Ascha

Hold nu op!!!, hvad gjorde man dog dengang man ikke havde opfundet krisehjælp. Idioter findes alle steder, også blandt politibetjente, men klag over dem, snup en en tudekiks om nødvendigt, og kom videre...

Det skal du ikke undskylde, vi snakker jo bare. Men nu kommer jeg lige til at lyde lidt negativ okay?, for så burde behandlinger jo også bakkes op af egentlig fysioterapi og det er jeg aldrig blevet foreslået.

Det kan du sagtens have ret i. Jeg husker at Thomas fortalte mig, at ved en skade hvor hunden bliver øm, kan kroppen "huske" at skaden har været der, selvom hunden ikke føler ubehag længere. Det skulle så kunne gøre at hunden fortsætter med at bevæge sig som da den havde brug for at kompensere for smerter, selvom der ikke længere er en grund. Jeg har faktisk oplevet det selv, da jeg for et par måneder siden delvist rev et ledbånd over. Jeg haltede selvfølgelig vildt i starten og haltede længe, men en dag opdagede jeg at jeg faktisk haltede selvom det egentlig ikke gjorde ondt at gå almindeligt. Resultatet af disse måneder i gakket gangart har faktisk gjort at jeg sommetider bliver øm i lænden, bare af at gå 10 meter,.. så skal jeg lige have strukket musklerne ud før jeg kan gå 10 meter igen. Skide irriterende. Dog synes jeg ikke forklaringen kan bruges lige på Shandie (og undskyld, nu handler det jo ikke om min hund) men hun har jo været i behandling med jævne mellemrum siden hun var helt lille, hvorfor jeg lidt har mistænkt den forklaring som noget der kan undskylde at en behandling ikke holder.

Ærgerlig over at høre om din oplevelse, jeg har ellers kun hørt godt om ham. Han virker godt nok skeptisk overfor de mere alternative behandlingsformer, men ikke mere end at han anbefalede guldakupunktur til min venindes hund med spondylose og massage til Thailo. Jeg ville nok starte med at få en dygtig "knogledyrlæge" til at stille en diagnose. Ken Lindeblad på Fakse skulle være rigtig dygtig. Jeg har jo gået hos Thomas siden Shandie var helt lille og der bliver også ved med at dukke noget op hele tiden. Det synes jeg generelt er billedet når man taler kiropraktorer, ledmanipulatører osv. Jeg er også lidt på gyngende grund med hvad jeg skal stille op med min hund, men overvejer at få en konsutation hos Claus, i håb om at finde noget der måske er er årsag til at behandlingerne hos Thomas ikke holder. Thailo fik konstateret spondylose i mild grad da han var 11 år (hvilket godt nok ikke er ualmindeligt i den alder) men han var stadig en lille bjergged der helst skulle helt op på toppen af de store bunker af træstammer ude i skoven,.. noget jeg kæmpede bravt med at vænne ham af med, da jeg fandt ud af at han havde et problem med lænden. Selv som helt gammel stod han på hovedet i sofaen og slog kolbøtter hen over mig, når han var pjattet, og fik først problemer med at hoppe op i møbler da hans muskelmasse svandt ind til ingenting, de sidste par måneder han levede. Han sov desuden altid på ryggen, så i starten er det altså ret små ting man skal kigge efter, f.eks. om hunden galloperer med samlede bagben, om haleføringen er blevet lavere og om hunden ligesom går og skyder lidt ryg (Thailos bagpart kom til at ligne en schæferhunds). Det kan også være en idé at få en anden til at gå i et meget roligt tempo med hunden (så stille man kan uden at den går i stå) og så se om skridtlængden er ens i begge sider.

Ærlig talt tror jeg ikke trådstarter kan forsvare sine metoder, så jeg gider ikke engang håbe. Tilgengæld synes jeg en advarsel er på plads overfor disse "lette løsninger" som danskerne jo slet ikke kan stå for. Det lyder som Mads C. Jørgensens kur mod alene hjemme problemer. Spær hunden inde alene i 24 timer, så har den lært at der ikke er noget at gøre ved situationen,.. og vupti, så er hundens problem (eller ejerens i det mindste) løst. Men nu har lederskab og hundetræning jo også helt vildt meget med hinanden at gøre. Jeg skal indrømme at jeg ikke kan finde ret meget jeg kan tage alvorligt på den hjemmeside. Bare udtalelser som: hos dem tager det "kun" 3500 gentagelser før en kommando sidder lige i skabet. Hmm, ikke særlig effektivt vil jeg mene, men det er nok resultatet af at der fokuseres på det hunden gør forkert. Det ville sgu nok også dræbe min motivation hvis en lærer håndterede indlæring på den måde, overfor mig. Ud fra det jeg kan læse er vi tilbage til Roger Abrantes´ Psykologi fremfor magt= sæt dig mentalt på hunden, så får du godt nok en hund der ikke kan tænke selv, men den vil lyde dit mindste vink. Måske blandet lidt op med Milans fejlfinding= straf det du ikke vil se, og erstat det med hvad du ønsker at se,.. årsagen er jo ligegyldig. Sørgeligt at folk sikkert falder for konceptet.

Sikke noget lort,.. rent ud sagt. :ae: Jeg ville helt sikkert få Claus (se linket nedenunder) til at se på Egon. Hvad den mand ikke kan få ud af at se på et røntgenbillede er ikke værd at kunne se og så er han desuden en meget erfaren rotte når det kommer til diagnosticering. Personligt synes jeg også at han er god til at rådgive om behandling, fordi han ikke anbefaler noget for ejerens skyld. Dem har jeg også hørt godt om, men så vidt jeg husker bor Buddha i Kbh, og så er Claus Sloth lettere at komme til. http://www.skovshoved-dyreklinik.dk/da-DK/Forside.aspx Jeg har gået hos Thomas Ingvorsen som er dyrlæge, kiropraktor og osteopat. En konsultation tager omkring en time (hvilket jeg synes er længe i forhold til hos andre behandlere) hvor han går hele dyrets krop igennem. Han virker til at være up to speed med viden indenfor bl.a. ernæring og træningsmetoder og så er han fantastisk blid og tålmodig.

Keder du dig nu igen?.

Det er jeg virkelig ked af at høre. Hvil i fred, smukke Dumle.

Hvordan for andre hundes skyld?. Jeg synes der er lige så mange tæveejere der neutraliserer fordi de bare ikke gider besværet, som der er hanhundeejere der kastrerer fordi hanhunden lider mentalt af at blive udsat for løbske tæver. Ser ikke den store forskel.

Dyremishandling er måske et lidt stort ord at anvende, men jeg synes på ingen måde at det er okay. Vil man have et dyr med på tv må man sikre sig at det kan lide at være i et studie,.. og ellers må man finde et andet dyr der kan. Gad vide hvordan den hund bliver som voksen.

Ikke ro fysisk, men ro i hovedet. Især på det sociale plan overfor andre hunde og mennesker. Det er i hvert fald det der har gjort at jeg har valgt at vente til efter 2. løbetid.

Til gengæld viser andre undersøgelser at tæver der forbliver intakte til 6. leveår, lever længere end tæver der er steriliserede tidligt, så jeg tror det er lidt som med gyngerne og karrusellen.

Okay på den måde, så misforstod jeg det. Troede du var i tvivl men kan så forstå at du bare spørger til "rygter" Nej, jeg kender ingen der har fået foretaget indgrebet inden 1. løbetid, men vil tro at den mentale udvikling bare går lidt langsommere og ikke kommer i ryk som ved intakte tæver. Desuden kan jeg også se en fare ved at operationen måske foretages lige i en frygtperiode og dermed gør oplevelsen mere traumatisk for hunden.

Jeg tror det er en meget utryg chi hvalp. Ca. 13.45 inde i udsendelsen bliver hunden løftet op og man ser tydeligt en hvalpemave.

Undskyld jeg siger det, men er det ikke lidt sent at begynde at tænke over konsekvenserne ved at sterilisere inden 1, løbetid?. Og har dyrlægen ikke talt med dig om hvad man kan forvente at indgrebet gør ved hunden?.

Det er jeg slet ikke i tvivl om. Jeres "projekt" virker gennemtænkt. :5up: Ja, mange af de små racer gøer meget men der er altså racer der har ikke siger meget, f.eks. mops, fransk bulldog, cavalier king charles, de små mynder og bichon`erne er heller ikke meget larmende.

Jeg bor i lejlighed hvor en nabo lige har omplaceret sin malamut. Det samme skete for min overbo for få år siden, med en blanding mellem schæfer og husky. De hunde der er skabt til at arbejde hårdt i koldt vejr kan nemt have problemer med at nyde at være inde i en opvarmet stue.

Jeg er løbet tør for popcorn. Og kan vi ikke finde på noget andet at spise, for de forbandede skaller sætter sig fast alle vegne. Hvis jeg skal hygge mig rigtig meget snupper jeg en øl. I øjeblikket er favoritten royals hvid xmas. Skal det være noget man tygger er jeg ret vild med pistacienødder, for det tager lidt tid at pille og så når man ikke at spise så mange. Spiser du virkelig popcorn eller er der andet du hellere vil have?. ..... og ja, det er et forsøg på at kidnappe tråden, men ellers ender den jo aldrig.

Min hund tigger fordi jeg er ligeglad og egentlig morer mig lidt over det. Nu spiser jeg som regel ved sofabordet og så har jeg en sort skygge siddende ved min venstre skulder. Hun vil allerhelst have den ene pote på kanten af bordet så hun bedre kan se maden og kigger jeg på hende, rykker hun endnu tættere på og stirrer mig ind i øjnene med hendes mørkebrune øjne på størrelse med tekopper. Næsen kommer dog aldrig tæt på min mad eller mit ansigt, ellers. Når hun har kigget længe nok fra venstre side, går hun om bag min ryg og hænger på sofaryggen og skuler over min højre skulder, så hun får et bedre overblik over min tallerken. Spiser jeg ved et spisebord kigger hun dog kun lige 10 sekunder, så lægger hun sig til at sove. Thailo var ikke spor bedre. Kan huske en dag hvor mine hundevenner var på kaffebesøg og vi sad i sofaen og spiste æblekage. Thailo sad i sofaen ved siden af en der hedder Hanne og der skal lige siges at denne Hanne kan fordærve enhver hund (hun er skide ligeglad med hvor tosset man bliver og griner bare af det). Vi sidder så dér og snakker og Hanne tager en skefuld æblekage op på sin ske. Hun åbner munden og er centimeter fra at køre den nu tomme ske ind i mørket, for det der lå på skeen var allerede langt nede i Thailos mave. Og tjah, der var jo ikke andet at gøre end at hente en ny ske til hende.

Jeg kender ikke denne Erik Stampe (har han et kennelnavn?) men tror ikke du har en sag (og så er det jo pragtfuldt at du har været så aktiv med at udstille ham som en dårlig opdrætter alle vegne). Jeg ved ikke hvilken dyrlæge du går hos, men ville nok skifte hvis jeg var dig. Havde en hvalp ikke fået ormekur hos opdrætteren, var den sandsynligvis ikke blevet 5 mdr. før du havde set orm. Min flatter havde fået ormekur 2 gange hos opdrætteren og læs selv hvad der skete mindre end 1½ måned efter at jeg havde hentet hende (bemærk at det var uden at hun fik ormekur til at udløse at de kom ud). http://www.hunde-forum.dk/sygdomme/35075-nogle-der-har-erfaringer-med-orm.html Det er ret almindeligt at en hvalps immunforsvar lige skal have tid til at kickstarte og altså ikke ualmindeligt at de rager alle mulige ting til sig som helt små, men at begynde at tale om allergi eller ødelagte tarme synes jeg lyder lidt overdrevet. Prøv at gør som din opdrætter har foreslået, at skifte foder, f.eks. til et kornfrit produkt (hvis du er bekymret for lagermide allergi). Overvej samtidig hvad du giver som godbidder, for de skal også være af ernæringsmæssig god kvalitet, når din hund skranter lidt og forsøg at styrk din hvalps immunforsvar ved evt. at give et kosttilskud (det skal du nok lige tale med dyrlægen om). Opdrætteren har solgt en hvalp til dig til reduceret pris, med en sundhedsbog hvor der står at hvalpen har navlebrok og kun en testikel i pungen, at du så ikke har fanget det sidste, er din fejl. Et overbid er ikke nødvendigvis noget hvalpen er født med (og muligvis ikke konstateret ved sundhedseftersynet) men med racens lange snudeparti er det ikke ualmindeligt at de vokser lidt skævt, så kan det være at det retter sig. Kan også ligeså godt advare dig om at der kommer en tid hvor hunden kan få et kæmpe krater ved øjenkrogen hvor skidt kan samles og danne øjenbetændelser. Det er heller ikke nødvendigvis opdrætterens fejl, men noget racerelateret hvis din hund har et korrekt hoved. Jeg kan godt forstå at du er ked af og skuffet over at din hvalp har dårlig mave og at du har brugt så mange penge på dyrlægeregninger, men mange gange er sart mave en følgevirkning af at hvalpen kun har fået det samme tørfoder i for lang tid, så systemet ikke er blevet vant til at skulle forholde sig til ændringer. Og det kan man altså ikke klandre opdrætteren for.

Okay, jeg vidste ikke at jeres hund reagerede selvom han blev skiftet over langsomt. Er du sikker på at han har fået dårlig mave af at spise græs med rødder og at han ikke har fået dårlig mave og derfor spiser græs?. Hvis min hund har dårlig mave spiser hun nemlig jord. Nå, for lige at svare på dit spørgsmål, så tror jeg ikke du mindsker reaktionen betydeligt ved at give det gamle foder når du skifter fra skånefoderet.

Jeg mener at kunne huske at virkningen af den kemiske kastration topper ret hurtigt og gradvis aftager indtil den slet ikke har en effekt efter ca. ½ år. Synes måske det er lidt sent at I ser en positiv reaktion på at virkningen er aftaget men skal ikke kloge mig, for der er kommet andre midler til siden min hund blev behandlet. Tilgengæld har jeg en tæve der pludselig er begyndt at reagere på høje lyde i en alder af 15 mdr., så jeg hælder måske mere til at alderen kan have spillet ind. Uanset hvad, så er det nok en god idè at afprøve en medicinsk kastrering igen, hvis I overvejer at kastrere operativt (det har I nok allerede tænkt). :blink:

Hvorfor giver du ham ikke bare det foder du har tilbage først?.

Tror det er fornuftigt ikke at diskutere mere om emnet, det er jo tydeligt at der er en forhistorie som ikke må komme ud, så vi skal nok bare lade Snuseren rase ud.

Jeg har et princip der går på at min hund ikke skal være alene mere end 6 timer om dagen, så den dag jeg ikke har min mor til at hjælpe bliver jeg nødt til at finde på et eller andet. Håber dog på at der kommer nogle hundebørnehaver som man bl.a. har i Sverige, hvor hunde og passere opholder sig i et opvarmet skur/ hus, hver hund har sit eget bur og kommer ud i en indhegning med mellemrum, måske med en eller to andre som hun fungerede godt med.