Mettemille

Tak Din beskrivelse af din BC's adfærd er også sådan jeg har oplevet eventuel ressourceforsvar omkring vand. Det sker hyppigere omkring en vandskål, end fx en sø eller vandpyt, hvor der jo er mere plads til hvert individ. Men spændende spørgsmål er det helt sikkert :5up:

Jeg har tænkt lidt.. Jeg tror der er flere mulige forklaringer eller sammenhænge. Warning: Langt Føde er som regel et objekt der kan tages med, graves ned, tages i besiddelse, forsvares aktivt. Føde er også noget der ofte bliver nedlagt. Nedlæggelse sker jo ikke for vores hunde, der får maden serveret, men det oprindelige biologiske fødemotivations-system er et overlevelsessystem der muligvis er ret intakt og derfor til stadighed aktiveres i madsituationer, trods de unaturlige omstændigheder. Vand er objektløst og har ikke samme håndterbarhed som fødegenstande. Jeg vil dertil sige, at jeg ofte har set hunde undvige en vandskål, hvis en anden er motiveret for at drikke OG er det andet individ overlegent i en lang række andre situationer. Men decideret ”vand-forsvar” har jeg heller ikke set. Omkring det at nedlægge, indtage og fordele pladsen omkring et bytte er knyttet en hel del sociale interaktioner. Adgangen til store byttedyr for flokdyr, er på godt og ondt nøje afhængigt af interaktioner og samarbejde. Samarbejde er på én side væsentlig for at få føde – på den anden side kan et højere rangerende individ i tilspidsede tider tilkæmpe sig en god luns, på bekostning af andre individer. Sociale dyr har indgået et cost/benefit forhold, hvor det trods alt bedre kan betale sig at være social, selvom man må gå på kompromis med adgangen til visse ressourcer. Omkring fødeobjekter er der altså evolutionært fremkomne motivationssystemer, der ikke ses ved vand. Vand har ikke ”evnet” at til at forbinde flokdyr sammen i social interaktion i samme grad som mad. Og kan derfor ikke udløse et sådant motivationssstem. Samtidig findes der jo fænomenet ”ejer/krænker asymmetri”; den der ejer/har fundet et mindre fødeobjekt (fx en mus der alligevel ikke kan forsørge mere end én), har retten til at forsvare/beholde det, selv overfor et i øvrigt højere rangerende individ, som respektere dette. Det kan ikke betale sig for tilskueren (uagtet rang) at risikere skrammer for så små byttedyr der kun mætter een. Denne hæmning (cost) kommer i sidste ende flokken som helhed til gode (benefit), idet alle forbliver uden sår og skrammer, så de byttedyr der er store nok til at gavne alle, kan nedlægges. Sagt på en anden måde, er den, der pt har objektet mere også motiveret for at beholde det, end det individ der ser til – trods tilskueren er i en højere position – deraf kan føde skabe denne asymmetri mellem to individers normale indbyrdes interaktion. Sådan mener jeg at have fået begrebet fremlagt som motivationsudtryk i al fald. Man kan jo spørge sig selv, om hvad det er i situationen der får hunden til at aktivere dette forsvar. Det kan fx være bundet i en erfaring om, ikke at blive respekteret i retten til at beholde det man nu har, som altså er en erfaring i at et andet individ ikke overholder dette kodeks for god opførsel. Og sikkert mange andre ting også

Hvis nogen af jer planlægger at tage til Bornholm, så und jer selv at besøge arboretet i Almindingen. Der er mange pudsige træarter som man ikke ser så mange andre steder og kan man lide frøer, findes der også nogle lidt sjældnere arter her (okay, nu lyder jeg som frønørd, men der er altså virkelig hyggeligt i Arboretet ). - Og så er Almindingen bare generelt et fantastisk sted at gå tur. Arboretet: Arboretet - Skov- og Naturstyrelsen Fossilinteresserede bør tage til Skelbro ved Risebæk på sydbornholm Det mindre nørdede: Hvis i kan lide action, så prøv det her, i kan sikkert finde en der vil holde hunden imens :slem:: Danmarks længste tovbane Jeg synes det nordlige Bornholm er det flotteste og planlægger selv en tur til sommer - med hund denne gang

Du skal ikke tro - du skal vide Men jo, da jeg først fik sat mig, følte jeg nærmest at jeg sov. Ja, det dejligt at have hende tilbage og jeg glæder mig også til at se Pelle igen

Jeg vil i hvert fald meget gerne høre om det

Det med fed: Ikke kun "nærmest" . Mille og jeg var jo med inde under konsultationen og jeg så med egne øjne Pelle kaste sig op på bordet: Så kan du godt komme i gang Gudrun! Der kom store dybe suk fra Pelle, da han kom i Gudruns hænder, ingen tvivl om at han vidste at det var godt for ham og derfor slappede af. Det var rigtig dejligt at overhøre Gudruns vurdering af Pelles bedring Det var første gang jeg var hos Gudrun med Mille. Hun kunne noget som hverken massør eller kiropraktor har kunnet. Inkl. håndtere en sensitiv ejer der var ved at skvatte om Kort fortalt er forhistorien den, at jeg søgte Gudrun for at få et andet syn på hendes smerter i lænden og primært en måneds modløshed og passivitet. Hun ramte spot on i sin beskrivelse af Milles ændrede stemningsleje og hvordan det hænger sammen med vores forhold og forhistorie. Ting jeg allerede havde en fornemmelse af, blev bekræftet. F.eks. at Mille er meget følsom og hvordan ting hænger sammen på flere planer mellem mig og hende. Gode anvisninger til hvordan jeg kommer videre gav hun også. Mille fik to akupunkturnåle og laser på lænden samt en smule osteopati. Dagen efter mærker jeg at hendes lænd er mindre øm og virker stærkere. Jeg har før haft både kiropraktor og massør på hende, og det har da også hjulpet - men dette virker mere som en helhed der falder på plads. 5 dage efter hentede Mille for første gang i en måned skraberen til badeværelsesgulvet og bad om aktivitet (det er noget hun har brugt meget førhen ). Lyset i øjnene er kommet tilbage, hun er igen mere opsøgende og på vej mod at blive sit gamle jeg. Der er lidt vej tilbage endnu, men nu er jeg fortrøstningsfuld. Til jer der overvejer Gudrun: Gør det og vær forberedt på at møde en dyrlæge der viser dig og din hund oprigtig interesse og omsorg Selvom hun også taler om kinesisk medicin og de tanker der ligger bag (elementer og energier), er det ikke ufordøjeligt og giver rigtig god mening. Jeg var inde en hel time og betalte 1500 kr. Det er de bedste 1500 kr jeg længe har givet ud. Vi skal afsted til opfølgning, men det bliver nok først til januar.

Enig, så hurtigt som muligt. Hvis du oplyser hvor i landet i bor, er det nemmere at henvise jer videre?

Jeg respekterer da også valgfrihed som princip, men det er ikke ensbetydende med at respektere de handlinger der bliver truffet i denne frihed. Jeg respekterer at mennesker på trods af et frit valg, alligevel træffer beslutninger der tager etiske hensyn og som ikke er den letteste og mest komfortable løsning for dem selv. Jeg har svært ved som menneske at forholde mig indifferent til frihedens mulige omsættelige handlinger. Det vil jo være det samme som at være ligeglad.

Jeg synes da heller ikke man har absolut udtalelsespligt på et forum. Men hvis du nogle gange ikke ved hvorfor du mener, som du gør, kan andres spørgsmål jo ses som en inspiration til at finde ud af det. Jeg har forstået at det egentlig ikke handler om at du synes CMs metoder er ok og at dette nærmere går på principper om retten til at vælge frit - og at du er imod manipulering gennem ensidighed. :5up: Laver du andetsteds en tråd om "retten til at bruge de træningsmetoder man ønsker og magter" vil det dog nok være urealistisk, hvis du håber det kan gøres, uden at begrunde hvorfor man mener som man gør.

Så kort kan det siges :5up: Jeg tror så også at du, Sigurd, oplever at folk stiller spørgsmål til dine egne holdninger, fordi mennesker ønsker at forstå andre personer og deres bagvedliggende motivation for at handle og vælge som man gør. Det røgslør du lægger for dagen gør simpelthen folk nysgerrige i en blanding med forargelse (hvis det nu viste sig at du anvender metoder som CM) Og vil tilføje at jeg for mit eget vedkommende tænker at vold ikke er træning, vold er bare vold. For at kunne tale om træning eller at noget trænes, skal der være en egentlig læring hvori individet lærer gennem en aktiv deltagelse (hund som menneske). Erfaringen fra voldssituationer med fysiske og psykiske overgreb kan kun blive en degenerering af et individs potentialer for udvikling. Vist er undgåelsesstrategier, passivitet, øgede udskillelser af endorfiner osv også en slags læring, men læringen går jo på en afvikling af det sunde individ og fremelskelse af det patologiske. Problemet med vold er også, at offerets reaktion er en stor forstærker for at optrappe eller vedligeholde voldsgerninger. Reaktionen kommer jo promte og er synlig - men behøver jo desværre vedvarende at blive vedligeholdt med tvang. Det er jo netop fordi, der ingen læring og aktiv tilegnelse af alternativ adfærd, er i vold og tvang.

I krig og kærlighed...., føj da. For nogle år siden så jeg i et tv-program om en hund, der røg til dyrlægetjek i en lufthavn, fordi den var blevet dårlig under transporten. Heldivis for det, for der var blevet placeret 1-2 kg narko i maven på den. Den klarede sig dog og slap for at blive sprættet op af modtageren. Mennesker kan altså være grusomme

Jamen det er da dejligt du er enig, så kan jeg sove trygt i nat Jeg kan da godt se at det ville være ønskeligt med valgfrihed mellem forskellige udsendelser, men af grunde som KimC nævner, bliver det svært at udkonkurrere CMs karisma og antijantelov. Realistisk set er der nok ikke plads til adskillige ½timers hundeprogrammer, hvis der også skal være plads til den vigtige sport og de hysteriske topmodeller in spe. Jeg har svært ved at se dit ønske er realistisk, men nu er det jo snart jul, så hæng du bare strømpen op

Jeg tager lige fat i dette svar, selvom det ikke var til mig. Jeg er enig med dig i, at frihed principielt er en god ting, og at hund såvel ejer skal trives med det. Vores hunds trivsel ligger bare i hænderne på os, så det er en frihed med et stort ansvar. Jeg forbander bare mediel*dere såsom CM, der på en halv times nøje klippet sendeflade får det til at se ud som om skidtet virker. Ja, gu virker det da at sætte sig ovenpå hunden, det behøver man da heller ikke at være etolog for at bevise, og det er jo der, det bliver let at tage metoderne til sig. Det er da fint at slå et slag på det frie valg, men så er det jo heller ikke friere end den snævre vinkel tv vælger at præsentere, hvis nu vi skal holde os til den virkelighed medierne skaber. Man kan jo vælge at slukke, men det er der desværre ikke nok der gør - IMO.

psst Sigurd, kunne du ikke være sød at holde dig til sagen, frem for at gå efter Ninjamor? Hun siger jo netop ikke at hun bruger een metode, men at hendes kriterie går på om en given metode er skadelig for hunden. Udfra den betragtning er de af CMs metoder der baserer sig på fysisk pres og anvendelse af diverse strafaggregater valgt fra. Det betyder jo igen ikke, at der tilbage står een måde at løse alle problemer på. Det er da en meget mere interessant at diskutere emnet fremfor Ninjamor (ikke at du er uinteressant Irene ), og jeg synes ærlig talt at et indlæg som dit fører "ingensteder-hen" og er en smule under lavmål.

Dyyygtige hunde:klap: Mille kan også få mig til at hoppe i med begge ben. Hvis jeg sidder på yndlingspladsen i sofaen, kan hun foregive en pludselig sult og når jeg er gået hen til køkkenet for at finde mad til hende, har hun snuppet pladsen imens - og var slet ikke sulten Jeg ser også ofte at den ældste hund i en flok under leg dæmper gemytterne ved at finde på en eller anden aktivitet, der får de andre til at stoppe det vilde ræs. Det virker intentionelt, fordi det er aktiviteter der ikke normalt interesserer hunden (i eet tilfælde var det pindegnaskning) - det gøres med det formål at ændre de andres aktiviteter.

Jeg håber du husker at informere dine købere om, at de er forsøgspersoner der aftager en hvalp fra et ”forsøgskuld” som du reelt ikke kender udfaldet af og indskriv i hvalpekontrakten at ”den gode kontakt” er en betingelse for at aftage en hvalp. I princippet er al avl vel "forsøg" men her er der tale om forsøg baseret på operative indgreb og ikke genetik, så alt andet lige, komplicerer det jo situationen. Husk at overvej succesparametre når du skal evaluere dit forsøg. Der kommer nemlig til at være laaangt imellem forsøgskuldet og næste kuld, da nogle af argumenterne for at neutralisere jo netop har livstidsprevalens. For tæver er det jo f.eks. længere levetid og mindre risiko for cancer livet igennem.

Det tænker jeg også tit på, men det er så længe siden, at jeg har glemt det.

Jeg tænker tit over hvad jeg har lært - og stadig lærer - af Mille. Det er en af glæderne ved at have hund; de beriger livet med at bringe en anden eksistens, med egne intentioner, ind i det. Mille har lært mig at min første hund var utrolig nem og robust -det var bare mig, der var uvidende. Mille har lært mig: Om kontrol: Noget man har, hvis man giver slip på det rigtige tidspunkt. Om nærvær: Der er mange måder at være til stede på. Åndsfraværende nus er ikke at være nærværende. Nærvær er delt opmærksomhed om et fælles projekt. Om lydighed: Det er ikke det samme som lydhørhed, og vi kan bedst lide sidstnævnte. At tænke i helheder: Krop/sind/emotion/psyke hænger i høj grad sammen. Mille og de oplevelser hun har givet mig og de personer jeg har mødt i hundesammenhænge, samt mit studie har inspireret mig til et semividenskabeligt bogprojekt der dog ligger lidt ude i fremtiden. Via Mille har jeg mødt et par personer, jeg idag ikke ville være foruden.

Flamingokugle-helvedet? Som ikke bliver mindre, når de nu er statisk elektriske og klistrer sig til hunden - som tager dem med rundt i hele lejligheden? Nej, pjat. Jeg ved ikke hvorfor den siger fejl, hver gang jeg vil smide billeder ind, men måske er de for store. Jeg lover at prøve igen

Jamen selv tak Det var egentlig også lidt derhen af jeg mente det, hvis jeg ellers kunne formulere mig. Først pind/øvelse 1, så pind/øvelse 2. Forskellige pinde til forskellig vej

Jeg har måske en ide, men det er ikke noget jeg har forsøgt selv, ej heller har vi øvet højre/venstre omkring. Man kan gøre det nemmere for hende at opfange, at det er to forskellige handlinger,ved at lave to forskelligt udseende pinde (fx en alm agillity pind og en pind, du har monteret en eller anden dims på, som er synligt anderledes for luna). Hun er jo quet af den synlige pind, og jo mere fast den ene "omkring" sidder, desto sværere kan det vel være for hende, at nytænke, medmindre der er en eller anden for for que (som ikke er din guidning, hvis du træner helt operant). Når der så er signal på hhv. den ene/anden pind eller retning, burde det gå lettere at generalisere til disse til samme pind. Ved slet ikke om det giver mening, eller jeg gjorde det hele værre

Godt at høre, det er (desværre) tit krybdyr må nøjes med trange kår. Jeg gik amok med et byg-selv projekt, mdf-plader, epoxy og diverse. Jeg modellerede og udskar terrariets baggrund i 3d af flere meter flamingoplader. Til sidst fik det mørtel iblandet farve og jeg fik det, som jeg ville have det. Der var støv og småbitte flamingokugler i hele huset, men det var rodet værd.

Han er rigtig, rigtig fin, tillykke med ham. Skal han ikke have en veninde? Jeg har også haft en del slanger, også kornsnoge, i årenes løb, og har nu en skægagame. Som barn havde jeg af og til en slange med i skole. Han led vist ingen overlast, for han hang bare under en trøje om halsen og hyggede sig i varmen. Det gav respekt hos drengene, hvin fra pigerne og gentagne besøg hos inspektøren, når lærerne opdagede ham

Det er dejligt med succesoplevelser, når man har oplevet noget grimt

Jeg er rigtig enig Bernerazuro. Jeg vil egentlig også sige at "kræve" ikke engang behøver citationstegn, for det er vel ok og nødvendigt at stille krav til vores hunde. Simpelten fordi, at det nogle gange er nødvendigt at sige "hey det er nu, det er nu". Nå miljøet tilfører en mængde forstærkere, som overgår os, nytter det jo intet at ignorere uønsket adfærd