Ascha

Dejligt navn, det ligger godt i munden. Jeg kan også en kortere og lettere version, godt nok knap så psykologisk. Jeg havde en springer før, som var fuldstændig vild i roen som lille. Jeg prøvede at aflede med alt muligt, men syntes intet hjalp. En aften havde jeg virkelig brugt alle mine ressourcer og var så træt at jeg begyndte at tude af det, og begyndte at få nogle knap så pæne tanker om min nyanskaffelse. Jeg tænkte at jeg nok hellere måtte finde en løsning så jeg ikke eksploderede i hovedet på ham og bandt ham derfor til et bordben, lige ved siden af hvor jeg sad, men så han ikke kunne få fat i hverken mig eller andre ting. Efter 5-10 minutters skaberi faldt han i søvn og jeg kunne lirke linen af ham. Tror der måtte 3-4 gentagelser til af kortere og kortere varighed, før jeg havde en hvalp der kunne finde ud af at slappe af indendørs. Egentlig er det ikke et særlig godt råd, for hvis man ikke kan læse sin hund rigtig godt, risikerer man at slukke for den og bare gøre den passiv, men jeg synes jeg kan læse i dine indlæg at du er ved at give op. Du skal bare love mig at hvis du prøver metoden af, så har Sacha jo stadig behov som hun så bare lærer at hun ikke længere kan vise dig at hun har. Det kræver derfor at hun ikke bare skal ligge og sove hele tiden, men at du stadig tilbyder hende mange spændende aktiviteter,.. af den rolige slags i starten. Jeg vil ønske dig og Sacha held og lykke med træningen og håber ikke du giver op. Og en smuk en af slagsen.

Uden at have set hunden (må vi få at vide hvad hun hedder?) kan det markerede sagtens være det du skal have fat i. Nogle hunde kan geare sig selv helt vildt op og kan ikke selv falde ned igen, men du kan f.eks. sætte dig på gulvet og fysisk holde hunden indtil den slapper af. Du ignorerer bare hvis den begynder at legebide, vrider sig eller skaber sig på anden måde og i det øjeblik du fornemmer at: nu gik luften ud af ballonen, og hunden lægger sig ned og slapper af, siger du roooolig eller noget lignende. Efter at hunden har ligget et øjeblik, rejser du dig stille uden at sige noget og går væk. I starten vil det tage rigtig lang tid før hunden slapper af, men med tålmodighed skal hun nok lære det. Hvis hun splitter tingene ad skal hun stoppes i det og lære hvordan man arbejder med de forskellige aktiveringsting. Og så tænker jeg at hun ville have godt af at lave noget hvor hun "tvinges" til at være rolig, f.eks. hvor du gemmer ting eller godbidder hun skal finde med næsen. Det er jeg virkelig ked af at høre og undskylder, jeg troede bare.... da jeg så dit profilbillede.

Jeg kan fint følge dig. Min egen dyrlæge er nu flink til at anbefale forskellige behandlere/ behandlinger, men dem jeg så har valgt ud, gør bare det de nu gør og siger man skal komme tilbage til check efter et par måneder,.. og så er der sørme noget galt igen. Jeg synes heller ikke de husker særlig godt, for forklaringer har det med at skifte fra gang til gang. Man får ikke nogle oplysninger om hvorvidt der er støttebehandlinger der kan sættes ind med, eller noget, og det synes jeg måske er lidt forkert. Er vist ved at miste tilliden lidt til "alternative" behandlere.

Jeg tvivler stort set ikke på hændelsesforløbet, men må indrømme at jeg har svært ved at forstå at man kan få så store psykiske problemer af det. Det er muligt at betjenten er på magttrip, men hvorfor er fødevarestyrelsen i hjemmet i 4 timer?. Jeg ved ikke noget om hvordan det plejer at foregå, men synes det virker mærkeligt.

Ved du noget om hendes forrige hjem og hvordan de har opdraget hende?. Kan hun slappe af indenfor og hvordan har hun det med jeres anden hund?. Nå ja, jeg er altså ikke schæferejer, men håber at det er okay at jeg blander mig alligevel.

Det lyder logisk og jeg kan godt høre at du har ret. Er bare ved at være træt af at rende til behandlinger med min hund. Det skulle det vel også, jeg har bare aldrig oplevet at en behandler har talt om genoptræning før sidste gang da jeg var hos Thomas, hvor jeg spurgte direkte. Og jeg har efterhånden været hos en del forskellige.

Hold nu op!!!, hvad gjorde man dog dengang man ikke havde opfundet krisehjælp. Idioter findes alle steder, også blandt politibetjente, men klag over dem, snup en en tudekiks om nødvendigt, og kom videre...

Det skal du ikke undskylde, vi snakker jo bare. Men nu kommer jeg lige til at lyde lidt negativ okay?, for så burde behandlinger jo også bakkes op af egentlig fysioterapi og det er jeg aldrig blevet foreslået.

Det kan du sagtens have ret i. Jeg husker at Thomas fortalte mig, at ved en skade hvor hunden bliver øm, kan kroppen "huske" at skaden har været der, selvom hunden ikke føler ubehag længere. Det skulle så kunne gøre at hunden fortsætter med at bevæge sig som da den havde brug for at kompensere for smerter, selvom der ikke længere er en grund. Jeg har faktisk oplevet det selv, da jeg for et par måneder siden delvist rev et ledbånd over. Jeg haltede selvfølgelig vildt i starten og haltede længe, men en dag opdagede jeg at jeg faktisk haltede selvom det egentlig ikke gjorde ondt at gå almindeligt. Resultatet af disse måneder i gakket gangart har faktisk gjort at jeg sommetider bliver øm i lænden, bare af at gå 10 meter,.. så skal jeg lige have strukket musklerne ud før jeg kan gå 10 meter igen. Skide irriterende. Dog synes jeg ikke forklaringen kan bruges lige på Shandie (og undskyld, nu handler det jo ikke om min hund) men hun har jo været i behandling med jævne mellemrum siden hun var helt lille, hvorfor jeg lidt har mistænkt den forklaring som noget der kan undskylde at en behandling ikke holder.

Ærgerlig over at høre om din oplevelse, jeg har ellers kun hørt godt om ham. Han virker godt nok skeptisk overfor de mere alternative behandlingsformer, men ikke mere end at han anbefalede guldakupunktur til min venindes hund med spondylose og massage til Thailo. Jeg ville nok starte med at få en dygtig "knogledyrlæge" til at stille en diagnose. Ken Lindeblad på Fakse skulle være rigtig dygtig. Jeg har jo gået hos Thomas siden Shandie var helt lille og der bliver også ved med at dukke noget op hele tiden. Det synes jeg generelt er billedet når man taler kiropraktorer, ledmanipulatører osv. Jeg er også lidt på gyngende grund med hvad jeg skal stille op med min hund, men overvejer at få en konsutation hos Claus, i håb om at finde noget der måske er er årsag til at behandlingerne hos Thomas ikke holder. Thailo fik konstateret spondylose i mild grad da han var 11 år (hvilket godt nok ikke er ualmindeligt i den alder) men han var stadig en lille bjergged der helst skulle helt op på toppen af de store bunker af træstammer ude i skoven,.. noget jeg kæmpede bravt med at vænne ham af med, da jeg fandt ud af at han havde et problem med lænden. Selv som helt gammel stod han på hovedet i sofaen og slog kolbøtter hen over mig, når han var pjattet, og fik først problemer med at hoppe op i møbler da hans muskelmasse svandt ind til ingenting, de sidste par måneder han levede. Han sov desuden altid på ryggen, så i starten er det altså ret små ting man skal kigge efter, f.eks. om hunden galloperer med samlede bagben, om haleføringen er blevet lavere og om hunden ligesom går og skyder lidt ryg (Thailos bagpart kom til at ligne en schæferhunds). Det kan også være en idé at få en anden til at gå i et meget roligt tempo med hunden (så stille man kan uden at den går i stå) og så se om skridtlængden er ens i begge sider.

Ærlig talt tror jeg ikke trådstarter kan forsvare sine metoder, så jeg gider ikke engang håbe. Tilgengæld synes jeg en advarsel er på plads overfor disse "lette løsninger" som danskerne jo slet ikke kan stå for. Det lyder som Mads C. Jørgensens kur mod alene hjemme problemer. Spær hunden inde alene i 24 timer, så har den lært at der ikke er noget at gøre ved situationen,.. og vupti, så er hundens problem (eller ejerens i det mindste) løst. Men nu har lederskab og hundetræning jo også helt vildt meget med hinanden at gøre. Jeg skal indrømme at jeg ikke kan finde ret meget jeg kan tage alvorligt på den hjemmeside. Bare udtalelser som: hos dem tager det "kun" 3500 gentagelser før en kommando sidder lige i skabet. Hmm, ikke særlig effektivt vil jeg mene, men det er nok resultatet af at der fokuseres på det hunden gør forkert. Det ville sgu nok også dræbe min motivation hvis en lærer håndterede indlæring på den måde, overfor mig. Ud fra det jeg kan læse er vi tilbage til Roger Abrantes´ Psykologi fremfor magt= sæt dig mentalt på hunden, så får du godt nok en hund der ikke kan tænke selv, men den vil lyde dit mindste vink. Måske blandet lidt op med Milans fejlfinding= straf det du ikke vil se, og erstat det med hvad du ønsker at se,.. årsagen er jo ligegyldig. Sørgeligt at folk sikkert falder for konceptet.

Sikke noget lort,.. rent ud sagt. :ae: Jeg ville helt sikkert få Claus (se linket nedenunder) til at se på Egon. Hvad den mand ikke kan få ud af at se på et røntgenbillede er ikke værd at kunne se og så er han desuden en meget erfaren rotte når det kommer til diagnosticering. Personligt synes jeg også at han er god til at rådgive om behandling, fordi han ikke anbefaler noget for ejerens skyld. Dem har jeg også hørt godt om, men så vidt jeg husker bor Buddha i Kbh, og så er Claus Sloth lettere at komme til. http://www.skovshoved-dyreklinik.dk/da-DK/Forside.aspx Jeg har gået hos Thomas Ingvorsen som er dyrlæge, kiropraktor og osteopat. En konsultation tager omkring en time (hvilket jeg synes er længe i forhold til hos andre behandlere) hvor han går hele dyrets krop igennem. Han virker til at være up to speed med viden indenfor bl.a. ernæring og træningsmetoder og så er han fantastisk blid og tålmodig.

Keder du dig nu igen?.

Det er jeg virkelig ked af at høre. Hvil i fred, smukke Dumle.

Hvordan for andre hundes skyld?. Jeg synes der er lige så mange tæveejere der neutraliserer fordi de bare ikke gider besværet, som der er hanhundeejere der kastrerer fordi hanhunden lider mentalt af at blive udsat for løbske tæver. Ser ikke den store forskel.

Dyremishandling er måske et lidt stort ord at anvende, men jeg synes på ingen måde at det er okay. Vil man have et dyr med på tv må man sikre sig at det kan lide at være i et studie,.. og ellers må man finde et andet dyr der kan. Gad vide hvordan den hund bliver som voksen.

Ikke ro fysisk, men ro i hovedet. Især på det sociale plan overfor andre hunde og mennesker. Det er i hvert fald det der har gjort at jeg har valgt at vente til efter 2. løbetid.

Til gengæld viser andre undersøgelser at tæver der forbliver intakte til 6. leveår, lever længere end tæver der er steriliserede tidligt, så jeg tror det er lidt som med gyngerne og karrusellen.

Okay på den måde, så misforstod jeg det. Troede du var i tvivl men kan så forstå at du bare spørger til "rygter" Nej, jeg kender ingen der har fået foretaget indgrebet inden 1. løbetid, men vil tro at den mentale udvikling bare går lidt langsommere og ikke kommer i ryk som ved intakte tæver. Desuden kan jeg også se en fare ved at operationen måske foretages lige i en frygtperiode og dermed gør oplevelsen mere traumatisk for hunden.

Jeg tror det er en meget utryg chi hvalp. Ca. 13.45 inde i udsendelsen bliver hunden løftet op og man ser tydeligt en hvalpemave.

Undskyld jeg siger det, men er det ikke lidt sent at begynde at tænke over konsekvenserne ved at sterilisere inden 1, løbetid?. Og har dyrlægen ikke talt med dig om hvad man kan forvente at indgrebet gør ved hunden?.

Det er jeg slet ikke i tvivl om. Jeres "projekt" virker gennemtænkt. :5up: Ja, mange af de små racer gøer meget men der er altså racer der har ikke siger meget, f.eks. mops, fransk bulldog, cavalier king charles, de små mynder og bichon`erne er heller ikke meget larmende.

Jeg bor i lejlighed hvor en nabo lige har omplaceret sin malamut. Det samme skete for min overbo for få år siden, med en blanding mellem schæfer og husky. De hunde der er skabt til at arbejde hårdt i koldt vejr kan nemt have problemer med at nyde at være inde i en opvarmet stue.

Jeg er løbet tør for popcorn. Og kan vi ikke finde på noget andet at spise, for de forbandede skaller sætter sig fast alle vegne. Hvis jeg skal hygge mig rigtig meget snupper jeg en øl. I øjeblikket er favoritten royals hvid xmas. Skal det være noget man tygger er jeg ret vild med pistacienødder, for det tager lidt tid at pille og så når man ikke at spise så mange. Spiser du virkelig popcorn eller er der andet du hellere vil have?. ..... og ja, det er et forsøg på at kidnappe tråden, men ellers ender den jo aldrig.

Min hund tigger fordi jeg er ligeglad og egentlig morer mig lidt over det. Nu spiser jeg som regel ved sofabordet og så har jeg en sort skygge siddende ved min venstre skulder. Hun vil allerhelst have den ene pote på kanten af bordet så hun bedre kan se maden og kigger jeg på hende, rykker hun endnu tættere på og stirrer mig ind i øjnene med hendes mørkebrune øjne på størrelse med tekopper. Næsen kommer dog aldrig tæt på min mad eller mit ansigt, ellers. Når hun har kigget længe nok fra venstre side, går hun om bag min ryg og hænger på sofaryggen og skuler over min højre skulder, så hun får et bedre overblik over min tallerken. Spiser jeg ved et spisebord kigger hun dog kun lige 10 sekunder, så lægger hun sig til at sove. Thailo var ikke spor bedre. Kan huske en dag hvor mine hundevenner var på kaffebesøg og vi sad i sofaen og spiste æblekage. Thailo sad i sofaen ved siden af en der hedder Hanne og der skal lige siges at denne Hanne kan fordærve enhver hund (hun er skide ligeglad med hvor tosset man bliver og griner bare af det). Vi sidder så dér og snakker og Hanne tager en skefuld æblekage op på sin ske. Hun åbner munden og er centimeter fra at køre den nu tomme ske ind i mørket, for det der lå på skeen var allerede langt nede i Thailos mave. Og tjah, der var jo ikke andet at gøre end at hente en ny ske til hende.