Ascha

Jeg synes faktisk hun var ret fornuftig. Territorialadfærd ville kræve at hunden var hjemme på matriklen og en 9 mdr. gammel hund,.. usandsynligt. Angst får ikke en ung hund til at komme retur til en anden person end den der har sendt den flere meter igennem luften ved et spark. Parringsadfærd var den sidste grund hun nævnte, sikkert fordi der blev præciseret at det var kløerne der lavede skaden. Hvilket jeg synes virker ulogisk. Den unge mand siger jo at hunden havde bidt pigen i hovedet og faren siger også at han altid har fortalt pigen at hunde ikke bider, men at denne her så alligevel gjorde. Hvor det med kløerne kommer fra, som præciseres og derefter aldrig nævnes igen, det forekommer mig vildt besynderligt.

Tror du har fået et eller andet galt i halsen, du. Jeg er garanteret ikke mere nationalistisk end dig og er ikke anti udlændinge. Og jeg er bland de 22% du lige omtaler, hvis du ikke har luret den.

Jeg kan godt se finten ved at give smertestillende efter et "ufarlig" skade. Når man får en skade reagerer kroppen ved at ændre måden den bevæger sig på, så man har mindst ondt hvor man har slået sig. Man kan ikke bevæge sig sådan ret længe før nogle muskler bliver korte og stive. Når skaden så er helet har musklerne ændret sig så de ikke bevæger sig som de gjorde før skaden opstod og så er det frit fald ned i afgrunden,... eller noget i den retning har jeg fået at vide hos en del behandlere der har haft min hund i hænderne, som her 3 år efter at være faldet over sine egne ben som 10-ugers, stadig er i behandling for eftervirkningerne.

Hvad mener du med at overfalde?. Under alle omstændigheder ville jeg være noget mere på dupperne, for en lille hvalp der lige er blevet taget fra sine vante omgivelser, dens mor, sine søskende og sat ind i en ny familie må ikke opleve den slags ting. Det gør ondt langt ind i hjertet på mig at høre (ikke fordi jeg vil give dig dårlig samvittighed, men det er bare ikke acceptabelt).

Men det er jo kun sårskorper, så selvom hun slikker på det gør det ikke noget. Jeg har aldrig erfaret at en hund slikker overdrevent efter at trådene er taget, men du kan jo hurtigt se hvor interesseret Bonnie er, når hun ikke har krave på indendørs.

Jo, den ville jeg ikke bruge mere for såret er jo helet.

Der er jo ikke mange af dem, men de to jeg møder har jeg aldrig hørt sige noget overhovedet. Synes heller ikke man kan høre hvor de udstilles på et udstillingsområde,.. det er mere pomserne,.. uha uha.

Som jeg har forstået det, så skal man sterilisere ret tidligt for at det skal virke forebyggende på knuder i mælkekirtelvævet.

Dejligt at høre at det tilsyneladende var det rigtige I har gjort. Jeg ville nok også regne med 5-6000,-.

Et lille sidespring, men min søster har en papillon der gøer en del. Da Shandie var hvalp reagerede hun selvfølgelig ved at løbe ud og se hvad der blev gøet af og det var nok til at afbryde den lille et øjeblik (hun var ikke helt tryg ved Shandie i starten). Det var selvfølgelig ved en tilfældighed at Shandie lærte at hendes tilstedeværelse fik Mille til at tie stille, men hvis Mille gøer i dag, løber Shandie roligt ud og nærmest hyrder hende lidt (hun kigger ikke efter noget der evt. kan gøes af). Når gøen stopper går hun igen. Det er fuldstændigt som om hun heller ikke gider den larm.

Jeg møder en del staffordshire bulls efterhånden og jeg synes godt nok de virker til at køre i et noget højt gear.

Jeg har ellers fra en forsikringsmand at dyrlægeforsikringer er ren tilsætning, men jeg er nu ligeglad om det skulle være forkert. Jeg giver gerne 1200,- om året for sikkerheden og har da ved begge mine forrige hunde fået pengene hjem igen.

JEG synes det er dumme penge at spare, du må gerne have en anden holdning. Af min erfaringer fremgår det at det næsten altid kan betale sig og jeg er sikker på at dyrlæger i mange tilfælde ville kunne undgå at aflive hunde der ellers ville kunne leve videre efter en dyr behandling.

Er det virkelig ikke mere end 20%?. Jeg synes godt nok det er dumme penge folk forsøger at spare, men det er sikkert bare mig.

Bare ærgerligt at de ligner en karikatur af en hund der har haft snuden for tæt på en støvsuger. Og jeg er ellers til hoveder uden stop, mææææeeen ..... Jeg har kun mødt harmoniske hunde af disse blandinger (og man kan også få dem som flatdoodles.) :klap: Problemet for mig er bare at der sidder nogle hvalpefabrikanter (opdrættere vil jeg slet ikke kalde det) i dette land, der spytter BLANDINGShundehvalpe ud til højre og venstre der ikke er spor kede af at tage en langt højere pris for dem end hvad en racehund koster, selv uden at have haft udgifterne med. :hmm:Det er jeg altså SÅ FANTASTISK IRRITERET OVER at folk ikke kan gennemskue. Jeg har ikke kendskab til doodle opdrættere i DK, forstået på den måde at der er andre tanker bag opdrættet end let tjente penge, men hører bestemt gerne om det hvis andre har, for det kunne måske være et alternativ for mig en dag (jeg elsker pudler men kan altså bare ikke lide at røre dem).

Hvis det kommer fra hunderegistret kan det vel egentlig ikke bruges til ret meget. Tror mange mennesker glemmer at melde hundens død, så man skulle måske have kigget forsikringsselskaberne over skulderen i stedet. I det hele taget glæder jeg mig til at hunde bliver noget der bliver mere accepteret at folk interesserer sig for, for det er da sørgeligt det statistiske materiale der foreligger på området. Især når man tænker på hvad der ellers laves undersøgelser over. Kan huske noget om en undersøgelse der skulle vise hvilken ugedag man var mest heldig, eller noget i den stil. :stupid:

Jeg har selv sådan en hund (som nærmer sig de 3 år) der vil skide mig et stykke hvis der er fremmede mennesker i farvandet (især børn) og jeg er helt enig med det Luckyluna skriver nedenunder, for det handler (måske også i dit tilfælde) om at hunden har lært at ejeren er tilgængelig når det passer hunden (f.eks. har jeg pissesvært ved ikke at reagere når min hund kontakter mig og har svært ved at gå forbi hende uden lige at skulle røre ved hende og fortælle hende hvor dejlig jeg synes hun er). Hun kommer på den måde aldrig i underskud af samvær/ nærhed og lærer også, at skulle det ske, så kan hun få sit behov for mig opfyldt når hun har lyst, og så er det jo klart at hun vælger at vise sin interesse for andre når chancen byder sig. Det er dog helt sikkert at man ikke skal tolke det som om at hunden ikke bryder sig om èn, den bruger bare sin tid på det den ikke har til hverdag, ligesom vi vælger at kigge i Se & Hør når vi er hos frisøren.

Jeg mener altså DKK har lavet regler for hvor mange hvalpe en hund må være mor eller far til. Hvis ikke det er regler er det i hvert fald med i deres etiske anbefalinger.

Hvorfor burde den ikke have jagtinstinkt?. Man har jo avlet dobermann med stærk byttedrift, for lettere at kunne arbejde med ærme tænker jeg bare.

Det var dig jeg mente med TrådStarter. Dejligt, vi ser desværre tit at helt nye medlemmer starter en tråd og så glemmer alt om den bagefter, men jeg var så lige lidt for hurtig med min "morsomhed".

Tak for den da. Jeg har mine erfaringer og det kan du ikke bestemme at jeg ikke må sige noget om. Desuden har jeg ikke nævnt udstillingslabrador O-V-E-R-H-O-V-E-D-E-T!. Jeg skrev at det er klart at PBC ikke møder de hanlabber på jagt, der er stressede, ukoncentrerede og pinker på alt (dem jeg møder alt for tit). Og de vil altså ikke kunne bestå en brugsprøve. Ja, det kan jeg godt se. Jeg mente bare at det svar hun skrev var til en anden bruger, var til mig. Men jeg er da næsten også ked af at jeg tog hende i forsvar, for jeg har kun fået en skideballe ud af det. Så kan jeg lære det, kan jeg. :slem:

Okay.

Nå, jeg var for langsom. Lenschow havde allerede været her, men nu kan vi jo se om TS overhovedet kommer tilbage og læser noget af det. Det er altid så spændende. :klap:

Jeg tror du skal i gang med at vænne hende til forskellige lyde, samtidig med at Maja måske skal trættes lidt mere i sit hoved og med næsen. Træning er fint, forudsat at det er rolige øvelser, men næsearbejde er bedre (f.eks. søg af mad eller legetøj). Hvis du med jævne mellemrum laver lidt støj (lige på grænsen til hvad der udløser gøen) og umiddelbart efter kaster lidt foder foran hende, mens du siger "roooolig", "stiiiille" eller lign. med en dæmpet stemme. Det må gerne være 500 gange om dagen, bare du ikke får udløst et gø. Signalet skal bruges når Maja med sikkerhed forstår hvad det betyder og det kan tage længere tid end man tror. Når Maja begynder at gø ville jeg ignorere hende og forlade det rum hun er i, for at gå i køkkenet og åbne køleskabet f.eks.. Kommer hun derud og tier stille, roser du hende med dit signal som jeg nævnte før (du må aldrig bruge det når hun siger noget) og giver hende en godbid (gerne lidt foder på gulvet). Kommer hun ud i køkkenet og gøer, lukker du hende ude bag døren og bliver derinde indtil hun stopper. Gæster må du lave en aftale med om at ringe på telefonen så du kan gå ud med hunden og hilse på dem udenfor. Begynder hun at gø må du trække hende med ud på så stor en afstand at hun tier stille og så kun gå tættere på hvis hun ikke siger noget. Dette kan tage en rum tid, så jeg vil anbefale dig at få en bekendt til at agere figurant indtil vanen er brudt og samtidig informere dine naboer om at I er i gang med et træningsprogram, der i starten kan få Maja til at gø endnu mere. Du kan med fordel lave en lydkasse, med ting og sager der skramler når de rammer hinanden og kaste lidt foder ned i kassen. Det er et fif jeg husker Ninjamor gav og det giver hunden fornemmelsen af at den selv laver larm og derfor ser det som mindre foruroligende. Det er en stor mundfuld, men jeg er sikker på at det vil kunne lykkes hvis I går 100% ind for det og accepterer at det kræver en masse tid hver dag og at det kan vare lidt før I ser forbedringer. Maja skal gerne lære at hun kun får noget positivt ud af at tie stille.

Øh, det var nu mit indlæg der fik CrazyDogLady til at tale om labrador.