Ascha

Det er jo helt forrykt. Men politiet ved åbenbart godt at de har fejlet og så må man jo håbe på at de ændrer deres procedure.

Jeg tænker at det måske ikke er en luksus opdrætterne kan tillade sig, hvis de ikke vil brænde inde med alt for mange hvalpe. Men listen over racer man kan bruge til AG, lydighed osv. er jo alenlang. Langt de fleste hundeførere er slet ikke gode nok til at der ville være forskel på om de havde en almindelig lab eller en formel 1. For nogle ville en lidt langsommere, mere kontrollérbar hund måske endda give et bedre resultat, og dermed kunne avlen af f1 lettere formes til jægerne.

Ved godt at diskussionen ikke hører hjemme i denne tråd, men jeg bryder mig bare ikke om at folk forsøger at sætte sig på to stole, for det ødelægger racen. Hvis jeg opdrættede jagthunde med et ene formål, ville jeg blive irriteret over den store andel af hunde der bliver solgt til unge tøser der tror de kan blive verdensmestre i AG, lydighed osv. hvis de bare har en hund af brugslinier. De hunde kan man jo ikke bedømme hvordan ville have været som jagthunde.

Tennisbolde siger ikke Shandie ret meget. Hun er åbenbart kun til latex. Den størrelse pivedyr har jeg også set i Maxizoo. Hvis de har nogle der er mindre, kan du så ikke spørge hvordan jeg kan komme til at købe dem?. Been there, done that. Thailo havde en lille gul gummiand jeg brugte til træning og som jeg sluttede af med at bytte ud med en godbid. Det gik fint rigtig mange gange men en dag da jeg viste ham godbidden og sagde tak,.. tøvede han lige lidt, sank anden, og tog godbidden. Men den var kun 2 cm og passerede fint igennem systemet og kom ud den næste dag. Jeg ved ikke hvordan man kan passe på at de ikke bliver slugt, men indtil videre har jeg brugt de små mirakkel-tingester i over en måned uden uheld.

Sådan synes jeg klart en lab skal se ud. Hun er meget smuk, selvom jeg ikke just er fan af farven. Nu er der jo også de opdrættere der avler standart labber der kan arbejde.

Min næste hund skal jeg sikkert først have den dag jeg går på pension, så det bliver måske ikke en flatter. Tror jeg kunne tænke mig en cavalier blanding eller en powder puff. En basenji eller en langhåret standart gravbasse i sort og rust er heller af vejen, hvis jeg flytter på landet og alligevel skal rende rundt med hunden i flexline.

Petworld findes ikke på Sjælland og de har ikke nogen på deres hjemmeside. Har besøgt 2 forskellige Maxizoo's og de havde ingen mindre end 6-7 cm. Det er hele dyret jeg skal bruge, for jeg bruger det til at kaste med som en forstærkning når hun skal have en bonusbelønning. Ha, den er sjov.

Er der nogen der ved hvor man kan få fat i meget små (helst max. 4-5 cm lange) pivedyr?. Engang (da jeg ikke havde behov for dem, selvfølgelig) synes jeg man så dem alle steder. Nu har jeg brug for dem og kan ikke opdrive dem nogen steder.

At sætte snor på hunden løser bare ikke TS's problemer. Hunden er sikkert usikker og det kan være derfor den forsøger at stive sig af ved at tryne andre, svagere individer (den er klassisk). Hvis det var min hund ville jeg i korte træk (gider ikke uddybe før jeg ved om TS stadig er med) forsøge styre hundemøder med hård hånd, forstået på den måde at hunden skulle tilbyde mig øjenkontakt (det skal selvfølgelig trænes op først) inden den fik lov til at hilse på hvem det nu måtte være,... ven eller fjende, dyr eller menneske. Jeg ville arbejde meget med hunde min hund var utryg ved, for at give hunden opfattelsen af at jeg var tilgængelig som støtte og beskytte de hunde jeg vidste min hund ville være for voldsom ved, ved at holde den i snor og forstærke hunden positivt når den kunne være afslappet og venlig,.. eller i det mindste neutral.

Jeg er vel nok glad for at du ikke har en bulldog eller lignende, for se lige hvad jeg f.eks. skrev: Vi blev spurgt om hvilke racer vi aldrig ville eje og hvis man ikke er ærlig, så kan man jo ligeså godt lade være med at deltage i tråden. En bullterrier er frygtelig grim, men jeg synes bare de har SÅ meget charme at jeg sagtens kunne overveje at anskaffe mig en. Det var bare en forglemmelse. Faktisk synes jeg udstillingshundene er fantastisk smukke og også bedre oppe i hovedet (har da mødt et par stykker jeg vil kalde normale), men ellers virker border collies lidt som nørder. Det er fantastisk hvad de kan præstere, men ingen gider være sammen med dem fordi de er så underlige. ikke nødvendigvis, jeg kan godt lide dem og kunne sagtens se en schæfer i mit hjem, hvis det ellers ikke lige var fordi de fælder så frygteligt. Ellers er det måden de er blevet socialiseret på. Min personlige statistik siger i hvert fald at man ikke skal gå til hvalpetræning i schæferhundeklubben. ...................................................................................................................................................................... Generelt vil jeg lige undskylde hvis jeg har været for ærlig og derved kommet til at træde nogen over tæerne, men når det er sagt tror jeg aldrig nogensinde at jeg har mødt en hund som jeg ikke har kunnet se et eller andet fantastisk ved. Så hvis jeg mødte din hund irl., ville jeg sagtens kunne forstå hvorfor du synes din hund er den bedste hund i hele verden, uanset hvad det måtte være for en slags. Som sagt er det det indre der tæller.

Jeg tror heller ikke at vi kan udgøre et gennemsnit herinde, alene af den grund, at de fleste er i stand til at se ind under pelsen på racerne og derfor ikke anskaffer sig hunde efter nuttetheds-faktoren alene. Men jeg forstår slet ikke folks indtryk af schæferen og labben. Imo bliver en schæfer ikke mere skudt i roen end ejeren gør den til og hvordan man kan finde en aktiv race som labben for kedelig, går nok lidt over min forstand. Jeg kender mange labber og ikke en eneste der sidder og venter på at udføre ejerens ønsker,.. endda langt fra. Tror det er lidt som den med at spidshunde er så super oprindelige i deres sprog og derfor rigtig gode til at tale hundsk,.. hmm, hvis det betyder at stå fuldstændigt stift og sende "du-skal-ikke-tro-du-kan-banke-mig" signaler ned over andre hunde, også selv om det er små hvalpe de møder, så har folk da nok ret. Jeg vil have en blød pels at begrave mine hænder i og er ret sart mht. lugt (der er nogle racer der oftere lugter mere af hund end andre). Jeg er også ret sart mht. savl og gider ikke gøre rent efter alt for mange hundehår. Hvis folk generelt var bange for min hund ville jeg blive ked af det, så på den konto ryger der en del racer som jeg egentlig godt kan lide, bl.a. rottweiler og dobermann ligesom meget gøende racer ikke kan komme på tale (bor i lejlighed). Alt for små hunde ville jeg være for ængstelig for at få udviklet ordentligt i forhold til andre hunde, men jeg må indrømme at det nu er ret hyggeligt med en lille hund på skødet foran tv'et om aftenen når man ellers er vant til at sige av for søren, ca. hver 10. minut. Så er der det rent fysiske. Selvom det er det indre der tæller kan jeg ikke få mig selv til at købe en hund jeg ikke forventer bliver smuk at se på. En halvlang, glat pels der ikke skjuler hundens bygning eller muskeltoning men som vinden kan få til at bevæge sig er absolut det smukkeste jeg ved og det skal helst være på en hund der ikke er for tungt bygget. Jeg bryder mig ikke om blå øjne, da det giver et koldt udtryk og leverfarvet hud (især omkring munden) synes jeg virker yderst uappetitligt. Jeg kan få øje på ganske få amr. bulldogs der har søde hoveder, men ellers synes jeg generelt at kortnæsede racer er frygtelig grimme, især deres øjne, der ofte ikke kan se på én samtidig og det forstyrrer min oplevelse af at kigge en hund i øjnene. Derudover kommer alle de racer der er forandret så meget at de f.eks. træder på deres egne ører eller ikke kan klø sig selv i rumpen. Det er jo en skændsel at mennesket har skabt sådan nogle dyr og jeg begriber ikke at folk støtter dem der fortsætter med at avle dyr med dårlig livskvalitet (som jeg ser det er der ikke langt fra at man kan kalde dem vanskabte).

Det kan jeg godt se men man kan jo ikke gardere sig imod alt. Og som jeg har sagt før, tror jeg simpelthen ikke at du overser noget. Du virker meget observant og til at være i rigtig god kontakt med dine hunde. Det var også mere for at fortælle at jeg gjorde det og at det ikke gjorde nogen forskel i den sidste ende. Men kan godt se at vores historier måske ikke er helt så ens som jeg lige så for mig. Selvfølgelig kan man blive nedtrykt, for man bekymrer sig jo og vil hundens bedste. Heldigvis lyder det til at Sheila er ret godt tilfreds og at dine tiltag har virket. Dejlig update.

Undskyld jeg spørger, men hvis det skulle ske, ville det så gøre en forskel om du fik det at vide inden symptomerne var så tydelige at du ikke selv var i tvivl?. På mit job ser jeg sommetider pårørende forsøge købe sig ud af en dårlig samvittighed. Nu kender jeg jo ikke dig irl, men jeg har en mistanke om at du prøver at gøre det samme som jeg gjorde da mine hunde blev gamle. Jeg rendte til dyrlæge hele tiden for at kunne sige til mig selv, at jeg havde gjort alt hvad jeg kunne, den dag jeg skulle træffe det svære valg og sige stop. Nu har jeg været igennem det to gange og tro mig, pengene havde nok været brugt bedre på en psykolog, for det er jo fordi man ikke ved hvad man skal stille op med skrækken for at miste, der gør, at man ikke kan længere kan skelne aldersforandringer fra sygdomstegn. Mon du ville have haft det bedre hvis Sheila var blevet undersøgt af dyrlægen?. Næppe. Prøv om du kan glæde dig over at Sheila er i så god form som 12-årig i stedet for at bekymre dig over at hun er blevet gammel. Jeg ved godt du ved det og at det lyder så let, men alderdom er trods alt ikke en sygdom, men et livsstadie vi alle skal igennem (hvis vi er heldige). Jeg synes jeg kender dig godt nok til at vide at du ikke kommer til at overse noget der har en betydning, så mit råd vil være: forsøg at slap lidt af (det vil Sheila også kunne mærke). Træk vejret dybt og overvej hvad der er reelt med Sheila og hvad der "bare" er af tanker oppe i dit hoved, forårsaget af følelsen af at være fortvivlet. Og hvis jeg er helt ved siden af, så glem hvad jeg har skrevet og kom videre.

Det lyder helt normalt og han skal nok indhente de kg han mangler over de næste par år, hvor han vokser på den anden led, altså i bredden. Personligt passer jeg meget på indtil 7-8 mdr's alderen (der er det begrænset hvor meget mere hunden vokser i højden) derefter giver jeg lidt mere slip på reglerne om ikke at motionere for meget. Jeg begrænser vild leg til et par bange om ugen, men går dagligt et par ture på 3 kvarter- 1 time hvor hunden får lov til at nuldre rundt uden snor.

Jeg synes du skal spare dine penge. Kan sagtens huske hvordan det var da jeg havde gamle hunde og man var sindssyg bange for at overse noget, men et host hver anden dag ville jeg nu ikke tage afsted med. Tilgengæld ville jeg prøve med natmaden igen og lige se tiden an om det ikke hjælper.

Den lille hundemand fik en ny familie i julegave,... hvor Disney-agtigt er det nu lige, hva`?. :klap: Han er vel nok en køn lille hund og med så mildt et udtryk at man smelter, så jeg kan godt forstå at I allerede er glade for ham. Velkommen.

He he, der er sgu ingen der synes det er sjovt når min hund hopper. Men hun er som regel også smurt godt ind i mudder og så foregår det jo op ad folks tøj. :slem:

Jeg fulgtes en dag med en mand og hans labrador og vi møder så to yngre mænd med en golden, en schæfer og en dreng på 6-7 år. Shandie røg jo i snor med det samme, og da de standsede op for at snakke er det første drengens far siger, at jeg bare kan slippe Shandie (det tror jeg ikke helt på) men drengen kommer hen og virker okay med at Shandie er vild, så tilsidst slipper jeg hende løs. Jeg var dårligt med i samtalen, men stod målløs og betragtede drengen. Altså, kunne man få en færdiglavet dreng som ham, så ville jeg have sådan en. Har sgu aldrig oplevet noget lignende. Han løb på alle 4, rundt i flokken af store hunde, kælede med dem når de stod stille og han kunne nå dem (de legede jo sammen på kryds og tværs) han blev væltet et par gange men grinte bare af det. Jeg tror vi stod der i 20 minutter og bortset fra at drengen lige var henne og spørge os hvad labradoren og min hund hed, så fjantede han rundt med de 4 store hunde og viste enorm empati hvis en af hundene faldt eller kom til at støde ind i et eller andet. Altså, det er jo ikke til at beskrive på skrift det her, men han var bare ægte vild med hunde uden at kamme over (som de fleste børn ellers gør efter mine erfaringer). Da vi skulle til at gå videre sagde jeg til drengens far at jeg aldrig havde set et barn på den alder være så god med hunde og han sagde at det var helt vildt som deres hund havde ændret hele familiens verden og især knægtens (hunden var vist 9 mdr. og deres første hund). En bonus var også, at efter at hunden var flyttet ind var det intet problem at få drengen op om morgenen, for hunden skulle jo have mad og luftes inden skole. ..... Jo, børneskeptikeren blev en lille smule imponeret over den knægt.

Jeg ved godt at samfundet forventer at hunde er under fuldstændig kontrol til alle tider, men det kan man bare ikke forvente og jeg synes også det er en sørgelig indstilling at have. Desuden er de drifter hos hunden, som er farlige f.eks. for katte, jo også ret svære at bedømme hvis man ville avle sig ud af det. Jeg tænker at det vil være svært at få folk til at lægge kat til.

Jeg har aldrig set noget naturmedicin virke angstdæmpende på hunde, selv efter at have været elev i 2 år hos Anette Røpke hvor alle rendte rundt med små flasker alt-muligt-mærkeligt-Bach-halløj (lige på nær mig altså). Skal så indrømme at jeg aldrig har stået med et hold kursister der har givet deres hunde øl før træning, men det kunne være man skulle prøve.

Det er jo bare et naturligt rusmiddel, så jeg forstår ikke helt hvad der skulle være så slemt ved det, sammenlignet med hvad en gennemsnitshund får i sig af andre mærkelige ting der bare er forklædt som f.eks. hundegodbidder. At jeg så vælger guldøl hænger sammen med at hunden jo kun drikker max. 10 cl (eller mine har aldrig villet have mere). Det kan selvfølgelig være et tilfælde, men nu er jeg da blevet overtroisk, for jeg gjorde det faktisk ikke sidste år fordi Shandie kun var 5 mdr. dengang, og for første gang har jeg en hund der ikke skal med ud i haven og kigge på raketter (de andre to var jo ikke til at holde inde, de syntes Nytårsaften var fantastisk).

Nåårh, det lyder heller ikke nemt. Min nye flatter rammer helt plet men min gamle flatter må have været ret skuffet. Hun var en selvbevidst berner sennen spæret inde i en spinkel krop med lange tynde ben og måtte gå halvskaldet igennem livet, mens hun lyttede til alle de dumme kommentarer om hvor doven hun var.. og så helt uden de smukke aftegn. Sørgeligt.

I år har jeg fri Nytårsaften og står for første gang i mit liv med en hund der sænker halen og lytter meget opmærksomt når der fyres af, så jeg kommer nok alligevel på en eller anden form for arbejde. Jeg har planlagt at gå et par timer med hunden om formiddagen og kaste f.eks. pølsestykker eller tilbyde leg med pivedyr når der kommer skud. Om aftenen kommer Shandie nok bare ud i haven og så får hun sin mad via aktivitetsspil og gemmeøvelser, så hendes hjerne er godt brugt. Et kvarter inden midnat får hun tilbudt det hun kan drikke af en guldøl (så den øgede tissetrang ikke kommer lige hvor det er allerværst) og så er pivedyrene og gufferne fremme på bordet sammen med champagnen når uret slår tolv. Så er det sidste bare at finde roen frem selv, så går det nok. Jeg har også en nødplan hvis det hele skulle ramle, hvilket omfatter en seng, en dyne, et stereoanlæg der er skruet pænt op for, samt nogle nedrullede gardiner.

Jeg synes det er noget ligegyldigt snik-snak når nogle beskriver en race som værende: f.eks. loyal, værdig, intelligent, børnevenlig osv., netop fordi det er den pågældende race. Det er alle hunde da, hvis de bliver behandlet ordentligt. Til gengæld sidder jeg og ved ikke helt hvad jeg skal gøre med begreber som f.eks. selvstændig og egenrådig. Umiddelbart tænker jeg jo selv spids, terrier, støver og i den dur, men synes samtidig at det har været en label jeg har kunnet sætte på samtlige af egne mine hunde, der jo har været samarbejdende jagthunde og ellers aldrig kommer på tale når man taler om den type egenskaber. Lidt underligt at man kan synes at et begreb kan have flere betydninger når det egentlig er indenfor samme emne. Jeg har det også lidt underligt over at nogle egenskaber klistrer til visse racer uanset hvad der sker af udvikling. F.eks. at cockere er indavlede og skøre i bolden, at labradors er nemme familiehunde, eller for min egen races vedkommende at flatcoatens aktivitetsniveau er så højt at det er klogere at "nøjes" med en formel 1 eller en jagtgolden. Hvis jeg skal forsøge at forklare hvordan min race er at leve sammen med skildrer jeg den udfra hvad folk forstår ved en gammeldags golden retriever, for den stereotype kender folk og jeg synes det er bedst hvis man har et fælles udgangspunkt.

Jeg er nu heller ikke selvmordstruet pga. anger, men jeg putter oplevelser a´la denne om i rygsækken alligevel. Man kan jo altid lære noget af det,... men håber samtidig at min hund ikke gør, for det var godt nok sjaw!!, syntes Shandie.