Alt der er opslået af Ascha
-
At bruge linjehunde til noget andet, end det de er lavet til...
Du må nøjes med hvad du vil, men jeg forstår ikke hvorfor du citerer mig. Jeg har på intet tidspunkt sagt at det vi ser i udstillingsringene i dag er det oprindelige. Vi bliver vist aldrig enige, for jeg synes jeg oplever det stik modsatte. Det er en temmelig lang artikel der indeholder mange ting, og budskabet er vel til at høre. Men man behøver ikke dreje fakta for at farve det, man kan undlade at berøre visse ting. Jeg kunne f.eks. godt have tænkt mig at se billeder af jagtlinjer sat overfor billeder af dual hundene og ikke kun som nu hvor det kun var udstillingshundene det "gik ud over". Og misforstå mig ikke, jeg synes bestemt ikke de tunge dyr man ser i udstillingsringene i dag ligner jagthunde. Men nu gik det på at finde ind til hvad der var oprindeligt og artiklen ser kun på Danmark og England (som jo stort set var isoleret) og ikke på hvad der er foregået i resten af verden.
-
Skøre schæfere
Jeg tror ikke det hele skyldes avl, men også at mange valgte at isolere sig fra andre racer med sin hvalp i specialklubben. På den måde blev hvalpene jo ikke socialiseret på anden opførsel end hvad der var udbredt hos schæfere og blev derfor måske lidt utrygge overfor andre. Schæferen er meget følsom overfor sin ejer, så jeg synes ikke det er underligt at en del reagerede stærkt på den: "pille fra hinanden og bygge op igen"- træningsideologi man brugte dengang i tidernes morgen. Idag synes jeg ofte man møder schæfere der er søde og venlige og jeg synes faktisk højavlshundene er de mest fredelige.
-
At bruge linjehunde til noget andet, end det de er lavet til...
Jo, den har vi set herinde et par gange. Jeg synes den virker lidt farvet af at det skal vise noget bestemt. De fleste der har standard spaniels har dem også kun som familiehunde, så det burde ikke gøre forskellen.
-
Gåture i løbetid.
Hun skal være ved at sprænge hvis hun gør noget som helst i haven, men det du beskriver er stort set også hvad jeg har haft gjort. Jeg kan bare mærke at hun kører træt og fungerer bedst med kortere ture flere gange om dagen og derfor spurgte jeg hvad i syntes der var bedst. Det er sgu ikke nemt at være menneske engang imellem.
-
At bruge linjehunde til noget andet, end det de er lavet til...
Hvad er det oprindelige da?. For mig er det fint nok at nøjes med at rulle filmen tilbage til midten af dette århundrede hvor stort set alle racer var dual purpose hunde, og ser man fotografier af hunde fra den periode er udstillingslinjerne da ikke ændret mere end brugslinjerne for de fleste racers vedkommende. Men kunne du give en logisk forklaring på det jeg undrede mig over ovenover?.
-
At bruge linjehunde til noget andet, end det de er lavet til...
Det tror jeg så ikke helt på. Tilgengæld er det sjældent jeg møder en engelsk springer med fuld knald på udenfor (tror faktisk ikke jeg har set en siden min egen),.. det ser jeg rimelig tit med field trial hunde, der følges med ejere der ikke kan styre dem.
-
At bruge linjehunde til noget andet, end det de er lavet til...
Jeg skal ikke gøre mig klog på om hønen eller ægget kom først, men det virker da underligt hvis alt det oprindelige har fået nye navne og alt det der er ændret siden standarderne blev skrevet har de oprindelige navne.
-
Gåture i løbetid.
Ja det skal forstås sådan, men det drejer sig jo ikke kun om 4-5 tønder land (som jeg har opfattelsen af at mange indhegnede hundeskove ikke er større end). Hundeskovene heromkring er placeret hvor vildtet allerede har dårlige livsbetingelser i forvejen, så det giver fin mening for mig. Vi har masser af hundeskove her i Nordsjælland og jeg har kun hørt om 1 sted hvor der er indhegning omkring og det er ikke en skov, men en lille, bitte mark. Problemet er bare at jeg ikke kan holde mig væk fra hundeskoven. Fysisk kan jeg lade være med at gå indenfor, men jeg skal altså gå helt tæt på kanten hele vejen ned til min bil (ca. 100 m) og selvfølgelig kan Shandies duft lugtes langt inde i skoven. Derfor var det at jeg overvejede om jeg hellere skulle gå lige indenfor, hele vejen rundt (hvor folk alligevel ikke tør gå uden snor) og så sikre at en evt. løbsk hanhund blev indenfor vejene. Ej, jeg ved sgu ikke om det er forståeligt, det er ret svært at forklare. Det gør jeg også i et vist omfang, men 3-4 gange om dagen bliver lidt rigeligt.
-
At bruge linjehunde til noget andet, end det de er lavet til...
Jeg tror ikke der er nogen der siger at hunde af brugslinjer nødvendigvis har et dårligere liv af ikke at blive brugt til hvad de er skabt til, men hvis man tænker over hvorfor der blev lavet en arbejdslinje af border collie, så var det jo for at hyrderne fik noget for dem selv de kunne bruge,.. det samme med F1 labben, jagtgolden og field trial (cocker og springer) spaniel. Jeg tænker bare på hvad der sker hvis disse linjer bliver modehunde. Herinde er det jo allerede sket, men jeg ser også oftere disse hunde som familiehunde end tidligere (okay, det er muligt at familiens 14-årige pige går til lidt agility, men stadig vil jeg kalde det familiehund). Jeg tænker også lidt på hvad der vil ske med standartudgaven hvis ingen vil arbejde med dem længere og kan undre mig over at de nærmest bliver beskrevet som engelske bulldogs: syge, dovne og uden vilje til samarbejde,.. og hør nu venner, det passer jo ikke. NOGLE er måske, men hvis man nu lægger sig lidt i selen for at finde en opdrætter der ikke kun bekymrer sig om udseendet, så behøver det altså ikke at være sådan. Og det behøver jo heller ikke at være sådan, at bare fordi man køber en hund af brugslinjer, så får man den mest toptunede arbejdsmaskine der pr. automatik fører én til stjernehimlen. Det hele ligger i at finde ud af hvad der passer til én og derefter finde en opdrætter der kan levere, vel og mærke i begge sider af lejren. Ofte hører man: jeg vil gerne have en jagtgolden, for jeg kunne godt tænke mig at bruge den til agility. Og så tænker jeg bare: og hvad er der galt med flatten?, hvad er der galt med pudlen?, eller hvad har vi,.. for om du ender som nr. 16 eller nr. 18 efter alle borderne,.. det kan sgu da være ligegyldigt. Til sidst vil jeg lige sige at jeg godt kan se hvad det er Agnete taler om (det med at skulle undertrykke hundenes "drive"). En del almindelige mennesker med hunde af brugslinier bliver taget med bukserne nede, fordi den energi, det aktivitetsniveau, den glæde de syntes lød så positivt da de købte hunden, viser sig at være lidt i overkanten af hvad de formår at følge med til, i deres dagligdag. Og så er hunden måske pludselig ikke helt så samarbejdsvillig mere fordi den forsøger at få dækket sine egne behov fremfor ejernes.
-
Det farlige spørgsmål: Hvilke(n) race(r) vil du ALDRIG eje?
Det kan jeg heller ikke, for den enkelte hund. For racens udvikling synes jeg det er lidt noget andet.
-
Gåture i løbetid.
Tak for jeres svar. Men jeg blev vist ikke helt klar over om i ville gå i kanten af skoven (hvor man skal have voldsomt meget styr på sin hund for at gå uden snor) eller om I ville gå over vejene og gå andre steder end i hundeskoven. .... Altså, problemet er jo at jeg selv ville blive stiktosset hvis jeg mødte mig selv derinde i øjeblikket. Jeg ville godt nok aldrig gå på de stier med min hund uden snor, men det kan jeg jo ikke forbyde andre at gøre der har fuld kontrol over deres hund.
-
Det farlige spørgsmål: Hvilke(n) race(r) vil du ALDRIG eje?
Jo, det kan man selvfølgelig sige. Jeg mener bare stadig ikke at man som køber kan tillade sig at fritage sige ethvert ansvar. Det er jo trods alt hundens arbejdsegenskaber man gerne vil have og som man ikke selv er med til at gavne.
-
Det farlige spørgsmål: Hvilke(n) race(r) vil du ALDRIG eje?
Her synes jeg du modsiger dig selv lidt, men jeg tror nu ikke det er let at få afsat et helt kuld udelukkende til jægere. Jeg synes bare det er ærgerligt for opdrætterne og jægerne, at det er blevet så populært at købe hund af jagthundelinjer, når folk ville kunne finde andre racer der kunne opfylde deres behov. Mange stående racer er bare et bevis på at det faktisk går fint. Jeg siger heller ikke at folk skal have dårlig samvittighed over at købe en hund af brugslinie og så bruge den til noget helt 3., men forsøger bare at gøre opmærksom på at der jo er andre muligheder. Det er mit helt klare indtryk at der er kommet et element af præstige herinde, ved at have en brugslinje hund og jeg synes det er lidt ærgerligt at man får indtrykket af at alle andre hunde ikke dur til andet end at se smukke ud.
-
Gåture i løbetid.
Jeg synes jeg er lidt i klemme. Bor jo så min have ligger 20 meter fra en hundeskov der omkranses af to stærkt trafikerede veje og en togbane. Og hvad gør en klog så når hunden er i løbetid og man kun har en have på 25 kvm?. Jeg kan gå i kanten af skoven hele vejen rundt (det gør jeg aldrig selv uden snor på da der de fleste steder kun er max 5 meter ud til vejen) eller jeg kan krydse en af vejene, men jeg skal over en af dem for at komme væk fra skoven. Hvad ville I gøre?. Umiddelbart synes jeg ikke en tæve i løbetid hører hjemme i en hundeskov, men er kommet til at tænke over at der måske kan være hanhunde der selvfølgelig kan lugte Shandie fra haven og måske kan finde på at følge efter sporet af hende og så er det jo ikke smart at vi er gået over vejen.
-
Det farlige spørgsmål: Hvilke(n) race(r) vil du ALDRIG eje?
Hvis man har opdrættet et kuld jagthunde og alle bliver brugt til anden hundesport, hvordan ved man så om den kombination man har lavet, som opdrætter, har været god eller dårlig?. Der er især herinde en enorm interesse for arbejdslinjer, fordi folk har fået indtrykket af at standartudgaven ikke kan arbejde. Det er muligt at det er sådan hos nogle racer, men altså ikke for labberne, som var dem vi startede med at diskutere.
-
Det farlige spørgsmål: Hvilke(n) race(r) vil du ALDRIG eje?
Nej, det er jo lige præcis det jeg mener. Hvorfor kaste sig over de ganske få racer der har arbejdslijer som nogle er afhængige af, fungerer optimalt.
-
Det farlige spørgsmål: Hvilke(n) race(r) vil du ALDRIG eje?
Vi behøver egentlig ikke diskutere det, jeg mener bare at man ikke nødvendigvis skal anskaffe en race af brugslinier bare fordi man gerne vil gå til et eller andet med sin hund. Og at vælge jagtlinie, bare fordi de er hurtigere bygget, ødelægger det racerne skal bruges til. Og så er det jeg mener at man bør se sig om efter en race der er lettere end en golden eller lab. Det har jeg vist heller aldrig sagt. Du har misforstået noget. Jeg mener at man skal holde sig væk fra labben og golden, hvis hurtighed betyder meget, og ikke vælge den lette løsning at vælge jagtlinierne. Vil man have mere fart på sin retriever, kan man jo altid vælge flatten uden at ødelægge noget for andre (som det er nu i hvert fald). Fuldstændig enig. Det ved jeg ikke,.. gjorde vi?. Personligt taler jeg om de fleste former for hundesport.
-
Aggressiv hanhund
Enig med Shii. Jeg synes det er ret almindeligt at unge hanner lige skal guides lidt omkring hvordan man gebærder sig overfor fremmede hanner. Min gamle hund var da venlig og omgængelig, men hold nu op hvor havnede han i mange konflikter da han var helt ung. Jeg fulgte et råd fra Ninjamor om at lade ham undgå møder med hanhunde i en periode og forstærke ham når han viste venlige signaler. Derefter lod jeg ham møde små, erfarne, selvsikre hanhunde (stadig roste jeg ham hvis han viste venlige eller dæmpende signaler), dernæst større hunde af samme støbning og til sidst kunne han håndtere at møde jævnaldrende og svagere hanner.
-
Det farlige spørgsmål: Hvilke(n) race(r) vil du ALDRIG eje?
Jeg ved ikke hvad du mener med driftig, men egenskaber der gør en jagthund hurtig og adræt, hænger som regel sammen med andre egenskaber der gør at du skal være mere vågen og mere præcis i din timing, hvis du ikke vil lave fejl. Selvfølgelig vil en racerbil være mere egnet til motorløb, men hvis føreren overstyrer i svingene kommer vedkommende altså hurtigere en bane rundt i en audi. Og så er det jeg mener, at racerbilerne ikke kan bygges efter hvad de egentlig er ment til at bruges til, når alle vælger at køre i dem,.. evner eller ej. Men skidt pyt, jeg tror ikke vi bliver enige om det.
- Det burde ikke kunne forekomme !
-
Det farlige spørgsmål: Hvilke(n) race(r) vil du ALDRIG eje?
Jeg tænker at det måske ikke er en luksus opdrætterne kan tillade sig, hvis de ikke vil brænde inde med alt for mange hvalpe. Men listen over racer man kan bruge til AG, lydighed osv. er jo alenlang. Langt de fleste hundeførere er slet ikke gode nok til at der ville være forskel på om de havde en almindelig lab eller en formel 1. For nogle ville en lidt langsommere, mere kontrollérbar hund måske endda give et bedre resultat, og dermed kunne avlen af f1 lettere formes til jægerne.
-
Det farlige spørgsmål: Hvilke(n) race(r) vil du ALDRIG eje?
Ved godt at diskussionen ikke hører hjemme i denne tråd, men jeg bryder mig bare ikke om at folk forsøger at sætte sig på to stole, for det ødelægger racen. Hvis jeg opdrættede jagthunde med et ene formål, ville jeg blive irriteret over den store andel af hunde der bliver solgt til unge tøser der tror de kan blive verdensmestre i AG, lydighed osv. hvis de bare har en hund af brugslinier. De hunde kan man jo ikke bedømme hvordan ville have været som jagthunde.
-
Mini pivedyr.
Tennisbolde siger ikke Shandie ret meget. Hun er åbenbart kun til latex. Den størrelse pivedyr har jeg også set i Maxizoo. Hvis de har nogle der er mindre, kan du så ikke spørge hvordan jeg kan komme til at købe dem?. Been there, done that. Thailo havde en lille gul gummiand jeg brugte til træning og som jeg sluttede af med at bytte ud med en godbid. Det gik fint rigtig mange gange men en dag da jeg viste ham godbidden og sagde tak,.. tøvede han lige lidt, sank anden, og tog godbidden. Men den var kun 2 cm og passerede fint igennem systemet og kom ud den næste dag. Jeg ved ikke hvordan man kan passe på at de ikke bliver slugt, men indtil videre har jeg brugt de små mirakkel-tingester i over en måned uden uheld.
-
Det farlige spørgsmål: Hvilke(n) race(r) vil du ALDRIG eje?
Sådan synes jeg klart en lab skal se ud. Hun er meget smuk, selvom jeg ikke just er fan af farven. Nu er der jo også de opdrættere der avler standart labber der kan arbejde.
-
hvilken race vil du have, hvis du kun måtte vælge en?
Min næste hund skal jeg sikkert først have den dag jeg går på pension, så det bliver måske ikke en flatter. Tror jeg kunne tænke mig en cavalier blanding eller en powder puff. En basenji eller en langhåret standart gravbasse i sort og rust er heller af vejen, hvis jeg flytter på landet og alligevel skal rende rundt med hunden i flexline.