bare ikke det indlægget eller tråden handler om.

Hvis hunden bliver på grunden og ikke generer nogen er jeg egentlig ligeglad.

Den kan jeg godt slå (he he.... lidt plat, men hvad...). Havde på et tidspunkt en græsplæne jeg kunne klippe på ½ time med en køkkensaks. Det morede ungerne sig meget over der hvor jeg boede. Men bortset fra det, så er det super billeder (især der hvor de løber). Kom bare med flere. :klap:

Høøøøps, det havde jeg vist ikke set dengang,.... for længe siden. Men hvis du stadig læser med, så ja,.... det er utroligt så dårlige folk er til at tænke sig om og tænke på hvad de udsætter andre for, når de går på fritløbsområder. Thailo reagerer på hunde der er monsterstore (dvs. newfoundland og irsk ulvehund f.eks.) men ellers de racer der også i mine øjne ligner lidt (altså f.eks. boxer og grand danoir). Sjovt nok kan han genkende bullmastiff`s i mængden (min veninde har den slags) og hilser helt roligt på dem. Hunde er sommetider lidt besynderlige.

Egentlig kan jeg godt forstå at folk ikke er specielt glade for det du fortæller. Jeg ville sgu også blive lidt urolig hvis min hund og jeg skulle passere en kamphund der lå midt på vejen (jeg går så ud fra at den ikke er i snor) og ville da klart vælge at gå ad andre ruter. En hund der gøer når der kommer nogen forbi bør være rammet inde bag et hegn,.... og det uanset race. Kan ikke rigtig forstå at du synes det er okay at børn kommer til at reagere som de gør (hvis de græder er det vel ikke kun for at provokere dig) og så må du da holde din hund bag et hegn så han ikke kan komme til at forskrække dem (også selvom han blot vil lege). Nå, det var bare en lille sur bøvs fra mig, så medlidenhed får du altså ikke herfra....... Og var jeg kamphundeejer ville jeg være rigtig ærgerlig over at læse din historie.

Den lange line kan ikke bruges på marken?.

Kender godt det der, når man føler sig ramt. :ae: Men jeg tror nu ikke der er nogen herinde der har ondt af Cujo. Og folks hunde bliver jo tilbudt nogle helt forskellige ting. Det kan godt være at min hund får lov til at løbe frit, men han har jo ikke nogen Hjalte der kan skabe lidt liv i kludene derhjemme.

Ja det er sjovt (eller det er det jo ikke), men hvor kan man dog gå forkert af hinanden herinde. Petrine gider slet ikke alle de hunde, hvis ejere bliver chokerede over at du tør lade hende fræse over til dem uden at spørge først. ..... ej, jeg tror at jeg er overtræt.

Det tror jeg nok at dyrlæger gør, men om Falckreddere osv. gør, tør jeg ikke sige. Jeg tror det desværre ikke.

Jo jo, spader skal muligvis have den et par gange.

Du bidrager jo selv til at man får tanken om at der må være foregået et eller andet der helst ikke skal ud i offentligheden når du ikke vil fortælle de nærmere omstændigheder. Hvordan ved du at de har ventet flere år?. Og hvem venter flere år med at forsøge at få en hund tilbage der er blevet stjålet (eller hvad det er du vil have at vi skal tænke) Men du giver mig jo ikke nogen grund til at ændre mit synspunkt i forhold til politiet. Forklar dog de nærmere omstændigheder, hvis de da kan tåle dagens lys,... så kan det da godt være at jeg vil kunne forstå dig. Ellers tak, det har jeg jo gjort og det ville du ikke forholde dig til, for så kan du jo ikke svine det offentlige Danmark til.

Nu udsprang tråden jo ikke om løse hunde men om hunde der fik lov til at opsøge en anden hund i snor, og så undrer jeg mig da over at man ikke bare åbner munden og beder folk om at lade være med at komme over. Det er jo sjældent at man overrumples når hundene har en tobenet på slæb. Jeg vil ikke have at min hund hilser på en anden hund mens han er i snor men det er aldrig sket at folk ikke har respekteret det når jeg frabeder mig at de kommer over. Godt nok har folk set underlige/ uforstående ud, men det er jeg da egentlig ligeglad med, det vigtigste er at mødet undgåes.

Okay, så kan det jo være at hunderegistret allerede er det. Men når man har en hund hvor folk skal lede, lede, lede...... for at finde en chip, så bliver det altså en meget lidt attraktiv løsning i fremtiden.

Thailo er chipmærket men den har flyttet sig helt ned under skulderen, så dyrlægerne har fantastisk svært ved at finde den. Kan jeg selv vælge, vil det blive tatovering. Så kan det i værste fald blive en gættekonkurrence og ikke bare et: hunden er ikke mærket. Havde jeg kat ville jeg under ingen omstændigheder få den chippet, for en kat uden øremærkning gider folk ikke tage sig af. De går bare ud fra at den så ikke er mærket.

Det tror jeg nu ikke, for så skal det da være et andet system end for katte. Har lige selv fundet en kat der er chipmærket i udlandet og da der er ikke landekoder på så er ejeren ikke til at finde, fordi vedkommende ikke har registreret sin kat i dansk katteregister.

Det ved jeg godt. :blink: Min hund begyndte ikke at vise sygdomstegn som Silke gjorde (forfærdeligt,.. kan godt forstå at du har fået det dårligt med den snylter) men ved en afføringstest. Måske derfor jeg tager det lidt mere roligt. Men fordi en hund får hjerteorm igen, betyder det jo ikke at det er fordi en tidligere smitte ikke er blevet slået ordentligt ned,.... hunden kan jo smittes igen. Min hund har jo haft det og er ikke på noget forebyggende og hans afføringstests har været negative lige siden. Tror også at grunden til at nogle prøver viser negativt selvom hunden har hjerteorm, skyldes at folk ikke ved at afføringsprøverne skal opbevares på køl men ikke må udsættes for frost. Ja, det er en lortesygdom vi har fået til landet og mange hundeejere ved ikke engang hvad det er. Men jeg er nu fuld af tillid til min egen dyrlæge, der ikke har anbefalet noget forebyggende. Det er jo gået meget godt indtil videre så jeg vil ikke fylde min hund med alverdens kemikalier uden at der er en rigtig god grund til det.