Ascha

Dengang Thailo var intakt skulle han have næsen i rumpen på tæven, før han ikke fulgte med mig væk. Desværre skete det ofte (det gør det stadigvæk men nu kan jeg være ligeglad,... og venter lidt med at tage min hund. Så kan de sgu lære det) fordi mange tæveejere er for dovne til at åbne munden og advare. Ellers tror de bare at de kan snige sig rundt i en hundeskov med en løs, løbsk tæve uden at nogen opdager noget. :stupid: Han havde perioder som jeg kaldte hanhundeløbetid (kunne være interessant at vide om der er andre der oplever det samme). Oplevede vi løbetidstæver i disse perioder (og det behøvede bare at være deres fært) så holdt han op med at spise og opholdt sig kun på måtten derhjemme i håb om at døren skulle åbne sig. Han peb og hylede og kunne ikke afledes (ikke med min tålmodighed ihvertfald) og jeg greb til perlotex behandlinger i små doser i disse perioder, for at få stressniveauet bare en smule ned, så han var kontaktbar. Efter 7 år gav jeg op og fik ham kastreret, for jeg blev alt for irriteret på ham indtil medicinen virkede og man skal vælge sine kampe med omtanke.

Jeg er ikke bange for at smide mine hunde under kniven, men nu har jeg jo også fået lavet en plastikkirurgisk operation på min (fik fjernet læbefolder) hvilket jo heller ikke er en livsnødvendig operation. Mine fremtidige tæver vil blive neutraliserede, ihvertfald hvis jeg bliver boende hvor jeg bor nu, for jeg synes at prisen for at de skal forblive intakte er alt for høj for både hund, mig og andre hundeejere (jeg kan godt blive stram i betrækket hvis folk ikke tager hensyn). Hanhundene vil jeg vurdere, for der er andre hanhundes interesse sommetider lidt generende. Personligt har jeg ikke oplevet nogen form for adfærdsmæssige ændringer hos mine hunde og har det lidt sådan,.... at modstandere af indgrebet (og det er jo flertallet herinde) ofte bruger disse argumentationer for at understøtte deres holdninger. Jeg møder mange med neutraliserede hunde og det er pelsproblemerne de fleste klager over, hvis noget. Ihvertfald kan jeg sige at jeg aldrig nogensinde har mødt nogen (eller, jeg kan ihvertfald ikke huske det) der har fortrudt at lade deres hund neutralisere. Klart at der altid er risici forbundet med kirurgiske indgreb, jeg synes bare de er laaaaangt overdrevet og undrer mig stadigvæk over at man som katteejer er uansvarlig hvis man ikke neutraliserer sit dyr. Er det en hund,... så er det straks noget andet. Jeg ved ikke hvad min dyrlæge anbefaler (og ønsk mig lige tillykke, for efter 4-5 års flakken rundt, har jeg endelig fundet en jeg vil kalde min) :banan: men vil hun ikke lave indgrebet,.... så finder jeg bare en anden der vil.

Og jeg synes det er dejligt at der endelig er nogen at udveksle erfaringer med. Og så bliver jeg jo aldrig træt af at snakke om denne vidunderlige race. :blink:

Ja, det er jo ikke til at sige hvorfor vores opfattelser er forskellige men måske dine flattere bare er mere nysgerrige end din lab eller har erfaret at der sker flere ting hvor du er. Flatten er jo mere aktiv og vil måske derfor virke til at følge mere med, end de to andre racer. Eller det kan være at de flatter jeg kender er blevet opdraget til at være lidt mere uafhængige,... hvem ved. På de markprøvehold jeg har deltaget på har det ihvertfald været tydeligt at flatterne er mere selvstændige i deres arbejde end lab og golden og at de er sværere at få kontakt til når de først er gået igang med f.eks. et søg. Dem jeg så havde lidt mere: altså denne her er jeg nok lidt bedre til at løse end dig, så klap lige i mens jeg fikser den,... end lab og golden. Tror nu bare vi har brugt forskellige ord. Når jeg skriver egenrådig mener jeg en hund der giver udtryk for sin egen vilje og holder fast i den. Desuden kender jeg faktisk en del flatter der ikke nødvendigvis tuller med på turen men f.eks. vælger at gå deres egne veje (til en vis grænse selvfølgelig, men nu sammenligner vi jo med lab og golden) mens de forsøger at få ejeren til at følge med,... og ikke omvendt. Min hund kedede sig ihvertfald hurtigt bravt til træning men blev ikke stresset. Hun gjorde hvad jeg bad om,... og så lige lidt mere. Sådan blev dæk til rulle, stå til at gå baglæns osv. Det er min erfaring at flatten egentlig ikke egner sig særlig godt til almindelig lydighedstræning på hold, fordi de bliver "uartige" ved for mange gentagelser. Noget jeg tror hænger sammen med at hundene keder sig..... og selvfølgelig at ejeren ikke er god nok til at holde pauser, trænerne ikke er gode nok til at undervise individuelt osv. Tror vi opfatter ordene forskelligt, for en blød hund kan imo sagtens være egenrådig og selvstændig alligevel, men det kommer måske også lidt an på hvordan man opdrager hunden. Desuden tror jeg også at flere hundeejere der bare anskaffer sig en vovse og ikke beskæftiger sig ret meget med hunden i dagligdagen, vælger en lab eller en golden og at hundene derfor kommer til at virke lidt umedgørlige/ uopdragne. Flatten er trods alt en race de fleste skal have kigget i en bog for at kende, og mange vælger netop ikke denne race fordi de bliver advaret mod racens aktivitetsniveau. Tror derfor generelt at flatcoatejere er lidt anderledes end ejere af de kendte retrieverracer. Det ser jeg helt klart tæverne af golden og lab som, men sådan er det jo med erfaringer. Jeg fandt en lille video om flatten i USA som jeg lige synes skulle med, selvom den ikke går i dybden med noget. Breed All About It: Flat-Coated Retriever : Video : Animal Planet

Du kan bare sende en pb, for jeg kender mange tålmodige hunde der er gode til hvalpe, i Birkerød, som jeg sagtens kan arrangere et møde med. Og hvor er det rart at se at der er folk der tænker over følgerne og ikke bare har holdningen: nå ja, det må hunden jo vænne sig til og ellers må den jo lære at sige fra. :stupid:

Vi fejrede Nytår i en lille by, så Thailo og jeg var ude at gå tur (gik dog ikke lige hvor der blev skudt af) da vi gik ind i 2010. Ved godt at det er lidt risikabelt at gå ud med hunden kl. midnat men jeg æææælsker altså fyrværkeri og skal da se det ude i det fri. Tror Thailo ville kunne have hidset sig op hvis jeg var gået uden ham og han synes faktisk det er spændende med alle de ting der farer lysende henover himlen, såeh.... vi passer vist godt til hinanden.

Man kan også vælge en anden løsning og træne hunden til at sluge dem frivilligt. Begge mine hunde har kunnet lære at det kan betale sig at sluge piller, for så får man en belønning, bagefter. Jeg har brugt samme metode som med apportering, hvor jeg har holdt en lækker ting bagved pillen, som hunden har skulle dutte på (til at begynde med) for at få fat i godbidden. Senere skulle den i munden og til sidst sluges. Ascha var sjov at give piller, for hun havde lært at nikke når jeg holdt en godbid op foran hende. Når jeg spurgte om hun havde slugt den nikkede hun, men engang imellem prøvede hun at snyde mig og stod bare med pillen i munden og ventede på at hun kunne spytte den ud når hun havde fået godbidden. Men den kloge narer den mindre kloge, for hun kunne ikke finde ud af at nikke med pillen i munden og stod så bare og så -agtig ud når jeg spurgte om den var slugt. Hvilket er et bevis på at hunde ikke kan lyve.

Jeg har haft flatcoat og er absolut fan af racen, men det er ikke en race for hvem som helst, bare fordi den hedder retriever til efternavn. Hvis jeg skal prøve at sammenligne med lab og golden så er flatten lidt mindre afhængig af ejeren, lidt livligere, lidt mere stædig/ vedholdende og kan i nogle tilfælde have lidt tendens til at være ret så egenrådig (selvom det jo ikke nærmer sig terrier temperamentet). Den modnes langsommere og kræver ret meget af den der træner den, for den keder sig meget nemt. Omvendt skal man passe på ikke at putte for mange ting ind i kasketten på den når den er lille, for den kan virkelig lære utrolig mange ting på ingen tid, men er ikke altid med udviklingsmæssigt, til at kunne håndtere det. Jeg synes der er en markant forskel på lab/ golden og flatten, når det bliver mørkt, for så er den langt mere vågen og selvom det ikke er en beskyttelseshund, så skal man ikke lade den rende løs omkring for den kan godt pludselig synes at en eller anden er underlig og tydeligt vise det. Hvis den tæve du har mangler lidt selvtillid vil jeg absolut ikke anbefale dig at købe en tæve, for tæver der slås indbyrdes er noget meget ubehageligt noget at have med at gøre. Desuden ville jeg gøre meget ud af at nr. 2 hund kom ud blandt andre på egen pote. Flatten kan være lidt mere skarp end de to andre retrieverracer og mange gange har jeg talt med ejere der med forundring i stemmen fortæller at de pludselig har været vidne til at deres ellers så rare og venlige vuffer, er flegnet helt skråt på en anden hund. Som regel er de meget venlige men bliver de sure,... så bliver de RIGTIG sure!. Det er rigtigt at de ikke lider af helt så mange sygdomme som de øvrige retrievere, men den forventede gennemsnitslevealder er faktisk lidt lavere fordi der forekommer tilfælde af cancer hos helt unge hunde. Desuden er der desværre opstået et problem med spondylose, så det skal man lige have øje for hvis man vælger en flatcoat. Håber du kan bruge mit ævleri til noget.

Okay, undskyld jeg svarede på dit spørgsmål.

Du tager ikke dine andre hunde med i byen, hvorfor så lige denne hund?. Er det slædehunde, så synes jeg du skal bruge dem til det og ellers anskaffe dig en selskabshund, der fra hvalp af, bliver vænnet til at komme med dig rundt. En hund der ikke er socialiseret grundigt nok på mennesker og byliv, vil nok have bedre af at blive hvor den er vant til at være.

Hvor er det dejligt at høre at det går godt med en lillesøster til Dumle. Man kan jo ikke følge med i alting, men dette havde jeg ikke lige set komme. Ellers havde jeg bare glemt det, for vi har da ikke hørt meget om hende. Tillykke med lille Nova, hvor er hun bedårende.

Jeg kunne aldrig drømme om at lade som ingenting hvis jeg kunne se at folk var nervøse eller utilpasse ved at skulle i nærheden af min hund, men hvis jeg må være lidt firkantet, så står der at hunden skal være under kontrol (og det betyder at den skal kunne kaldes hen). Der står intet om at hunde ikke må komme i nærheden af andre, eller at den ikke må være til gene. Det at hun overreagerer er ikke det jeg blev mest irriteret over, det var hendes manglende reaktion på det møde hun kunne se ville komme. Havde hun åbnet munden, så havde jeg jo sørget for at holde mine hunde langt fra hende og hendes børn.

Det kan jeg simpelthen ikke se. Hvordan i alverden skulle jeg kunne vide at hun hadede hunde og at hendes børn havde det på samme måde?. Man kan da lade være med at opsøge det man ikke bryder sig om (bange var de ihvertfald ikke) i det mindste, eller lige lukke munden op. Jeg fulgtes så tæt ved min hund at jeg nemt kunne have vinget ungen en lige højre (hvilket jeg faktisk overvejede et kort øjeblik) men selvfølgelig kunne jeg kalde hundene på plads hver gang jeg så nogle mennesker,... men det burde da ikke være nødvendigt, når hundene ikke tager kontakt. Hunden må ikke være til gene for andre,... men hvad betyder det?. For nogle er det jo bare at hunden trækker vejret på samme vej som de går på, og det kan jeg som ejer da ikke vide.

Omvendt betyder det jo heller ikke at man skal tage sin hund i snor og vige for alle andre mennesker. Det med genen synes jeg er lidt vanskeligt, for der er en del der føler sig generet, bare hunden går forbi dem med en meters afstand.

Og netop at vi er flere der har det sådan, og kan tillade os at sige det herinde,.... er lidt en befrielse. Og nok også derfor det kommer op. Man føler endelig at der er nogle mennesker med de samme følelser og...... let`s face it, vi er jo et absolut mindretal. Jeg skal indrømme at jeg ikke bryder mig om det, men det er ligesom om at det må hundeeejere bare acceptere fordi hunden er jo ikke så meget værd som børn er. Og det er jeg nok lidt træt af. Alligevel bruger jeg altid tid på børn der er bange eller gerne vil klappe min hund, for jeg er jo kun interesseret i at vi allesammen skal kunne være her, uden at nogen er utrygge. Og heldigvis møder jeg da også en del børn der får et smil frem hos mig.

Jeg vil gerne se flere :klap: men jeg synes ikke jeg kan se at der er ret meget stritpels. Der er en smule på den nederste del af ryggen, på den ene af dem (hvem er hvem?) men det er nok ikke noget der ikke kan rettes med lidt vand og en føntørrer. Min den gamle skulle jeg tørre i en vildt underlig retning (nærmest som hentehår), før det lagde sig ned, men så holdt det også indtil hun blev våd igen.

Jeg synes spædbørn ligner aliens og så lugter de grimt. Jeg bliver nødt til at kigge på deres fingre og tæer hvis jeg ikke skal have et mærkeligt udtryk i ansigtet og kan altså heller ikke klare børnesavl og gylp. Det har intet at gøre med at sætte på piedestaler, men om hvad man synes er nuttet eller ikke nuttet. Smag og behag kan man ikke diskutere og er vel egentlig heller ikke noget med holdninger at gøre.

Ihvertfald hvis de opholder sig i en hundeskov. Mødte engang en dame med hendes to børn på ca 8-10 år, der kom gående imod mig på en sti. Lige inden vi mødes paserer de et kryds og kunne have valgt at gå 2 andre veje (der leder hen til stort set samme sted), så de ikke havde behøvet at skulle forbi os. Der er ikke nogen der siger noget, de virker ikke nervøse og da mine hunde bare går forbi fremmede, kalder jeg dem ikke til mig. Lige da Ascha skal forbi pigen står hun stille og snuser ud i luften efter den pose pigen har i hånden (hun var vel 30- 40 cm fra posen) ,..... og wham.... så slår pigen min hund i hovedet med posen (der indeholdt nogle plastikting). Den bliver så efterfulgt af kællingens: Tag dine køtere i snor, jeg kan ikke fordrage hunde og de skal ihvertfald slet ikke i nærheden af mine børn!. Jeg tændte en lille smule af og forklarede damen at hun faktisk gik i en skov hvor hunde godt måtte gå løse og at jeg jo ikke var synsk. Kan altså ikke forstå at folk da ikke bare kan åbne munden og sige noget, inden situationer løber ud af kontrol.

Nu kan jeg godt.

Ikke just noget der gavner kamphundene og de fornuftige ejere. :stupid:

Det ved man jo heller ikke. Alt hvad der skete før stambøgerne blev lavet er mere eller mindre gætværk, bl.a. baseret på malerier og gamle skrifter. Man kan så bare tænke om datidens skribenter drejede sandheden mere eller mindre, end de gør idag. Dog må man formode at den historie som de fleste har gengivet, er den mest sandsynlige.

Jeg kan godt forstå hvorfor du gerne vil have en hund mere, tro mig, sommetider skal jeg nive mig selv hårdt i armen for at lade være, men jeg kan godt dy mig når jeg husker på hvor meget mas jeg havde med Thailo, da jeg havde 2. Har man en hund der kræver specielle ting i omgivelserne, er lidt sart på visse områder, kan have kedelige tendenser under visse omstændigheder mm., så er det altså lettere at holde sig til den ene, så man kan fokusere på at skabe en tilværelse der målrettet tager hensyn til hunden. Og nu skal jeg så lige huske at sige at jeg ikke kender Luna, så jeg ved ikke hvordan hun er, men føler du at der er ting der burde rettes/ ændres, vil jeg holde med Ninjamor. Og med hensyn til om Luna kan lære af den hanhund du overvejer,... hvad nu hvis det viser sig at adfærden smitter den anden vej rundt?. Det er ikke så sandsynligt men alligevel en risiko.

Nå, jeg troede at du ville sende hende blomster (eller lakridser som af en eller anden grund er blevet ensbetydende med anerkendelse/ bestikkelse herinde).

Når man venter på noget godt, venter man ikke forgæves. Er der ikke et ordsprog der lyder lidt i retning af det?. Bare du ikke glemmer det.

Kender godt den følelse, at man synes det er lidt synd at voksne ikke gider en glad lille hvalp der bare gør alt for at komme i kontakt, men det er jo socialisering bare at se hvordan voksne hunde signalerer/opfører sig, og dem de skal lære af. Personligt ville jeg ikke undgå at lade Nike evt. gå en lille tur med en voksen hund.... selvom hun var sat på ignorèr. Vælg gerne hunde der er velballancerede i forhold til deres omgivelser, så Nike lærer at det er sådan en hund opfører sig. Var det muligt at tage bussen hen til parken, så lærer hun jo også at køre i sådan en. Endelig vil jeg sige at adfærd læres af hvad hvalpen oplever. Også det uheldige. Lad ikke din hvalp lege med andre hunde der mobber eller er for grove i deres omgang og stop din hvalp (ved afledning med f.eks. godbidder smidt i græsset) hvis du ser at hun gør andre hunde utrygge. Bliver Nike selv utryg, så sæt dig på hug så hun kan søge tryghed under dig og hold de andre hunde væk på så rolig en facon, som du kan. Man kan altid ændre kriterierne for en øvelse senere, så bare at hun lærer at "dæk" betyder at maven skal ned og røre et eller andet, synes jeg er godt nok for en hund i hendes alder. Og igen vil jeg lige sige, at din hund bevæger sig efter hvordan du bevæger din hånd med godbidderne. Sommetider kan det være godt at træne sin "manipulation" uden hund, så man kan tænke lidt over hvordan man skal bevæge godbidden uden at blive distraheret af en hvalp. Det kan sagtens være sådan det hænger sammen. Godt fanget. :5up: Jeg vejer altid mine hunde ved at stille mig op på min vægt med hunden i armene, og trække min egen vægt fra bagefter. Jeg ville lade hende gå op og ned af nogle trin hver dag, så hun bliver fortrolig med det. Ellers risikerer du at hun ikke tør når hun endelig godt må selv. Personligt har jeg passet meget på indtil de har været ca. 6 mdr. og så gradvist øget de gange de har gået op og ned, indtil ca. 1-årsalderen (mine har vejet ml. 25 og 35 kg som voksne).