Ascha

Jamen, vi er helt enige i denne tråd.

Hvor er han fin. Ham kan jeg godt forstå man hurtigt kan blive meget glad for.

Nå ja, undskyld.

Men kan du ikke synes at det lyder temmelig underligt at der skulle være så mange opdrættere der var monster interesserede i at få fingrene i disse hunde?. Hmm, jeg synes der er noget der ikke helt hænger sammen, men det er da fint nok at hundene bliver neutraliserede og kommer ud til private når det viser sig at de alligevel ikke kan avles på pga. øjensygdomme.

Jeg må indrømme at jeg kan have lidt svært at sætte mig ind i det du siger. I tråde hænder det jo at to eller flere nærmest taler indbyrdes til hinanden (så kan det være uenigheder, spørgen ind til erfaringer, ting nogle brugere har til fælles osv.) men det lukker da ikke tråden for andre. Jeg gør altid det at jeg skimmer deres indlæg eller springer dem over hvis det ikke interesserer mig.

Guuud, min hund er da snotforkælet så. Jeg går aldrig hjemmefra uden at hun får en et eller andet at tygge på. Jo længere hun skal være alene, jo flere tyggeting + evt. foder på gulvet. Sådan har jeg det bedst fordi det så altid er hendes numse jeg ser som det sidste, inden jeg går ud af døren, og ikke hendes smukke, blanke, brune, forventningsfulde øjne. Hos os er det tydeligvis mig der har det største problem med at hunden skal være alene.

Det er vist kun indehavere af hvalpefabrikker eller folk der ikke er opdrættere der ser tingene på den måde. En seriøs opdrætter tager ikke bare en hund med stambog og bruger som avlshund. Ikke dem jeg kender til i hvert fald. I mine ører lyder det ikke til at hundene er indkøbt af opdrætteren, men at vedkommende har avlet nogle meget sunde linjer frem som andre opdrættere forsøger at bibeholde. Det lyder meget meget underligt, men jeg kan ikke bruge din forsikring til ret meget når jeg ikke kender begge sider i sagen.

Hun faldt ned af en grusbunke og landede på hovedet, da hun var lille hvalp. Hun har altid gået underligt, som om hun ikke helt har kunne finde balancen, og visse bevægelser har gjort ondt på hende. Det var så først hos denne dyrlæge jeg går hos nu, at jeg hørte noget om dårlige reflekser (og at det altså har drejet sig om en neurologisk skade), men det ser ud til at hende Maja Guldborg har kan afhjælpe Shandies problemer. Vi er ikke helt ude af skoven endnu (det kræver mange måneders træning) men nu kan jeg da se lys forude.

Når jeg kommer hjem taler jeg med min hund, men i starten ser jeg ikke rigtigt på hende, for så skal jeg jo have tøj og sko af og tømt mine lommer (jeg ejer ikke en håndtaske). Når jeg så er færdig og kan have fokus på hende, plejer hun at springe op så hun står op ad mig og så kæler vi lidt, mens jeg fortæller hende hvor smuk og dejlig hun er. Og så er det slut,.. hun gider heller ikke mere, for så skal hun ud i køkkenet og have sin godbid.

Hvis disse hunde kan bidrage til at gravhunderacen bliver sundere, så vil jeg da mene at de ødelægger noget for andre,.. og ikke kun opdrætterne af racen. Men det her er langhårede gravhunde og der er ca. samme risiko for pelsforandringer som hos settere og spaniels. Jo, men man må da formode at en ansvarlig opdrætter ikke trækker hvalpe på en tæve der ikke er faldet ordentligt til i flokken og i hjemmet.

I går var vi til behandling hos Maja Guldborg, og jeg har faktisk sovet med armene oppe over hovedet. Shandie reagerer nu helt normalt, hendes muskler er bløde og fine, de stavrende bevægelser er markant mindre,.. så vi skal bare til check om 2 mdr. Vi skal fortsætte med vores øvelser og også gerne svømningen, men må begynde at gå lidt længere ture og Shandie må så småt begynde at lege lidt (dog ikke brydeleg). Men tænk engang, efter 2½ års renderi til og fra forskellige behandlere, så ser det endelig ud til at der er noget der holder. Er det ikke bare herligt!!!. :banan:

Jeg forstår ikke Dyreværnets frygt for at hundene ikke skulle kunne få et ordentligt liv hos en opdrætter, så andre hunde på internatet kunne få mulighed for at få et hjem. Der er stamtavler på, så man bl.a. kan se hvor mange hvalpe de enkelte hunde har fået og med lidt hjælp fra raceklubben synes jeg da det burde være muligt at undgå at hundene havner tilbage hos ejeren. Skulle det ske er det jo stadig DKK der administrerer stambøgerne, så jeg forstår ikke hvis hundene skulle kunne avles på, med tavler (jeg ved godt nok ikke meget om det). Hvis man læser om sagen med cockerne, så kan jeg se at der er problemer med det mentale og at avlen har været uovervejet og ukontrolleret, men der er ikke noget der indikerer at det skulle være tilfældet her. De hunde der ikke blev konfiskeret går jeg ud fra stadig vil blive brugt i avl, med DKK stambøger. De fleste af jer går ud fra at hundene er skadede mentalt, men det behøver de jo ikke at være. Og skulle de være det, er det jo slet ikke sikkert at det er noget der påvirker evt. hvalpe. Ejeren af gravbasserne kan være gået ned med en depression eller hvad ved jeg, der har gjort at tingene pludselig er vokset ham/ hende over ørerne og der må være nogle formildnende omstændigheder der gør at vedkommende kan fortsætte med at holde og avle hunde. Det er da rigtigt at det ikke er Dyreværnets opgave at sørge for at der bliver avlet sunde racehunde, men jeg synes bare ikke de behøver at ødelægge noget for andre, uden at der er en fornuftig grund.

Går du ud fra at hundene ikke er socialiserede, for det gør jeg ikke (på video ser de kontaktsøgende ud med logrende haler). De ser nu heller ikke voldsomt tynde ud og ejeren har fået lov til at beholde 9 hunde, så jeg tænker at det nok ikke kan stå helt slemt til.

Så du mener det er synd for en hund at være avlshund?.

Jeg må holde med PBC her. Det er da det glade vanvid at neutralisere hunde der kunne være guld værd for en race, rent sundhedsmæssigt. De burde imo have spurgt gravhundeklubben hvad de mener, når nu de hører at de sammenlignes med mesterværker. Idioter, fristes jeg til at sige.

Det må jo næsten også påvirke tæverne, og i det mindste må de jo i hvert fald bidrage genetisk til den oversexethed man ser hos hanhundene. Men hvordan man skulle kunne afgøre det ved jeg ikke. Heller ikke hvad der nedarves og hvad der påvirkes af miljø. Indtil for nylig sagde Shandie aldrig fra, men fortsatte at lege så godt det nu kunne lade sig gøre med en hanhund der krammede sig fast bagpå. Hun lærte ret hurtigt at sætte sig indtil krapylet blev fjernet og så legede hun videre, hvilket fik mange hanhundeejere til at mene at hun selv lagde op til deres hund. :stupid: Nu er hun begyndt at vende hovedet (hun er jo stadig mere mobil end gennemsnittet) og tage fat i kinderne og nive lidt,... det kan de som regel ikke lide. Men jeg kan godt mærke at grunden til at jeg valgte hanhund er begyndt at dukke op i min erindring igen. Kors hvor kan en dialog med disse hanhundeejere være træls fordi de er så skide ensformige. De siger: er hun i løbetid, jeg svarer: nej, hun er steriliseret. De siger: Nå, men kan hun ikke selv sige fra?, jeg svarer: hun siger ikke mere fra end det du ser hende gøre nu. De siger: hvis hun bare siger noget til ham, så lader han hende være, jeg svarer: men det gør hun ikke. De siger: det er da underligt,... hun må da lugte ekstremt godt. Og her får jeg sgu sådan lyst til at spørge hvorfor bolden partout skal over på min banehalvdel, fordi sandsynligheden for at det har noget med min hund at gøre er ret minimal. Ja, det er muligt, jeg kan bare stadig ikke forstå det,... men der er jo ikke usædvanligt.

Uanset hvordan det vendes og drejes kan jeg ikke få ind i mit hoved at der kan være et system i tævers løbetid, for med mindre der går ekstrem kort tid imellem løbetiderne (ca. 5mdr.) så forskubbes det jo lidt ved hver løbetid. Altså jeg går ud fra at når man taler om hvor lang tid der går imellem løbetiderne, så menes der fra slutning til start.

Tillykke, hvor er hun nuttet.

Tit når en hanhund slet ikke at overveje andet end, at den ikke står overfor en anden hanhund, før den sidder på ryggen af min hund. De hanhunde man får lyst til at give et spark i kuglerne læser intet, kan jeg love dig,.. for det har de slet ikke tid til. Om det så er sexuelt eller stressbetinget adfærd ved jeg jo ikke (sikkert en kombination tror jeg). Jeg tror snildt de kan lugte hvor selvsikker tæven er, men det virker jo nærmest til at hanhunde foretrækker (eller i hvert fald gør mere ud af det) når tæven er knap så selvsikker. En lidt sjov ting jeg lagde mærke til, og som jeg efterfølgende har fået bekræftet af andre hanhundeejere, var at februar måned var en speciel strid periode. Jeg tænkte at det måske kunne have noget med rævene at gøre, men jeg ved ikke om de har parringstid dér. Det kan jo dårligt være pga. tævehunde, for det er der jo ikke noget system i det.

Sikke noget juks at fyre afsted, beklager. Håber det alligevel giver mening.

Min hanhund havde en præference der hed golden og labradortæver og jeg er fuldstændig sikker på at det var fordi han havde lært at de gjorde mindst modstand. En hanhunds erfaring af hvordan han bliver modtaget har måske også noget at sige. Og så er vi måske ude i at tæverne spiller en rolle for oversexede hanhunde, der drejer sig om miljøpåvirkning, i hvert fald hvis det drejer sig om ejerens kontakt til hunden. Det gør nok ikke den store forskel hvis det er hanhunde der stresser hjemme hvis der er løbetidstæver i nabolaget.

Det har jeg aldrig været ude for. De fleste opdrættere jeg har talt med, skriver familiehunde på salgsaftalen fordi man jo aldrig kan vide hvordan en hvalp udvikler sig,.. og så koster det altså at love noget man ikke kan holde.

Thailo brød sig ikke om at være våd. Bare Ascha var våd og skulle sidde i bilen sammen med ham var rigeligt til at han begyndte at slikke på hende (og det faldt ikke altid i god jord). Især når han havde været i brusebad, tog han nogle gevaldige ture igennem hele hytten, kørte ører af i gulvtæpperne og sparkede bagud (hvad det skulle gøre godt for ved jeg ikke helt).

På med brillerne, Irene. Den opmærksomme seer ville have opdaget at kræet er vådt. :slem: Ja, det er dejligt at kunne gå derud og tørre lidt inden man skal ind i bilen. Det ligger i Sigerslevvester ved Frederikssund.

Det øverste er nyt for mig og hænger heller ikke rigtigt sammen i mit hoved. Normalt brokker folk sig jo over at en lille gruppe brugere overtager trådene med deres flueknepperi, ordkløveri og hvad de ellers kan finde på af negativt ladede ord. Personligt synes jeg ikke der plejer at være nogle problemer med at folk lige giver deres besyv med uden at ville diskutere detaljer, men jeg kan da godt tage fejl. Og nu vi taler om det (og det her har ikke noget med dig at gøre, bare en undren) gad jeg godt se hvad der ville ske hvis der jævnligt var nogle forbi AOI der skrev noget lign.: al jeres ævl om ligegyldige ting, er grunden til at jeg aldrig deltager i tråde som disse. Ja der er nogle der meget gerne diskuterer detaljer, ja der er også nogle der diskuterer på en måde andre kalder at skændes,.. men HF er trods alt et debatforum, ikke kun for dem der lige har et spørgsmål eller vil udveksle erfaringer med den store pensel. Men jeg har et forslag. Siden min og et par enkelte andre brugeres brug af forum åbenbart generer så mange andre brugere, så kan vi jo bare lave et fluekneppertråd hvor vi kan flytte vores diskussioner hen i. Det prøvede jeg faktisk at gøre i tråden om kastrering, men det virkede ikke helt efter hensigten. Men hvis vi bare fik gjort det til en vane, så vil stemningen måske blive bedre herinde.