Ascha

Ved du hvad, jeg synes vi skal starte forfra, for nej,... du har ikke fået en særlig varm velkomst (fra nogle af os) men sådan er det nogle gange når man (ja, nu kan jeg selvfølgelig kun tale for mig selv) hører om ting man bare ikke synes er rigtigt. Synes du skulle starte en ny tråd om Molly, for nu ved folk hvordan og hvorledes og kan måske bedre forholde sig til dit tab. Jeg kan ihvertfald. ..... og billeder er altid i høj kurs herinde eller små sjove historier om de tossede ting man oplever med sin hund. Måske kan det hjælpe dig lidt at fortælle om nogle positive ting, så du fokuserer mindre på Mollys sidste tid,... det har det jo med at sætte sig fast på nethinden, hvis ens hund har været meget syg. Jeg håber du bliver hængende, og du har da rygrad må man sige (mange andre var smuttet), for egentlig er vi kun uopdragne i korte perioder. :blink: Velkommen.

Hvis din hund er servicehund, tror du så ikke du kan søge dispensation?.

Okay, den er lagt.

Jeg tror at denne sætning kan så tvivl om det følelsesmæssige engagement: Nu er der desværre ved at gå debat i den, og det gør det jo ikke lettere fordi man så slet ikke har fokus på trådstarters følelser, men helt ærlig,.... ville DU have siddet med hænderne i skødet en hel nat mens du var vidne til sådan noget?. Og bør man det?. Nej vel, og derfor bør det kommenteres så folk kan lære af det. Er der ting som er blevet misforstået, har TS jo stadig en mulighed for at forklare hvor vi har opfattet tingene forkert.

Omvendt, hvis ingen gør opmærksom på at det nok ikke lige er måden at gøre tingene på, hvordan lærer man så at det man har gjort er forkert?.

Okay, hvis du og dine forældre godt er klar over at I var alt for længe om at søge dyrlægehjælp, så kan diskussionen vel lukkes nu. Er helt sikker på at både Advantage og Nollike har overvejet nøje om de skulle trykke på send knappen,.... men du kan vel ikke fortænke dem i at reagere, omend ikke for andet, så for at forhindre noget lignende i at ske igen. (Og ikke kun for dig og din familie, for der er masser der læser med i disse tråde). Hunde er fantastisk gode til at skjule sygdom, så hvis man spotter en ændring i dens adfærd eller almindelige opførsel,.... så er det altså afsted til Dr. Dyr. Og viser den tegn på smerte, så er det ikke noget der kan vente til mandag morgen. Jeg føler med dig, det gør jeg bestemt. Og hvis du har dårlig samvittighed gør det jo ikke situationen nemmere, men den må du så forsøge at slippe, for det hjælper hverken Molly eller dig og jeg er sikker på at hun har tilgivet, hvis der er noget der skal det. Det eneste jeg håber er at du og din familie har lært lidt til en anden gang (og det håber jeg ikke du opfatter negativt).

Ja, det er lidt sådan man får det. Men hvis man ser dyrepolitiet på Animal Planet, så virker nogle af dem der ikke passer deres hunde, også ret glade for deres. Jeg ved ikke hvad det er der gør det men mange bliver jo ret aggressive når de bliver presset til at opgive nogle af deres dyr, selvom vi andre sidder og tænker: dyrplager.

..... og selvom jeg er overbevist om at jeg minimerer risikoen for at blive hapset i en "kampsituation" og faktisk tror at han vil komme mindre til skade, hvis uheldet skulle være ude, så vil jeg sgu heller ikke sætte sådan en tingest på min hund, frivilligt. Så forstår dig så udmærket godt. :ae: Skal dog indrømme at jeg, i ren egoisme, ikke kan lade være med at tænke: at så bliver risikoen for at en kamphund sætter tænderne i min hund mindre.

Efter den oplevelse, skal de ihvertfald ikke forvente at jeg tænker på at hjælpe dem. Nu er det hunden jeg vil fokusere på så han får et mere sikkert liv. Men måske tænker de lidt over det der er sket, nu hvor de ved at hunden faktisk kan fanges ind,.... det tror jeg nemlig ikke helt de havde regnet med. Aaaargh, jeg vil helst holde mig til sandheden (men mig-3-år er ellers fristet) men jeg kan jo lige minde polititet om at hundens hundetegn ikke følger reglerne. Der står nemlig hverken ejers navn eller adresse (meget bekvemt) så det er vel ligeså godt som et manglende skilt. :slem: Det tror jeg da de gør,.... pigen kaldte ham jo for skat. Men ellers, så skal jeg huske at du er interesseret. :blink:

Ha ha ha, du er så sjov. :5up::klap: Men helt seriøst, så var jeg sluppet for at blive bidt i armen (formodentlig af min egen hund) da han kom op at toppes med en boxer og jeg stod alene med at skille dem ad.

Brugte han munden til at få lagt den anden hund ned?. Det gjorde Lexus jo, (og nu jeg tænker over det, så gjorde min venindes bullmastiff også sådan) så måske er der forskelle i en hunds måde at forsvare sig på, alt afhængig af hvilken type/ race den tilhører, og at det måske er derfor at vi ikke ser tingene på samme måde. Interessant egentlig. :hmm: Det her forstår jeg slet ikke hvad du mener med.

Nu er det jo 15 år siden og dengang vidste jeg intet om hundesprog men som jeg husker det rejste hun sig på bagbenene og skubbede til hunden mens hun gøede den ind i hovedet. Selvfølgelig har hun da brugt en masse signaler men hunde der overfalder umotiveret gør det jo ikke pga. misforståelser i sprogdelen, for så er det jo ikke et umotiveret overfald men en optrappet konflikt (men i de tilfælde vil jeg da godt give jer ret i at en mundkurv kan være et forstyrrende element på linie med hår ned over hovedet, flad næse, oprullede haler osv.). Jeg kan godt se hvor du vil hen, men den holder ikke. :slem: Ascha forsøgte først at underkaste sig og det blev fuldstændig overset, så det var åbenbart ikke de signaler Ascha sendte men først da hunden mærkede at hun faktisk havde fysisk styrke til at den selv kunne risikere at få en røvfuld, at den fandt på andre ting at lave.

Men det er jo det jeg ikke forstår. Jeg har jo prøvet det samme og for mit vedkommende havde det ikke gjort en forskel om mine havde haft en mundkurv på. Den angribende hund havde bidt inden mine hunde nåede at opfatte hvad der skete og den ene fik min hund afvist uden at bruge tænder, den anden fik jeg afbrudt hvilket sikkert kun kunne lade sig gøre fordi min egen hund ikke var begyndt at bruge tænderne endnu (så var han måske kommet til at bide mig da jeg tog fat i den anden hund).

Men er vi ikke tilbage ved det jeg startede med at spørge om. Om det ikke har mere at gøre med vores retfærdighedssans?, for hvad skulle det hjælpe at den kunne bide igen?. Hvorfor skulle den få færre skader, for slagsmålet vil da vare længere tid når man bakser med to hunde alene. Nej selvfølgelig ikke, du skal da stoppe den anden hund. Men du har så kun en at fokusere på og det må unægteligt være lettere. Noget andet er at hvis hunde normalt reagerer som mine har gjort, så bruger de slet ikke deres tænder i starten alligevel, når de bliver angrebet.

Hvad?. Problemet er bare at det er lidt synd for hunden, for han har godt nok ikke meget tillid til fremmede. Men det ender nok med at jeg gør det næste gang.

Adressen stod desværre ikke på hundetegnet, men jeg tror at han skulle ud på en meget trafikeret vej (der har jeg engang set ham løbe) for at komme hjem og det har hun vel trods alt ikke syntes lød så smart. Det er også den følelse jeg sidder med,... totalt barnagtigt men sådan får jeg det da, når de har den indstilling. Tror hun var 16-17 år. Ja, jeg forstod heller ikke helt hvad hun mente men hun svarede mig ikke da jeg råbte om hun havde lyst til at diskutere ansvar med mig. Ja, det er jo det man frygter. Egentlig er jeg lidt ligeglad med ejerne men synes da at det er frygtligt for hunden og billisten.

Jeg fik en hund på slæb idag. En han picard, hvis ejer desværre jogger/ cykler fra, så andre må stå med hunden der er yderst socialt interesseret i andre hunde. Efter lang tids venten efter ejeren forsøger jeg at indfange ham (er meget nervøs omkring mig) men har sikkert også oplevet ret mange mennesker der har jaget ham væk. Det lykkedes mig efter en halv time og jeg ringer ejeren op. Hun siger at han engang imellem selv går i skoven og tilbyder at få datteren til at hente ham, men da jeg siger at jeg er på vej på arbejde og at det haster en smule, beder hun mig om at slippe ham og bede ham om at gå hjem. Det vil jeg selvfølgelig ikke (fordi hun ikke vil fortælle mig hvor hun bor,... og altså hvor mange veje han skal krydse for at nå hjem) og da jeg forsøger at forklare hende at jeg ikke synes det er iorden at en hund render rundt alene, bliver hun sur og beder mig blande mig udenom. Jeg siger at jeg kun forsøger at hjælpe hunden men spørger om hun hellere vil have at jeg afleverer hunden til politiet, med en dertilhørende bøde, og så begynder hun at råbe ad mig og smider røret på .... endda inden jeg kan nå at svine hende til. Jeg ringer så til politiet for at høre hvad jeg skal stille op med hunden og de ringer ejeren op. Løsningen bliver at datteren kommer og henter og en teenagepige dukker op uden snor. Det eneste jeg siger til hende er (og vi har ikke øjenkontakt) om det er hendes hund. Da hun (efter at måtte hente hunden hos os igen fordi den løb tilbage) når ca. 50 meter ned af stien, begynder hun at råbe efter mig, at jeg skal opføre mig ordentligt næste gang jeg får fat i deres hund og et eller andet med ansvar som jeg ikke kan høre. Se, nu er jeg jo blevet irriteret på den familie for de mener åbenbart at deres hund (som forøvrigt havde tynd-mave-afføring hængende i pelsen) skal have lov til at lufte sig selv i skoven og at alle andre skal tage ansvar for den..... så det eneste de har opnået er at jeg vil aflevere den hos politiet næste gang (for jeg har fundet ud af hvordan man indfanger den). :slem: Tænk,... og så kaldte hun hunden, skat. :stupid: Man kan jo kun undre sig over hvilke mennesker der behandler deres skat sådan.

Heller ikke mig, og jeg er da lidt ærgerlig over at de mange mennesker der har brugt dette argument ikke gider forklare hvad de begrunder det med. Men måske er det bare fordi det er en floskel de har kopieret fra andre og egentlig ikke har tænkt nærmere over (ja, nu ved jeg godt at jeg er provokernede).

Mon ikke alle hunde har nogle ting de undrer sig over?, og en mundkurv vil da sikkert også blive sådan en ting man skal til at socialisere dem på. Men den hund du fortæller om, angreb jo uanset signaler der kunne ses og det er den type "overfaldshund" jeg taler om i denne tråd, for det er jo dem man er bange for. Okay, så prøver jeg lige igen. Din hund er så stor at han vel aldrig møder hunde der er ham ligeværdig på det punkt. Han bruger en teknik som de fleste andre hunde ikke kan fordi de har en anden baggrund og jeg tror da at Lexus` størrelse, og kraften han har bag sig, ret hurtigt ville kunne få den anden til at pakke sammen, med mindre der var tale om f.eks en kamphund. Men det er jo bare gætværk og ikke noget vi nogensinde finder ud af. Men hvis vi lige tager den samme situation bare med en tosa, som Lexus måske ikke kunne have pacificeret på den måde (og det er jo det mest almindelige med mindre den angribende hund er meget mindre end den der bliver angrebet),... hvad så?. Den sammenligning er jo mere realistisk, i denne forbindelse (for de fleste hundeejere) for jeg frygter da f.eks. ikke et angreb fra en 10 kg hund. Tror du så han havde fået færre skader fordi han ikke selv kunne sætte tænderne i den anden hund?. Jeg er ret sikker på at han ikke ville, fordi man jo som menneske så kan fokusere på den hund der er istand til at gøre skade, og hurtigere få stoppet kampen.

Nåeeh, det ved jeg da ikke. For fremtiden skal man ringe til,... jeg ved ikke lige hvem (måske politiet) hver gang man går udenfor sin egen kommune, for at finde ud af om man må færdes med sin hund løs.

Rolig nu, jeg forsøgte bare gøre opmærksom på hvad hunde egentlig er i stand til at kommunikere "igennem". Om det er hår eller tremmer tror jeg er et fedt for hundene. Den tror jeg bare jeg lader stå, for jeg har lidt på fornemmelsen at vi ikke kan diskutere sådan noget her, på en ordentlig måde. Lidt ærgerligt at jeg kommer til at lyde somom jeg angriber folk (og jeg kan desværre ikke selv høre det) når jeg egentlig bare forsøger at fritte dem ud om ting de skriver jeg ikke forstår.

Hvis man har haft en meget selvsikker hund, så ved man at andre hunde godt kan puste sig op og se ud somom de kommer over og æder den,...men det gør de aldrig. Jeg tror at hvis en mentalt stærk hund bliver angrebet, og den ikke kan afværge med sit kropssprog, så fejler angriberen noget på øverste etage. Jeg ved så ikke om bid kan få den til at stoppe sit angreb.

Ja det gør den, men hvad gør en skotsk terrier eller en briard?. Hunde læser meget bedre end vi gør og at de lærer at tolke andre ting. Desuden når jeg taler overfald, så er det ikke diskussioner der udvikler sig til slagsmål, men uprovokerede angreb (det er vel der folk vil have at deres hund skal kunne forsvare sig). Kan du begrunde det, for det er jo netop det jeg efterlyser,... jeg forstår ikke hvorfor en hund skulle komme mere til skade hvis den har mundkurv på.

Det har jeg også bemærket og kan godt forstå. De fleste unge piger har de samme tanker mht. menstruation. Pudsigt, for dem jeg taler med oplever en del ændringer i forbindelse med løbetid. Det gør kvinder også i forbindelse med deres cyklus så hvorfor skulle det være anderledes med hundene,.... det er jo hormoner det hele. Som min dyrlæge siger: nogle observerer ikke det andre observerer. Ikke fordi det ikke er der,.... men fordi de ikke ser det. :blink: Såsom hvad?. Det er ikke nemt at følge hvad du mener når du ikke er mere specifik.

Jeg kan sådan set godt forstå at folk ikke er begejstrede for at deres hund skal iføres en mundkurv (efter at have kigget nærmere på udvalget) når den aldrig har vist aggressiv adfærd overfor nogen, eller oven i købet virker meget udglattende. Dog har min hjerne haft travlt med at forstå et enkelt argument (som jeg har hørt rigtig ofte herinde) nemlig at hunden ikke kan forsvare sig hvis den bliver angrebet. Hvad er det der er så vigtigt i det?. Er det ikke vigtigere at ens hund bliver skadet mindst muligt og er det ikke en "mennesketing",... noget der pirrer vores retfærdighedssans, men som egentligt er ligegyldigt for hundene (de ved jo ikke at de, eller den anden, mangler det ultimative våben)?. Heldigvis har jeg kun to episoder at bygge min holdning på og dem vil jeg lige beskrive så kort som jeg kan. Min flatter blev som 1-årig overfaldet af en voksen ridgeback tæve til træning og reagerede først ved at kaste sig til jorden og skrige. Da det ikke virkede forsøgte hun at stikke af og da det heller ikke hjalp gik hun til modangreb. Jeg var simpelthen ikke hurtig nok på fødderne så det lykkedes hende heldigvis selv at få den skræmt væk tilsidst. Hun var blevet bidt i nakken,... ridgeback`en havde ikke våd pels nogen steder, så jeg tror at det bare havde været en masse "show off" (lyd/ kropssprog). Til gengæld oplevede jeg hende engang hvor hun var kommet til at bide sig selv i tungen da en hund vrissede af hende over en pind. Smerten gjorde hende rasende og jeg ved ikke hvad hun havde gjort, hvis jeg ikke havde fået fat i hende i tide (det gør åbenbart mere ondt at blive bidt i tungen end i nakken,... ellers var hun bare blevet voksen). Altså tror jeg at en hund vil blive endnu mere sur, endnu mere motiveret til at angribe, hvis den oplever smerten ved et bid (og det gør hulans nas skulle jeg hilse at sige). Min springer blev overfaldet af en ambull, hvor han blev løbet ned (var altså ikke aktiv i at ligge sig ned). Han reagerede bare ved at skrige, men jeg var hurtig til at flå hunden af ham, så jeg ved ikke hvad han ville have gjort hvis det ikke var sket. Heller ikke den hund var våd nogen steder. Jeg ønsker ikke at diskutere for eller imod mundkurv, men har startet tråden for at finde ud af hvad det er der gør at folk tror at en mundkurv begrænser hunden i at afværge skader på sig selv. I mine to tilfælde tror jeg at min flatters størrelse og temperament var det der gjorde at hun kunne få stoppet ridgeback`ens adfærd (men hun havde åbenbart ikke brug for at bide fra sig). I min springers tilfælde tror jeg ikke at han (pga. sin størrelse) havde kunnet bide sig til at den anden hund havde stoppet sit angreb (men det er jo min vurdering), men endnu mindre hunde kan jo ofte ikke nå noget sted at bide hvis de bliver angrebet af større hunde (de bliver jo ofte taget over ryggen). Nu er det jo blevet sådan at man nærmest ejer en tråd og selv kan bestemme hvad folk må skrive i den.... men den mulighed vil jeg da gerne også gøre brug af så. Hvis du har den holdning, at en mundkurv forhindrer hunden i at forsvare sig selv, så vil jeg gerne høre om oplevelser (set med egne øjne) hvor en mundkurv ville have gjort udfaldet værre for den angrebne hund. Jeg vil nødigt at dette bliver endnu en kamphundetråd (selvom jeg godt ved at det er dem der kommer til at gå med mundkurv),.... ønsker bare at få belyst hvad der er så vigtigt ved at hunden kan forsvare sig selv og hvad folk tror hunden opnår ved det. Hvorfor tror folk at en hund med mundkurv vil komme mere til skade, hvis den bliver angrebet (for det er vel det man interesserer sig for) end en hund uden.