Therese

Men det handler vel for søren da heller ikke om den stavefejl i sig selv. Hvis alt andet bare er tip-top, så kan man vel sagtens se igennem fingre med en enkelt stavefejl eller to. Men når man generelt bliver efterladt med et lidt skidt indtryk (og nej, jeg siger ikke, at indtrykket nødvendigvis er rigtigt, men det er den følelse mange åbenbart sidder med) så øger det da ikke troværdigheden, at opdrætteren ikke engang kan stave til den race, som vedkommende bruger i sit opdræt.

Hold nu op... Selvfølgelig har det en betydning at man kender så meget til sin race at man ved hvordan man staver til den. Det er desuden ikke det eneste der er at diskutere. Det er bare en ting ud af mange, som giver et useriøst indtryk.

Vedkommende der har skrevet den hjemmeside, er jo ikke dårlig til at stave generelt. Vedkommende kan bare ikke stave til beagle og jeg mener nu også, at man som minimum skal kunne stave til de racer som man vælger at bruge i sit opdræt. Det andet virker lidt sjusket i mine øjne. Det kræver trods alt kun en søgning på Google for at kunne se at man har stavet forkert.

Præcis. Det handler mere om opdrætters indgangsvinkel og indsats end om hvor hvalpene er vokset op

Jeg har haft en hund, der voksede op indendørs og en, der voksede op i en hundegård. Hunden fra stueopdrættet var stort set renlig fra starten af (mener han var 12 uger før han slet ikke havde uheld mere) hvorimod King, som voksede op i en hundegård, næsten var et år, før han blev helt renlig. Så jeg tror heller ikke, man kan konkludere så meget ud fra det. Det handler nok mere om opdrætterens engagement ift. renlighedstræningen end om hvor hunden har boet de første 8 uger. De mennesker, der havde avlet King brugte i hvert fald ikke meget tid med hvalpene og jeg kan ikke forestille mig, at de fik meget ros for at tisse de rigtige steder, hvorimod Busters opdrættere nok har brugt mere tid sammen med hvalpene udendørs og også sørget for, at de kom ud jævnligt og fik ros for at gøre det rigtige. Og det må helt klart også betyde noget.

Jeg er simpelthen så enig i alt hvad du har skrevet!

Ja, jeg studsede også over den, men kom frem til, at det nok skyldes, at hvalpene bliver vant til at tisse på græs og derfor helst vil det. Men hvorfor de skulle blive mere robuste af det, ved jeg heller ikke

Jeg er noget skeptisk, fordi der hverken ligger sundhedsresultater tilgængelige og de har ikke skrevet noget om, hvorfor de vælger at lade de forskellige hunde parre med hinanden. Det er sådan nogle ting, jeg personligt godt kan lide at læse som det første, så jeg ved, at det ikke sådan noget "han er sød og hun er sød - lad os lave nogle hvalpe!" Der må gerne være lidt flere overvejelser bag. Jeg kan også godt lide at læse lidt om opdrætterens tanker om avl generelt og hvad de ligger vægt på i deres opdræt, så man finder ud af hvad deres mål med opdrættet er og om det er noget, man vil bakke op om. Det er selvfølgelig lidt svært at have et overordnet mål, når man avler blandingshunde, men så kunne opdrætteren i det mindste skrive lidt om hvad de forventer af det enkelte kuld. Så hvis jeg skulle have en blandingshund, ville det nok ikke være et sted jeg kiggede på ret længe.

Tillykke med fødselsdagen, håber du forkæler ham godt og grundigt i dag

Jeg forstår udmærket godt dit behov for at have en hund i dit liv. Jeg kan sagtens sætte mig ind i at det er det som får dig op om morgenen og at det hjælper dig til at få det bedre, så jeg kan virkelig godt forstå hvis du er presset lige nu og derfor allerede tænker ny hund ind i det. Jeg ville selv være helt på røven og selvfølgelig dybt ulykkelig, hvis jeg ikke kunne have min hund mere. Så jeg forstår dig godt. Men jeg må altså også erklære mig enig med de andre i, at hensynet til hunden bør komme i første række. De er jo fuldstændig prisgivet os og vores beslutninger og derfor må vi altid forsøge at gøre det bedste for dem. Og jeg er ikke sikker på at det er en god beslutning at anskaffe dig en ny hund straks efter Robin er væk. Risikoen for at du ender i samme situation igen er lidt for stor og det bliver bare lidt for usikkert for min smag. Det må desuden også være hårdt for dig at skulle af med en hund igen? Jeg synes, du skal bruge de næste par dage på at summe over tingene og undersøge dine muligheder. Så kan du finde ud af hvad du vil og begynde at handle på det på mandag. Jeg håber det hele løser sig

Kunne det i øvrigt ikke være en mulighed at finde en lejlighed i en boligforening? Så kan du vist låne til indskuddet hos kommunen, hvis det er det, der er grunden til, at du ikke har råd til at flytte.

Men hvad så med Robin?

Tjek lige hundens reaktion hver gang damen siger noget til hende Aner ikke hvad der er sket i de tre uger hun har haft hunden, men tryg ved hende er hun i hvert fald ikke!

Jeg er ret enig med jer; hellere få gode år end mange år, hvor hunden har haft ondt og ikke kunne være med til alt det sjove. Det er jo også alt for hårdt for ens samvittighed at skulle forholde sig til det hver dag. Så må I vente med at fortælle opdrætteren det til efter det er overstået Men selvfølgelig virker morfinen, så det bliver slet ikke aktuelt! :

Lige nu er de 3 kilometer åbenbart for meget. Jeg ville gå de ture han kan holde til evt. kombineret med det mentale aktivering, som ikke involverer meget fysisk aktivitet og så vente på at se morfinens effekt. Det kan jo være, det virker fint og så kan han måske komme med på ture igen. Hvis det ikke virker, må I jo høre dyrlægens vurdering af hvad der så skal ske. Og selv overveje hvor lang tid det er rimeligt at fortsætte. Virkelig ikke en sjov situation at stå i, men indtil videre synes jeg som sagt du skal skåne ham lidt og så vente og se. Hvordan tager han det, at han ikke kan holde til at komme med på tur?

Tak for det

Okay, så har jeg desværre ikke noget bud umiddelbart, men jeg håber det bedste :ae:

Har du prøvet at give ham tilskud som f.eks. glucosamin? Jeg ved, at det for nogle hunde med gigt eller andre problemer med leddene gør underværker, så jeg tænker, at det er et forsøg værd.

Udover de sædvanlige gåture har Bobo i dag været ude på en lidt lang, lidt stressende køretur for at komme ud og blive trykket på af den gode Christian. Det er åbenbart virkelig hårdt, så jeg havde en noget stille hund med hjem og om lidt, når han er færdig med at spise, forudser jeg, at han bare går i seng Vi vejede ham også lige derude og han har sørme tabt sig igen, så jeg er en meget glad, tilfreds hundemor i dag :banan:

Jeg tror ikke problemet er ift. hvalpegården. Jeg tror bare, han er virkelig utryg ved at være alene hjemme. Er der mulighed for, at I kan starte lidt forfra med træningen af det, så han ikke lige starter med at være alene en hel formiddag? Det er temmelig længe, hvis han er bange.

Måske er Loke bare kommet i den alder, hvor lidt leg og nogle lange gåture er godt nok? Ikke fordi han er gammel, men en del hunde bliver lidt roligere og ikke så krævende, når de bliver 5-6 år Det kan også være, at han har fået ondt et eller andet sted?

Ja, sådan nogle hvalpe kan virkelig være mestre i at overdrive Fedt billede Det er sgu til at forstå :5up:

Nu har jeg godt nok aldrig avlet hvalpe selv, men jeg har set hvalpe sammen med voksne hunde og jeg tror aldrig, jeg har oplevet at en voksen hund bider en hvalp. Dels er snoren ofte meget lang og dels vælger de fleste hunde at markerer fremfor at bide, hvis ingen andre afstandssøgende signaler virker, tror jeg. Og en markering bør vel som udgangspunkt ikke gøre ondt. At hvalpen så kan hyle op som om den er ved at dø alligevel er jo en anden snak

Forskellen ligger nok i, at hvalpen forstår irettesættelsen foretaget af hundemor, fordi hun leverer den på et sprog, som den allerede "taler." Så hvis man skal irettesætte sin hund/markere en grænse, ville jeg helt klart vælge Ninjamors forslag fremfor vandsprøjt eller at tage den i nakken - det tror jeg er mere ligetil for hvalpen at forstå.

Bobo har haft den længste alene-hjemme dag i lang tid - alt for længe for min smag - så det har jeg forsøgt at gøre godt igen ved en dejlig gåtur i eftermiddags med indlagt søg. Så fik han en kong med vådfoder og vi hyggede lidt i sofaen. Så legede vi med bold, os to-benede fik aftensmad og så fik Bobo aftensmad. Jeg er begyndt at prøve at lære ham hvad klikkeren betyder igen igen igen, så det arbejdede vi lidt med, inden han fik resten af aftensmaden serveret. Og nu mishandler jeg ham lidt ved ikke at give ham mere aftensmad