Ascha

Lille Rosie dog. Ja, jeg sidder og vræler, for jeg synes hun var den smukkeste springertøs jeg nogensinde har set, en munter lille lydhør sag som man kunne se virkelig nød livet. Og det synes bare alt for kort til sådan et livsstykke. Men det var jo hvad jeg så og jeg er sikker på at I har truffet den helt rigtige beslutning. Ved hvor hårdt det må være for jer og sender min dybeste medfølelse og de varmeste tanker. :ae: Hvil i fred lille Rosie.

Tjah, ellers har du. Min første hund havde du sikkert leveret tilbage, for der var stort set ikke en ting der ikke skræmte hende da hun var lille. Vi havde været i skoven 5 gange før hun ikke gik tur ovenpå mine skosnuder. Da hun kom til karaktertest (det hed det dengang) sagde manden der stod for prøven, at hvis jeg skulle af med hende indenfor en nærmere fremtid, så ville de gerne have hende som hashhund i politiet, fordi hun passede perfekt til deres ønskeprofil. ...... Hunde kan sagtens vænnes til at have tillid til deres omgivelser og mod er ikke nødvendigvis noget stationært.

Der er heller ikke nogen der angriber dig, men du skal nok forberede dig på at sluge nogle kameler, omkring metoder, hvis du sender bud efter en behandler. Er lidt i tvivl om hvad du mener med konsekvent, hvis du kan uddybe det. Dyrlæger bliver altså undervist MEGET få timer i ALLE dyrs adfærd, så med mindre de har taget en overbygning, har de ikke mere viden om hundeadfærd end mange erfarne hundeejere. Jeg synes ikke det drejer sig om at finde en metode der kan virke, men om at finde en metode der gør det lettest for dig og din hund og som virker optimalt for jer. Og undskyld, men det kræver så at vi kender lidt til jer og måske stiller lidt undersøgende spørgsmål. Det synes jeg så ikke at du skal, for hvis han kommer ud i en situation hvor han føler sig nødsaget til at knurre, vedligeholder du jo hans adfærdsmønster. Nogle råd virker, men måske ikke hele vejen. Den røde synes jeg langt bedre om. Hvis du giver ham noget kedeligt i skålen og forsigtigt tilbyder ham noget bedre, som du putter ned til hans mad, vil du jo ændre hans billede af hvorfor du nærmer dig hans skål. Velkommen til. Og nu taler vi bare om tingene ikk`?, så misforståelser undgås.

Det var smart. :hmm: Så istedet for elhalsbånd, og hvad har vi, køber man bare en stor flok løver. :5up: Tilbage til tråden. Flatter og springer synes jeg fungerede godt, ihvertfald indendørs. Udendørs var det mere så som så, men havde de været racetypiske havde de også fungeret godt dèr. Ascha var luddoven medmindre hun så vand og Thailo synes kun det er interessant hvis der er over 30 grader.

Min første hund valgte min opdrætter ud for mig (og det gjorde hun eminent). :klap: Thailo valgte jeg selv, på baggrund af hvad jeg så og hvad opdrætteren fortalte. Han var den rolige hvalp, der ikke gik ind i kampe og som tog tingene oppefra og ned. Da jeg havde været hjemme med ham i 4 timer gik det op for mig at man ikke kan vide en skid om hvordan hvalpen vil være, når den ikke er omgivet af sine søskende. Jeg er totalt desillusioneret omkring hvad jeg skal gøre næste gang jeg skal have en hvalp, for det var somom jeg købte Mr. Hyde men kom hjem med Dr. Jekyll. Dog skal jeg aldrig mere have den mindste hvalp i et stort kuld og heller ikke en hvalp fra en opdrætter der ikke har andre voksne hunde til at gå sammen med hvalpene. Så man lærer jo lidt hver gang.

Det er faktisk ret simpelt men man skal bruge en bue at stryge med, så kommer du med sådan en, så skal jeg nok spille en lille ting.

:shock: Hold da op, det var drastisk. Men selvfølgelig meget lettere for ejerne (hvis de da ikke bryder sig om hunden). Jeg er slet ikke lukket for at den bedste løsning kan være at aflive hunde der ikke fungerer i deres familier (jeg overvejede det faktisk meget kraftigt med min egen hund da han var ung). Men en hund bør altid have et par chancer, før man trækker stikket, og når man er følelsesmæssigt tæt forbundet, kan det være svært at se objektivt på tingene. Problemadfærd er som regel et produkt af samspillet mellem ejer og hund og det kan som regel rettes op, hvis der kommer andre øjne og ser på det.

Nej, det gjorde jeg bestemt ikke. Det gjorde jeg først i #49# da du havde skrevet adskillige indlæg med samme indfaldsvinkel. Hvis det kun var #14# jeg måtte forholde mig til, så kunne det jo være at du skulle have ladet være med at spørge sådan her: Jeg har forsøgt at forklare at jeg synes det er lidt hovski snovski, når en bruger insisterer på at holde fast i en opfattelse af hvad tråden handler om, når trådstarter gentagne gange forsøger at forklare at det ikke skal opfattes sådan. Det er bl.a. det jeg synes er under bæltestedet. Men lad os stoppe den her, for jeg gider ikke høre på flere "vorherre bevares".

Noget lignende har jeg prøvet, bare med et par der stod og kyssede på en træstub. Det var lidt pinligt da Thailo beslutede sig for at han nok bedre kunne se hvad de lavede, hvis han også kravlede derop. (Så stor var stubben nemlig heller ikke).

Jo, så er det vist også sagt, hva´?.

Priceman,... hvis man ikke kan tåle at høre svaret, skal man afholde sig fra at spørge. Jeg har forsøgt at forklare hvordan jeg har opfattet det hele og du og Mulline spørger faktisk hvad jeg mener med min kommentar til Aslans "under bæltestedet". Kan du ikke tåle at jeg har en mening til det Aslan skriver, så lad være med at spørg hvorfor jeg mener sådan.:stupid: Dit indlæg # 14# har jeg intet at pege fingre ad. Det var dig selv der virkede til at ønske at få en bedre indsigt i hvordan de ting du skrev, virkede på andre. Det ønsker du så åbenbart alligevel ikke, så her stopper den fra min side af.

Det tror jeg vi alle kan være enige i, men nogle af os kan bare huske hvordan det ikke altid lige går efter bogen. Tror det er de tilfælde der oprindeligt blev skrevet om i startindlægget. Shit happens, selv for den bedste,... og så er det vel rart nok (når det sker for een selv) at folk ikke er fuldstændig ligeglade med om ens hund finder sin ejer igen.

Se, nu gør du det igen. Du skrev: Hvis bare jeg vidste hvilken del af mit/mine indlæg der hanvde stødt enkelte på mancheterne så kunne jeg be,eller afkræfte om det var ment som sådan. Dette har jeg dog ikke fået mulighed for, da der blot blev kastet med mudder istedet. Så hvis bare en af jer to kunne præcisere hvad jeg har skrevet der er så personligt nedgørende at det har fjernet fokus fra den oprindelige debat , så ville jeg sætte pris på det. Hvorpå jeg forsøger at beskrive hvorfor det går galt. Så bruger jeg to ord og straks er det de to ord der skal diskuteres. Jeg reagerede ved at Aslan skrev at dette indlæg var under bæltestedet: ...og at vi vel alle har prøvet det undtaget priceman :blink: Hvilket jeg bestemt ikke synes er mere under bæltestedet end dette her, som faktisk kom først: Jeg er i tvivl om hvad PiaJ egetligt vil med denne trås. Ikke at der altid er noget bag men jeg oplever at hun prøver at få os overbevist om at hvis vi har hund så skal vi være med til at opdrage andres hunde der ikke er hjemkaldssikre. For ellers er det som hun skriver: Vi hjælper alle med til at stoppe en hund der er på afveje og jeg er på ingen måde ligeglad med andres hunde . Men det giver ikke automatisk andre lov til at lade en hund gå løs på usikre områder når den ikke kan kaldes hjem.¨ Det er det jeg kalder ansvars fralæggelse. Kan en hund ikke kaldes hjem så skal den sgu da i snor. uanset hvor synd det måtte være. Alternativt kan man finde steder hvor det er sikkert at have den løs og så kan man jo lige benytte muligheden til at træne det skide indkald.

Jeg ved spørgsmålet ikke er til mig, men jeg svarer alligevel. Jeg reagerer med at undgå, når jeg fornemmer at min hund ikke synes det er rart at skulle i nærheden af en specifik hund (han har fået lidt mistillid efter et overfald begået af en amr. bulldog og er blevet lidt racistisk efterfølgende). Jeg træner dog med at lade ham møde tæver af kamphunde i f.eks. Bernsdorffparken, da jeg ikke formoder man kommer derinde, hvis ens hund kan finde på at blive sur på andre hunde. Men ikke engang små tæver bryder han sig om at være i nærheden af, så det er lidt svært. Thailo er lidt en lost cause og der er heller ikke nogen tvivl om, at hvis han (gud forbyde det) nogensinde bliver overfaldet igen af en kamp/ muskelhund, så bliver han aflivet. Tror ikke det vil være muligt at reparere på skaden igen (han er 10 år og næsten døv). Derfor er jeg nok ekstra forsigtig. Men min skade vil jeg arbejde videre på og min næste hund, som ingen lig har i skabet, vil blive introduceret til kamphunde i de situationer hvor jeg finder det sikkert.

Okay, jeg skal forsøge at forklare (og bare rolig, jeg kan også selv det med at lyde nedladende uden at ville det). Priceman, du har det med at skrive som om folk ingen styr har på noget som helst. Ting der i mine ører lyder (i denne tråd, ihvertfald) som om det er tænkte eksempler,... får du drejet så du stiller trådstarter til ansvar for hvad der er digtet. Og så er du altså rigtig god til at vende og dreje tingene, så de ting der ikke bliver skrevet, automatisk må medføre at andre giver udtryk for det modsatte. Sådan at hvis jeg skrev: Jeg kan godt lide hvide hunde,... så vil du stille kritiske spørgsmål til, hvad sorte hunde havde gjort mig. Hvis jeg skrev at jeg ville være umådelig glad for at folk ventede på mig hvis Thailo var gået med dem, så ville dit svar indeholde hentydninger til at jeg ikke burde slippe min hund hvis den ikke var bedre opdraget, selvom min hund aldrig nogensinde ville finde på at gå med fremmede.

Så hvis dit indkald fungerer i 99% af alle tilfælde, slipper du så ikke hunden f.eks. i hundeskove?. Mon ikke Priceman ved at: what goes around, comes around.

Niks. For selvom man ved hvilke tangenter der hedder hvad, så snyder de een ved at lave små krudseduller, små krydser og bogstaver i venstre side.

Jeg synes også det er flabet at tage andres hunde med sig. Har kun måtte løbe efter min hund to gange, hvor det har været ejere af løbetidstæver der har været så venlige at lufte uden snor i hundeskov og ikke advaret om denne lille detalje. Og så også en enkelt gang da Thailo var helt lille og fulgte med en joggers snørebånd. Joggere synes jeg ofte selv efterlader deres hunde og dem styrter jeg altså ikke efter, men venter pænt til det går op for dem at de har "tabt noget". Synes tit jeg oplever hunde der er blevet væk fra deres ejere og undrer mig over at andre mennesker (mest dem der selv er hundeejere) bare vader derud af, uden at tage sig af at de har fået følgeskab. Jeg ringede engang til en mand, hvis gamle lab var stukket af fra haven. Da han kom for at hente den spurgte han om hvordan han dog skulle takke mig og jeg svarede: ved selv at reagere hvis du ser en hund løbe rundt uden ejer. Han så lidt underlig ud i ansigtet ved det svar, men jeg håber at han tænkte over det på vej hjem. Ved godt at man skal kunne kalde sin hund til sig, men det er jo svært hvis det er hvalpe eller unghunde, og er man selv hundeejer, synes jeg godt man burde kunne se lidt igennem fingrene med lidt ups`ere og hjælpe hinanden. Alle (måske lige på nær DKW) :blink: kan vel godt huske at det ikke altid var lige let, engang. Dog er jeg klar over at man lettere kan tage lidt afslappet på det, hvis ens hund ikke har problemer med andre hunde. Har engang stået alene, med en lidt provokerende boxerhan uden ejer, og det var ikke særlig sjovt.

Jeg ved godt at folk siger det ikke er så slemt men så skal man jo også have fat på noderne et eller andet sted. Og med mindre det er musik der går enormt hurtigt, klarer jeg det fint med bare at lytte mig frem til, hvad der spilles. Det er jo kun for min egen fornøjelses skyld. :blink::banan:

Orgel har fodbasser og to rækker tangenter og det kan man stadigvæk få, men det er ikke det samme som et keyboard. Sådan et har jeg altså til overs hvis du vil låne.

Naboens børneværelsesvindue er kun en meter fra min hoveddør, så jeg skal sådan passe på når jeg går ud. Hvis de har stillet noget nyt i vindueskarmen mener Thailo jo, ikke at vi kan gå nogensteder før det er inspiceret. Lidt pinligt når hunden står på bagben og trykker snuden mod ruden for at glo. For når han alligevel står så han kan kigge ind, kan han jo ligeså godt checke hele rummet ud. I det hele taget har jeg ikke været særlig god til at lære den hund ordentlige manerer. Han er overhovedet ikke bleg for at sætte fødderne op på den nederste del af et reolsystem for at kigge nærmere på folks ting. Og jeg skal ikke betragte udsigten fra folks vinduer, for så kan jeg være evigt forvisset om at jeg har to forpoter ved siden af mig, i vindueskarmen, indenfor 3 sekunder. Han sætter dog kun poterne op på køkkenborde hvis man står og vasker op og kommer til at tale til ham. Så nej. Min hund er ikke til pænt brug, selvom han er forsigtig og aldrig har raget noget på gulvet.

Øhh, en bambuspind. hm hmm. Er det sådan en der laver en meeget dyb lyd, hvor man også kan høre luften der bliver pustet igennem?. Og hvad spiller man på sådan en?.

Tværfløjten har en utrolig smuk lyd men jeg fatter simpelthen ikke at nogen kan få en sax til at sige noget. Der lyder af noget fornuftigt, altså.

Hold da op. Du er da vist meget musikalsk. :banan: Men hvad er sådan en fætter?. :hmm:

Jeg vil så lige dryppe lidt malurt i bægeret. For mig var det sværeste ikke at gå i line med hundene. Hvis man lærer dem at de altid skal gå bagom een, tilbage til den side de kom fra, hvis de var gået bagom første gang de skiftede side (rodet forklaring ) så er det faktisk ingen sag at gå med dem i 1 hånd. Man kan lige lave en cirkel med håndledet hvis de går rundt om hinanden. Det jeg synes var værst ved at have 2 hunde var: Det var svært at lære Thailo at acceptere at være alene hjemme uden Ascha. Ved godt at andre måske kunne have gjort det, men jeg opgav træningen, for det var trods alt et lille problem i forhold til hvad jeg ellers sloges med. Når den ene hund var syg, skulle den anden jo helst ikke lide under det og det gav samvittighedskvaler, især da Ascha blev gammel og ikke kunne gå så meget. Nu skal jeg så lige huske at sige at mine to hunde absolut ikke havde samme interesser og opfattelser af hvad der var spændende. To hunde har megen fornøjelse af hinanden og selvom jeg ikke syntes at Ascha forandrede sig i forhold til mig, da vi fik nr 2, skal jeg kun have en enkelt hund i fremtiden (med mindre der lige dukker et eller andet op, jeg ikke kan sige nej til). Jeg vil gerne kunne tilrettelægge min hunds dagligdag så det passer optimalt til det enkelte individ, for ellers får jeg dårlig samvittighed. Og det går jeg helst udenom i fremtiden.