Ascha

Takker. Jeg har kigget mig lidt omkring og indtil videre ser denne meget god ud (har ikke fået set den helt færdig). http://www.canis.dk/film.php?filmid=73

Ja undskyld, jeg har ikke helt lært den kunst at fatte mig i korthed. Det var lige netop billeder jeg gerne ville se. Du ved det ikke men det er faktisk nærmest et krav herinde at folk sætter billeder ind, så det må du da meget gerne gøre. Min hund bliver 3 år til sommer og er klar til hvad som helst, når som helst (hun har fået tilnavnet "racerbilen" ude i vores lokale hundeskov,.. så jo der er drøn på) men hun er absolut ikke urolig hverken hjemme eller ude hos andre (indenfor altså) og det synes jeg heller aldrig hun har været. Hvad gør din hund sådan mere præcist, når den vil have at der skal ske noget?. Nogle kalder den adfærd vi taler om, for et hyrdehundeangreb. Det er selvfølgelig ikke et rigtigt angreb men uanset hvad man kalder det, er det grænseoverskridende og flabet at hilse sådan når man er en hund. Hvis du gerne vil slippe af med den adfærd (og det gør du dig selv en tjeneste ved) skal du se om du kan fornemme hvor langt der er imellem hundene når din hund rejser sig op og løber afsted. Inden din hund kommer så tæt på, tager du kontakt til hende (eller sætter snor på) og så går I sammen helt hen (5-6 meter imellem plejer at kunne gøre det) til den anden hund inden du "slipper" hende mentalt eller fysisk ved at sige hilse (eller hvad du nu kan finde på at sige). Med tiden falder hun ud af vanen og skal måske bare mindes om det hvis hun begynder at gå lidt ned i knæ. Sådan har jeg gjort det, for begge mine flatter har haft den tendens.

Det er fordi nogle mener at det kun er lederen i flokken der markerer og at hunden udfordrer lederen hvis den gør det tæt på denne. Sjovt nok har jeg aldrig set disse mennesker selv afmærke noget, men den teori behøver åbenbart kun praktiseres halvt,... jeg ved ikke.

Hvad i alverden mener du med det?. Det Irene taler om er at træne hanhund til ikke at forsvinde mentalt i forhold til ejeren. Selvom man træner den slags fjerner det jo ikke, at hunden kun vil opholde sig foran hoveddøren, ikke vil spise i flere dage, piber i dagevis osv. Der er jo forskel på hvordan kønsdrift kommer til udtryk, alt afhængig af hvilke situationer man befinder sig i,... det hele drejer sig ikke om hvorvidt man har evner til at håndtere en hanhund, som nogle fejlagtigt kalder dominerende, med stort H. Nu du klager over at folk ikke svarer dig, så har du jo heller ikke forholdt dig til det jeg skrev med at nogle racer, feks. broholmere (som jo har meget udtalt kønspræg) har svært ved at parre naturligt gr. manglende interesse hos hannerne. Måske forholder det sig ikke helt som du insisterer på at få os andre til acceptere. Desuden ser man tit øget sexdrive hos mange jagthunderacer, racer der jo ikke har det helt vilde kønspræg. Så jeg tror faktisk ikke du kan klistre dette problem på den alenlange liste af fæle ting udstillingsopdrætterne er skyld i. Er det nu (eller jeg kan vælge andre lignende indlæg fra dig) jeg skal minde dig om alle dine raserianfald over at jeg har tilladt mig at lufte forskellen på din og min måde at holde hund på?. Man kan ikke tillade sig at sige til folk at det er forkert at holde hund på den måde folk gør,... for det er ikke respektfyldt eller konstruktivt og samtidig ødelæggende for en saglig debat. Dine ord, ikke?. Men du må gerne selv,.. flot!!!. Kunne det tænkes at det er en del af den naturlige udvikling når opdrættere i hundredevis af generationer har anvendt de hanhunde der ukritisk har parret alle tæver den er kommet i nærheden af?. De mere selektive hanner har man jo ikke haft tålmodighed til at prøve af og deres gener er derfor forvundet eller udvandet. Vi skal være tilfredse med at du tror det er bedst tidligt, men du kræver dokumentation for at andre mener det er bedst sent. Hvordan hænger den sammen?. Hvis man anvender sin sunde logik, så er store forandringer større når et individ er i puberteten i forhold til når det er voksent. Brækker en hund et ben mens den vokser er der stor risiko for fejludvikling når knoglen skal gro sammen igen og jeg synes ærlig talt at det virker meget logisk at et individ der endnu ikke har lært at tale et sprog ordentligt og ikke er øvet når det drejer sig om sociale færdigheder, vil skulle arbejde op ad bakke hvis det pludselig blev afbrudt i udviklingen af at skulle forholde sig til hormonforandringer i den størrelsesorden som en kastration er. Kun fordi du læser hvad du vil læse og glemmer din egne lektie med at stille spørgsmål til hvad der menes. Ved ikke hvor du møder de opdrættere?. Jeg har aldrig mødt en kastrat hos en opdrætter. Jeg vil da gerne svare, hvis du lige gider svare på det jeg nu to gange i tråden har spurgt dig om Man kan jo miste lysten når ens egne spørgsmål bliver mødt af radiotavshed. Må jeg så gerne sige at jeg ikke bryder mig om at folk i lignende situation reagerer ved at sætte sig så meget på hunden at den ikke tør andet end at være passiv. Og må jeg også gerne sige at jeg så samtidig synes det er en bedre løsning at kastrere i det tilfælde?. Det er måske fordi man ikke kan afgøre det. Hvad der er unormalt for én person, kan være ganske normalt for en anden. Der er så mange faktorer der spiller ind, bl.a. ejers køn, ejers ideologi, hundens race, hvilke hunde der ellers bor i området osv. at dét du forsøger at afkræve folk er lidt som at spørge hvad der sker når man dør. Det er måske lettere end at skulle straffe sig ud af problemerne, som andre der ikke anser hunden for at være et familiemedlem, ofte tyer til. Så skal man jo vide hvad hunden føler, for bare fordi den ikke tør reagere, betyder det jo ikke at den ikke har lysten.

Det vigtigste først,.. billeder?. Jeg synes apportering ligger lige til højrebenet, både fordi en flatter som regel elsker det, men også fordi man senere kan anvende færdigheden i utrolig mange variationer og til ekstremt mange udvidelser/ overbygninger på eksisterende øvelser. Hvis du gerne vil lære det vil jeg anbefale dig at finde et klikkerkursus hvor apportering indgår. Evt. kan pengene til en privat klikker træner der kommer hjem hos jer være penge givet godt ud, for desværre synes jeg ikke trænerne i div. klubber formår at lære deltagerne, hvordan de skal træne apportering. Har du lært din hund at slappe af også?. Det glemmer folk sommetider når de har en hund der meget gerne vil lave en hel masse, men det er supervigtigt at vænne hunden til som ung. Fordi racen er baby i meget lang tid, er det også vigtigt at man ikke får stoppet for mange ting ind i hovedet på den, på for kort tid. Mine flattere har jeg givet pauser i nogle dage, hvor jeg slet ikke har trænet noget som helst og bare har gået nogle meget lange ture (selvfølgelig med pauser alt efter alderen) hvor hunden har fået lov til at passe sig selv. Omgangen med mig har så mere være hvor jeg har ligget på gulvet og leget tummelleg og hevet i bamser og den slags. Man skal huske at en flatcoat er meget interesseret i at arbejde, men har en hjerne som ung, der kan brænde lidt sammen hvis man hælder for meget på hunden ad gangen. Jeg ved ikke hvor mange fremmede hunde din hund møder, men jeg synes der er en vigtig ting man ofte er nødt til at træne med en flatcoat. Det er, ikke at lægge sig ned med retning mod en hund den skal møde, for så at rejse sig og styrte hen i hovedet på den anden. Det er en uskik og meget provokerende og ender desværre somme tider med at udvikle sig til at hunden får lært at virke skarp. Men det problem har du måske slet ikke, så ingen grund til at vade mere rundt i det. Jeg synes en bog som Maria Hansson engang skrev, der hed: "min bedste ven" stadig er rigtig god hvis man mangler lidt inspiration til hvad man kan træne med sin hund.

Jeg tror ikke helt at man bare kan trække lighedstegn mellem at jo større og kraftigere hanhunde man laver som opdrætter, jo større kønsdrift vil hundene have. Hvis det var sådan ville opdrættere af broholmere f.eks. ikke have så svært ved at få parret naturligt. Hannerne er simpelthen ikke nok interesserede. Jeg har lidt vanskelligt ved at forstå al den snak om at nogle hunde er dominerende, som i hanhund med stort H. I min verden er en dominerende hund som regel en hund der søger større selvsikkerhed ved at forsøge at mule andre, og det har jo intet med en selvsikker hanhund at gøre,.. men jeg er nok bare for træt.

Jeg tror (uden at vide det) at det var fordi du kom til at undre dig over hvorfor Jane havde ventet 4 år, men samtidig lød meget enig med KimJ og flere gange har ytret at folk generelt kastrerer for egen vinding skyld. Det virker bare sådan lidt modsat rettet..... Og nu vi er inde på det med at jeg sommetider har lidt svært ved at finde ud af hvad du reelt mener, så svarede du aldrig på det jeg spurgte dig om i indlæg #22#.

Havde jeg vidst hvordan min hanhund ville blive af at blive kastreret, så havde jeg fået det gjort mange år tidligere. Jeg kan stadig få helt dårlig samvittighed over alle de konflikter vi kunne have undgået, men dengang lyttede jeg jo til alle de skrækhistorier folk kan fortælle. :klap:

Hmm, jeg ville ellers gerne have kommenteret noget mht. det du spørger om, men nu skal man åbenbart være inviteret for at måtte udtale sig.

Jeg kæmpede i 7 år, hvor jeg forsøgte alt fra træning (men det er jo pissehamrende svært fordi man ikke kan hverken stole på eller styre folk) i kombination med naturmedicin eller perlotex og havde alligevel en hanhund der levede på dørmåtten i 3 dage efter at have mødt en løbetidstæve, uden at ville spise og som peb hele tiden når jeg var hjemme, men hylede ulvehyl når hundene var alene hjemme. Så om jeg bliver lidt irriteret når folk taler om neutralisering af bekvemmelighed?. Tjaaah, lidt.

Grænsende til det selvfede, hvis du spørger mig. I følge min erfaring kastreres de fleste hanhunde pga. adfærd knyttet til løbetidstæver og det har man jo ikke mulighed for at vide noget om når man vælger hvalp. Det er også min erfaring at det er individet der afgør hvor svær en hund er at opdrage, mere end det er et spørgsmål om køn. Og så skal jeg indrømme at jeg provokeres af "hvis man kun kan håndtere en tæve". Punkt 1: Der er ikke ret meget naturlig adfærd over hundes seksualitet længere. Punkt 2: Jeg tror ikke der er ret mange der neutraliserer deres hunde af bekvemmelighedsgrunde,.... alene prisen tror jeg afholder mange fra bare at gøre det fordi det bliver lettere. Punkt 3: Mange af de bivirkninger folk taler om virker som rent opspind, modstanderne af neutralisering bruger, for at få det til at lyde værre end det er. Jeg møder mange neutraliserede hunde hver uge og bortset fra pelsproblemer (og det er hundene jo ligeglade med) og at intakte hanhunde kan gøre kur til kastrater, så har jeg aldrig mødt nogen irl. der har klaget over bivirkninger. Herinde hører jeg det dog ofte, men her er modstanden også væsentligt større end i min virkelige verden. Jeg ved ikke hvad du mener med kontant, men hvis det er i nærheden af at betyde konsekvent, så gælder det såmænd også for nogle tæver. Nu møder man jo også de hanhunde der har så meget selvtillid at de aldrig nogensinde behøver ty til dominerende adfærd overfor andre hunde, så jeg ved ikke helt hvor naturligt jeg synes det er. Jeg er nok mere tilbøjelig til at tænke at det har noget med relationen til ejeren + tidlige erfaringer, der er udslagsgivende for om en hund bliver egetkønsaggressiv.

Ja, det er jeg klar over men ungerne har det offentlige jo adgang til at forme, hvor det forholder sig lidt anderledes med forældrene. Ved at gå efter børnene er man sikker på at de lærer noget bestemt alle sammen og det er en af grundene til at jeg synes det skulle indgå i undervisningen fra start af.

Øj, den skulle være tvunget pensum fra børnehaven og indtil børn bliver så store at de ikke behøver blive mindet om hvordan de skal opføre sig overfor dyr.

Udstillingshundende ja, det er også min opfattelse. På den anden side synes jeg at jeg møder jeg flere og flere jagtlabbe tæver der er lidt skarpe i det og som er ret ressourceforsvarende overfor ting der kan bæres.

Jeg ved godt det er totalt off topic, men... Vil du godt love mig en ting?. At du holder din kæft hvis hende dér nogensinde skal have hvalpe. Jeg havde faktisk lovet mig selv at jeg aldrig skulle have spaniel igen, men med det du fortæller og det fjæs på billedet. Aiii jeg er solgt,... det vil jeg skide på. :lun::lun: Puha, der burde være en lov der forbød indlæg som dit, Drentsche. Det forvirrer sgu mit hoved.

Hun fik overbalance da hun skulle løbe ned af en grushøj, da hun var ca. 10 uger gammel og landede lige oven på skallen (jeg tror i hvert fald det var dér hun fik skaden). Siden 5 mdr's alderen (hvor jeg opdagede at hun havde problemer) har jeg gået til kiropraktor, kranio sakral terapeut mm. med jævne mellemrum og situationen er stadig status quo. Leger hun voldsomt (som regel tumlen hvor hundene ligger ned) stikker hun sommetider pludseligt i et hyl, og så går hun også mærkeligt stavrende på sine forben. Vi er nu begyndt på noget genoptræning hos Maja Guldborg og har både nogle fysiologiske og neurologiske øvelser vi skal lave. Jeg er også begyndt at gå til svømning med hende, så nu må vi se om det her virker. Det kan jeg godt se for mig og ja, det lyder til at vi to er i samme båd,.. også om 2 år. Shandie har dog raffineret hendes hjælp med støvsugeren, fra at jagte og gø af den. Pludselig en dag gik hun ganske roligt forbi, tog mundstykket i munden og traskede med den største selvfølgelighed, hen mod døren ud til gangen mens jeg forsøgte at holde fast i den anden ende. Skøre køter!. Og jeg ved godt hvorfor hun afbryder mig hele tiden, det er fordi hun vil have at jeg skal støvsuge hende og ikke gulvet. I det hele taget er hun en mærkelig hund der elsker alt der larmer. Føntørrer, støvsuger, massageapparatet (hvilket er godt nok for det skal jeg bruge på hende 3 x dagl.), hvilket hun gladeligt vandrer afsted med i tændt tilstand, hvis man giver hende det. Så ligner hun lidt en hund med parkinson men pyt, det ved hun jo ikke selv, og det er åbenbart sjovt at holde noget der snurrer imellem tænderne. Nå undskyld, nu kom jeg lige til at rable lidt om min lille tosse, men hvad hjertet er fuld af, løber lige ned i tastaturet.

Shandie og jeg har været i haven og male havemøbler (godt hun er sort). Bagefter var jeg næsten en time om at rive græsplænen fordi riven hele tiden blev hevet ud af hænderne på mig. Hun er snart 3 år gammel og jeg håber altså snart at hun finder ud af, at nogle ting vil jeg helst ikke have tossens hjælp til. Nu skal vi til at træne vores program igennem for 2. gang i dag (genoptræningsplan). Vi har fået en ny øvelse oven i, som består i at jeg lægger isoleringsrør ud med små mellemrum igennem hele stuen og så skal hun gå henover uden at røre.... Og så skal vi ud på en af disse små ½ times ture som vi er begrænset til i øjeblikket. Røvsygt fordi man ikke kommer nogen steder.

Egentlig synes jeg ikke der er noget med münsterländere (den store virker mere rolig og afbalanceret). De fleste ft'ere er ganske ustyrlige for deres ejere og om de bliver brugt til jagt er ligegyldigt. En del af dem er oven i købet kællingehunde. Golden og labber synes jeg kun der er problemer med hanhundene,.. de er tilgengæld også som regel til at sende en str. 39 efter når man har tæve. Skal lige tilføje at på nær retrieverne, så er mine observationer ikke fra træningssituationer, men daglige møder på fritløbsområder. Nu hvor du lige er inde på stress, så husker jeg en undersøgelse om skadelige stresshormoner lavet i en stor virksomhed. Alle medarbejderne fik taget blodprøver og fik deres niveauer målt og det viste sig faktisk at dem længst nede i organisationen havde de højeste værdier, af den simple grund, at de ikke havde nær samme mulighed for at påvirke deres egen situation. Overført til hunde, er jeg sikker på at en hund der er vant til, ikke at få lov til at tage initiativer i dagligdagen, altid kun må hvad den altid må (og derfor ikke lærer at den kan "spørge" om lov) eller er vænnet til at alt er forbudt med mindre det bliver tilladt, har et generelt højere stressniveau end hunde der ikke kun ligger og er passive indtil de får en ordre. Og den slags hunde er jeg ked af at sige (for nu får jeg nok startet noget af det du ikke ønskede i tråden), ofte er at finde hos jægere eller hos folk der har hund som et redskab.

Jeg skal se om jeg kan holde mig på måtten (ellers er folk velkomne til at give mig en røffel), men jeg mener (som jeg også har sagt mange gange) at det værste der kan ske for en race er at den bliver delt i udstillingslinje og brugslinje, for der hvor udstillerne glemmer at få egenskaberne med, glemmer brugsfolket alt om udseendet og at alt ikke kun handler om fart. Opdrætterne der forsøger sig på midten får sat sig midt imellem 2 stole for de kan selvfølgelig og desværre aldrig være med helt i toppen, hvilket medfører at de efterhånden forsvinder. At se enøjet på tingene er aldrig godt, næsten uanset hvad man ser på. Personligt er jeg meget spændt på/ frygter også lidt hvordan racerne opfører sig om 20 år, for det er da godt nok gået i den forkerte retning de sidste 20, og det gælder både udstillings-/ og jagtlinjer.

Okay, så er der ham her (eller, jeg tror det er en han): http://www.dba.dk/engelsk-cocker-spaniel/id-1015803892/ Jeg forstår ikke helt hvad der står, men en telefonsamtale og lidt engelsk kundskaber kan måske udrede hvorfor han søger et nyt hjem. Han ser fin ud og af en Cocker at være, har han en rigtig nem pels der ikke kræver det helt vilde at holde.

Du skriver godt nok at I ikke ønsker en større hund, men en basset vejer vel omkring de 25-30 kg., hvilket ikke er mindre end hende her: http://www.dba.dk/golden-retriever-hund-2-aa/id-1015912057/

Det indtryk forstår jeg ikke at du har, men fair nok, er det dét du oplever så er det dét du oplever. Jeg kan bare ikke få øje på hvordan det skulle kunne være sådan. Min hanhund blev lidt af et hit blandt tæverne, efter han blev kastreret (som 7-årig). Jeg tænker at det var alderen der gjorde det, for han havde jo erfaringen til at kunne hvile i sig selv,.. noget der, efter hvad jeg har erfaret, er noget hunde opsøger og finder interessant. Du spørger om det kan tænkes at der måske (uden at vi ved noget om det) er en øget tendens til at man kastrerer hanhunde fordi de bløde metoder ikke altid virker,.. er det ikke det du spørger om?. Og så spørger jeg tilbage: hvem er det der siger at det ikke virker,.. det er da ret relevant for dit spørgsmål. Jeg f.eks., er ikke enig i den betragtning. Det er mig der spørger om det er en for pysse-nysset indstilling der gør at nogle jægere ikke mener at .... osv.. Det er jo da ikke nemt at svare på dine spørgsmål hvis man ikke er klar over hvad du egentlig spørger om. Hvad mener de jægere at manglende evner til at træne hanhunde er?.

Hvem siger det ikke virker så godt?. Med den manglende evne menes der at metoderne man anvender er for pysse-nyssede,.. eller?.

Jeg mener det er lidt firkantet at påstå at mennesker, der vælger at få deres hunde kastreret i en tidlig alder, udelukkende tilpasser efter deres eget behov. Hvis avlen igennem tiden ikke havde ændret på hundenes seksualitet,... så havde der måske ikke været så stort behov for at kastrere. Mht. alder, så er jeg direkte uenig med dig i at indgrebet bør laves mens hunden er ung. En hanhund bør efter min mening være mentalt moden og uddannet i sprog og konflikthåndtering, da han ellers vil få svært ved at afvise andre hanhunde (mange intakte hanhunde vil humpe en kastrat). Jeg er enig med dig i at man avlsmæssigt burde gøre en indsats for at dæmpe seksualdriften lidt, især i visse racer kører de helt vildt og alt for højt (typisk jagthunde og racer der er meget livlige). At sammenligne kastrering med kupering synes jeg ikke man kan, da de problemer der evt. måtte opstå mht. haler, har noget at gøre med hvad man bruger hunden til. En spaniel der ikke går i brombærkrat får jo ikke problemer med halen, groft sagt.

Jeg var engang hos en dyrlæge der ellers havde arbejdet på Nørrebro og hun fortalte, at hun efter at være begyndt i Birkerød, aldrig havde klippet så mange og lange kløer. Så det er nok rigtigt at cement og lign. er godt til at holde kløer nede med.